På dagsordenen
- 1Godkendelse af dagsordenen
- 2Formandens meddelelser
- 3Præsentation af den fælles kommunikation om Europas nordlige nabolag: En ny strategi for Arktis
- 4Eventuelle andre sager
- 5Dato for næste møder
Taler 1en
Godmorgen allesammen. Godmorgen, kære kolleger. Velkommen til dette korte møde i vores Udenrigsudvalg, hvor vi har cirka 45 til 60 minutter til rådighed, så vi alle kan deltage i afstemningerne kl. 1 2. Hvis I ikke har nogen kommentarer, kan vi så gå videre til dagsordenen. Punkt nummer 1 er godkendelse af dagsordenen. Jeg ser ingen indvendinger fra jeres side, så vi kan foreslå at godkende dagsordenen, som den foreligger. Hovedpunktet på dagsordenen i dag er præsentationen af den fælles kommunikation om Europa-Snova-nabolaget, en ny strategi for Arktis. Det er mig en glæde at byde to medlemmer af vores udvalg velkommen: fru Claude Viron-Reville, særlig repræsentant for arktiske anliggender og chef for afdelingen for Vesteuropa i Den Europæiske Tjeneste for Ydre Aktioner. Jeg vil også gerne byde hr. Mark Gray velkommen, chef for enheden for politisk strategi og kommunikation i Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Partnerskab (DG INTPA). Arktis – og det har vi diskuteret adskillige gange i vores udvalg – er ikke længere en fjern perifer region. Klimaforandringer, stigende geopolitisk konkurrence og Ruslands militære tilstedeværelse i det høje nord har gjort det til en strategisk prioritet for Den Europæiske Union. Indtil videre har EU’s tilgang været baseret på kommunikationen fra oktober 2021, og det er bestemt en underdrivelse at sige, at verden er blevet betydeligt forandret siden da. I begyndelsen af denne uge vedtog Kommissionen en ny strategi for Arktis, som tager højde for disse ændringer og som vi præsenterer her i dag. Det ser ud til at blive lagt større vægt på sikkerhed, forsvar, forbindelse og økonomisk sikkerhed, samtidig med at vores langvarige forpligtelser inden for klimahandlinger, videnskabeligt samarbejde og oprindelige folk overholdes. Det, jeg gerne vil sige til vores to gæstetalere, er, at denne komité, som det fremgår, har vist stor interesse for arktiske forhold gennem de seneste par år. I november 2025 vedtog vi vores rapport om EU's diplomatiske strategi og geopolitiske samarbejde i Arktis, hvor vi opfordrer til en robust strategi baseret på værdier og orienteret mod sikkerhed.
Jeg vil også gerne byde velkommen, at vi som opfølgning har iværksat en undersøgelse med titlen „Fokus på det høje nord: Opgradering af EU’s arktiske politik og beskyttelse af EU’s interesser i en hurtigt foranderlig region“. Og endelig sendte vi for få uger siden en lille delegation til Island, hvor EU’s arktispolitik naturligvis også var i centrum for drøftelserne i Reykjavik. Med udgangspunkt i det, vi har drøftet, ser vi nu frem til at høre fra EAS og Kommissionen: hvordan den fælles meddelelse omsættes til ambitiøs handling. Fordi Den Europæiske Union er verdensmester i at trykke dokumenter, har vi mange strategier – det er på tide at få en strategi, der koordinerer alle vores strategier –, men vi er mere interesserede i, hvad det betyder i praksis. Jeg giver Dem nu først ordet i 7 minutter, og derefter Dem, hr. Gray. Derefter har vi tid til en udveksling af synspunkter, og jeg lukker mødet klokken kvart i 12, så vi alle kan stemme. Ordet er Deres, fru.
Taler 2en
Mange tak, hr. formand, og det er rigtig dejligt at være her. Ærede medlem af UDENRIGSUDVALGET og venner af Arktis, så jeg er meget glad for at være blevet inviteret til at præsentere denne strategi. Kun få dage efter dens vedtagelse er denne strategi den strategi, hvor EU intensiverer sine indsatser Arktis-engagement, så som I kan forstå ud fra strategiens titel, er partnerskaber nøglen til den succesfulde implementering af vores ambitioner. Det nordlige nabolag er rammeværket for samarbejde med vores partnere. Det nordlige naboskab opfatter vi som en inkluderende ramme for interesser, værdier og geografi, og begrebet ’naboskab’ er her for at understrege den nærhed, som Den Europæiske Union har til det større arktiske område, samt vores ambition om at gøre samarbejdet mellem EU og dets arktiske partnere mere operationelt, men også mere strategisk. Så vores budskab er, at vi gerne vil arbejde sammen med ligesindede partnere i vores nordlige nabolag, sikkerhed i vores respons på klimakrisen, og frem for alt ønsker vi at gøre det sammen med menneskene i Arktis og især de oprindelige folk og lokale samfund. Derfor vil jeg endnu engang understrege, at naboskab ikke er en politik; det er en ramme for samarbejde. Vi havde en meget vellykket arktisk topmøde i Rovaniemi i september, hvor Kommissionens højtstående repræsentant og næstformand Kaja Kallas deltog. deltog, og selve Rovaniemi-topmødet, det første af sin art, sendte et stærkt signal om vores nye ambitionsniveau og kan tjene som model for regelmæssige topmøder på højt niveau med vores medlemsstater og partnere for at drøfte fælles udfordringer og, hvordan de tackles. Nu viser strukturen i den strategi, som I har set, at vores tilgang forbliver afbalanceret. Den er menneskecentreret, den er klimabevidst, den er sikkerhedsorienteret og den er baseret på langsigtet samarbejde. Vi har derfor organiseret strategien i fire kapitler: Det første handler om at styrke sikkerhed og modstandsdygtighed, det andet om at beskytte miljøet og tackle klimaforandringer, det tredje om at støtte
Arktis’ økonomi og økonomisk sikkerhed og det fjerde – at bidrage til velstanden for de mennesker, der lever i Arktis. Nu til sikkerhed: grundlaget for vores opdaterede strategi vil ikke overraske jer. De har vist det som formand, hr. McAllister understregede, at De har en stærk interesse for sagen, hvilket De har vist med eget initiativ-rapporten, der blev udgivet sidste år, og også med Arktis-studiet, der kom sidste måned, og som vi har læst omhyggeligt. I jeres rapporter har I konsekvent fremhævet behovet for, at EU forholder sig til det foranderlige geopolitiske landskab. Rigtigt. Og vores opdaterede arktiske strategi afspejler også denne nye virkelighed ved at gøre sikkerhed til kernen i strategien. Fordi de arktiske regioner ikke længere er isolerede fra de skiftende geopolitiske dynamikker, har Ruslands krigsførelse mod Ukraine, Ruslands fuldstændige tilsidesættelse af den regelbaserede orden, grænse- og territorialintegritetens ukrænkelighed gjort samarbejde med Rusland umuligt. Rusland opbygger sin militære kapacitet i Arktis, genopliver Kolahalvøen som en strategisk bastion og udvider kapaciteten i havnebyen Murmansk. Samtidig ser vi en gradvis normalisering af mere konfrontatorisk adfærd i regionen, hybride trusler i Østersøen og i stigende grad også i Arktis, samt alvorlig bekymring for tilbagevendende hændelser, der påvirker kritisk infrastruktur og regional stabilitet. Ruslands maritime doktrin knytter Nordatlanten, Arktis og Østersøen sammen som operative områder. Og vi er nødt til at tilpasse os denne virkelighed og betragte Arktis og Østersøregionen som et sammenhængende, forbundet strategisk rum. Og endelig skal vi lade ingen være i tvivl om, at suverænitet ikke er til forhandling. Men for at have en sikker og tryg Arktis, har vi brug for en robust, forberedt og befolkede Arktis, og i hjertet af dette ligger forbedret infrastruktur, som ville styrke øst-vest-forbindelserne fra Østersøen til Arktis. Vi har brug for infrastruktur, der egner sig til Arktis og til begge dele – både den civile,
forsvars- og defensive formål. Dette kræver en acceleration af gennemførelsen af 20 projekter, såsom Rail Nordica-projektet og færdiggørelsen af Rail Baltica. Vi skal også styrke vores evne til at holde opsyn for at beskytte vores infrastruktur mod barske klimaforhold og hybride aktiviteter. Derfor vil vi arbejde for at styrke vores situations- og maritime domænebevidsthed gennem satellitdata, in-situ- og fjernmålingssensorobservationer og information. informationsdeling. Til det formål har vi til hensigt at etablere et maritimt sikkerhedscenter. Vi ønsker at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre sikkerheden omkring undersøiske kabler i regionen gennem en arktisk kabelhub. På sigt håber vi, at denne indsats kan udvides til en omfattende hub for maritim sikkerhed, hvor medlemsstaterne tager føringen. Vi ønsker også at udvide vores isbryderflåde; EU råder over cirka 10 isbrydere. Medens Rusland har næsten 50 af dem. EU skal først kortlægge de specifikke behov for isbrydere sammen med medlemsstaterne gennem den nye EU-alliance for den industrielle maritime værdikæde og vil undersøge mulighederne for at mobilisere finansielle og tekniske ressourcer inden for deres naboskabsgruppe, hvilket betyder, at vi er klar til at henvende os til vores partnere. Men hvad angår rummet, jordobservation og navigation, ønsker vi at styrke vores dækning med Copernicus og Galileo i Arktis. For at forbedre vores evne til at overvåge ændringer i land- og havis, kortlægge permafrostrelaterede ændringer, olieudslip og maritim sikkerhed i Arktis. For at udvide kapaciteterne i Copernicus vil en ny statslig observationsservice for Jorden støtte beslutningsprocesser sikkerhed og forsvar, og for at supplere de gratis navigationsydelser Galileo, vil EU iværksætte sikre navigationsydelser til statsligt brug med Galileos offentligt regulerede service. Disse initiativer fremhæver, at sikkerheden i Arktis er en nøgleprioritet for EU. Arktisk sikkerhed er europæisk sikkerhed. Som den høje repræsentant – næstformand sagde i Strasbourg tirsdag, at Europa har interesser, der skal forsvares.
Den har partnere at arbejde sammen med og forpligtelser, der skal opfyldes. Europa vil ikke være en tilskuer i Arktis. Det er et fælles anliggende, som kræver koordinering med NATO og med partnere. Jeg vil stoppe her og give min kollega fra I NTPAM, Mark Gray, mulighed for at supplere med det andet punkt. Mange tak og jeg ser frem til jeres kommentarer og spørgsmål.
Taler 1en
Mange tak for Deres indledende udtalelse. Inden jeg giver ordet til hr. Mr Gray, jeg er glad for at byde en gruppe nationale parlamentsmedlemmer fra Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz velkommen til vores møde i Strasbourg til det 66. møde i EAA's Fælles Parlamentariske Udvalg. Velkommen, kære kolleger, til Europa-Parlamentet.
Taler 3en
Hr. Gray.
Taler 4en
Mange tak, hr. formand. Ærede medlemmer, tak for invitationen, og jeg vil også gerne byde medlemmer fra nationale parlamenter velkommen, som vi for nylig har mødt i Reykjavik. Jeg vil begynde med at hylde dette parlament og de anbefalinger og den undersøgelse, der har også været en af grundstenene for udarbejdelsen af denne fælles kommunikation. Det har været en omfattende konsultationsproces. Vi har forsøgt at lytte så meget som muligt, og jeg mener, at mange af de centrale elementer, som er blevet fremlagt af dette parlament, er blevet fanget i den fælles kommunikation. Jeg vil gerne gøre tre punkter, og jeg vil forsøge ikke at gentage, hvad der netop er blevet sagt. Først, meget kort, hvorfor gør vi dette? For det andet, denne ændring af den politiske ramme, som jeg mener er vigtig, men hvis jeg også kan svare formanden. Strategier er fine, men hvad. Gør De egentlig noget ved det? Derfor vil jeg forsøge at bruge det meste af min tid på det. Hvad angår spørgsmålet om, hvorfor vi gør dette, mener jeg, at den særlige udsendte for domstolen har beskrevet den skiftende situation meget tydeligt. Jeg mener, at virkeligheden er, at dette ikke er en opdatering af en strategi. Det er en ny strategi, der skal tilpasse sig en ny virkelighed. Og denne virkelighed ændrer sig hurtigere, end de fleste af os sandsynligvis havde forventet. Vi ser nu, at Arktis er en geopolitisk scene. Vi ser, at det risikerer at blive et sikkerhedsteater. Vi har set krav på Arktis og dele af det, og jeg mener, at med EU’s erfaring – hvad enten det drejer sig om Ukraine eller vores tilgang til Grønland – opretholder vi principperne om territorial integritet og suverænitet. Det bringer mig til mit andet punkt, rammefortolkningen. Vi behandler dette gennem et nyt perspektiv. Og det er et partnerskabsperspektiv, og igen med en række kolleger. I bagenden af dette lokale, som vi har diskuteret i Norge, på Island, i Canada, med USA, Grønland, Færøerne – det handler om at udvikle en strategi, der i meget højere grad samler ligesindede partnere for at tackle udfordringen.
bekymringer. problemer. For os betyder rammebetingelserne noget, fordi det nordlige nabolag netop formidler følelsen af kritikalitet. Nærheden og sammenhængen, som dette spørgsmål bringer med sig. Det, vi forsøger at vise, er, hvad Den Europæiske Union betyder for Arktis, men også hvad Arktis betyder for Den Europæiske Union. Og at vi står fast og støtter vores naboer. Jeg mener, at det gælder indlysende for de tre EU-medlemsstater i Arktis, Sverige, Finland og Danmark, men dette er en strategi for hele Den Europæiske Union. Men nu vil jeg gerne vende mig mod, på en måde, formandens udfordring – hvad med det? Hvordan gør vi det til virkelighed? Og jeg tror, at det, I har set i denne strategi, er en fuldstændig mobilisering af hele Kommissionen. Dette er ikke blot en strategi for GD INTPA og EES, og jeg vil gerne give en særlig hyldest til GD MARE, som i mange år har spillet en afgørende rolle. Dette er en strategi, der, hvis man gennemgår den, rent faktisk har kød på benene; der er en hel række resultater på tværs af forskellige områder, hvad enten det drejer sig om digitalisering, rummet, transport, kritiske råstoffer, forskning, innovation, turisme og så videre, og så videre. Der er mange, der er en hel række forslag her, som ser på Arktis ud fra dette dobbeltanvendelsesperspektiv, altså ikke blot ud fra et militært synspunkt. eller blot ud fra et civilt perspektiv. Vi forsøger at opbygge kapaciteter, der forbinder disse to forskellige områder, hvad enten det drejer sig om rummet, eller hvad enten det drejer sig om transport. Selvfølgelig er vi meget bevidste om, at der er en særlig sårbarhed omkring Arktis. Og det er derfor, når vi ser på spørgsmål som kritiske råstoffer, understreger vi absolut betydningen af miljøet miljømæssige, sociale og styringsmæssige standarder. Det er, når vi ser på vedvarende energi, at vi er meget tydelige og stærke i vores forpligtelse på, hvad Den Europæiske Union kan gøre. med hensyn til moratoriet for olie, gas og kul i Arktis. Når vi ser på økonomien, ser vi på den ud fra perspektivet af, hvad vi konkret kan gøre
? Det gavner folkene i Arktis. Og igen kommer jeg tilbage til, hvor meget vi har lagt vægt på at arbejde sammen med folkene i Arktis: oprindelige folk, lokale samfund, for at udarbejde en række meget konkrete punkter, der vil gavne dem direkte. Uanset om det drejer sig om fiskeri, blå økonomi, små og mellemstore virksomheder, turisme osv. Så der er en hel sidste sektion af kommunikationen, der tager fat på menneskelige dimension. Men jeg vil gerne afslutte med, på en måde, et spørgsmål om, hvad der sker derefter. Den første ting, der skal siges, er, at ja, dette er en strategi, så det er ikke et lovforslag, det har ikke en detaljeret tidsplan, en detaljeret handlingsplan, en opgørelse af omkostningerne for hver indsats. Men det her er ikke business as usual. Allerede næste uge, hr. formand, Kommissær Sickola er blevet bedt om at følge op på implementeringen af strategien. Allerede næste uge vil GD INTPA indkalde til et møde med alle GD’er for at samle dem. de forskellige tråde inden for Kommissionen for nu ét efter ét, tråd for tråd, at se på, hvordan vi bringer hvert af disse konkrete punkter videre og gennemfører dem. Set er, fra vores perspektiv, ikke tale om, at vi skriver en strategi og kommer tilbage om nogle måneder for at overveje, hvad vi har gjort. Vi starter allerede næste uge, og vi vil konkret se på, hvordan vi tager dette videre. Tak for opmærksomheden.
Taler 1en
Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak
Łukasz KohutPPEen
Mange tak. Kære formand, intet forener mennesker så meget som en fælles fjende, vores fjende kommer fra øst. Det er en trussel mod os alle, især dem i Central- og Østeuropa og i nord. Som strategien med rette påpeger, bliver Arktis, Nordatlanten og Østersøen ét sammenhængende strategisk område. Det, der sker ét sted, påvirker sikkerheden for hele Europa. Hybridangreb rammer os overalt. GPS-jamming, sabotage af kabler, droner over vores infrastruktur og den såkaldte skyggeflåde i vores farvande. Det høje nord er en del af den samme front. Vi kan ikke beskytte Europa, hvis vi lader det høje nord stå ubeskyttet. Arktis er en anden indgang til Europa og skal beskyttes fuldt ud. Som fast rapportør for Norge og på vegne af Mika Aaltola, rapportøren for Arktis, mener vi, at strategien bevæger sig i den rigtige retning ved at give konkrete værktøjer til at styrke sikkerheden. For det første vil det maritime sikkerhedshub gøre det muligt for os at dele informationer fra forskellige nationale og EU-kilder, fra havbunden til rummet. Overvågning af russiske skyggefleet-skibe må være en prioritet. Europa har konkrete værktøjer som luftobservationsdata, Copernicus og navigationsydelser Galileo. For det andet er Arctic Cable Hub en anden indsats, der kan overvåge og beskytte undersøiske kabler i Nordatlanten og Arktis. Kritisk infrastruktur er afgørende for sikkerheden. I dag, for det tredje, skal vi udvide kapaciteten af europæiske isbrydere, som De nævnte, herunder gennem den nye alliance for europæiske industrielle maritime værdikæder. Europæiske polarfartøjer skal balancere magten i regionen. Vagtsomhed og beredskab er afgørende. EU skal handle på forskellige områder, herunder forsvar, herunder militær mobilitet og civilbeskyttelse. Vi ved allerede, hvordan vi gør det i Østersøen og på tværs af den europæiske Arktis. Nu har disse værktøjer brug for reel finansiering i det nye EU-budget, naturligvis. Jeg mener, at ligesindede partnere i regionen, såsom Norge, Canada og Island, vil videreføre denne strategi.
mulighed for også at udvikle deres kapaciteter. Mange tak.
Taler 1en
Tak, Łukasz, tak for det, Andreas Schieder, bedes venlig.
Andreas SchiederS&Den
Ja, godmorgen og tak for præsentationen. Og jeg har den ære at tale også på vegne af vores S&D-skuggerapporteur, Robert Pietron, som beklager, at han ikke er her. Men jeg er også særligt glad for, at vi i dag er ledsaget af kolleger fra det norske og det islandske parlament, som, lad os sige, er en del af Arktis. Og som tidligere er blevet påpeget, afspejler strategien fra 2021 ikke længere den virkelighed, der vi har. Vi ser, at situationen bliver stadig mere volatil og ligeledes geopolitisk følsom, og derfor har vi brug for denne opdatering. Og den høje repræsentant sagde med rette allerede, at sikkerheden i Arktis er europæisk sikkerhed, og det handler også om denne regelbaserede orden, og vi må sige, at Arktis i fortiden, endda i de koldeste dage af Den Kolde Krig, var en regelbaseret orden, som alle respekterede. Nu er dette kompromis rystet. Vi har Rusland, vi har Kina. Her skal vi beskytte vores kritiske infrastruktur, den kabelhub, der allerede er blevet nævnt, samt . I det fremtidige partnerskab skal fortsat være en af strategiens centrale søjler, som De også har påpeget. Og særligt vigtigt er det at styrke EU's partnerskab med Grønland, samtidig med at vi altid respekterer Grønlands ret til at bestemme sin egen fremtid i tæt samarbejde med Kongeriget Danmark. Og vi bør også fortsætte med at uddybe vores relationer med Norge, Island og Canada, da de er partnere, der deler stabile værdier. Jeg må sige, ikke som andre. Og så er der klimaforandringerne. Arktis varmes næsten næsten fire gange hurtigere end det globale gennemsnit, og allerede det globale gennemsnit er nok. Så fire gange mere er endda en stor katastrofe, så vi er nødt til at se på det. Og her er spørgsmålet om kritiske råvarer. Vi skal også se på, at udvindingen er bæredygtig og lever op til de højeste miljømæssige og sociale standarder, men også at respektere rettighederne for de oprindelige folk. Og det er mit sidste punkt. Jeg mener, at vi er nødt til at forstå, at Arktis er et område, hvor mennesker lever, og levevilkårene er vigtige, men også at
for de mennesker, der bor der, er det også svaret på de strategiske udfordringer i Arktis. Mange tak.
Taler 1en
Tak, Andreas, som gerne vil have ordet for Patrioterne-gruppen? Ingen fra ECR? Så giver jeg ordet til Renew-gruppen, til Marie-Agnès Stark-Simmermann.
Marie-Agnes Strack-ZimmermannRenewde
Mange tak, David. Jeg vil ikke gentage mig selv herom. Jeg ønsker ikke at gentage, hvad mine kolleger har sagt. Men Arktis er ikke blot et eventyrland, skønt et vidunderligt sådant, men også et stort sikkerhedspolitisk spørgsmål. Og jeg er meget glad for, at Europa endelig tager fat på dette spørgsmål, dette emne. Det er ikke uden grund, at vi også i fremtiden vil arbejde tæt sammen med Canada om dette spørgsmål, især når vi konstaterer, at grænsen mellem Canada og Danmark er mere end 3.000 Det er ingen tilfældighed, at vi også fremover arbejder tæt sammen med Canada i denne sag, når vi konstaterer, at grænsen mellem Canada og Danmark er en maritim grænse på over 3.000 kilometer. Vi er allerede forbundne på dette punkt. Og i lyset af denne verden, der i stigende grad falder fra hinanden, er det af stor betydning at se på, hvad vi kan gøre, hvad vi må gøre. Med hensyn til sikkerhedspolitik – og for at sige det kortfattet – mange tak for dette dokument. Vi bør fortsætte arbejdet med dette, men det handler ikke kun om at tale om det, men også om at være tydelige på, hvad vi kan gøre. Rapporten siger faktisk en hel del. Emnet Grønland er netop blevet taget op. Hvad vi oplevede sidste år, forresten, stod Europa i en virkelig meget solid position sammen med henholdsvis Danmark og Grønland. Det viser, at når vi står sammen, er det nyttigt. Det er ikke nok blot at se på det. Vi skal have vores strategi, og vi skal også håndhæve den robust, verbalt robust. Så vi ikke åbner endnu en front der. Tak.
Taler 1de
Tak, tak, kollega. Den næste taler for De Grønne er hr. Niinistö.
Ville NiinistöVerts/ALEen
Tak, tak, hr. formand. Og tak til Kommissionen for præsentationen af strategien. Der er naturligvis mange forbedringer i forhold til den tidligere strategi, men vores gruppe har også nogle bekymringer. Derfor vil jeg hovedsageligt fokusere på disse. Vi mener, at forbedringerne inden for geopolitisk forståelse og betydningen af denne situation er betydelige. Jeg mener, at det er vigtigt at forberede os på de russiske hybride trusler. Vi handler mod den russiske skyggeflåde. Vi kunne gøre endnu mere på det område. Men nu vil jeg som tidligere finsk miljøminister fokusere mere på det miljømæssige og klimamæssige ansvar, som EU har i Arktis. Arktis er et meget følsomt område. Jeg mener, at hvis arter skal flytte nordpå, er der ingen steder at gå hen, hvis den globale opvarmning fortsætter. De er områder med meget stor biodiversitet. Undervandsområder for eksempel, som endnu ikke er beskyttet. Så det er stadig nogle af de mindst beskyttede områder i verden. Og EU og mit eget land, da jeg var minister, arbejdede vi meget på at udvide de beskyttede områder i regionen og også på moratoriet for udvinding af fossile brændstoffer. Jeg ser, at der i disse spørgsmål, i denne strategi, er en vis tilbagegang siden 2021. Det er i hvert fald min følelse. Så hvis De kan lette mine bekymringer og også besvare mit spørgsmål, for jeg føler, at de geopolitiske udfordringer og miljømæssige udfordringer er forbundne. Dels har vi geopolitiske trusler i Arktis, hvis vi ikke skaber bedre regler for at stoppe overudnyttelse. Så jo bedre regler vi har for områder, hvor man ikke økonomisk kan udnytte ressourcerne i de mest sårbare nordlige områder, hvis vi kan indføre et moratorium der, vil det også mindske presset mellem de forskellige lande, der kæmper om disse ressourcer, herunder Rusland. Jeg må også sige, at historisk set har Rusland ofte respekteret beskyttede områder, når de er blevet oprettet. Så hvis vi indgår internationale aftaler om disse spørgsmål, er det en fremgang, hvorved vi også kan reducere
risikoet for geopolitisk spænding. Og det gælder også for IMO og skibstrafikken. Vi skal sikre, at der er en højere standard for, hvilke kriterier de skibe, der sejler ind i de arktiske farvande, skal opfylde, fordi risikoen for olieudslip er meget høj, og de europæiske farvande og europæiske kyster er også truet. Ramtet af det. Derfor ville jeg gerne have, at De uddyber lidt mere om mine bekymringer over, at der stadig er fokus på globale miljøregler og -standarder, og at De ikke glemmer det, og at det går hånd i hånd med geopolitikken. Tak.
Taler 1en
Tak. Hvem ønsker at få ordet på venstrefløjen? Ja, tak, fru. To minutter.
Taler 2en
Tak. Hr. formand, den nye arktiske strategi er et vigtigt skridt fremad, men lad mig være tydelig. En strategi er kun så stærk, som dens implementering er. Set fra et nordisk perspektiv er Arktis ikke Europas periferi. Det er en integreret del af vores sikkerhed, konkurrenceevne og fremtid. Jeg vil gerne fremhæve tre prioriteter. For det første skal sikkerheden bakkes op af konkrete handlinger. Ruslands krig mod Ukraine har fundamentalt ændret Europas sikkerhedsmiljø. Vi skal styrke vores beredskab, beskytte den officielle infrastruktur og forbedre vores evne til at reagere. nyopdukkende trusler. Det kræver tættere samarbejde mellem EU-NATO og de nordiske partnere samt konkrete investeringer i arktisk infrastruktur og sikkerhed og især inden for transportområdet. Vi kan ikke tillade os at betragte arktisk sikkerhed som et sekundært spørgsmål. For det andet skal vi gøre Europas og Arktis ambitioner til kloge investeringer, innovationer og jobs. Vi har verdensklasseekspertise inden for mange områder vedrørende Arktis. arktisk forskning, digitale løsninger, ekspertise inden for strategiske aktiver for hele Den Europæiske Union. I den nordlige del af Europa skal EU sikre, at ambitioner omsættes til konkrete projekter, stærkere industriel kapacitet og langsigtede økonomiske muligheder for de arktiske regioner. Jeg siger ikke igen det, min kære kollega Ville Niinistø sagde om klimatiske og miljømæssige spørgsmål. Jeg spilder ikke jeres tid, men jeg er fuldstændig på linje med ham. Og jeg tror, at han vil støtte mig som tidligere transportminister i spørgsmålet om transportvejene i Arktis. Området. Jeg mener, at ord er ikke nok. Vi har også brug for finansiering, investeringer og målbare resultater. For det tredje skal sikkerhed og økonomisk udvikling gå hånd i hånd med miljømæssigt ansvar og respekt for lokale samfund. Så nogle mennesker og andre innovative lokalsamfund skal respekteres, og de lokale skal have en meningsfuld rolle i det system, der påvirker deres fremtid. Tak.
Taler 1en
Tak. Og endelig, for ESN-gruppen, er der nogen, der gerne vil tage ordet? Det er tydeligvis ikke tilfældet. Nu giver jeg ordet til vores ansvarlige ordfører for Arktis, Urmas Pike.
Urmas PaetRenewen
Mange tak. Tak, tak, kære kolleger fra Kommissionen og Udenrigstjenesten og naturligvis fra dette Hus. Jeg har i de seneste 10 år fulgt og beskæftiget mig med arktiske spørgsmål i Europa-Parlamentet, ændringer i holdningen, som jeg ville sige, desværre under de givne omstændigheder er positive, da vi nu retter meget mere opmærksomhed mod udviklingen i Arktis. Hvis jeg husker ret, hvordan holdningen og kommentarerne var for cirka 10 år siden – hvorfor overhovedet beskæftige sig med Arktis – og hvis vi ser på i dag, hvor hovedfokus er på sikkerhedsspørgsmål, så ja, vi har konstateret store og betydelige ændringer på dette område. Jeg er selvfølgelig meget glad for, at der endelig også er en ny EU’s arktiske strategi. Jeg er naturligvis fuldt ud enig i, at implementeringen er det vigtigste element her. Jeg vil blot nævne nogle punkter, hvor jeg mener, at sammenligningen med Europa-Parlamentets anbefaling fra sidste år også viser, at 510 medlemmer af dette Hus støttede denne anbefaling. Dette er faktisk et ganske stort flertal. Det udtrykker også en stor og enstemmig forståelse af de arktiske udviklinger i Europa-Parlamentet. Nå, et par ting, som jeg stadig gerne vil nævne. Selvfølgelig forstår jeg, hvorfor nogle af dem måske ikke er med i EU’s nye arktiske strategi, men jeg mener alligevel, at vi bør have dem i tankerne. EU’s fremtid, mener jeg udvidelsen. Ja, vi modtog en besked fra Island i august, men alligevel mener jeg, at EU selv bør have sin... lad være åbne og meget velvillige og positive over for den slags udviklinger, for det er altid bedre at have for eksempel to sikkerhedsnet end ét. I dag har vi NATO, men når vi ser på udviklingen i verden, ville jeg sige, at EU i den henseende er en meget vigtig ny bidragyder til europæisk sikkerhed. Det andet element er energi og energisikkerhed. Jeg deler naturligvis mine kollegers bekymringer fra Gruppen af De Grønne og Venstre, men dette er naturligvis et spørgsmål, hvor vi må finde det rette balancepunkt.
For på samme tid siger vi også, at Europas energisikkerhed er meget vigtig, men den mest sikre energi, vi kan have, er den, der kommer fra Europa. Og i den forbindelse er Norge naturligvis en meget vigtig bidragsyder til Europas energisikkerhed. Og desværre, uanset hvad EU siger, hvad enten det er et moratorium eller hvad som helst, så tvivler jeg på, at Rusland eller Kina vil lægge mærke til det. Så bør vi også undgå den situation, hvor vi med vores reguleringer og vores holdning i sidste ende kun påvirke den mest sikre og miljøvenlige energiproduktion i nord. Jeg mener Norge. Og de andre, som ikke har så høje standarder, må gøre, hvad de vil. Så på den måde er balancen her meget vigtig, tror jeg. For det tredje er jeg glad for, at også – lad mig sige det endelig – Europa-Kommissionen og Den Europæiske Tjeneste for Ydre Aktion endelig tager fat på Arktis Arktis-relaterede spørgsmål tages nu meget mere alvorligt end tidligere. I den forbindelse mener jeg, at de rette strukturer og styrkelse af dette område også er vigtige. For det fjerde, Kina. Vi taler meget om Rusland, og når vi taler om sikkerhed i Arktis, men selvfølgelig bør vi i langt højere grad også holde øje med Kinas aktiviteter på dette område. Og for at afslutte her, ville jeg også gerne se, at vi i dette Hus, inden udløbet af dette mandat, én gang for alvor vender tilbage til arktiske spørgsmål også i vores plenumsal. Tak.
Taler 1en
Tak, Urmas. Som næstformand for vores udvalg, ved du godt, at du sommetider kan være generøs med taletiden.
Taler 4en
Ja, tak, men jeg følte, at der ikke var så stort pres. Men undskyld, undskyld.
Taler 1en
Tak tak, Urmas. Og tak også for dit gode arbejde. Hvem ellers ønsker at tage ordet? Først Hannah Jalul. Vil du venligst række hånden op, Ville.
Hana Jalloul MuroS&Den
Mange tak. Jeg kan se fra alle vores indlæg, at den største bekymring, vi alle her har, tror jeg, er spørgsmålet om miljøet, som jeg tror, vi alle er bekymrede for med denne nye strategi, de lokale samfund, hvad er garantien for, at vi respekterer de lokale samfund. Og noget vigtigt for os, som allerede er blevet nævnt, er en del af alt, hvad der vedrører miljøet, nemlig kritiske råstoffer. Hvordan bliver dette behandlet her? Hvad er den klare strategi for råvarer? Jeg tænker på lokalsamfund, miljø, alt, men hvordan er vores råvarepolitik blevet nævnt også. Når vi taler om internationale aktører, ved du, jeg ved, at den største bekymring også for os her er Kina, Rusland Kina, hvordan disse aktører er involveret der, og hvordan EU kan udøve sin egen indflydelse på sagen. Hvilket det er meget vigtigt. Og noget, som jeg læste forleden, er, at de maritime ruter nu kommer fra andre dele af verden på grund af afsmeltningen og ting som det, hvilket vil være meget interessant at høre fra jer. Mange tak og sandelig, fordi dette møde er meget vigtigt. Dette kommer til at blive et meget vigtigt emne for Den Europæiske Union i de kommende år. Tak skal du have.
Taler 1en
Tak, Ville, tak.
Taler 4en
Da jeg er dansk MEP, er jeg i høj grad interesseret i den grønlandske del af det. For en måned siden besøgte jeg Grønland. Det var den samme måned, hvor aftalen mellem USA, Grønland og Danmark blev ratificeret i New York. Så det var i høj grad en følelse af lettelse. Og jeg tror, at alle, der har besøgt Grønland, har en fornemmelse af, hvor truet befolkningen i Grønland følte sig i dette tilfælde – ikke af Rusland og Kina, men af USA. Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt, at resultatet af aftalen er en aftale, som NATO bør spille en langt mere central rolle i forsvaret af det nordlige Grønland, hvilket jeg synes er godt. Det er et godt bytte for den bilaterale aftale mellem Danmark og USA. At det nu er en multilateral aftale. Det er rigtigt. Hvad angår sikkerhed, dog. En anden bekymrende faktor i den meget vanskeligere geopolitiske situation er, at Grønland kun er forbundet med resten af verden via to kabler. Hvis disse kabler bliver afbrudt, ændres kommunikationsmulighederne for store dele af Grønland. Jeg undrer mig over, om De har nogle oplysninger om, hvilke handlinger der kunne iværksættes der. Og så mener jeg, at De er blevet kontaktet med det, at det er os, der bor der, som en central del, der er meget meget vigtig. Fordi jeg mener, at det også har været en del af kampen med USA – den danske tilgang, at der ikke bør gøres noget der uden de mennesker, der bor der. Og jeg mener, at denne tilgang er vigtig. Jeg tror, hammeren bliver løftet, så tusind tak.
Taler 1en
Tak. Hvem ellers ønsker at få ordet? Så før jeg giver ordet videre til vores gæstetalere til deres afsluttende udtalelser på fem minutter, vil jeg blot tilføje, at jeg er meget glad for, at strategien er blevet opdateret, og at den er et fælles ejerskab for Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions Tjeneste for Ydre Aktioner. Så vi har efter min mening en rigtig god strategi på plads, men handlinger vejer naturligvis tungere end ord. En af de første prøvestene bliver, hvor meget af dette der kommer til at fremgå af den flerårige finansielle ramme for den næste periode, for det kommer naturligvis til at koste en hel del penge. Da vi løber tør for tid, vil jeg ikke gå i detaljer – mange af dem er blevet behandlet af kollegerne. Jeg lukker dette møde klokken 22, så vi har fem minutter hver. Hvem ønsker at begynde? Madame.
Taler 2en
Mange tak, hr. formand. Og mange tak. Kære medlemmer, jeg er meget glad for at se ud fra kommentarerne, at vi er enige om situationen i Arktis og det forhold, at det nuværende strategiske og sikkerhedspolitiske landskab kræver, at vi alvorligt genovervejer vores tilgang til Arktis. Som hr. Urma Pat har understreget, er vi ikke nyankomne i Arktis. Vi iværksatte vores første arktiske politik i 2008, og nu er vi allerede i den femte udgave. Men gradvist øger vi vores engagement i arktiske anliggender og har også øget den betydning, vi tillægger sikkerhed, uden at trække de centrale elementer tilbage – nemlig miljøet, klimaforandringerne og befolkningen. Der blev nævnt vigtigheden af standarder, og særligt IMO. Jeg vil gerne fremhæve vil gerne understrege, at Arktis hverken er et sted uden mennesker eller et sted uden regler. Der gælder regler for Arktis. Og IMO er bestemt en af de vigtigste regeludformere for Arktis og og skibsfarten. Og vi vil fortsat være yderst engageret i dette rammeværk, fordi den forurening, der kan komme fra skibsfarten, er et område, som vi kan — som vi må holde fokus på. Et tredje punkt drejer sig om partnerskaber. Partnerskaber, som I har set, er centrale for den måde, vi ser vores politik for Arktis på. Og partnerskabet vil snart tage et meget konkret skridt, da vi forbereder topmødet med Canada i slutningen af måneden, hvor arktiske spørgsmål vil blive drøftet med Canada. Der er også potentiale for at styrke vores samarbejde med Storbritannien, som ikke er en arktisk stat, men en nøglestat i EU’s „mellemrum“, „mellemrummet“ Grønland Island Storbritannien. Og eftersom vi forbereder EU–UK-topmødet den 20. november, og sikkerheds- og forsvarssamarbejdet med Storbritannien indeholder en vigtig omtale af arktiske spørgsmål. Og mine kolleger i Storbritannien har allerede kontaktet mig for at drøfte, hvordan vi kan se på og hvordan vi kan samarbejde om dette spørgsmål. Selvfølgelig har Norge og Island, vi har et sikkerheds- og forsvarssamarbejde med disse lande. Og vi har allerede en arktisk dialog med Norge, og vi ønsker at fortsætte denne dialog.
og med Island er der en hel paragraf om arktiske spørgsmål i vores sikkerheds- og forsvarspartnerskab med Island, og det vil være en yderligere mulighed for at drøfte, hvad vi kan gøre sammen. Med hensyn til Grønland vil jeg overlade det til min kommissionær-kollega at tale om samarbejdsrammen, men vi som europæere har utvetydigt udtrykt vores støtte til Kongeriget Danmark, Grønland og Danmark. Og vi har alle taget velkommen den trilaterale aftale, som styrker sikkerheden i Arktis, og vi vil fortsat stå ved Kongeriget Danmark. Kongeriget Danmark kan regne med os. Og for at konkludere med gennemførelsen har vi arbejdet meget tæt sammen med alle Kommissionens tjenestegrene for at udarbejde denne strategi, og vi vil fortsætte med at arbejde for dens gennemførelse. De har ret i, at implementeringen bliver nøglen, og De har ret i at nævne, at den flerårige finansielle ramme (MFF) vil være afgørende. Nogle handlinger kan allerede iværksættes inden for den nuværende flerårige finansielle ramme. For eksempel ved at tilføje nogle satellitter for at øge observationen af Arktis. Men nogle vil dog skulle bakkes op af EU's fremtidige finansiering. Det skal også fremhæves, at Udenrigsministerrådet nu vil følge op på denne strategi. og eftersom Udenrigsrådet følger op på denne strategi, håber jeg og ser frem til at forblive i kontakt med AFET og Europa-Parlamentet for at forberede disse konklusioner. Mange tak.
Taler 1en
Selvfølgelig. Vi vil helt sikkert blive i kontakt. Dette emne står altid højt på vores dagsorden. Hr. Gray, tak.
Taler 3en
Tak og jeg vil gerne takke de ærede medlemmer for deres yderst relevante indlæg om mange centrale spørgsmål. Jeg vil starte med formanden, først med hensyn til den flerårige finansielle ramme, mener jeg, at vi gerne ville kunne indføje et lovforslag i teksten. og sige, at det er her det hele kommer fra. Vi mener, at det blot understreger Kommissionens forslags visdom med hensyn til den flerårige finansielle ramme. I den forstand kan I se handlinger her, der vil kræve finansiering fra overskrift et, overskrift to og overskrift tre, og det vil kræve mobilisering af medlemsstaternes finansiering. og selvfølgelig har vi allerede Kommissionens meget klare forpligtelse over for Grønland om at fordoble finansieringen i den næste flerårige finansielle ramme. Så jeg mener, at der fra vores side er en meget klar vilje, og jeg håber stærkt, at denne logik med hensyn til noget som Arktis bliver understreget, når de endelige beslutninger træffes om budgettet. Mit andet punkt ønsker jeg at forbinde Grønland og mennesker, fordi jeg er fuldstændig enig i vurderingen af, at stort set alt, hvad vi forsøger at gøre i denne strategi, skal vi gøre sammen med menneskene i Arktis. Fordi det kun er dem, der rigtig forstår – mener jeg – de udfordringer, vi står over for på en lang række konkrete områder, og derfor er det så vigtigt, at vi arbejder derfor er der så stor vægt på dialogen og engagementet i kommunikationen i det sidste kapitel. Et meget særligt fokus på engagement med unge mennesker. Jeg mener, at både den høje repræsentant og kommissæren har brugt en hel del tid i deres engagementer på at tale med unge mennesker over hele Arktis for i høj grad at forsøge at lytte til og forstå deres bekymringer. Jeg vil gerne gå videre til klimaet. Jeg vil gerne allerede fastslå, at vi ud fra vores perspektiv ikke ser nogen tilbagegang. Jeg mener, at det var meget vigtigt den erklæring, der blev afgivet, nemlig at man skal se på geopolitikken og klimaet under ét. Der er et helt kapitel i kommunikationen om klimaet, som er blevet gjort meget åbent, og det er gjort helt bevidst. Vi ønskede at sende et meget klart budskab om uacceptabiliteten af
den hidtil usete skala af udfordringen, som vi ser, Hvis I ser på AMOC og de diskussioner, der foregår om det, vil I hurtigt se den reelle klimatiske nødsituation, vi står over for, den samme debat om permafrost, den samme debat om forurening, og derfor vil I gennem hele denne tekst se et sæt af nøgleleverancer på klimaområdet, men når I ser på hver af sektorerne, er klimadimensionen meget tydeligt afspejlet der. Som nævnt af den særlige udsending mener jeg, at IMO-reglerne, når vi ser på forurening og udledning af sodpartikler fra Arktis, er meget tydeligt fastlagt også i kommunikationen. Selvfølgelig ville det være en forsømmelse af mig ikke at nævne spørgsmålet om kulbrinter i Arktis. Der har været meget presseomtale, som jeg også forventede, uanset hvilket sprog der var tale om. Var der, tror jeg, ja, hr. formand, den høje repræsentant, kommissæren har været meget tydelige på dette. Hvis I tager teksten fra meddelelsen og sammenligner den med 2021, er det det samme sprog om EU's forpligtelse. præcis den samme terminologi om EU, ja, EU’s politik, hvor der er forskel, ligger i, at vi ikke har været i stand til at nå dette multilaterale juridiske forpligtelse, og derfor er der en anden terminologi, og det afspejler også energisikkerhedsvinklen, som er vigtig, hvorfor I ser den terminologi, men når det kommer til EU’s forpligtelse, er den krystalklar. Tak.
Taler 1en
Tak tak begge talere. Der er ingen yderligere kommentarer fra jeres side. Er der noget at tage op under andre sager? Det er der ikke. Så annoncerer jeg datoen for vores næste møde, som vil være den 3. november 2026 fra klokken 9 til halv 1 om eftermiddagen og fra 3 til 5. Mødet afholdes i Bruxelles. Mødet er lukket, og lad os nu alle skynde os til plenarsalen.
Taler 4en
Tak.