Udvalgsmøde ENVI

Taler 1en

Vi bør fremme innovation, ikke underminere konkurrenceevnen hos virksomheder, der investerer i renere teknologier. For det tredje foreslår Kommissionen på området reguleringssimplificering et yderligere rapporteringskrav vedrørende formålet med et flys mellemlanding. Men denne formation er allerede relevant for at afgøre, hvorvidt et skibs ophold kan kvalificeres som en anløbshavn under det eksisterende MRV-rammeværk. På dette punkt foreslår jeg at slette denne yderligere rapporteringsforpligtelse for at undgå unødvendig dobbeltarbejde. Bedre regulering bør betyde mere effektiv overvågning, ikke blot mere rapportering. For det fjerde, når det gælder konkurrenceevne og carbon leakage, opererer den europæiske shippingbranche på et stærkt konkurrencepræget globalt marked; vi vi har brug for effektive foranstaltninger til at forhindre carbon leakage som følge af afledning af skibstrafikken væk fra europæiske havne, og dermed skal vi bevare et reelt lige konkurrencevilkår og undgå at placere europæiske havne og rederier i en konkurrencemæssig ulempe. Tak.

Vis originalKopiérDel

Taler 2en

Tak. For SND, Andrew Katis.

Vis originalKopiérDel

Taler 1en

Tak. Mange tak. Jeg vil gerne tale på litauisk.

Vis originalKopiérDel

Taler 1lt

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på de kolleger, der argumenterer for det grundlæggende behov for at afskaffe ETL-systemet. Men jeg vil gerne minde dem om, at både Draghirapporten og LETA-rapporten gør det også. Jeg vil gerne gøre opmærksom på de kolleger, der argumenterer for nødvendigheden af principielt at afskaffe ETL-systemet. Men jeg vil gerne minde dem om, at både Draghi-rapporten, LETA-rapporten og Ninisto-rapporten – tre rapporter, der præsenterer enorme økonomiske beregninger – ingen af dem anbefaler at opgive ETL-systemet. Tværtimod bere de beregninger, der viser, at dette er en stor konkurrencefordel for Den Europæiske Union. Dernæst vil jeg gerne takke Peter Liese for sit arbejde, men jeg vil også gerne minde alle om, at forurening koster hundredetusinder af mennesker livet, og når vi taler om klimaforandringer, skal vi tage højde for, hvor mange ekstra dødsfald på grund af klimaforandringer, der er i Den Europæiske Union i år. Beregn de menneskelige tab. Hvis du ikke forstår, at klimaforandringer omfattende påvirker vores folks livskvalitet, arbejdsproduktivitet, jobs og reducerer vores demografiske position, så vil du måske forstå det hvor vigtigt det er at opretholde ETL som et omfattende mål ikke blot for at bekæmpe klimaforandringer, ikke blot for konkurrenceevnen, men også for at beskytte menneskeliv. Vi må igen rette vores opmærksomhed mod dette menneskelige kapital, som skal bevares. Uden det vil Den Europæiske Union ikke være i stand til at opretholde nogen konkurrenceevne. Vi skal sikre, at så mange mennesker som muligt bliver beskyttet mod forurening og skadelige stoffer. Det handler også om undersøgelser. Det er sundhedsøkonomi. ETL er også aktiv her, så til alle dem, der argumenterer imod det, vil jeg foreslå, at I læser statistikkerne og de reelle tal.

Vis originalKopiérDel

Taler 2en

Tak. Vores sidste taler er Ference fra Patchets.

Vis originalKopiérDel

Taler 3en

Tak, hr. Formand. Jeg vil tale på ungarsk.

Vis originalKopiérDel

Taler 3hu

Kære kolleger! Når det gælder ETS-reformen, er det ikke nok blot at tale om nogle få tekniske justeringer. Vi har allerede afholdt flere debatter om dette emne, men situationen har grundlæggende ikke ændret sig. Kære kolleger! Med hensyn til ETS-reformen er det ikke nok blot at tale om nogle få tekniske ændringer. Vi har allerede haft flere debatter om dette emne, men situationen har ikke ændret sig fundamentalt. Ved at læse forslaget er flere dele af systemet berørt. Men ét emne bliver påfaldende undgået: som EPP-repræsentanten tidligere sagde, det store hvide elefant i lokalet. Og det er ETS2, eller CO₂-afgiften. Efter vores mening bør ETS2 afskaffes fuldstændigt, da omkostningerne vil blive båret af europæiske husstande. Denne CO₂-afgift ville lægge en uforholdsmæssigt stor byrde på husholdninger, især inden for opvarmning og transport. I lyset af de nuværende energi- og brændstofpriser kan vi simpelthen ikke tillade, at dette system træder i kraft. Og jeg vil også gerne stille et spørgsmål til EPP: her har vi hørt, at flere af deres medlemmer også kræver afskaffelsen af ETS2. Det er velkommen. Men hvorfor repræsenterer så ikke alle delegationer fra Det Europæiske Folkeparti, særligt dem fra Centraleuropa, denne holdning? Det er også jeres ansvar at redde befolkningen i vores lande fra yderligere byrder.

Vis originalKopiérDel

Taler 2hu

Tak skal du have.

Vis originalKopiérDel

Taler 1en

Okay, så nu til Kommissionen. Vi giver ordet til Mette Quinn, chef for enhed DigiClima B1. De har ordet i fem minutter.

Vis originalKopiérDel

Taler 4en

Mange tak. At give en fem minutters reaktion på over 3.000 ændringsforslag er en udfordring. For at sige det mildt. Men efter denne debat vil jeg gerne fremhæve tre ting. For det første behovet for en stabil, troværdig og forudsigelig ramme for EU's kvotesystem for CO₂-udledning (EU ETS). Dette er afgørende for virksomhedernes investeringsplanlægning og for afkarboniseringen. Det betyder en dekarboniseringsbane, der er fuldt udbygget med klimaloven og lever op til dens mål for 2040. Derudover for at undgå dyrere og mere komplicerede indsatser uden for EU ETS. Det er præcis, hvad Kommissionens forslag leverer, baseret på de mål og fleksibiliteter, der er fastsat i klimaloven. Loftet for 2040 er baseret på økonomisk modellering for en omkostningseffektiv fordeling mellem EU ETS-sektorerne og de ikke-EU ETS-sektorer. Det betyder også at sikre ETS som et klart, gennemsigtigt og robust markedsbaseret system, som er nøglen til dets succes, til markedsdeltagernes forudsigelighed for investeringer og til omkostningerne. effektivitet. Og det betyder stabilitet og klarhed fra starten af. Ingen konstante ændringer af vilkårene. Således at den fremtidige ETS fortsat udgør en langsigtet ramme for industrielle beslutninger. For det andet hilser vi Parlamentets meget klare støtte til det solide investerings- og innovationsdriv i forslaget. En stærk industriel dekarboniseringsbank er afgørende for at støtte industrien med at fremskynde lavkulstofinvesteringer og styrke konkurrenceevnen. Vi vil derfor gerne understrege behovet for at fastholde det foreslåede budget, så det forbliver i overensstemmelse med den udfordring, vi står overfor, og for at opnå en balance mellem finansiering af de bedste projekter, undgå fragmentering, administrativ enkelhed og hastighed samt solidaritet. Vi takker også for den stærke støtte til mere målrettet anvendelse af de nationale ETS-indtægter til ETS-dekarbonisering. Og vi minder om vigtigheden af at balancere fortsat solidaritet med gensidighed i anvendelsen. Det tredje element, der handler om effektiv reciprocitet, opfordrer vi Dem til at følge en strategisk retning.

Vis originalKopiérDel

Europa har brug for en kontrakt med industrien. For at øge støtten og fortsætte beskyttelsen mod carbon leakage, som vi har foreslået, at belønne dem, der har investeret, og beskytte dem, der investerer i Europa. Men også at forvente et engagement over for Europa til gengæld. Dette er i sidste ende den bedste garanti for konkurrenceevne og beskyttelse mod carbon leakage. Reciprocitet handler også om lige konkurrencevilkår. For virksomheder, der foretager langsigtede investeringer, er fragmentering fjenden. En af ETS’ varige styrker er, at det sikrer lige konkurrencevilkår på det indre marked og undgår en lappetæppe-løsning af prissætningen af CO2. Derfor er det vigtigt effektivt at udvide dette til luftfarten, skibsfarten og den cirkulære økonomi. Til slut vil jeg gerne takke medlemmerne af Parlamentet for de mange meget gode forslag, som er blevet indgivet. Lad mig understrege nødvendigheden af at komme videre med dette centrale dokument i overensstemmelse med vejkortet „Ét Europa, Ét Marked“ for at sikre vores branche forudsigelighed. Vi opfordrer Parlamentet til at tage sit ansvar for at nå et rettidigt og robust resultat, fokusere på det, der virkelig betyder noget, og arbejde hen imod en reform, der gør Europa klar til en ren og konkurrencedygtig fremtid. Vi har en stærk ETS-arkitektur på plads; der er ingen grund til at genopfinde hele hjulet. Vi står klar til at lette jeres arbejde, og vi ønsker rapportøren og skyggerne bon courage. Tak.

Vis originalKopiérDel

Taler 1en

Tak. Og til sidst giver vi ordet tilbage til ordføreren, Peter Lise.

Vis originalKopiérDel

Peter LiesePPEannoncereten

Ja. Tak skal du have til alle kolleger, der gjorde mange af dem til ret konstruktive forslag. Jeg begynder med Emma Ytterell, med et nyt navn, også fra dette sted – tillykke med jeres bryllup. Og jeg støtter fuldt ud, og det er også en prioritet for EPP, at vi skal se på frontløberne. De virksomheder, der har investeret, bør ikke straffes, og de projekter, hvis bygning allerede er påbegyndt, bør ikke straffes. Der er stadig korn i Sverige, Michael Bloss nævnte Zarstal i Tyskland, og der er mange, mange andre i Tyskland. De bør virkelig støttes ved gennemgangen. Men du ved, ligesom Michael Bloss, har jeg mødt Zarstals administrerende direktør, og han forstod, at denne støtte ikke kan betyde en uændret LRF. Det har været deres holdning i nogen tid, men de forstår også, at eksempelvis virksomhederne i den kemiske industri ikke vil kunne opretholde en LRF på 4. 4. Derfor mange, mange kolleger, herunder fra Sverige, for eksempel Helen. Fritzon, såvel som Timo Völken fra S&D, Manuela Ripa og jeg fra EPP, vi har fremsat specifikke løsninger for frontløberne. Og i morgen i skyggegruppen vil vi diskutere: hvordan kan vi støtte disse investeringer, selvom LRF er lavere? Og jeg er overbevist om, at det er muligt, og I ved, at i hvert fald direktøren for denne meget store stålfabrik i Tyskland sagde, at det er en god vej fremad. Og jeg mener, det er meget vigtigt også at se omfanget af disse investeringer. Hvad er den største industrielle investering i Europa? Det er STEGRA i Sverige. Den største investering i Tyskland? Det er Zarstal. Så når vi taler om jobs og industri, lad os også tale om disse frontløbere. Det andet punkt vedrørende ambitionsniveauet – Michael Bloss nævnte nogle analyser, der viser, at Kommissionens forslag og mit forslag ikke er i overensstemmelse med målet for 2040. Kommissionen har modelleret, at vi endda overopfylder 2040-målet. Så vi stræber ikke blot efter 85 % reduktion inden for landet, som forudset i klimaloven, men til 87. Ved, grunden til, at folk mener, det ikke er nok, er, at de tænker på noget andet

Vis originalKopiérDel

inden for sektorer som vejtransport og bygninger vil vi ikke være i stand til at opnå den samme ambition. Men når man ser på fakta i den kemiske industri, er omkostningerne ved at reducere udledningerne mindst for det sidste procent 450 euro. Inden for vejtransport og opvarmning har vi nogle gange i priser som under en krise som denne negative omkostninger. Så i sidste ende vil du spare penge, hvis du investerer i afkarbonisering i disse sektorer. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal overbelaste industrien, men hvordan vi kan gøre det muligt for folk at afkarbonisere også i deres private hjem og i deres bil. I deres vejtransport? Det er meget svært at argumentere imod Anja Arndt, men jeg prøver alligevel at fremføre nogle argumenter. I ved, hun nævnte RWE, en stor elproducent i Tyskland. Jeg kender dem rigtig godt. Ved du hvad? Da der første gang blev diskuteret at svække ETS, ringede chefen for RWE til mig og sagde: „Peter, vær venlig ikke at ødelægge ETS.“ Vi er nødt til at sikre, at det overlever. Vores investeringer i vedvarende energi afhænger af et stabilt ETS, så det er det modsatte af, hvad fru Arndt sagde. Og når det kommer til Europas rolle, ved du, så studér venligst den internationale situation. Se på undersøgelserne fra professor Catherine Wolfram fra Massachusetts Institute of Technology. Hun siger, at 80 % af den globale produktion af stål, gødning og andre CBAM-produkter allerede er omfattet af EU’s kvotesystem. I bør derfor ikke kun se på den europæiske effekt, men også på vores indvirkning på den globale situation. Vi bliver nødt til at gøre det bedre. Det er sikkert. Men disse beregninger er bare nonsens. Et meget vigtigt punkt, som Radan Karnev fremhævede. Ved du, elefanten i lokalet er ikke ETS. Det er heller ikke ETS2. Det er energiprisen. Hvorfor er energipriserne så høje? Det skyldes Putin. Fordi Putin afskar Europa for gasforsyningerne ved at invadere Ukraine. Og det skyldes Trump og krigen, som han startede, og konsekvenserne af Hormuzstrædet. Og „patriotterne“ er venner med Putin og venner med Trump. Og det bør siges højt og tydeligt hver dag.

Vis originalKopiérDel

De er ansvarlige for de høje energipriser. Og når vi ser på energipriserne i Europa, nej, Kadri nævnte det. Finland har en meget lav elregning. De har det samme ETS som Tyskland, Italien og Polen, men i Tyskland er prisen mere end dobbelt så høj. Hvorfor? Fordi I har decarboniseret. I har I har atomkraft og jeg indrømmer, at det var en fejl fra Tysklands side at modsætte sig vores atomkraft, men det er godt at investere i vedvarende energikilder, som Finland gjorde. Det samme gælder Portugal og mange andre dele af Europa. Det er altså ikke kvotesystemet, men afhængigheden af fossile brændstoffer, der medfører de høje energipriser. Med hensyn til Christophe Clairvaux, har du gjort et meget vigtigt punkt vedrørende den maritime sektor, og jeg er fuldstændig enig i din holdning. Vi skal sikre, at alle de penge, som den maritime industri betaler, går tilbage til innovation i den maritime sektor. Vi blev enige om det for år tilbage i et initiativrapporteringsforslag. Vi havde denne holdning i det foregående parlament. Men undskyld, tal med jeres folk i S&D. Da jeg fremsatte dette forslag i skyggemøderne, støttede jeres personale og Mohamed Shahib det ikke. Så tal med dem. Det er den rigtige holdning. Vi er enige, men vi skal overbevise jeres gruppe. Den maritime sektor er miljøvenlig, og der giver ingen mening at bruge pengene på noget andet end at dekarbonisere dette område. Fra Dimitris Siodras, omladning for at undgå omladning er meget vigtigt. Og jeg er meget imponeret over søfartssektoren. Fordi de allerede er dækket med 50 % af deres rejser til og fra Europa. Og de brokker sig ikke. De ønsker blot at blive beskyttet mod omlæsning. Og de ønsker pengene tilbage. Og det er to rimelige forslag, som vi bør få til at fungere. Inden for luftfarten har vi en meget lille udvidelse af omfanget sammenlignet med søfarten, og de er oppe at køre. Det er lidt underligt. Sidst, men ikke mindst, kommer jeg til slutningen. Jeg må gentage, hvad Emma fra ECR sagde. I ved, jeg ønsker at arbejde med ECR. I bør være med ved bordet. Men med indlæg som det her fra Ana Zalewska, hvordan kan vi så finde fælles grund? Se blot på jeres ITRE-kollegaer. De arbejder konstruktivt.

Vis originalKopiérDel

De laver kompromisser og gentager ikke altid. Og ved du, min sværeste øjeblik i denne debat om ECS var sidst, og nogle af de mennesker, der er her nu, kan bevidne det. Emma og andre var omkring os. Vi indgik en aftale med Rådet, med det tjekkiske formandskab. ECR's skyggeordfører sagde, det var en god aftale. Det var fra samme parti som det tjekkiske formandskab. Og så fik den polske delegation og andre i ECR ECR til at stemme imod. Så der var en aftale. Ordføreren i mindretallet sagde, det er en god aftale. Jeg støtter den. I har levet op til alt. Så hvordan kan jeg stole på ECR? Når I opfører jer sådan her? Det må ændre sig. Og jeg er lidt optimistisk, når jeg ser på forhandlingerne om ITRA. Men skift tale og vær mere konstruktive. Sidst, men ikke mindst, nu forlader den sidste patriot lokalet. De har alle nævnt flertallet af yderste højre. I nogle tilfælde var det uundgåeligt at bringe EPP’s position på banen og ikke se på, hvem der stemmer for. Men i dette tilfælde, på dette tidspunkt, er det umuligt. Fordi du ved, at den første sætning i EPP's holdning er, at vi er for ETS. Og når du ser på patrioterne ændringsforslag, så er deres første ændringsforslag, at vi skal slå ETS ihjel. Det vil ikke skabe nogen flertal for højrefløjen. Vi ønsker at bevare ETS. Vi ønsker at ændre det. Vi ønsker at gøre det bedre. Og vigtigst af alt skal vi arbejde sammen. Alle skal rykke sig. Hvis vi ikke løser det her, vil der være usikkerhed for frontløberne og usikkerhed for alle de andre. Vi skal gøre det, og som alle statsoverhoveder – Roberta Metsola og Ursula von der Leyen – sagde, skal I have gjort det færdigt inden marts næste år. Derfor skal vi skynde os. Det er kompliceret, men udsættelse er ingen mulighed. Tak.

Vis originalKopiérDel

Taler 1en

Tak. Afstemningen om valget finder sted den 1. december, og i plenarsalen vil det også være i december måned. Nu har vi en lille pause, og vi vender tilbage klokken 11. Med det fælles misundelige stunt.

Vis originalKopiérDel