Taler 1pl
Fru advokat, De er ledsaget af fogeden. Vi kan begynde, hr. formand.
Taler 2pl
Godmorgen til jer alle.
Taler 3en
God morgen til jer alle, mine damer og herrer. Jeg genoptager denne session, Adama Gomoło.
Taler 3pl
Jacek Niedźwiecki og Weronika Smarduch, Adrian Wicza-Kulbis, sekretærer for denne session,
Taler 3en
og i første runde Veronika Smarduch, Adrian Wicza-Kulbis, sekretærer. En liste over talere og referater vil blive ført af fru Smarduch og hr. Niedźwiecki. Udvalgene har udarbejdet rapporter om den reviderede lov om videregående uddannelser og videnskab samt yderligere tre. 33, og den reviderede lov om uddannelse og videnskab, 3000.
Taler 2pl
Ved en anden konference for ældre borgere besluttede jeg at supplere dagsordenen med punkter, der omhandler behandlingen af disse rapporter. I henhold til artikel 51, stk. 2 i Forretningsordenen for Sejmen har berettigede enheder indgivet anmodninger om at fortsætte til anden behandling uden at overholde fristen fastsat i artikel 44, stk. 3 i Forretningsordenen for Sejmen. Initiativerne begrundes med betydningen af de spørgsmål, der behandles i disse lovforslag. Jeg vil nu forelægge disse anmodninger til afstemning én for én. Vi går videre til afstemningen. Om betænkningen fra Udvalget om regeringsforslaget til ændring af lov om videregående uddannelser og forskning og visse andre love. Hvilke af de herrer og damer blandt medlemmerne af parlamentet er for at gå videre til anden behandling af lovforslaget uden at overholde fristen i artikel 44, stk. 3 i Folketingets forretningsorden? Dem, der er for lovforslaget indeholdt i betænkningen fra trykt nummer 3303, bedes gerne række hånden op og trykke på knappen. Hvem er imod? Hvem har undladt at stemme? Tak. 416 folketingsmedlemmer stemte, 263 for, 152 imod og 1 undlod. Folketinget vedtog forslaget. Vi går nu videre til afstemningen om udvalgsrapporten om regeringens forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelser og videnskab. Hvilke damer og herrer medlemmer af Europa-Parlamentet er for at vedtage beslutningen om at gå videre til anden behandling uden at overholde fristen i artikel 44, stk. 3, i forretningsordenen? Jeg opfordrer medlemmerne til at rejse hånden og trykke på afstemningsknappen for lovforslaget i rapporten fra tryksag nr. 3304. Hvem er imod? Hvem har undladt at stemme? Tak. 417 medlemmer stemte, 264 for, 152 imod, 1 undlod at stemme. Sejmen har vedtaget forslaget. Fru formand, jeg byder velkommen til Polen til Europa-Parlamentets formand, fru Roberta Metsola, som er her på officiel besøg med en delegation.
Jeg byder formanden for Senatet i Republikken Polen, hr. Małgorzata Kidawa-Błońska, velkommen, Jeg byder de medlemmer af Europa-Parlamentet, der er til stede i galleriet, velkommen. De vil lytte til formandens tale, Roberta Metsola. Det polske Sejm og Senat deltager aktivt i arbejdet i EU's forum. I Sejmet værdsætter vi i høj grad udvalgets arbejde med i EU, der ledes af fru Agnieszka Pomacka. Polske parlamentsmedlemmer deltager i adskillige former for parlamentarisk samarbejde medlemsstaternes nationale parlamenter såvel som i debatter organiseret af Europa-Parlamentet. Her får de ofte mulighed for at samarbejde med kvindelige og mandlige medlemmer af Europa-Parlamentet. Vi er endnu mere glade for tilstedeværelsen af MEPerne ved dagens møde. Nu indkalder jeg formanden for Europa-Parlamentet, fru Roberta Metsola, til at tage ordet.
Taler 4en
Okay. Mr. Marshall, premierminister, ærede medlemmer, af de samme senatorer, medlemmer af Europa-Parlamentet, Deres Excellence.
Taler 4pl
Formand Biżoga, tak.
Taler 4en
Tak fordi, at De inviterer mig til at tale i dette hus.
Taler 4pl
Wisława Szymborskas 'Once Road' blev udgivet.
Taler 4en
at vi kun kender os selv i det omfang, hvori vi er blevet prøvet. Hvis det er sandt for mennesker, er det sandt for nationer også. Og meget få nationer er blevet prøvet så hårdt som Polen. Alligevel har Polen altid vist, hvad det betyder at komme stærkere ud af det. Mere retfærdig. Og mere stolt. Det stærkeste stål smedes i den hotteste ild. Og polsk stål ligesom polsk ånd er ubrydelig. Kære venner, kære venner, jeg er Europa-Parlamentets formand, jeg er mor til fire drenge, jeg er en stolt datter af Middelhavet, fra en ø midt i vores sydlige hav. Jeg er patriot og jeg er europæer. Vi fra Karol Wojtyłas generation ved, at der ikke er nogen modsætning mellem disse to begreber. Som børn så vi murens fald. Afslutningen på kommunismen og den optimisme, som Solidarność indåndede ikke blot for polakkerne, men for alle europæere. Vi blev ledet af kardinalen fra Kraków, som blev vores pave, og han opfordrede os: „Vær ikke bange! Vær ikke bange!“, Som teenagere blev vi formet af hans budskab om frihed, fred og værdighed. Da demokratiet vendte tilbage, lyttede vi som studerende til, hvordan han talte om håb for Europa på trods af sin offentlige lidelse. Og som voksne fejrede vi, da han blev kanonisret som den hellige Johannes Paul II. Min generation ved, hvordan Europa ser ud med og uden EU. Vi er langtfra perfekte. Vi skal være åbne over for reformer, forandringer og rette op på, hvad der er nødvendigt. Men i sidste ende er en verden med Den Europæiske Union i den et bedre sted for os alle. Og nogle gange er det nødvendigt at minde os selv og de mennesker, vi repræsenterer, om, hvad det egentlig er. på spil: hvor langt vi er kommet sammen, hvad vi kan miste, så det er en stor ære at stå her som repræsentant for Europa-Parlamentet i dette historiske nationale kammer i dette store land og tale i dag. Polen har altid føltes som mit hjem for mig. Vi tilsluttede os — vi tilsluttede os til EU på samme dag. Vi deler så meget. Min søster studerede her, og som studerende rejste jeg rundt i hele landet, og hver gang jeg kommer tilbage, føles det som at komme tilbage til gamle venner.
Vores — Udfordringen for EU i dag er at gøre mere, genfinde den entusiasme og håb, der i 2004 bredte sig over vores lande. At vende tilbage til de store, modige og dristige idéer, der virkelig gør en forskel i folks liv. Ideer, som vi kan gennemføre hurtigt, og som placerer vores union som den globale spiller, vi ved, vi er. For at sikre, at vi virkelig er en accelerator for vækst. For at gøre en ende på unødvendig bureaukrati og papirarbejde. At fungere som en bremse på europæisk innovation. At stå sammen, når vi står over for fælles trusler mod vores sikkerhed og vores folks tryghed. Nu er jeg ikke her for at holde foredrag eller prædike. Jeg er her for, at vi alle sammen kan rulle ærmerne op og arbejde sammen. Polen er en stolt nation. Døbt for mere end tusind år siden, hvilket gav Europa sin første moderne skrevne forfatning. Det, der i 1920 holdt linjen ved Warszawas porte og holdt den for os alle. Det holder i mange henseender stadig linjen. Gennem 123 års delinger ophørte Polen aldrig med at være Polen. Deres nationalsang blev til i de år med et løfte:
Taler 4pl
Polen er ikke forsvundet, så længe vi lever.
Taler 4en
Og du har holdt og fortsat med at holde dette løfte i dit sprog, din kultur og dine familier. Så kom besættelsen. Krigen. Og et halvt århundrede bag jerntæppet, hvor polakkerne blev fortalt, hvad de skulle tænke, hvad de måtte sige, og hvor de måtte rejse. Her herskede frygten. Ondskaben ved totalitarisme og kommunisme blev mærket i hvert eneste hjem i dette land. Men det er ikke mørket og lidelserne fra de år, der præger Polen. Det er, hvordan I reagerede – det er det, som verden ser på. Polen blev testet, og det var polakkerne, der trådte frem. Fra skibsværftet i Gdańsk med Solidarność ved det runde bord og ved valgene I juni 1989 viste Polen verden, at systemet kunne besejres, og derefter gjorde Polen noget bemærkelsesværdigt, næsten natten over. I valgte frihed, demokrati, demokrati. Og markedsøkonomi. Og I har aldrig set tilbage. I know, der er et ordsprog om dem, der laver den største larm. Nu stod De op. Det krævede mod. Og det stillede store krav til hele en generation. I byggede op igen og lovede aldrig mere. I har de store modige idéer og har ført dem ud i livet. Og det er på mange måder også Europas historie. Og jeg ser Den Europæiske Union som garant for det løfte, der blev givet i 1989. Frihed, værdighed, sikkerhed. Håb. Det er det, Europa må betyde for så mange. På blot én generation er indkomsten per person i Polen vokset mere end otte gange. Siden I blev medlem af EU, har jeres økonomi vokset dobbelt så hurtigt som det europæiske gennemsnit. I dag hører De til de 20 største økonomier i verden, og De vil snart – forhåbentlig permanent – indtage Deres plads ved G20-bordet. Nu kaldes det det polske mirakel. Men det handlede om hårdt arbejde. Det blev bygget af millioner af polakker, som stod tidligt op, startede virksomheder og tog på arbejde andre steder hen. EU-lande for at lære og kom hjem for at bygge og nægtede at acceptere, at deres børn skulle have mindre end nogen anden i Europa. Og Europa — og Europa var stolt af at være en del af den rejse. Medlemskabet åbnede døre til nye markeder og nye investeringer, til universiteter og til en hel
kontinent af muligheder for unge polakker. Og det har aldrig været en envejs gade. Polen bidrog med sin energi, sin talang og sine ambitioner til vores union. Og i dag er det i hjertet af det hele. Skubber Europa fremad. Det er Polen, der har advaret om truslen fra Østen. Det er Polen, der fortæller os, når vi går for langt, for hurtigt, eller ikke langt nok. Vi skubber Europa fremad. Det er Polen, der har advaret om truslen fra øst. Det er Polen, der fortæller os, når vi går for langt, for hurtigt eller ikke langt nok, spurgte jeres regering iværksættere, hvilke regler der holder dem tilbage, og hundredvis af deres idéer er blevet taget til følge. Det er den ånd, vi bringer med til Bruxelles og Strasbourg. Fordi, ved du, nogle gange, bare nogle gange, skriver Europa regler med de bedste intentioner. Som ender med at veje på de mennesker, de skulle hjælpe. Så har Europa-Parlamentet løbende leveret ét forenklingsefter ét, og fjerner dermed omkring 9 ud af hver 10 virksomheder fra kravet om bæredygtighedsrapportering, hjælper med at sikre vores energiforsyninger, mens vi løsriver os fra Rusland, og forbedrer vores forsvars- og sikkerhedssystemer. Og fjerne papirarbejdet fra vores landmænds skriveborde. Føre milliarder af euro tilbage til de mennesker, der skaber jobs, samtidig med at vi sætter overkommelighed og fairness i centrum af det, vi laver. Men forenkling er kun begyndelsen. I sidste ende skal Europa være et sted, hvor det kan betale sig at investere, producere og vokse. Og vores indre marked er i centrum af det. Det er grunden til, at en virksomhed i Poznań eller Bydgoszcz kan sælge til kunder i Lissabon eller Helsinki uden at udfylde et eneste toldskema. Det er grunden til, at så mange investorer har valgt Polen, og en stor del af årsagen til, at den polske vækst har været så stærk i to årtier. Nu skal vi tage det et skridt videre. En indre marked, der fungerer som én enhed inden for energi, kapital og tjenesteydelser. Med energipriser, der ikke hæmmer vores industri. Og regler, der er klare og forudsigelige. Og det kan vi gøre på vores unikke europæiske måde med åbne markeder og sociale sikkerhedsnet, så folk har friheden til at tage risici og trygheden ved at vide, at de ikke bliver efterladt. Sidste juni i Łódź, hvor Teknologisk Universitet gjorde mig den store ære at tage imod mig
i sin egen kommune mødte jeg en by, der måtte genopbygge sig selv. Og er stolt af, at det gjorde den. Det er den samme historie i Gdańsk og Kraków, i Lublin, Rzeszów og Białystok. Og i tusindvis af byer og landsbyer – en ny vej, en genopbygget torveplads. Nye sportsfaciliteter. Det er også Europa i aktion. Virkelige, konkrete og håndgribelige investeringer i at forbedre folks liv. Jeg ved, der er bekymringer. Fra landmændene omkring deres indtægter og fair konkurrence. Fra mindre byer på grund af unge mennesker, der forlader dem, fra regioner, der frygter, at beslutningerne om dem bliver truffet stadig længere og længere væk. Disse bekymringer er berettigede, og vi hører dem. Og det er derfor, at Europa-Parlamentet i vores holdning til Europas næste langsigtede budget forstod den opgave, vi blev pålagt, og hvorfor vi står ved vores landmænd, samtidig med at vi kræver reelle investeringer i unge mennesker, i Erasmus, i Horisont med videre. Og hvorfor vi ønsker, at regionerne skal have en reel indflydelse, særligt de østlige regioner langs grænserne til Ukraine, Hviderusland og Rusland. Som bærer en byrde på vegne af os alle, som Europa må anerkende. Højærede formand. Polen så også faren komme længe før os alle sammen. I årevis advarede De os om Rusland. Om energiforhængighed. Om, hvad Kreml er i stand til. Og alt for mange i Europa lyttede ikke. Nu har De ret. Europa burde have hørt Dem tidligere. I dag, nej. Fyren skal overbevises. Deres formandskab for Rådet for Den Europæiske Union satte sikkerheden øverst på Europas dagsorden. du har ret. Europa burde have lyttet til dig tidligere. I dag, min ven, skal den overbevises. Deres formandskab for Rådet for Den Europæiske Union har sat sikkerhed øverst på Europas dagsorden. De bygger Østskjoldet og er de første, der trækker på Europas nye forsvarsfinansiering med næsten 44 milliarder euro, der kommer hertil – størstedelen bliver brugt hos polske virksomheder. Og Polen – Polen er blevet udvalgt til at huse det eneste center uden for USA til service af de kraftige missiler, der udgør Patriot-luftforsvarssystemerne. Så det, I bygger, beskytter også os alle. Via Baltica er en livsnerve for de baltiske lande. Og Suwałki-gabet er et af de mest følsomme steder på vores kontinent. Det, der sker der, påvirker Bruxelles lige så meget som Vilnius.
Sidste år på denne tid besøgte jeg en NATO-base i Letland. I år på denne tid besøgte jeg en NATO-base i Letland. Her tjente polske soldater side om side med tropper fra hele alliancen. Unge mænd og kvinder, der står vagt over en frihed, som vi andre alt for ofte tager for givet. Vi skylder dem – enhver, der bærer uniformen – langt mere end ord. Langt mere. Derfor har Europa sat sine penge, hvor munden er, og investeret i forsvar og sikkerhed. Polen ved, hvad det betyder at stå på Europas frontlinje. Hvorvidt det er den illegale russiske krigs aggression mod Ukraine, eller instrumentaliseret migration ved jeres grænse til Hviderusland, droner over jeres territorium, eller sabotage på jernbanelinjer. I har behandlet alt dette med fasthed og klarhed i formålet. Disse trusler er designet til at afprøve vores beslutsomhed: at splitte vores samfund og undergrave vores demokratier. Og i hele vores Union står vi alle over for dem nu. Når Polens sikkerhed testes, testes Europas sikkerhed også. Og vi må, og vi vil, stå sammen for at overvinde det, skulder ved skulder. Vi vil aldrig glemme, at da Ruslands krig kom til Ukraines dørtrin, åbnede Polen sit eget hus. I de første dage blev folk, der krydsede ved Medica og Dorohusk, mødt af polske familier med varm suppe og varme tæpper. På Przemysl Station stod der rækker af tomme barnevogne og ventede på perronen på mødre, der steg af togene med babyer i armene. Jeg var i Otwock på skoler i de tidlige dage, hvor polske lærere trøstede børn, som de aldrig havde mødt før. Mødre, der laver mad til unge piger, som ikke kunne forstå, hvad der var sket med deres land. Det var europæisk solidaritet i sin reneste form. Det var en prøve. Det var en prøve på den polske karakter under de værste omstændigheder, og I viste det allerbedste fra dette land. Så, kolleger, ingen stor idé eller respons på nogen prøvelse sker ved et tilfælde. Hvert eneste valg blev diskuteret og gennemført af folkevalgte repræsentanter i sale som denne her. Fordi jeg ubetinget tror på, at parlamentarisk demokrati er den bedste model, vi har.
Men det er op til os alle at bevise, at det virker. FUNO— FUNO, hvad det koster, er bedre end i Polen, hvor det først var i 1991, at hvert sæde i dette lokale blev frit valgt af folket. Og denne ret kommer med en pligt. For at vise folk, at de argumenter, der fremsættes her, fører et sted hen. Og Polen har vist hele Europa noget andet. At demokratiske institutioner kan opbygges og genopbygges inden for én generation. Men de er aldrig færdige. Vi må fortsætte med at bygge — fortsætte med at værne om — vores værdier. Fortsæt med at minde folk om, hvad der er muligt. Hvad der er sket i vores fortid. Og hvorfor hvert eneste generation skal beskytte vores demokratier. Og det er også derfor, at et direkte valgt Europa-Parlament er så vigtigt. Dets medlemmer svarer direkte til vælgerne hjemme, i polske byer og regioner. Og jeg må sige, at Polens repræsentanter – jeres repræsentanter – fra forskellige politiske familier, som jeg ser mange af her i dag, udfører dette arbejde med stor engagement. De gør, at Polens stemme bliver hørt i hver eneste debat. Nu ønsker folk – vores vælgere – at se resultater. De ønsker bevis for, at dialog og kompromis stadig kan give resultater for deres familier. Det betyder at komme igennem støjen. At række ud over politiske skel. Og aldrig tage vælgerne for givet. Det betyder samarbejde frem for konfrontation. Det betyder, at vi bedre kan få vores budskab igennem i et hav af desinformation, halv sandheder og misinformation. Forstærket online og somme tider gjort til våben af ondsindede aktører, for hvem vores Europa er en trussel. Nu ønsker folk i alle lande ikke at blive moraliseret med. De ønsker handling. De ønsker ikke, at Europa skal være langt væk. De ønsker ikke, at repræsentanterne skal tale i akronymer, som de ikke forstår. De ønsker – ligesom mange af os – at være både europæere og patrioter på samme tid. De afviser indskrænkningen af snæver, indadskuende nationalisme. Men de værdsætter i lige høj grad deres lokale identiteter. Og de forventer, at Europa forstår det. At bevare vores fælles værdier. Men aldrig være bange for at forandre sig. Med tiden. At vedtage love, der gør deres liv lettere.
Mere velstående. Mere retfærdig. Mere fri. Og mere sikker. Det er ikke for meget at bede om. Og det kan ikke være for meget. At levere. Så lad mig være tydelig: Europa handler ikke om at gøre alle ens. Det handler om det modsatte. Det handler om at finde styrke i vores forskelligheder og respektere vores traditioner, vores historier og vores sprog. Vores projekt handler ikke om nogen påtvungenhed fra Bruxelles. Det handler om at dele udfordringerne og forstå, at når vi handler sammen med fælles formål, er ethvert medlemsland en supermagt. Det handler også om forståelsen af, at de bedste beslutninger træffes tættest på de mennesker, de har størst indflydelse på. Derfor skal vi vise, at Europa også er i stand til at levere for den yngre generation. Som ikke husker kampene i fortiden, hvad enten det drejer sig om at overleve krig, besejre kommunismen eller tilslutte Den Europæiske Union. Hver gang jeg besøger en medlemsstat, sørger jeg for at holde et borgermøde med unge mennesker. Det gjorde jeg i går på Handelshøjskolen i Warszawa. Og blot et par minutter med Polens unge mennesker er nok til at overbevise enhver om, at fremtiden er i gode hænder. De unge polakker er selvsikre. Mange af dem taler tre eller fire sprog. Se på resten af verden som ligeværdige, åbne over for verden, men samtidig forankret hjemme med den stille vished om, at der altid kan findes en vej.
Taler 4pl
En polak kan gøre det, som De siger.
Taler 4en
— Vores opgave, både din og min, er at give dem enhver grund til at bygge deres fremtid her. I Polen. Og i Europa. Det er menneskene på dette land, der bedst fortæller dets historie. Det land, der gav verden kong Jan Sobieski. Mikołaj Kopernik. Og Maria Skłodowska-Curie. Witold Pilecki og Jan Karski. Frederik Chopin. Maximilian Colbert og Karol Wojtyła. Lech Wałęsa og Jerzy Buzek. Og så mange flere. De har mere at føje til listen, skal vi tilføje flere? Så mange flere. Så mange flere. Hvem vidnede, mens du stod igennem hver en prøvelse på din vej? Fra kommunisme til frihed. Fra frihed til demokrati. Fra demokrati til vækst. Fra vækst til sikkerheden for hele vores østlige flanke. Nu kommer en anden slags prøvelse. Prøvelsen af lederskab. Og jeg ved, at Polen vil klare den. I forvejen formerer De valget i Europa om forsvar og udvidelse, konkurrenceevne og om, hvordan vi står ved Ukraine. Og i de kommende år vil Europa have brug for Polens stemme. Polens erfaring. Og Polens tillid. Mere end nogensinde før. Og lederskab i Europa handler også om de mere stille ting. Holde vores ord. Gøre det arbejde, vi er blevet valgt og udpeget til at udføre. Og respektere de regler, som vi har skrevet sammen. Så mit budskab til jer i dag er enkelt. Grib dette øjeblik. Bliv vedende. Led. Hvis der er ting, der skal ændres, så lad os gøre det sammen. Europa er dig, ikke nogen andre. Ikke nogen andre. I maj 2003, blot få uger før polakkerne stemte for at tilslutte sig vores union, sagde pave Johannes Paul II. det meget enkelt:
Taler 4pl
Europa har brug for Polen, Polen har brug for Europa.
Taler 4en
Europa har brug for Polen. Og Polen har brug for Europa. Det var sandt dengang. Og det er sandt i dag. Leve vores parlamenter. Leve Polen. Leve Europa. Mange tak.
Taler 4pl
Tak. Mange tak. Jeg står for 10.