Brussels Live
SøgAlarmerKonto
Alle udsendelser

Europa-ParlamentetUdvalget om Industri, Forskning og Energi

Udvalgsmøde ITRE

tirsdag den 10. november 2026

Automatisk transskriberet og oversat fra den originale lyd. Fejl kan forekomme.

Navnene stammer fra formandens annonceringer og er markeret som sådan; udvalgene offentliggør ingen officiel liste. Talere, der ikke blev annonceret, er nummereret.

Få en e-mail, når dine ord kommer op her

På dagsordenen

  1. 1Godkendelse af dagsordenen
  2. 2Formandens meddelelser
  3. 3Kommissionens delegerede forordning, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 og ændrer Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1364 med hensyn til oprettelsen af en fælles EU-vurderingsskala for datacentre 2026/2895(DEA)
  4. 4Rejse til Indien (Delhi), 21. – 25. september 2026
  5. 5Rejse til ACER, Slovenien (Ljubljana), 21. – 22. september 2026
  6. 6Rejse til ENISA, Grækenland (Athen), 21. – 23. september 2026
  7. 7Ændring af forordning (EU) 2024/1252***I 2025/0385(COD) COM(2025)0946 - C10-0324/2025
  8. 8Udveksling af synspunkter med Marko Mišmaš, formand for BEREC 2026, Alejandra de Iturriaga Gandini, formand for BEREC 2027 og dr. Verena Weber, direktør for Agenturet for Støtte til BEREC (Det europæiske organ for regulering af elektroniske kommunikationer)
  9. 9Præsentation af rapporten om cybernetisk sikkerhedstilstand i EU fra Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA)
  10. Lighedsuge
  11. 10Udveksling af synspunkter om ligestilling i Horisont Europa 2021–2027 og fremtidsperspektiver med Joanna Drake, næstformand for direktørgeneraldirektoratet for Forskning og Innovation (RTD), Europa-Kommissionen
  12. * * *
  13. 11Præsentation af studiet „Udvikling af førende markeder gennem „Fremstillet i Europa“. Evaluering af tvungne udbudsordninger og deres økonomiske indvirkning“
  14. 12Fællesudvalgsprocedure (artikel 59 i forretningsordenen)
  15. Fællesudvalgsprocedure (artikel 59 i forretningsordenen)
  16. *** Elektronisk afstemning ***
  17. 13Oprettelse af Den Europæiske Konkurrenceevnefond („ECF“), herunder det specifikke program for forsknings- og innovationsaktiviteter inden for forsvarsområdet***I 2025/0555(COD) COM(2025)0555 - C10-0165/2025
  18. 14Oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation for perioden 2028–2034, fastlæggelse af regler for deltagelse og formidling samt ophævelse af forordning (EU) 2021/695***I 2025/0543(COD) COM(2025)0543 - C10-0164/2025
  19. 15Oprettelse af det specifikke program til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation for perioden 2028–2034, fastlæggelse af regler for deltagelse og formidling under dette program* 2025/0544(CNS) COM(2025)0544 - C10-0218/2025
  20. 16Forsknings- og uddannelsesprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskab for perioden 2028–2032, som supplerer Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation, og som sikrer Fællesskabets bidrag til ITER-projektet 2025/0594(NLE) COM(2025)0594 - C10-0217/2025
  21. *** Afslutning af elektronisk afstemning ***
  22. 17Digitale netværk, ændring af forordning (EU) 2015/2120, direktiv 2002/58/EF og beslutning nr. 676/2002/EF samt ophævelse af forordning (EU) 2018/1971, direktiv (EU) 2018/1972 og beslutning nr. 243/2012/EU (Digital Networks Act)***I 2026/0013(COD) COM(2026)0016 - C10-0014/2026
  23. 18Forskellige sager
  24. 19Dato for næste møder
  25. *** Lukket møde ***
  26. 20Koordineringsmøde
  1. Taler 1en

    Godmorgen, kolleger. Sæt jer venligst; klokken er 9.30, og vi kan begynde til tiden. Altså, velkommen alle sammen. Vi kan begynde med dagsordenen: vi har en meget levende komité i dag, så vi skal også tage højde for tiden. Det første punkt på dagsordenen er godkendelse af dagsordenen. Hvis der ingen bemærkninger er, kan dagsordenen godkendes. Så går vi straks videre til punkt 2. Først et par meddelelser: Som sædvanligt bliver dagens møde streamet på nettet. Tolkning vil være tilgængelig på 23 sprog. Nu fortsætter vi med udvekslingen af synspunkter med Matschild Wurthofer, stedfortrædende direktør i Generaldirektoratet for Energi. Den Europæiske Kommission om Kommissionens delegerede akt om fastlæggelse af en fælles EU-vurderingsordning for datacentre. Og jeg vil gerne byde velkommen til fru Matschild Wurthofer. Jeg håber, at jeg kan klare den rigtige udtale af efternavnet. Så, vicegeneraldirektør, som jeg sagde, til dette udveksling af synspunkter. Mange tak for, at De har taget imod vores invitation. Kommissionen foreslog den 21. september 2026 en fælles ratingsordning for datacentre, som har til formål at gøre energiforbrug og vandforbrug fra datacentre mere gennemsigtigt i form af en delegeret retsakt. Denne er i øjeblikket under behandling i Parlamentet. Deadline for at vedtage en indsigelse mod denne delegerede retsakt er i januar 2027-plenarsessionen. Nu har vi 40 minutter til dette udveksling af synspunkter. Efter vores gæsts åbningstale går vi videre til første runde med koordinatorer eller 2027 plenarmøde. Nu har vi 40 minutter til dette udveksling af synspunkter. Efter vores gæsts åbningstale begynder vi med første runde af koordinatorer eller deres repræsentanter – to minutter hver, og derefter fortsætter vi med "catch the eye", hvor hver taleanmodning varer ét minut. Jeg opfordrer alle medlemmer, der ønsker at tage ordet, til at placere deres navneskilte lodret i holderne. Hvis tiden tillader det, vil jeg give medlemmer, der ønsker at stille et opfølgende spørgsmål, mulighed for det. Så giv mig endelig besked. Jeg ville gerne minde alle om – inklusive vores gæst – men vi begyndte jo helt fra starten af dagen, så bedes I holde jer til den tildelte tid. Og nu indbyder jeg fru Wurthofer til at tage ordet i 10 minutter for at holde sit indlæg.

  2. indledende udtalelser. Jeg giver ordet til Dem.

  3. Taler 2en

    Tak, tak, fru formand, fru Donna San. Kære medlemmer af Europa-Parlamentet, det er det er en fornøjelse at være her. Mange tak for, at I har inviteret mig hertil for at præsentere, hvad vi kalder pakken om energieffektivitet i datacentre, som Kommissionen vedtog den 21. september, og i især det delegerede direktiv, der fastlægger en fælles EU-bedømmelsesordning for datacentres energieffektivitet. Mit formål i dag er ikke at diskutere eller fremføre pro og contra for datacentre fra Kommissionens side, men det handler i virkeligheden om energi og bæredygtighed i datacentre. kriterier for datacentre, men vi ser også mange fordele ved digitaliseringen i transformationen af vores rene energisystem, og AI har også i energisektoren en række muligheder. Når det for eksempel drejer sig om intelligente net, fleksibilitet på efterspørgselssiden, tovejs- opladning af elbiler, eller blot flytning af forbruget til billigere tidspunkter – digitalisering og AI i energisektoren går hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og afkarbonisering. Der er dog også udfordringer, som vi ser ud over alle fordelene. For det første drejer det sig om energiforbruget. Vi ved, at ifølge de seneste skøn udgør datacentre omkring 2,5 til 3 procent af vores samlede elforbrug i EU. Det varierer mellem vores EU-medlemsstater. For eksempel udgør forbruget i Irland op til 20 procent af landets elektricitet. I andre tilfælde er det langt under 3 procent. Vi har nogle få knudepunkter, nogle få byer, hvor de fleste datacentre befinder sig. placeret, men selvfølgelig også scenariet fra IEA at datacentre vil vokse, også efter 2030, og energiforbruget vil følgelig stige. Det andet problem er, at datacentre kan skabe netbelastning i de områder, hvor de er placeret. datacentre har tendens til at samle sig. De kan belaste energiforsyningen og vandressourcerne og også der er en risiko for, at nye datacentre kan drive priserne på energi op, og som jeg sagde, er det vores hovedmål at se på overkommeligheden og energipriserne. Derfor mener vi, at digital vækst og høje bæredygtige standarder skal gå hånd i hånd.

  4. og størstedelen af kapaciteten i datacentre, som vil være tilgængelig om de næste 20 år, vil blive designet og bygget inden for de næste par år. Derfor er det vigtigt at handle nu. Derfor handlede vi i september. Vi havde forslaget om loven om udvikling af cloud og AI, CADA, som har til formål at tredoble antallet af datacentre inden 2035 for at imødekomme behovene. Men som jeg sagde, vi er forpligtet til, at datacentre i EU er bæredygtige. ved at fremme gennemsigtighed og de bedste tilgængelige teknologier og ved at sikre, at datacentre bidrager til den grønne energiovergang. Vi kom med en strategisk roadmap for digitalisering i energisektoren for noget tid siden, og den første handling er at se på den bæredygtige integration af datacentre. i systemets centrum. Vi har valgt en tilgang, der er praktisk og samarbejdsorienteret. Vi ønsker at identificere løsninger og bedste praksisser fra hele Europa. Og derefter samle dem som et sæt frivillige forpligtelser. I den forbindelse forbereder vi i tæt samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, datacenterdrift, netoperatører og alle energistakeholdere i EU en model for trepartsaftaler om integration af datacentre. Vi håber at være klar inden udgangen af året. Og derefter er det en frivillig model, som kan afprøves i medlemsstaterne og regionerne tilpasses nationale forhold og omsættes til lokale aftaler underskrevet af regionale og lokale partnere. Det er således en model for integration af datacentre. Men vi vil tage det skridt for skridt. Så i 2024 indførte vi den Europæiske database over datacentre og et rapporteringssystem på det tidspunkt til indsamling af oplysninger og nøgletal for bæredygtigheden af datacentre. Som sagt i september i år vedtog vi energiforbedringspakken for datacentre, som indeholder en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet samt den delegerede forordning, der etablerer en fælles EU-vurderingsskala for datacentre. Det supplerer rapporteringssystemet. Og som tredje element har vi iværksat en offentlig høring om mulige minimumsydelsesstandarder

  5. for datacentre i EU. Det vil gælde for nye eller ombyggede datacentre. Den igangværende åbne høring løber frem til den 12. december. Vi opfordrer alle interessenter til at deltage. Så hvis interessenterne ønsker det, vil næste skridt være MEPers minimumsstandard for energiforbrug. Men i dag diskuterer vi den delegerede forordning, som faktisk er vores pakke fra september, og den delegerede forordning er faktisk en etiket, der automatisk vil blive genereret for alle datacentre, som rapporterer til databasen. Sådan ville denne etiket se ud, eller ser den ud. For datacentre betyder det, at der ikke kommer yderligere byrde for datacentreoperatører og den offentlige administration, fordi det vil blive automatisk for alle datacentre i databasen. Alle etiketter vil være offentligt tilgængelige som en del af det eksisterende dashboard. Hovedformålet er at øge gennemsigtigheden. Hvad angår energiforbruget i datacentre. og naturligvis at understøtte mere bæredygtigt indkøb af digitale aktiver og tjenester. Dermed kan der foretages sammenligninger mellem datacentre i en region og fremmes nye design eller passende energieffektivitetstiltag. Oprindelsen er Energieffektiviseringsdirektivet (EED). Men direktivet dækker ifølge os tre vigtige dimensioner af bæredygtighed for datacentre. Til højre kan I se effektiviteten af energiforbruget. Effektiviteten af vandforbruget, som er lige så vigtig, fordi datacentre bruger bruger meget vand. Og indkøb af lavemissionsenergikilder, som I kan se til venstre – vedvarende energikilder, kernekraft og andre. Så det er de vigtigste elementer i mærket – det skal være så enkelt som muligt, hvilket vi har lært fra andre produktmærker, men det giver mere gennemsigtighed for dette. Og med det vil jeg gerne afslutte mit første indlæg, mange tak for jeres opmærksomhed. Vi mener, det er et vigtigt skridt for gennemsigtighed og bæredygtighed, som jeg sagde i begyndelsen. Selvfølgelig dækker hele området med datacentre mange flere aspekter, men i energisektoren er det her, vi leder efter leder efter fordelene og

  6. udfordringer. Mange tak.

  7. Taler 1en

    Tak for din klare forklaring, og nu giver jeg ordet til Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, til fru Aura Salla.

  8. Aura SallaPPEen

    Tak, hr. formand.

  9. Taler 1en

    Ja, tak.

  10. Taler 2en

    Og tak skal du have, vicestatsdirektør, først et generelt punkt: Vi må stoppe med at lette oprettelsen af datacentre for amerikanske og kinesiske virksomheder, vi må reservere vores elektricitet og naturlige ressourcer til vores egne europæiske virksomheder, og vi må begynde at vælge europæisk cloud så hurtigt og bredt som muligt. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for datacentre – det er nødvendigt for Europas udvikling af kunstig intelligens, men vi skal sikre, at de stilles til rådighed for europæiske brugere med klare regler. Reglerne skal være fair og teknologisk neutrale. Mærkaterne skal give klar og pålidelig information, som virksomheder, offentlige myndigheder og borgere kan bruge til at forstå og sammenligne de faktiske miljømæssige resultater af datacentrene. Jeg vil gerne anerkende det konstruktive samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen – mange af de bekymringer, vi fremførte i foråret 2026, er blevet håndteret i den vedtagne delegerede retsakt, hvilket vi naturligvis byder velkommen. Jeg vil dog gerne stille et spørgsmål om, hvordan vi måler og kommunikerer bæredygtighed. Der er en vigtig forskel på, hvad et datacenter er klar til at gøre, og hvad det faktisk leverer. Jeg forstår behovet for et simpelt ratingsystem, og at operatører ikke bør straffes for omstændigheder uden for deres kontrol, såsom manglende fjernvarmenet, men vi bør også sikre, at dem, der leverer reel miljømæssig gevinst, får passende anerkendelse. Jeg har tre spørgsmål: For det første, hvorfor fokuserer ratingsystemet på teknisk beredskab i stedet for at måle den faktiske mængde genanvendt spildvarme og leverede netfleksibilitetstjenester? For det andet, hvordan vil Kommissionen sikre, at disse offentligt tilgængelige mærker tydeligt skelner mellem teknisk beredskab og faktisk præstation, så virksomheder, myndigheder og den bredere offentlighed kan foretage informerede sammenligninger? Og for det tredje, vil Kommissionen forpligte sig til at rette disse huller i gennemgangen i 2028, så ratingsystemet bedre afspejler, hvad datacentre faktisk leverer, samtidig med at der tages højde for omstændigheder uden for operatørernes kontrol? Jeg mener, at dette ville

  11. gør ratingsystemet mere meningsfyldt, fremme reel bæredygtighed og støtte investeringer i Europas datacentre-infrastruktur tak.

  12. Taler 1en

    Tak og nu til SND hr. Niels Fugs Lang.

  13. Taler 3en

    Mange tak, mange tak, hr. formand, og tak til dig, Mechthild, for at præsentere dette forslag om et mærke. Jeg synes, det er et godt skridt, og som du sagde, stammer det faktisk fra direktivet om energieffektivitet. De var der tidligt om morgenen under forhandlingerne, da vi vedtog det, da jeg forhandlede på Parlamentets vegne. Så jeg synes, det er rigtig nyttigt at sikre, at vi får flere bæredygtige datacentre. Jeg må sige, at jeg er ret enig med min kollega fra EPP i, at vi skal reservere kapaciteten til europæiske datacentre. Jeg ser ikke nogen interesse i at bruge al vores energi og vand på datacentre fra Microsoft, Apple eller Google og andre store amerikanske tech-virksomheder. men på samme tid har vi naturligvis brug for datacentre, fordi vi skal være uafhængige, vi kan ikke lagre alle vores data i udenlandske datacentre, vi har brug for vores egen kapacitet her i Den Europæiske Union, og derfor mener jeg, at denne mærkning vil hjælpe os med at få nogle bæredygtige europæiske datacentre. Jeg har to spørgsmål. Det ene drejer sig om spildvarme. Mærkningen angiver kun, om et datacenter er klar til at anvende spildvarme, men den kvantificerer ikke, hvor meget spildvarme et datacenter faktisk genbruger. Hvad er jeres tanker om det? Jeg mener, det kunne forbedres. Jeg ved, at der hvert tredje år vil være en revision, en mulighed for at reformere mærkningen. Vil I følge op på det? Jeg mener, I bør gøre det ved at se på, hvordan vi kan forbedre mærkningen af spildvarme, for vi ved, at datacentre i dag kan dække den spildvarme, der svarer til efterspørgslen fra 4 millioner europæiske husstande. I Danmark har vi meget fjernvarme, men kun fire af vores 54 datacentre udnytter spildvarmen, så jeg mener, det kan forbedres. Den anden ting, jeg gerne vil spørge om, drejer sig om fleksibilitet. Har I også i mærkningsordningen et spørgsmål om, hvorvidt datacentret kan være fleksibelt, og

  14. på den måde at reducere efterspørgslen efter elektricitet og spidsbelastningstimer, men De måler ikke, om dette potentiale faktisk udnyttes, og kunne De derfor overveje at tænke over, hvordan vi kan forbedre mærket i de kommende år, tak.

  15. Taler 1en

    Tak skal du have på vegne af ECR, Diego Solier. Okay, jeg vil tale på spansk, sorry. Tak, tak – gracias – som hovedrapporteur. Sandheden er, at denne initiativ ser ud til at være en god idé, men jeg ville gerne komme med nogle refleksioner. For det første: tager denne initiativ højde for de forskellige typer datacentre? Jeg mener, det er ikke det samme – et datacenter til colocation, et cloud-datacenter eller et datacenter til AI. Det drejer sig om forskellige typer datacentre med forskellige energimæssige og kølemæssige krav. For det andet: det, som kollegaen fra S&D nævnte, synes jeg er rigtig fint, så længe datacentret ligger tæt på områder, hvor det kan afgive den varme til civile områder, der kan udnytte den – det synes jeg er perfekt. Men sommetider følger fysikken ikke med, og datacentrene er placeret i regioner, der ikke ligger tæt på bycentre, så den varme kan aldrig nå frem til bycentret for at blive udnyttet. Det er derfor oplagt, at det kun bør være en af datacenterets forpligtelser at kunne ligge tæt på en byzone og dermed kunne yde denne fordel. til samfundet, fordi det er placeret i dette område. Jeg ville også gerne dele en refleksion, der nærmest er et spørgsmål: tager denne klassificering højde for det geografiske område? Det er ikke det samme at placere et datacenter i regionen på den iberiske halvø, i et hvilket som helst område i Spanien eller i Sydeuropa end i Nordeuropa. Hvorfor? Fordi kølesystemerne i Sydeuropa naturligvis forbruger mere energi, og kølesystemerne er forskellige fra dem i Nordeuropa. Hvorfor er Irland for eksempel et stort datacenterknudepunkt på grund af sine vejrforhold, som også hjælper ud over andre faktorer? Det er derfor vigtigt med denne differentiering eller at tage højde for den geografiske situation, hvor datacentrene skal placeres. Jeg ville også gerne bede DG

  16. Energi bør arbejde sammen med DG Connect om denne type reguleringer, fordi det er vigtigt, at der er denne kommunikation i udvalget, og at dette forslag på nogen måde ikke underminerer det arbejde, der i øjeblikket foregår inden for cloud-området gennem udviklingszoner, fordi vi mener, at dette er en meget stærk mekanisme til at fremme udviklingen af datacentre, og vi ville ikke have, at disse bestemmelser på nogen måde bliver påvirket af denne gode idé fra DG Ener. Tak, Diego.

  17. Taler 1fr

    Nu til Renew, hr. Christophe Grudler.

  18. Christophe GrudlerRenewfr

    Tak, fru formand, jeg vil tale på fransk. Tak til direktørens stedfortræder, fru generaldirektør, for jeres præsentation. Jeg vil meget klart rose udviklingen i dette endelige udkast til Allianceloven; de er virkelig på rette vej. Vi har tilbagelagt en lang vej, må jeg sige, for i det første udkast, som I sendte rundt, var atomenergi ganske enkelt udelukket, hvilket var en smule paradoksalt på et tidspunkt, hvor Ursula von der Leyen selv ved World Nuclear Exhibition nær Paris havde sagt, at hun havde begået en strategisk fejl ved at blokere atomenergi overalt, og at hun nu havde forstået det, og blot få dage senere kom et nyt udkast. versionen af det delegerede akt, hvor atomkraft i virkeligheden var blevet forbudt. Et datacenter drevet af atomkraft blev således ikke anerkendt, mens et datacenter drevet af naturgas med en lille vindkraftkontrakt ved siden af blev anerkendt og værdsat. Det var virkelig en strategisk fejl, en klimatisk og industriel nonsens. Sammen med flere kolleger fra forskellige grupper har vi advaret formanden og DGNR, og teksten, der præsenteres i dag, er et vigtigt fremskridt og en sejr for denne tværpolitiske mobilisering. Spørgsmålet er strategisk, fordi Europa ønsker at tredoble kapaciteten af sine datacentre inden for syv år; uden rigelig, dekarboniseret og kontrollerbar energi vil der hverken være europæisk digital suverænitet eller kunstig intelligens. Jeg har derfor to meget korte spørgsmål. For det første, kan De garantere, at brugen af atomenergi fra sommeren 2027 kan indgå i denne etiket med samme synlighed som vedvarende energikilder? For det andet rejste tilføjelsesreglen, som den blev udformet i den første version, alvorlige bekymringer. Kan De bekræfte, at 10-årsreglen ikke vil straffe eksisterende produktionskapaciteter, idet jeg tænker især på atomkraftværker og dæmninger? vandkraftdæmninger bygget for flere årtier siden, som stadig producerer decarboniseret elektricitet

  19. vil installationerne virkelig kunne blive vurderet under denne etiket? Tak. Tak.

  20. Taler 1en

    Og nu fortsætter vi med De Grønne, fru Uta Paulus.

  21. Jutta PaulusVerts/ALEen

    Mange tak, hræsvært, hr. formand, og tak til dig, Mechteld, for at du er her. Jeg var sammen med Niels i det samme lokale, da vi forhandlede. selvfølgelig EED, og jeg må sige, at jeg er ret, jeg finder det meget beroligende, at Parlamentet er temmelig forenet om behovet for at afslutte afhængigheden af udenlandske operatører og også om at reservere værdifuld plads og kapacitet på nettet til europæiske operatører. Jeg har et spørgsmål, som er mit første spørgsmål, nemlig om rapporteringen, for vi ved, at omkring 30 % af operatørerne faktisk har foretaget den rapportering, som de skulle Jeg har et spørgsmål, som vedrører det første punkt, nemlig rapporteringen, for vi ved, at omkring 30 % af operatørerne faktisk har indsendt de rapporter, de var forpligtede til, så mit spørgsmål er, hvilke konsekvenser Kommissionen vil drage heraf, og hvordan vi får de resterende 70 % til faktisk at indsende deres data? Jeg mener, at betegnelsen „datacentrenes energieffektivitetspakke“, som inkluderer kernekraft, er en slags oxymoron, for kernekraft er naturligvis aldrig effektiv – det er termodynamik. Det ved jeg, hr. Grudler ville gerne ændre det, men desværre kan fysiske love ikke forandres. Men mit spørgsmål er snarere, hvordan atomcertifikater fra eksisterende anlæg som Katamam – altså alle de anlæg, der allerede er i drift – overhovedet ville bidrage til omstillingen? Når der ikke skal ændres noget, og der ikke skal bygges ny kapacitet. For mig er det ikke helt klart, hvad meningen er med den her etiket om klarhed til udnyttelse af spildvarme. Jeg har den samme opfattelse som fru Salah og hr. Fuglesang og hr. Sollier, det hele handler om, at operatøren bør vælge et sted, hvor varmen kan udnyttes, i stedet for at vælge stedet og derefter sige: „Undskyld, her er der ingen brug for min varme.“ Men jeg er enig i Deres spørgsmål om, hvordan man kan differentiere for eksempel mellem hyperscalere og co-lokatorer. Tænker Kommissionen på en eller anden form for type-relateret benchmark her, eller hvad er idéerne? Tak.

  22. Taler 1en

    Tak, og nu til venstrefløjen, hr. Per Clausen.

  23. Per ClausenThe Leften

    Mange tak og jeg vil tale på dansk.

  24. Per ClausenThe Leftda

    Jeg vil starte med at sige tak til vicedirektøren for at være her i dag så vi kan få den her vigtige diskussion det er jo rigtigt at EU i høj grad mangler gennemsigtige bæredygtighedsvurderinger som kan sammenlignes på tværs af EU's medlemsstater det er et overblik vi skulle have haft længe inden at store amerikanske datacentre oversummede vores land og jeg synes også vi har et stærkt behov for at have nogle fælles minimumsstandarder som det er nu så betaler EU's borgere prisen for at amerikansk tech-oligarker kan drive rovdrift på vores fælles ressourcer borgere oplever hvordan støjende støjende datacentre popper op ved siden af deres hjem der engang lå i naturskønne omgivelser men nu pludselig er placeret i en støjende industri i Finland har vi set hvor galt det kunne gå da Google fældede ulovligt 250.000 træer og ødelagde dyrebare skov og biodiversitet men også den europæiske vandforsyning advarer mod at datacentrene risikerer at påvirke vandressourcerne negativt og vi har også set hvordan at arbejdsforholdene på en række af de her datacentre både i forbindelse med opbygning og efterfølgende drift er dybt problematiske og de truer den grønne omstilling så er der ikke nogen tvivl om at vi har brug for et overblik over konsekvenserne af datacentrene i EU men vi har ganske enkelt også brug for begrænsninger for deres rovdrift på vores ressourcer og selvom kommissionen planlægger at præsentere minimumsstandarder i midten af 2027 så kan der jo nå at komme mange USA-ejede datacentre til Europa inden da og konsekvenserne kan blive uoverskuelige så derfor er mit spørgsmål i grunden hvad kommissionen planlægger at gøre inden da for at modvirke de miljømæssige og klimamæssige konsekvenser af de nye datacentre og er det ikke her at det at have en midlertidig stop kunne være en model også for at sikre at det faktisk bliver europæiske datacentre europæisk ejet og kontrolleret datacentre som vi får i fremtiden.

  25. Taler 1en

    Tak, tak har vi afsluttet kollegaens indlæg, og nu giver jeg igen ordet til kommissionen for jeres svar.

  26. Taler 3en

    Ja, så mange tak først og fremmest og jeg kan da se, at Parlamentet yder stor støtte til vores initiativ om at se på datacentre ud fra et bæredygtigt ET-perspektiv og helt sikkert inkludere energieffektivitet, watereffektivitet og ren energi Hvad angår ressourcerne, så mener jeg på den måde, at vi, vi er på rette vej, og mange tak for jeres støtte. Lad os nu vende tilbage til spørgsmålene. Spildvarme er naturligvis et meget vigtigt element, og vi bør udnytte det så meget som muligt, hvor det er tilgængeligt. Spildvarme er bestemt en del af vores energipolitik. Men mærket vil kun give oplysninger om datacentre, som er klar til at tilbyde deres spildvarme til enhver potentiel aftager, og den faktiske anvendelse eller genanvendelse af spildvarme er ikke medtaget for ikke at straffe datacentre, der ikke har den mulighed. Det er så simpelt. der er lejligheder, hvor I har muligheden, og det hilser vi naturligvis meget velkommen, men vi bør ikke straffe datacentret som sådan, når der ikke er mulighed for at udnytte spildvarme eller anden kilde, derfor har vi indført en neutral tilgang, lad mig sige, hvad end der er tilgængeligt på stedet, indgår det i mærket, hvis det ikke er tilfældet desværre er det ikke datacenterets skyld, naturligvis. Vores generelle energipolitiske tilgang er at udnytte så meget spildvarme som muligt, som det fremgår af vores dokumenter, at fremskynde processen i EU og andre, men uden at straffe. Det var lidt det spørgsmål, jeg fik. Og et andet aspekt, som jeg nævnte, er, at vi vil arbejde sammen med alle interessenter – medlemsstaterne, datacentre, udbydere – om en slags trepartsaftale, og vi vil have modeller klar inden udgangen af året, bedste praksis, som derefter vil blive inkluderet i den revision, vi planlægger til 2028, som allerede er en del af vores forslag. Så hvis vi inden for de næste to år får flere beviser for, at det er muligt på den ene eller anden måde, vil vi meget gerne inkludere det i revisionen og eventuelt forbedre det, hvilket var det tredje spørgsmål fra parlamentsmedlemmet. Og jeg synes, Niels, du begyndte rigtig godt, grundlaget er energidirektivet, som

  27. rapporteur, det er nu din tur, de andre, De, De har forhandlet, og derfor er dette udgangspunktet, og også for at nå frem til hr. Krügler handlede energieffektivitet. Det er en del af vores forpligtelse på energieffektivitet, som var drivkraften. Vi er teknologineutrale. Vi ønskede energieffektivitet, men gennem vores arbejde de seneste to år med rapporterne og databasen var vi klar over, at vand er et problem, som I ved, og derfor inkluderede vi vand, men vi inkluderede også kernekraft som teknologineutral vedvarende energi og kernekraft. rene og rene energiressourcer – det er nu en del af vores mærke, der er ingen intention om at ændre det; det var udgangspunktet for energibesparelser, og vi begyndte med vedvarende energi, men vi er glade for at inkludere alle lavtkulstof-energikilder, og som I tydeligt kan se, starter vi med vedvarende energi og kernekraft, og der er en kategori for uspecificerede kilder foreløbig, måske bliver vi mere konkrete om to år, men der skal også findes en balance mellem at være klar og let at læse og ikke overbelaste, men det er klart, at udgangspunktet er direktivet om energibesparelser, men vi har udviklet os, og det blev, som jeg forstod det, også velkomment af Parlamentet, for at have disse tre hovedbæredygtige kriterier, der dækker de rene energiressourcer, som det er beskrevet her Jeg mener, at spildvarme dækker fleksibilitet i en vis udstrækning, selvfølgelig ønsker vi, at datacentre bidrager til efterspørgselsfleksibilitet i det omfang, de kan, men vi bør heller ikke straffe dem, der ikke kan gøre det. Det kan være noget, vi vil undersøge nærmere om to år, når vi gennemgår mærket. Jeg mener, at vi ønsker mere fleksibilitet, det er også et nøglemål i vores energipolitik, og det er lidt den samme tankegang med spildvarme – vi ønsker det, men vi ønsker ikke at straffe datacentre, der endnu ikke har mulighed for det. Derefter fik vi et spørgsmål fra den spanske MEP om, hvor vi står med hensyn til placering og klimavariationer, og deres indvirkning på energiforbrug og vandforbrug. vores hovedformål er at øge gennemsigtigheden, så datacentret vurderes ud fra objektive kriterier

  28. om energiforbrug og vandforbrug og rene energiressourcer, hvilket forekommer os som den mest ligefremme tilgang, og som kan muliggøre forskellige vurderinger og sammenligninger, men hertil skal vi også tilføje, at vi i mærket også har forpligtelsen eller et ledsagedokument, som er en del af vores delegerede akt, for at give forklaringer og en metodologi til vurdering. potentiel påvirkning af klimaet på energiforbrug og vandforbrug, som kaldes PUE og WUE, hvis nogen ønsker at sammenligne datacentre i Europa, så der er denne mulighed og denne forpligtelse i det ledsagende dokument også at vurdere, hvor stedet er placeret, og hvad det potentielle klimaaftryk på energiforbrug og vandforbrug er, hvilket kan være forskelligt i Spanien og Finland, i Polen eller i andre lande, så der er en forbindelse til stedet via dette, tror jeg. Jeg svarede hr. Krügler, tak tak mange tak for atomkraften, men vi kommer ikke til at ændre på spørgsmålet om aktivernes aldersbetingelse, garantierne oprindelser og PPAs skal relateres til produktionsaktiver, der er blevet taget i drift, eller som har gennemgået en omfattende renovering, der forlænger deres levetid med højst 10 år inden rapporteringsåret; dette er også en del af svaret til hr. Krügler til Jutta Paulus mange tak, jeg tror, jeg allerede har svaret lidt på det spørgsmål, oprindelsen og også rapporteringsforpligtelsen er en del af medlemsstaternes markedsovervågning, så medlemsstaterne skal handle, det er et markedsværktøj, så vi ønsker virkelig at presse medlemsstaterne til at handle via markedsovervågningsinstitutionerne Jeg mener, at de andre elementer, der blev berørt – placering og arbejdsforhold – er vigtige, men denne etiket handler i virkeligheden primært om bæredygtighed, som jeg sagde i begyndelsen. Der findes andre kriterier for placeringen af datacentre, men dette omfatter energiforsyningen og naturligvis arbejdsforholdene. det større billede, og det er vores forslag til mærket en del af dette CADA fra dette cloud- og AI-pakke, som vi som Kommissionen har fremlagt, hvilket er lidt bredere, da det omhandler datasuverænitet og andre aspekter, men måske har jeg ikke besvaret spørgsmålet fuldt ud. Spørgsmålet var snarere, hvad hr.

  29. Sawyer havde allerede sagt, at sameksistens er forskellig fra hyperskalering, spurgte han. For at anmode endnu en runde, så er I færdige? Godt, tak tak for svarene og vi går videre til endnu en runde taler. Én minut til EPP-gruppen, nemlig S&D, hr. Nico González Casares Tak, tak, tak, undskyld, kollega, jeg så ikke, undskyld, så først kollega Salla, tak, tak, men det er ikke den runde, du lige sagde, vel? Jo, en anden runde, vel, ja. ja, ja. Senatorerne har to runder. Begge er til opfølgende spørgsmål. Åh ja, kun til et opfølgende spørgsmål, ja, blot et opfølgende spørgsmål. spørgsmål, ja, okay, så ét yderligere punkt: Kommissionen har netop angivet, at dette ratingsystem også kan danne grundlag for fremtidig lovgivning, som De netop nævnte, for eksempel Cloud- og AI-loven. Det gør det særligt vigtigt, at vi får de rigtige indikationer fra begyndelsen. Den nye lavemissionsenergifaktor anerkender både vedvarende og kerneenergi, hvilket er en velkommen udvikling. Kan Kommissionen bekræfte, at fremtidige krav også vil anerkende alle lavemissionselressourcer, herunder kerneenergi, i stedet for at stole sig primært på vedvarende energi, og endnu vigtigere: Hvordan vil Kommissionen sikre, at disse mærkater ikke automatisk bliver til bindende krav uden en ordentlig konsekvensvurdering og uden Parlamentets kontrol? Tak. Jeg vil tale på spansk. Jeg vil gerne understrege det spørgsmål, som netop blev stillet af kollegaen Salas fra PP. Jeg mener, det er vigtigt at anerkende det, han sagde om lavkulstofenergi, for som vi ved, er energimikset i hver medlemsstat i EU forskelligt, og der er lande, der i øjeblikket ikke har atomkraft og er afhængige af andre energikilder. de forskellige, som enten er eller endnu ikke betragtes som grønne, så det er vigtigt denne anerkendelse af lavemissionsenergi og derefter ville jeg gerne henvende mig til de grønne og til hr. Klementi blot på grund af hans kommentarer fra 80. procent af datalagrings- og servicetjenester i Europa er åbenlyst på hænderne hos

  30. de udenlandske hyper-skalérende virksomheder foreslår, at vi skal forbedre os og distancere os fra den afhængighed, vi befinder os i i øjeblikket, men med sund fornuft kan vi ikke flytte os fra det sted, vi er på, til det sted, vi gerne vil nå, på to dage; vi skal gøre det med sund fornuft og med gode praksisser. Derfor synes jeg, at et moratorium er lidt kompliceret, for teknologien venter ikke. Hvis vi nu stoppede udviklingen af datacentre, ville det ikke fungere. Jeg synes, vi kommer til at tabe endnu et kapløb – kapløbet om teknologi. Tak. Undskyld, jeg forstod ikke, at der var en opfølgende runde her, men da den er her, ville jeg gerne spørge: Kan et datacenter, der trækker på energi fra kul eller gas om natten, stadig modtage en grøn etiket? Så vidt jeg har læst, bygger denne etiket, som I præsenterer, på oprindelsesgarantier og power purchase agreements. som gør det muligt for datacentre at dokumentere, at de har købt tilstrækkeligt med vedvarende elektricitet til at dække deres årlige forbrug. dette afspejler dog ikke nødvendigvis den faktiske kilde til den elektricitet, de forbruger på det tidspunkt, de bruger den. hvordan vil Kommissionen forhindre, at bæredygtighedsmærket bliver en grønvaskningsøvelse, hvor mærket senderne, hvor mærket Datacentre kan på papiret se grønne ud, mens de i praksis stadig er stærkt afhængige af fossile brændstoffer. Tak, tak, Paul. Ja, mange tak, hr. formand. Jeg bad ikke om et moratorium, det var venstre-højre, men måske var jeg ikke tydelig nok. Mit spørgsmål var, at vi har forskellige typer datacentre, som hr. Herr Sawyer har sagt, at vi har colocation-centre, vi har hyperskalere, vi har AI-træningsfaciliteter, og alle disse datacentre eller disse typer datacentre har forskellige karakteristika, så jeg mener, at hans spørgsmål og det er faktisk også mit eget: Tænker Kommissionen allerede på at indføre et benchmarking-system, der er relateret til typen af datacenter, for det ville faktisk give mening, fordi man kan egentlig ikke

  31. I sammenligner dem, er det lidt som det, vi har i vores økodesignforordning, hvor vi skelner mellem små biler og store biler, fordi en stor bil naturligvis altid vil bruge mere energi end en lille bil. Så det er egentlig mit spørgsmål: ud fra jeres forklaringer har jeg ikke helt forstået, hvorfor en... Lytter De? Jeg har endnu ikke forstået, hvorfor en datacenterdriftsansvarlig ikke har indflydelse på anvendelsen ud fra jeres forklaringer har jeg stadig ikke forstået, hvorfor en datacenterdriftsansvarlig ikke har indflydelse på udnyttelsen af spildvarme, fordi vedkommende kan vælge en placering, hvor spildvarmen kan udnyttes, hvilket er inden for dennes mulighederne, og jeg er bestemt meget enig med mine kolleger i, at vi virkelig bør fremme europæisk ejede og kontrollerede datacentre, for vi er afhængige af dem, og vi kan se, hvad USA er i stand til ja, det sidste „ja“, tak lukker vi. Tak skal det være. Og alligevel vil jeg tale dansk én gang til. Det første spørgsmål er: Hvis vi ikke stiller krav om, at overskudsvarmen skal genanvendes ved datacentre, hvordan forhindrer vi så, at datacentrene systematisk placeres på steder, hvor man kan henvise til, at det ikke er muligt at genanvende overskudsvarmen? Det synes jeg er et vigtigt spørgsmål her, fordi hvis datacentrene bliver placeret på den måde, risikerer vi en massiv energispild. og det kan næppe være det eneste, vi ønsker os med hensyn til energieffektivitet, og det andet spørgsmål er: hvis man ikke ønsker et moratorium, hvordan vil man så sikre, at vi inden for de næste år ikke får etableret utallige amerikanske ejede datacentre, som ikke tager hensyn til energieffektiviteten? Det er den situation, vi står i. Nu er ordet dit. Besvar følgende spørgsmål. Mange tak. Jeg mener, som jeg sagde tidligere, at dette forslag er en del af CADA, og jeg ser, at der er en ordfører eller medordfører for CADA, så jeg fokuserer på energisiden. Placeringen af et datacenter har helt sikkert forskellige kriterier – ét af dem er spildvarme, men der kan være andre. Derfor besluttede vi os for en mærkatordning. Vi kan ikke straffe det, det er en fordel. selvfølgelig, men nogle medlemsstater eller nogle datacentre kunne beslutte at gå et andet sted hen

  32. er forbindelse til nettet, hvilket også er en vigtig faktor, eller arbejdskraft, altså der er mange kriterier for lokaliseringen. Hvad gjorde vi i Kommissionen? Vi havde allerede et møde, og vi vil have andre rundborde, hvor vi – hvis jeg må sige det – samler den digitale og energimæssige side, så transmissionsnetoperatører, datacentre, virksomheder og så videre og medlemsstaterne naturligvis, så de taler sammen om lokaliseringskriterierne, inden de placerer sig, og ved, at spildvarme for eksempel er et vigtigt kriterium. Men mere end det beslutter vi ikke, hvor datacentret skal ligge, men vi reflekterer det i mærket. Det er ét punkt om de forskellige typer data. Det er rigtigt, forskellige typer. datacentre på etiketten under vores europæiske flag datacentreoperatør og type af datacenter med x x x x x det er her, typen vil blive angivet, og vi kan ikke have forskellige etiketter til forskellige typer datacentre, men det er gennemsigtigt, hvilken type datacenter det er, og du nævnte et par stykker, så det er reflekteret på etiketten, så folk kan se gennemsigtigheden, hvor det er der var også et spørgsmål ja til fremtidens energiforsyning indtil videre, som jeg sagde før, er vedvarende energikilder og kernekraft nævnt der er også uspecificeret, som kan være er der andre kilder? hvis vi ser på revisionen om to år, skal vi omarbejde dette og måske være lidt mere specifikke eller gøre det anderledes; vi vil gøre det i rapporten ved revisionen. Men indtil videre er dette den simpleste måde, og det gælder også spørgsmålet fra Niels – det drejer sig om bestræbelserne på at skaffe energi, ikke den faktiske energiblanding. Som De korrekt påpegede og spurgte om, er datacentret, GOPPA, virkelig bestræbelsen fra datacentret på at skaffe og modtage ren energi; det er ikke energiblandingen, som er grundlaget for denne mærkning af energikilden – det er baseret på GO og PPA, hvilket er den måde, vi generelt gør det på for at sikre klarhed og gennemsigtighed. Jeg mener, at jeg har besvaret de fleste spørgsmål, så mange tak, vi er virkelig

  33. jeg ser frem til Deres reaktion, og ja, vi har mange, ok, ok, undskyld, tak, nogle kolleger har bedt om at komme til orde, så derfor først et spørgsmål til hr. Nico González Casares. Først et punktum af orden: giv mig ikke én minut, det er en meget vigtig debat, den står øverst på dagsordenen, og I kan se, at det her er et af de største udvalg i dette parlament. og kun få medlemmer, fordi hvis vi bruger 80 % af debattens tid på runde efter runde med koordinatorer, kan de andre medlemmer ikke tale, og de er ikke her, så vi er nødt til at reflektere over det – det er for os selv, det er en debat for os selv, intet at gøre med barmhjertighed, men det er virkeligheden. I dag er det tirsdag morgen, top af fremmøde i parlamentet, og det er virkeligheden. Vi ønsker denne form for debatter. Vi er nødt til at reflektere over, hvad der egentlig sker med denne anden runde og runde efter runde, uden at andre medlemmer har mulighed for at tale, vel? I EPP er der én eller to – den største gruppe i salen. Jeg bebrejder dem ikke, men fordi de andre medlemmer ikke kan tale. Det er klart, at vi har brug for en bredere debat om udrulningen af datacentre i Europa. Datacentre skal først placeres under suverænitet. Det kan vi ikke opnå med denne etiket. Den er ikke tiltænkt dette formål, men vi har brug for suverænitet, så ingen kan betale for den service, som vores datacentre leverer. Vi stiller energien, vandet, territoriet til rådighed, og andre kan slukke for os, når de vil. Det skal vi undgå. Men det er ikke det rette forum her. På den anden side bæredygtighed — det var det, denne etiket forsøgte at fremme, og den er overhalet af debatten, tro mig. Det er en øvelse i god vilje, men den er fuldstændig overhalet. Hvorfor? Fordi den ikke sikrer en reel effekt. Med denne etiket kan vi ikke vide os sikre på den reelle effekt af datacentre: hverken de samlede forbrugte megawatt, litrene vand, megawatt-timer fra vedvarende energikilder eller CO2-udledningen, som hvert datacenter forårsager. Derfor er den fuldstændig

  34. vi overvinder det og skal videre med noget, jeg mener, at Kommissionen har en mulighed i minimumsstandarderne, i minimumspræstationsstandarderne for det lovgivningsmæssige forslag, og Kommissionen mener eller forstår, at det er tidspunktet til at sætte bindende europæiske mål, så der virkelig er suverænitet og bæredygtighed Undskyld, fru formand, mange tak, tak, kollega, og nu til fru Katri Kurmuni Tak, tak, hr. formand. Mens jeg lyttede til denne diskussion, lagde jeg mærke til, at der er nogle enorme overskridelser, som vi ser på nogenlunde på samme måde, og der er ingen tvivl om, at vi ikke vil støtte nye teknologier og datacentre. Men størstedelen af os er bekymret over, at det nu er amerikanerne og kineserne, der er i front, og at vi vil give dem mange af vores energinet, vandressourcer, og når europæerne til sidst – forhåbentlig på et eller andet tidspunkt – kommer ind på disse markeder, vil vi ikke have noget at byde på. I hvert fald har jeg, og jeg antager, at mine kolleger også, modtaget mange tilbagemeldinger, og især borgerne er bekymrede over artikel 5, stykke 5 om det samme emne, som den foregående taler nævnte – at disse statistikker ikke er synlige, at mange af forbrugstallene er skjult bag forretningshemmeligheder. Hvorfor besluttede I at omformulere artikel 5, stykke 5 på denne måde og ikke på en offentlig måde, hvor alt burde være offentligt i offentlige anliggender? Tak, hr. Sophie Erickson.

  35. så hvornår vil De fremlægge bindende krav for at sikre, at datacentre tager ansvar for deres stigende elforbrug? Vi har brug for et klart svar her. De teknologiske giganter udvider sig hurtigt, husstandene bør ikke skulle betale prisen, fordi beslutningstagerne handler for sent. Jeg vil også gerne sige, at vi ikke kan kalde et datacenter bæredygtigt, hvis de mennesker, der bygger det, arbejder uden grundlæggende rettigheder og nogle gange under næsten slaveagtige forhold. Tak, tak. Og til sidst frøken Benedetta Scuderi. Grazie presidente, ringrazio la commissione per questo importante dibattito sui data center. Allora, guardando l'etichetta, mi sembra un po' incoerente parlare di un'etichetta sulla sostenibilità se poi la Commissione – come abbiamo detto, come hanno detto anche molti colleghi – ha sottolineato che i dati sui data center sono coperti da segreto. Quindi le comunità locali e le amministrazioni devono sapere soltanto che c'è un'efficienza energetica senza sapere quanta energia viene utilizzata, quanta acqua viene utilizzata, qual è l'impatto reale per quella comunità. E io penso che su questa cosa si debba far chiarezza. Un'altra cosa: come questa etichetta va a informare tutti quei comuni, quelle città, quelle regioni che hanno bisogno di informazioni vere per prendere delle decisioni su quali data center poter dare l'ok? E l'altra cosa è: mi sembra che siamo un po' in ritardo perché arrivare a un'etichetta adesso, quando ci sono migliaia e migliaia e migliaia di richieste da parte di data center – per lo più americani – e non mettere delle regole chiare e dire che la classe G in Europa non si fa, che la classe F in Europa non si fa, abbiamo bisogno di data center sostenibili europei e con regole chiare e un'etichetta mi sembra un passo molto, molto lento con l'accelerazione che invece le big tech hanno. Grazie, grazie, collega. For your answer, please take your time, just to take some time. It's important having short answer, please. Okay. I will be short. Thank you very much. First of all, as I said in the beginning, we act now because we

  36. ca. 3 %, mellem 2,5 % og 3 % af vores elektricitet i EU bliver i gennemsnit brugt på datacentre. Det vil helt sikkert stige efter 2030, så vi handler nu med dette mærke. Vores plan og den igangværende åbne høring handler om det næste skridt – minimumsstandarder for energieffektivitet. Jeg tror, Casaras henviste til det. Vi opfordrer alle til at svare på denne høring med interessenter, som løber indtil den 12. december, og i begyndelsen af næste år, i første halvdel, er vi klar til at fremlægge et forslag til minimumsstandarder for energieffektivitet for datacentre. Vi hører allerede, at interessen er enorm, så vi er klar til at tage det næste skridt og fremlægge et forslag hertil. Men i dag handler det om den delegerede retsakt om mærket, som er et første skridt. Men som jeg sagde, er vi klar, vi arbejder på det, den offentlige høring kører, vi vil analysere alle svarene og fremlægge et forslag næste år. Og som vi ser, er de næste par år naturligvis yderst vigtige, fordi antallet af datacentre ifølge de estimerede scenarier vil stige, så det er virkelig vigtigt. Vi henviser til artikel 5, stk. 5, som omhandler data, så alt er som sagt baseret på direktivet om energieffektivitet, som vi alle kender, og dette direktiv pålægger Kommissionen at offentliggøre aggregerede data. Vi stiller disse oplysninger til rådighed på to måder: gennem et offentligt dashboard, hvor vi deler sammenfattede data, så snart de er klar, og for det andet deler vi data gennem årlige rapporter, som giver en detaljeret analyse af de indberettede tal. Så vidt det er muligt fra Kommissionens side på baggrund af direktivet om energieffektivitet vil vi offentliggøre de aggregerede data, og derefter beslutter medlemsstaterne, hvilke specifikke data deres datacentre skal offentliggøre. Det er kompromisset — medlemsstaterne beslutter selv, men vi fra Kommissionens side kontrollerer, om medlemsstaterne har anvendt reglerne korrekt, og hvis de ikke gør det, griber vi ind. Så der er en forpligtelse baseret på direktivet om energieffektivitet til at offentliggøre, medlemsstaterne er ansvarlige for at beslutte, hvilke specifikke data der skal offentliggøres, men vi

  37. at kontrollere, om reglerne bliver anvendt, og selve mærket vil allerede øge gennemsigtigheden omkring bæredygtigheden af de enkelte datacentre, og det er, som jeg sagde, det første skridt og formålet med dette forslag tak tak tak for jeres tilstedeværelse for jeres svar var et meget interessant emne og meget følsomt, derfor har vi en så livlig debat så vi går videre til punkt fire og undskyld til kollega Stancanelli for forsinkelsen og jeg beder om fem minutter til missionen til Indien fra den 21. til 25. september 2026 jeg giver ordet til Rafael Stancanelli som delegationens leder for en kort redegørelse for missionen tak hr. formand kære kolleger og med stor fornøjelse kommer jeg i dag for at rapportere om resultaterne af vores kommissions mission til New Delhi, som blev gennemført fra den 21. til 25. september, og som det var mig en ære at lede først vil jeg gerne takke mine kolleger fra de forskellige politiske grupper, som deltog i missionen og bidrog til en konstruktiv og grundig dialog med vores indiske modparter en oprigtig tak til sekretariatet og ITRE, embedsmændene og tolke samt EU-delegationen i New Delhi for den fremragende organisering og værdifulde støtte, der blev ydet under hele besøget missionen gav os mulighed for at møde vigtige repræsentanter for de indiske institutioner, herunder ministrene med ansvar for videnskab og teknologi, tung industri og energi samt regeringens hovedvidenskabelige rådgiver desuden havde vi en direkte dialog med repræsentanter fra Telecom Regulatory Authority of India, Indian Institute of Technology, Forbundet af europæiske virksomheder i Indien og Airbus fra disse møder fremgår en kendsgerning, som jeg finder særlig betydningsfuld Indien ser på EU med interesse det drejer sig om en markant voksende marked, hvor der allerede er omkring 6000 europæiske virksomheder til stede, hvilket udgør en betydelig økonomisk tilstedeværelse

  38. vigtig, hvilket vidner om potentialet i vores forhold og perspektiverne for yderligere samarbejde, også i lyset af den igangværende frihandelsaftale med hensyn til energi og forsyningssikkerhed. Vi har drøftet Indiens prioriteringer inden for energipolitikken og mulige områder for samarbejde med Den Europæiske Union. Fra drøftelsen fremgik en meget klar lektie: diversificering af kilder er afgørende, og energiovergangen kan ikke ske uden tre grundlæggende elementer – økonomisk bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. I denne sammenhæng skal teknologisk neutralitet udgøre et ufravigeligt princip. Derudover diskuterede vi brint – en sektor, som Indien investerer stort i med stor ambition. Dette emne fortsætter med at give anledning til bekymring blandt indiske industrielle partnere. Med ministeren for tung industri og stål talte vi også om perspektiverne for elektrisk mobilitet, batterier, genanvendelse og adgangen til kritiske råstoffer. Samarbejdet med Indien, også i lyset af den indgåede handelsaftale, udgør en mulighed for begge parter. For at det dog kan føre til reelle fordele, skal det imidlertid bygge på gensidighed, ligebehandling og beskyttelse af de respektive produktionskapaciteter. Et andet vigtigt emne i drøftelsen var forskning, innovation og strategiske teknologier. Der fremkom et betydeligt samarbejdspotentiale inden for områder som kvanteteknologier, supercomputere, halvledere, kunstig intelligens, bioteknologi og rummet. Særligt interessant var udvekslingen af synspunkter om Indiens tilgang til kunstig intelligens – en strategi, der placerer innovationen i centrum, forudsætter en gradvis vurdering af risici og, hvor det er muligt, anvender det eksisterende reguleringsmæssige rammeværk og undgår overdrevent forebyggende begrænsninger. Jeg mener, at også Europa bør se nærmere på denne tilgang. Til sidst møderne med

  39. Den europæiske erhvervsorganisation i Indien og Airbus har givet os mulighed for at udforske de muligheder, som det indiske marked byder på, samt perspektiverne for udvidelse af luftfartssektoren, herunder udvikling og anvendelse af bæredygtige brændstoffer. Missionen har i den forbindelse bekræftet, at mulighederne for samarbejde mellem Den Europæiske Union og Indien er konkrete og betydelige. For at udnytte dem skal Den Europæiske Union imidlertid på længere sigt udtrykke en klar og pragmatisk industriel vision og strategi. Tak for opmærksomheden. Raffaele, og nu tager jeg ordet. Tak, Gonzalez Casares. Jeg mener, at missionen var en god mission, tak til sekretariatets organisation og grupperne. Det er klart, at vi i Indien vil have muligheder, og Indien vil have muligheder, og det kan være vigtigt. Vi bør også takke de indiske myndigheder for deres gode indstilling. Jeg mener, at der er mange muligheder på forskellige teknologiske og industrielle områder, inden for energi, men vi har også set nogle barrierer. For eksempel inden for mobilitet af biler. Jeg mener, at der er meget protektionistiske barrierer, der vedrører muligheden for at komme ind på dette marked inden for energisektoren. Vi har set bekymringer ikke kun med hensyn til energidiplomati, men også klima og handel. Bekymringerne fra de indiske myndigheder vedrørende CBAM er tydelige, og de er i færd med at opbygge et system til handel med emissioner, der ligner vores EU ETS, men som er lidt blødere i begyndelsen. Det, der overrasker os, er, at de skaber en kulstofemissionsmarked for den industri, der udleder dem, men ikke for deres energikilder. Det får os til at mistænke, at dette kulstofemissionsmarked blot er skabt for at modvirke CBAM og ikke som et reelt redskab til at opfylde Parisaftalen med hensyn til artikel 6.3 og kulstofmarkederne og reducere emissionerne. Tak.

  40. Tak. Mange tak. Jeg er meget interesseret i Deres holdning. Vi afslutter dette punkt og går videre til punkt fem: Mission. Til Slovenien i Ljubljana den 21. til 22. september 2026. Vi har fem minutter til dette punkt. Jeg giver ordet til Jens Geier fra S&D som delegationens formand for en kort rapport om missionen. Tak, hr. formand. Tak. Kære kolleger. Fra den 21. til den 22. september gennemførte udvalget en mission til Ljubljana for at besøge ACER, Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder. ACER blev oprettet i 2011 med det formål at koordinere arbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder på EU-niveau. Agenturet støtter udviklingen af EU-omfattende netværks- og markedsregler, fremmer konkurrence og markedsintegration samt overvåger markedet for misbrug. I de senere år har agenturets opgaver vokset i takt med overgangen i vores energisystem. Det Europæiske Parlament har altid været en stærk støtte til ACER, hvilket gør dette besøg til en glimrende mulighed for at udveksle synspunkter om det igangværende lovgivningsarbejde og se på nært hold, hvordan ACER fremmer yderligere integration af energimarkedet og udfører sit tilsyns- og undersøgelsesmandat. Under besøget gav agenturet os en opdatering om status for integrationen af energimarkedet og om seneste udviklinger, der forbedrer dets funktion. De fordele, som markedsintegration medfører, såsom større robusthed og socioøkonomisk velfærd, kan allerede ses i dag. Der er dog stadig udfordringer. En fuld gennemførelse af EU-omfattende og regionale projekter er afgørende for at udnytte potentialet i markedsintegration, forbedre effektiviteten og ydeevnen i elmarkederne samt støtte fælles mål som f.eks. energiforsyningens overkommelighed, bæredygtighedsmål og forsyningssikkerhed. Et vigtigt formål med missionen var at informere vores igangværende og kommende lovgivningsarbejde. Til dette formål havde vi givende udvekslinger om grids-pakken, forslaget om netgebyrer, den kommende energisikkerhedspakke. Vi drøftede også overvågningen af udfasningen af russisk gas og ACER’s overvågning af hydrogen. Vi blev desuden opdateret om status for agenturets kompetenceområde.

  41. to gennemførelser af EU-rammen til at opdage og afskrække grov markedsmanipulation, revisionen fra 2024 udvidede ikke blot reguleringens omfang, men gav også ASE undersøgelsesbeføjelser og mulighed for at håndtere grænseoverskridende sager. Disse beføjelser gør det muligt for ASE at fastslå relevante faktiske forhold vedrørende potentielle overtrædelser af mandatet og effektivt støtte de nationale tilsynsmyndigheders håndhævelsesaktiviteter. Afslutningsvis viste besøget, at ASE's rolle vokser, og at agenturet er centralt for en integreret, gennemsigtig og tillidsvækkende energimarked. Jeg mener, at dette hus bør fortsætte med at støtte ASE, herunder med de ressourcer, den har brug for til at udføre sit mandat. Endelig vil jeg gerne takke ASE for de indsigtsfulde præsentationer og udvekslinger samt ETA-sekretariatet for den fremragende organisering. Mange tak, mange tak, og nu går vi videre til missionen for ENISA i Athen, Grækenland fra den 21. til 23. september 2026. Undskyld, kollega, vi har fem minutter til dette punkt. Jeg giver ordet til Markéta Gregorová fra De Grønne som delegationens leder for en kort rapport. Mange tak, hr. formand, og kære kolleger, så gennemførte udvalget en mission i Athen fra den 21. til 23. september 2026, som I allerede har nævnt, og vi fokuserede på Unionens cybersikkerhedsaktiviteter og arbejdet i Den Europæiske Cybersikkerhedsagentur og ISA. Missionen var planlagt til at falde sammen med vores ITRE-arbejde med begge revisioner af CSA2 og NIS2, som jeg tilfældigvis er ordfører for. Før jeg går videre til vores resultater, vil jeg gerne takke ITRE-sekretariatet for den fremragende organisering af missionen. Under de frugtbare drøftelser, vi havde, så vi på ENISAs mandat og dens bidrag til gennemførelsen af EU's ramme for cybersikkerhed. Det stod klart for delegationen, at ENISA yder ekspertise, udvikler vejledninger og støtter nøglekooperationen mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne og selvfølgelig det bredere cybersikkerhedssamfund. ENISA gør imidlertid

  42. har omkring 130 medarbejdere i henhold til sin personaleplan, NIS2, CRA og loven om cyber-solidaritet tilføjer flere opgaver, CSA2 tilføjer endnu flere, og Kommissionens finansielle redegørelse forudser 118 yderligere stillinger frem til 2031, så dette skal helt sikkert tages op i de fremtidige drøftelser. Der blev også taget fat på ændringer og udviklingen i cybertrusselsmiljøet – cyberudpresning, distribuerede denial-of-service-angreb, sårbarheder i leverandørkæder og udnyttelse af software-sårbarheder fortsætter med at udgøre betydelige risici. Den stigende anvendelse af kunstig intelligens tilføjer en helt ny dimension. I tirsdags diskuterede vi kunstig intelligens som et værktøj for angribere og som et mål. Enisa offentliggjorde sin trusselslandskab 2026 den dag, hvor det rapporteres om malware skrevet med kunstig intelligens, der er aktivt i brug, og et AI-assisteret indtrængen, der opnåede administratorrettigheder i en cloud-miljø på under otte minutter. Enisas papir fra juli giver tallene for én organisation – der blev fundet omkring 80 sårbarheder i første kvartal 2025 og omkring 500 i første kvartal 2026, og med de mest avancerede værktøjer findes der nu omkring 500 om dagen siden august. Kommissionen kan anvende sine beføjelser i henhold til AI-loven til at vurdere generelle AI-modeller med systemisk risiko, men unionen har ingen medarbejdere, der kan udføre en sådan vurdering – det videnskabelige panel giver kun råd. Handlingsplanen fra den 7. juli tildeler Enisa fem ud af sine ni nøgleaktioner, men ingen af dem er en juridisk opgave. Enisas arbejdsprogram har ingen separat budgetlinje for kunstig intelligens, og jeg håber, vi kan rette op på det i CSA2-filen. Denne mission har bekræftet flere ting for mig – cybersecurity undergår en monumentalt forandring lige nu, og denne forandring kræver, at vi finansierer og udvikler Enisas omfang og opgaver. På samme måde er CSA2 det rette sted at gøre det lige nu, og jeg håber, mine kolleger efter denne mission ser det på samme måde. Tak til jer, ja, lad os blive mere opmærksomme. Mange tak, og nu går vi videre til punkt syv – ændringsforordningen om loven om kritiske råstoffer. Vi har fem minutter, men vores kollega hr. Chahim kan ikke være her, så han bad mig om at give jer informationen

  43. til udvalget, så det første trilogmøde om den målrettede revision af loven om kritiske råstoffer fandt sted under det irske formandskab med ambassadør Kate Moran, der repræsenterede Rådets eksekutive næstformandskab, der repræsenterede Kommissionen, og hr. Chahim, der ledte parlamentets forhandlingsteam og var ordfører, velkommede Rådets konstruktive tilgang og fremhævede, at forskellene på de målrettede ændringer er relativt begrænsede, hvilket muliggør væsentlig fremgang på det tekniske niveau. Han understregede, at sagen har to søjler: de målrettede ændringer og oprettelsen af det europæiske center for kritiske råstoffer. Parlamentet sigter mod at nå til enighed om hele revisionen – de målrettede ændringer og EU’s center for kritiske råstoffer – inden udgangen af året uden yderligere forsinkelser. Med hensyn til CRM-centret gentog parlamentet sin støtte til en selvstændig, decentraliseret agentur, idet det hævdes, at dette er den mest hensigtsmæssige struktur for at sikre operationel stabilitet, finansiering og demokratisk ansvarlighed, særligt for markedets og interventionsaktiviteter. Ordføreren fremhævede også det foreslåede bestyrelsesorgan, den hastende styregruppe, stakeholderinddragelse og den dedikerede milliardfond til kritiske råstoffer. Rådet bekræftede sin forpligtelse til revisionen, men understregede, at det stadig skal udvikle sit mandat for CRM-centret. Det anmodede om en mere detaljeret vurdering af omkostninger, fordele og mulige governance-ordninger samt bad Kommissionen om at fremlægge flere oplysninger snarest muligt. Kommissionen velkommede den hurtige start på forhandlingerne og understregede vigtigheden af at bevare fleksibilitet, undgå yderligere administrative byrder og sikre effektive redskaber til diversificering og krisehåndtering med hensyn til CRM-centret. Den udtrykte villighed til at arbejde hen imod en løsning, samtidig med at der respekteres institutionelle kompetencer og de kommende MFF-forhandlinger. Næste skridt er bekræftede tekniske møder den 18. og 20. november, efterfulgt af den næste politiske trilog.

  44. planlagt til den 9. december, så det er alt. Et andet spørgsmål, så vi kan gå videre til punkt otte – udveksling af synspunkter med Marco Mishmash, formand for BEREC for 2026, Alejandra (Alejandra) Turiaga Gandini, formand for BEREC for 2027, og dr. Verena Weber, direktør for Agenturet for støtte til BEREC – organet for europæiske regulatorer for elektronisk kommunikation, et andet meget følsomt emne, så tak, velkommen, øh, jeg vil således gerne byde disse vigtige gæster velkommen, mange tak for at I har accepteret vores invitation. Vi har cirka en time til denne årlige udveksling af synspunkter, efter vores gæsters åbningstaler begynder vi med første runde med koordinatorer eller deres repræsentanter – to minutter hver, hvorefter vi fortsætter med spørgsmål fra salen – ét minut hver. Jeg opfordrer alle medlemmer, der ønsker at få ordet, til at placere deres navneskilte, som sædvanligt, såfremt tiden tillader det. Jeg vil tillade medlemmer, der ønsker at stille et opfølgende spørgsmål, at gøre det. Jeg vil gerne minde alle, herunder vores gæster, om at overholde den tildelte tid. Nu giver jeg ordet til hr. Mishmash, efterfulgt af frk. Turiaga Gandini og dr. Weber til at holde deres indledende indlæg på syv minutter hver. Ordet er deres. Tak, hr. formand. Næste dias, så lad mig kort gennemgå dagsordenen for i dag. Først et par ord om BEREC og BEREC-kontoret, derefter vil Alejandra, vores kommende formand, præsentere BEREC’s arbejde i 2027, hvorefter Verena Weber, direktør for BEREC-kontoret og jeg selv vil præsentere vores DNA-vurdering. Næste dias, tak. BEREC og BEREC-kontoret. Næste dias. Hvorfor er BEREC så vigtig? Vores arbejde handler om at få det digitale indre marked til at fungere i praksis og sikre, at europæiske regler bliver til reel gavn for slutbrugere og virksomheder. Det betyder overkommelige forbindelser, ’roaming som derhjemme’, lave priser på opkald og tekstbeskeder i EU, valgmuligheder og fair behandling, åben internetadgang og stærke forbrugerrettigheder. Det betyder pålidelige moderne netværk, der understøtter udbredelsen af fiber, en smidig overgang fra kobbernet og til sidst et sikkert digitalt rum.

  45. infrastruktur med robuste netværk og nye teknologier – det er sådan, Barak faktisk leverer for europæiske borgere og virksomheder. Men intet af dette sker automatisk. Det kræver uafhængig reguleringsmæssig ekspertise, stærk samarbejde mellem nationale regulatorer og ensartede reguleringspraksisser i hele Europa. Og det er derfor, vi arbejder i en to-lagsstruktur. Som vores formand sagde, leverer Barak den uafhængige reguleringsmæssige ekspertise, og Barak-kontoret – som er EU-agenturet, der yder faglig og administrativ støtte til Barak samt den operationelle kontinuitet for Barak. Sammen sikrer vi dermed, at reguleringen omsættes til bedre forbindelse og hverdagsmæssige fordele for de europæiske borgere. Næste dias, tak. Barak arbejder indtil 2027. Alejandra, tak. Mange tak. Mange tak til jer alle for at være kommet her. Jeg vil gerne berøre nogle emner og idéer om, hvordan vores direkte arbejde vil se ud i 2027. Næste dias, tak. Den digitale sektor er afgørende for Europas konkurrenceevne, innovation, sikkerhed og digitale suverænitet, ligesom for det indre marked – og i sidste ende for velfærden hos vores borgere, når vi samler viden og erfaring fra alle eksperter, hundredvis af mennesker i Barak, bidrager vi til at forstå, hvordan den digitale marked udvikler sig, og hvordan teknologierne udvikler sig. Vi identificerer også de nye udfordringer og hvilke de bedst egnede foranstaltninger, der bør træffes i en fordelingsbaseret politik. Som I ved, er Barak også forpligtet til at fungere som en rådgivende gruppe for de europæiske institutioner, derfor er vi her og er klar til at hjælpe jer. Lad mig fremhæve nogle af de områder, hvor Baraks arbejde i 2027 vil være særligt relevant for dette udvalgs prioriteter og lovgivningsmæssige aktiviteter. For det første har Barak analyseret og fremlagt sit forslag til loven om digitale netværk, som senere vil blive præsenteret af Baraks formand. For det andet har vi det digitale „omnibus“-pakke.

  46. Digital Fitness Act – det er en digital fitness-tjek, der giver mulighed for at undersøge, hvordan de forskellige elementer i EU's digitale regelsæt interagerer, identificere dobbelttællinger, fjerne overflødigt og forenkle reglerne. Barák støtter målet om konsistens og harmonisering for at sikre regulatorisk sammenhængskraft og lette overholdelsen. Barák kan blandt andet støtte analysen af konsistens inden for det digitale regelsæt, for eksempel med hensyn til definitioner og governance – det er yderst vigtige emner, som vi undersøger i digital fitness-tjekket, i det digitale omnibus og også i DNK. Det er værd at bemærke, som I sikkert ved, at drøftelserne om Digital Net Act og det digitale omnibus foregår parallelt. I den forbindelse skal jeg fremhæve, at Barák har bidraget med input vedrørende reglerne om skift af cloud-leverandører og portabilitet. Derfor beder vi om, at det digitale omnibus officielt anerkender sin rolle i at koordinere og støtte de nationale myndigheder i gennemførelsen af disse to elementer – skift og portabilitetsbestemmelserne, som i øjeblikket er en del af Data Act og også bør indgå i det digitale omnibus. Ud over dette bidrager Barák i øjeblikket til Kommissionens evaluering af reguleringen af roaming og grænseoverskridende kommunikation inden for EU. Begge gennemgange skal være afsluttet inden juni 2027. Det er en mulighed for at undersøge, hvordan disse reguleringer fungerer i praksis, og om de har brug for at blive opdateret. Barák vil bidrage med sin tekniske ekspertise for at informere Kommissionens vurdering og eventuelle fremtidige politiske beslutninger. Endelig er en anden vigtig sektorforordning og -dossier Cybersecurity Act 2. Barák støtter målet om at styrke sikkerheden og modstandsdygtigheden i Europas digitale infrastruktur. Foranstaltninger inden for cybersikkerhed har direkte indvirkning på elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder udrulning af netværk, valg af leverandører, investeringer og operationel modstandsdygtighed. Det er derfor vigtigt, at rammerne opnår den rette balance.

  47. mellem behovet for sikkerhedsmål og de betingelser, hvorunder netværkene og især operatørerne vil blive udrullet. Denne foranstaltning bør være forholdsmæssig og risikobaseret, tage højde for industrielle realiteter og undgå at skabe unødvendige afhængigheder af et begrænset antal leverandører. Næste dias, tak. Nu vil jeg kort fremhæve nogle emner, som Barack vil behandle næste år. Barack overvåger således udviklingen på det digitale marked for forbindelse, herunder alle udviklinger på dette område. Satellitkommunikation er ét af eksemplerne. I 2027 vil Barack undersøge de regulatoriske og harmoniseringsmæssige udfordringer forbundet med satellitforbindelse, især med hensyn til tjenester til direkte forbindelse til enheder, som nu er meget vigtige ikke blot for at nå områder uden dækning af fiber, men også i nødsituationer. Samtidig rejser udvidelsen af denne type tjenester regulatoriske spørgsmål som licensbetingelser, spektrumforvaltning, konkurrence, robusthed og integration af satellit- og jordbaserede netværk. Baracks arbejde vil bidrage til at klarlægge disse spørgsmål. For det andet vil Barack også indlede en bred refleksion over det indre marked for elektronisk kommunikation gennem udvekslinger med interessenter og institutioner. Vi vil undersøge, hvad et velfungerende indre marked bør levere i praksis, om der er uopfyldt efterspørgsel efter paneuropæiske tjenester, og hvilke incitamenter og barrierer der påvirker deres udbud. Og endelig, dias otte. For slutbrugerne er slutbrugernes velfærd i 2027 den centrale prioritet for Barack. Barack vil foretage en omfattende vurdering af, hvordan de sektorbestemte rettigheder for slutbrugere fungerer, under hensyntagen til alle markedsvurderinger og tekniske og teknologiske udviklinger. Barack er også opmærksom på de stigende bekymringer vedrørende svigagtige aktiviteter online. Vi vil fortsætte vores arbejde på dette område ved at samle offentlige myndigheder, institutioner, interessenter og udbydere for at identificere og dele gode praksisser.

  48. dele erfaringer med metoder til at bekæmpe svigagtige aktiviteter og vi vil naturligvis overvåge udfasningen af forældede teknologier såsom 2G og 3G. Disse overgange vil frigøre spektrum og muliggøre mere effektive netværk, men skal håndteres omhyggeligt. Processen bør tilpasses nye brugere og omfatte passende underlovgivning. Kontinuiteten af tjenesterne skal sikres med henblik på, at nogle brugere stadig kan være afhængige af forældede teknologier, og i tilfælde af nye kommunikationer må disse ikke blive forstyrret. For at konkludere kan Barek støtte dette udvalg på flere komplementære måder: ved at bidrage med tekniske beviser til lovgivningsmæssige gennemgange, ved at hjælpe med at forbedre sammenhængskraften inden for EU's digitale ramme og ved at identificere nye udfordringer inden for forbindelse og digitale markeder. Mange tak. Tak, Alejandra. Næste dias, tak.

  49. klarhed om dens anvendelse på nye tjenester og teknologier næste dias tak skal konkurrence og investeringer ikke fremstilles som modsatrettede mål. Barok ser effektiv konkurrence som en central drivkraft for investeringer, innovation og forbrugervelfærd i faste netværk. Rammen skal bevare evnen til at tackle flaskehalse i spektrummet. Barok har udtrykt bekymring over evighedslicenser og automatisk fornyelse. Barack støtter ambitionen i DNA og står klar til at bistå parlamentet og Rådet. Vi beder om en forholdsmæssig og evidensbaseret reform med reelle gevinster for det indre marked, stærk beskyttelse af slutbrugere, fortsat konkurrence og uafhængige reguleringsmyndigheder med de fornødne ressourcer til at udføre deres opgaver. DNA bør respektere de nationale reguleringsmyndigheders uafhængighed, og eventuelle nye opgaver bør ledsages af de nødvendige ressourcer. Nu vil jeg give ordet til direktøren for Barack-kontoret, Verena. Tak. Og nu går vi videre til vores sidste dias. På dette dias vender vi faktisk tilbage til begyndelsen af vores præsentation. Barack og kontorets rolle er at sikre vores fremtidige forbindelse – for alle europæiske borgere og for alle europæiske virksomheder. Da forbindelse faktisk er den afgørende platform, vi har brug for i den digitale verden, vi lever i, har vi brug for det til AI-systemer osv. Men for at kunne gøre dette har vi brug for et bæredygtigt budget for Barack og Barack-kontoret for at kunne levere effektivt. I øjeblikket står vi over for den udfordring, at vi har et uforholdsmæssigt lille budget sammenlignet med andre agenturer af tilsvarende størrelse. Vi befinder os nu i et tidspunkt, hvor budgettet i øjeblikket ikke finansierer vores kerneopgave længere, og hvor vi ikke kan fortsætte med at strække de begrænsede ressourcer blot for at opretholde grundlæggende driftkapacitet. Jeg vil også gerne takke alle jer og parlamentet for støtten til budgettet for 2027, hvor I foreslår en mindre stigning til det stærkt nødvendige arbejde med fysisk sikkerhed og cyber-sikkerhed for kontoret. Hvordan kan vi løse dette?

  50. at udfordre DNA er virkelig den eneste og unikke mulighed for at bringe budgettet for Barzak og kontoret på et mere stabilt grundlag sammen med den næste flerårige finansielle ramme, og derfor er der en del af DNA’en, der også er meget vigtig, nemlig den lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæring. Derfor foreslår vi kraftigt at foretage ændringer i det nuværende udkast til den lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæring for at sikre tilstrækkelige midler til kapitel et, to og tre, og dette finansieret via en generel EU-støtte snarere end en afgiftsfinansieret struktur, som skaber stor usikkerhed. Derfor ville vi gerne bede jer – vi har hørt og lært fra Parlamentet, at denne komité, ITRA-komitéen, kan anmode Budgetkomitéen om at afgive en udtalelse om den lovgivningsmæssige finansielle og digitale erklæring. Vi ville derfor være meget taknemmelige, hvis I kunne bede jeres kollega om at udarbejde en sådan udtalelse, da dette ikke er blevet gjort hidtil, givet at den samlede størrelse af budgettet er ret lille – typisk ser Budgetkomitéen kun på dokumenter over 100 millioner, så her har vi problemet, at det samlede dokument kun er på 20 millioner. Men jeres hjælp ville være meget værdsat. Og for at konkludere – for at være helt tydelige – denne øgede støtte handler ikke om nogen stor institutionel vækst, men snarere om at kunne gennemføre bestemmelserne i DNA’en på en effektiv måde, når de er blevet vedtaget af de medlovgivende organer. Vi ønsker, at I tager vores mandat alvorligt og får tingene gjort. Mange tak. Tak. Tag endelig noget, der er færdigt, og vend tilbage til formanden. Tak. Tak. Så går vi videre til kollegaen og på vegne af EPP, fru Pilar de Castillo.

  51. her i dette udvalg alene. Vores prioriteter må være at sikre en styringsramme, der samtidig er effektiv og uafhængig. I den forbindelse indfører Kommissionens forslag ændringer i den nuværende institutionelle ramme, navnlig som De ved, ved at oprette Kontoret for digitale netværk, ODN, med bredere kompetencer. Jeg mener, at vi bør behandle denne reform på dette specifikke punkt med henblik på forenkling. Den nye styringsramme skal undgå institutionelle dobbeltløb. I den forstand har vi brug for en klar fordeling af ansvarsområder, hvor BARDEK bevarer sin regulatoriske, rådgivende og koordinerende rolle, og ODN yder den nødvendige operationelle og administrative støtte. Med det in mente vil jeg gerne fokusere på ét specifikt punkt, der adskiller sig fra det, jeg hidtil har kommenteret, men som ikke har været genstand for megen debat på dette område. Et andet specifikt emne, som jeg sagde, ville jeg gerne høre jeres synspunkter på antallet af bestemmelser i loven om digitale netværk. Som I ved, fastlægger artikel 46, at den europæiske nummereringsstrategi – artikel 46 i Kommissionens forslag til regulering – Kommissionen foreslår en europæisk nummereringsstrategi, en europæisk nummereringsplan med rådgivning fra Barrack og støtte fra ODN. Jeg ville virkelig gerne høre, hvad I mener om dette, fordi det er et område, der ikke har været særlig meget debatteret i tidligere debatter. Mange tak, kollega. Nu har ordet hr. Matthias Ecke. Tak, hr. formand. Tak til Barrack, til Marco Mischmasch, til Alexandra Gandini og til Verena Weber for at I er her. Jeg sætter virkelig stor pris på den udveksling, vi har haft om DNA og de andre emner, I nævnte, og det er rigtig godt, at vi i dag har denne udveksling i ITRE, fordi det handler om DNA, men det går naturligvis videre. Jeg ville gerne fremhæve nogle tanker om, hvor markedet for elektronisk kommunikation er på vej hen, og hvad det betyder for jeres arbejde, fordi på den ene side

  52. vi går videre på et terrestert niveau til fiberverdenen, hvor markedets struktur ændrer sig, og den gamle infrastruktur bliver mindre og mindre vigtig med kobberudfasningen. Vi har endda en slags reguleringsmæssig incitament til at gøre dette. Fiberverdenen vil forbedre kvaliteten for slutbrugere af fastnet, og DNA kan også fremme denne udvikling. På den anden side har vi i en mobil verden direkte til enheds-satellitforbindelser, som du nævnte. Du omtalte satellit som en udfordring i de kommende år; det er ikke længere en fremtidsscenarie, og det kommer med en bestemt markedstruktur. Vi ved, at Starlink bevæger sig hurtigt i Europa og indgår partnerskaber med større mobiloperatører i hele unionen, og samtidig arbejder de også med hardwareproducenter, så almindelige telefoner direkte kan forbinde til satellittjenester. De vil i stigende grad blive en del af værdikæden. Så ud fra dit perspektiv, når vi ser disse massive ændringer i de kommende år, hvilke udfordringer opstår der så for de nationale reguleringsmyndigheder, og er der også mulighed for stærkere europæisk håndhævelse, så vi bedre kan udnytte det indre marked? For det indre marked ved vi alle, at det kommer ned til, hvad dets faktiske anvendelse er, og ikke blot det abstrakte begreb. Det er det andet spørgsmål. Hvordan vurderer du betydningen af suverænitetskriterier, som vi skal tage med i betragtning? Vi diskuterer dette nu især med hensyn til satellitkommunikation, men jeg mener, det kan række videre. Det kan gælde inden for mange områder som tildeling af spektrum, wholesale-adgang og så videre. Hvad er din mening om det, eftersom vi er på vej ind i dette foranderlige kommunikationsmiljø? Jeg mener, at de nationale reguleringsmyndigheder er dem, der ser på det ud fra et kundeperspektiv, hvilket jeg synes er en meget værdifuld indsigt. Tak, tak for øjeblikket. Vi har ikke andre ordførere, Angelica, hvis du vil, kan jeg give dig ordet nu, så Barack kan besvare spørgsmålene samlet. Tak tak, mange tak, fru formand.

  53. Taler 3de

    Selvfølgelig er jeg glad for at tage imod dette tilbud, og jeg vil gerne slutte mig til de to foregående talere.

  54. Taler 3en

    vil gerne slutte mig til mine kolleger, som allerede har taget ordet

  55. Taler 3de

    Mange tak for, at I er her i dag som en trio – det er dejligt at se, hvordan udgående og indgående personer arbejder sammen her i Kommissionen; det giver håb om, at arbejdet vil fortsætte meget effektivt. Tak. Jeg har to meget konkrete spørgsmål. Det første er noget, der har optaget mig i månedsvis, ligesom vores formand, fordi vi har arbejdet med Rumloven. Forbindelse er absolut centralt, som De også nævnte, nemlig satellitforbindelse. Jeg ville gerne vide, om De også har været involveret i Rumloven, hvad Deres holdning til den er. Det handler ikke kun om satellitoperatører; omfanget er meget bredt – det omfatter også dem, der primært anvender rumdata, leverandørerne, som falder ind under Rumlovens anvendelsesområde og er en del af denne store infrastruktur. Så har De været involveret i dette, og hvordan ser De på dette forslag, især når vi hører en masse kritik fra medlemsstaterne? Og det andet spørgsmål, synes jeg også er vigtigt: Vi diskuterer her i Europa-Parlamentet, på tværs af forskellige sager, emnet ’Fremstillet i Europa’ og ’Fremstillet med Europa’. Det vedrører især den digitale infrastruktur. Vores spørgsmål er: Hvor uafhængige, hvor suveræne er vi allerede? Hvor uafhængige, hvor suveræne ønsker vi at være? Jeg ville også gerne høre Deres vurdering. I er jo vores rådgivende organ, så at sige. Har De en holdning til dette, og hvilken retning peger det i? Mange tak.

  56. Taler 3en

    Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. er bygget på ligeværdig deltagelse af de uafhængige nationale reguleringsmyndigheder, kollektiv ekspertise og beslutninger nedefra, så en ændring af sammensætningen af bestyrelsen eller svækkelse af de etablerede afstemningsgarantier kan underminere denne balance og skabe risiko for reguleringsmæssig uafhængighed. Hvad foreslår vi så? Vi foreslår at bevare den ligeværdige deltagelse af de nationale reguleringsmyndigheder, bevare den uafhængige karakter af BERECs beslutningsproces og fastholde de foreslåede to tredjedels afstemningsgarantier for de relevante organer. Derudover skal de nye beføjelser, som direktøren for BEREC-kontoret også har nævnt, ledsages af tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer. Dette er således vores holdning til governance – nemlig om nummerering, altså. Hvad angår nummerering, så. Kommissionen foreslår en ny EU-strategi for nummerering og en nummereringsplan samt strengere betingelser for tildeling og anvendelse af nummereringsressourcer. BEREC mener, at det foreslåede centraliserede rammeværk ville indføre unødvendig administrativ kompleksitet uden at demonstrere en klar merværdi. Det kunne også begrænse fleksibiliteten for de nationale reguleringsmyndigheder til at forvalte knappe nummereringsressourcer, reagere på nationale markedsvilkår og håndtere nye risici for svindel. Vores forslag er derfor at fjerne den foreslåede EU-strategi for nummerering og nummereringsplan.

  57. disse er artikel 46 til og 47, der bevarer NRI's skønsmæssige beføjelser ved tildeling af nummereringsrettigheder, især til virksomheder, der ikke er elektroniske kommunikationsudbydere, samtidig med at fleksibiliteten i fastsættelsen af vilkår for nummereringsrettigheder opretholdes, herunder forbrugerbeskyttelse og foranstaltninger til forebyggelse af svindel og sikrer effektiv grænseoverskridende samarbejde og håndhævelse uden unødvendige centraliserede procedurer, og den sidste er at bevare de nationale beføjelser til at bekæmpe svindel og misbrug, herunder muligheden for at opretholde højere beskyttelsesniveauer tak. Tusind tak. Tusind tak. Jeg vil jeg vil tage spørgsmålene vedrørende slukning, ja slukningsproceduren, der er indeholdt i forslaget fra DNA’en, det er en ret udfordrende procedure, som vi ser i Barça som noget, der skal analyseres grundigt. Vi er naturligvis tilhængere af at fremme denne slukning, migrationen fra kobber til fiber, som vi gjorde i Spanien, som du ved det eneste land, der har gennemført denne slukningsprocedure, og fra Barça’s perspektiv har vi analyseret proceduren i DNA’en og fremhævet behovet for mere fleksibilitet. Der er nogle områder i forskellige medlemsstater, hvor fiber ikke vil nå frem, og et par job vil ikke være mulige. Først og fremmest er der behov for statsstøtte i nogle tilfælde for at nå ud til fjerntliggende områder, hvilket er meget vigtigt for Barça, da brugernes velfærd som sagt er i centrum. Og det ville også betyde satellit, som du nævnte, hvilket også er en af de vigtigste teknologier indtil videre, der kan nå de områder, som ikke er dækket på kommerciel basis, så det er to ting, der skal tages i betragtning: statsstøtte og fast trådløs adgang, som også er en anden teknologi, der kan bruges til adgang til disse fjerntliggende områder. Vi har også brug for gennemsigtighed for slutbrugerne i kobberslukningsproceduren, og på dette område havde vi eksemplet fra Spanien, hvor vi var ret gennemsigtige over for alle interessenter og alle slutbrugere for at sikre, at de forstod, hvilke trin der var blevet taget.

  58. på vores hjemmeside blev det annonceret alle de lokale ændringer, der ville blive lukket, og indtil videre ville alle alternative operatører vide præcis, hvornår tidspunktet for kobber-afbrydelsen ville komme, så dette er de to nøgleideer, som Barroks udtalelse omfatter: Først og fremmest fleksibilitet og for det andet gennemsigtighed for alle interessenter og også slutbrugere inkluderet i værdikæden. Dette er én ting vedrørende det, du nævnte. Jeg ville også gerne høre om satellitudviklingerne. Vi arbejder i høj grad med satellitteknologier, fordi de, som jeg sagde, er vigtige for at nå frem til disse fjerntliggende områder. Men som du også nævnte, er der stigende aftaler mellem lokale mobiloperatører og satellit. Vi vil naturligvis overvåge disse aftaler med det formål at bevare konkurrencen. Vi er meget glade for forslaget om at åbne frekvensbåndet for satellit for at inkludere europæiske udbydere af satellittjenester. Som du ved, er dette et 2G-bånd, der skal åbnes, og det er relateret til direkte til enhed, en særlig tjeneste, der er inkluderet og har været anvendt i meget vigtige tilfælde indtil videre. I Spanien havde vi for eksempel tilfældet med brandene sidste sommer, og for to år siden havde vi også Dana, og på den måde fungerede aftalerne mellem operatører og satellit. Som du sagde arbejder vi med dette, og vi vil også overvåge disse aftaler for at opretholde konkurrencen og for at beskytte europæiske operatører mod operatører fra resten af verden. Mange tak. Vi har lidt mere tid, så jeg vil give ordet videre til Kommissionen, men da jeg har et medlem af sekretariatet her, som har et meget vigtigt spørgsmål, Erica, ja tak. Jeg ville blot gerne vide, om mine spørgsmål også vil blive besvaret vedrørende rumloven og 'Made in Europe'-spørgsmålene.

  59. okay, okay. Tak skal du have. Mange tak for spørgsmålene. Det første er lavet i Europa, lavet for Europa, kritiske leverandører. Så i Barrack er vi klar over, at moderne telekommunikationsnetværk er grundlaget for hele erhvervsmiljøet, og ud fra det synspunkt skal det fungere 24 timer i døgnet. Det skal være pålideligt, det skal være robust over for alle potentielle ydre påvirkninger, og netop derfor skal det bygges med udstyr, som man kan sige er pålideligt, og pålidelige forsyningskæder skal opretholdes. Og ud fra det synspunkt bør risikoen være så lav som mulig. Så vi er klar over, at der ikke kan gøres noget alene inden for Europa, men det bliver en global opgave. Det er imidlertid meget vigtigt, at alle elementer i moderne netværk i de europæiske netværk, man kan sige, bygges med så lavrisikoforsyningskæder som muligt. Så vi er for det. Men hvad vi også er for, er, at leverandører med høj risiko skal fjernes. Men det er også vigtigt, at dette ikke påvirker markedet unødigt, så det skal gøres på en hensigtsmæssig måde. Det betyder, at allerede foretagne investeringer skal bevares. Det skal ske i takt med afskrivningsperioderne, så markedseffekterne bliver så små som muligt. Må jeg tillade mig at tilføje noget efter det, som fru Nibbler spurgte om? Vi er ved afslutningen af en vigtig diskussion om rumhandlingsplanen og forbindelsen på den ene side og på den anden side den basissikkerhed, som det følgende punkt drejer sig om. Vi spørger Anisa til råds, hvad er status for unionens arbejde med cybersikkerhed, og hvordan er de forbundet? Der er noget, der udgør rygraden for vores rumhandlingsplan, ikke blot for det, vi har diskuteret meget om produktion og autonomi for Europa. Vi kommer ikke til at nå målet om at være stærke og autonome, hvis vi ikke har forbindelse og cybersikkerhed som et område. Så det kunne også være interessant for os at samle det med Dem og de andre kolleger, de to agenturer, Barrack og også cybersikkerhed.

  60. sikkerheden, fordi vi havde brug for at forstå bedre, hvordan vi kunne fortsætte med vores rumlovgivning på dette område, så tak, tak skal du have, Angelica. Jeg bad hr. Mishmash om at fokusere på det igen, så vi vil bruge tid på det på et senere tidspunkt, og nu har vi lidt mere tid. Men som jeg sagde, ville jeg gerne udtale mig på en forkert måde — jeg giver ordet til Przemysław Kordasiewicz fra Digiconnect. Tak, hr. formand. Mit navn blev udtalt meget korrekt. Kære damer og herrer, kære medlemmer af Europa-Parlamentet og kære repræsentanter for Barack- og Barack-kontoret, Europa-Kommissionen arbejder tæt sammen med Barack- og Barack-kontoret. Vi har støttet dets daglige drift samt bidraget til det faglige arbejde og anerkender dets sektorielle erfaring og ekspertise. Europa-Kommissionen har foreslået at styrke Barack- og Barack-kontoret betydeligt, samtidig med at dets uafhængighed bevares, altså uafhængighed af Europa-Kommissionen. I forslaget til Digital Services Act har Europa-Kommissionen foreslået at give Barack- og Barack-kontoret nye beføjelser, hvor dets arbejde på EU-niveau ville være mest gavnligt for EU’s indre marked, f.eks. inden for tilladelser, spektrum, beredskab, robusthed og satellitkommunikation. Vi har også foreslået forenklinger og undgåelse af dobbeltarbejde både mellem arbejdet i de nationale reguleringsmyndigheder på nationalt niveau og mellem Barack og ODN. Med dette in mente er det afgørende at sikre, at Barack- og Barack-kontoret har tilstrækkelige ressourcer til at udføre alle disse opgaver. Dette gælder ligeledes for arbejdet med Digital Services Act såvel som for eventuelle andre budgetmæssige drøftelser, der i øjeblikket foregår mellem medlovgivningsorganerne, og i sidste ende ligger beslutningen hos dette hus — Europa-Parlamentet og Rådet. Mange tak. Mange tak, og vi ja, jeg ville bare gerne sige mange tak for jeres tilstedeværelse, for også det faktum, at I alle er her.

  61. sammen og det er et godt tegn for os, mange tak, vi kommer til at have en masse ting, som vi skal forstå bedre og også tage fat på MFF og konkurrenceevnefonden på grund af spørgsmålet om, hvordan vi støtter Europa, mange tak, og vi har og dette punkt, så jeg vil gerne takke jer for jeres tilstedeværelse, tak, tak, tak, mange tak

  62. hej hej

  63. tak, tak kan vi gå videre til næste punkt – præsentation fra Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed, ENISA, af en rapport om tilstanden for net- og informationssikkerhed i Unionen. Det er et meget, meget følsomt emne i hele Europa, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til hr. Johan Lepassar, administrerende direktør for ENISA. Tak for, at I har taget imod vores invitation til at præsentere rapporten om tilstanden for net- og informationssikkerhed i Unionen. Vi har cirka 45 minutter til denne debat. Efter den indledende præsentation begynder vi med første runde af spørgsmål fra koordinatorerne og deres repræsentanter, hvorefter forfatteren får ordet til at besvare spørgsmålene, såfremt tiden tillader det. Hvis der er tid tilovers, vil vi fortsætte med „øjenkontakt“. Jeg minder alle om at tage sig god tid – vi har tid, så vær venlig at gøre det. Nu giver jeg ordet til hr. Lepassar i 10 minutter til hans præsentation. Ordet er dit, tak.

  64. værdien fra 0 til 100 er 71,53. Hvad betyder det? Det betyder, at EU ifølge vores vurderinger er moden, når det kommer til sin cyber-sikkerhedsberedskab. Jeg mener, at det er noget, vi faktisk bør fejre. EU er en af de mest modne regioner i verden, når det kommer til cyber-sikkerhed. Vi måler modenheden på tværs af medlemsstaterne, og vi kan sige, at 22 medlemsstater er modne, hvilket betyder, at deres indeksresultater ligger omkring 70. To medlemsstater er avancerede, og tre medlemsstater er etablerede, hvilket betyder, at de ligger en smule under det modne niveau. Det højeste resultat for en medlemsstat er 81, og det laveste er 57. Det er således omfanget af modenhed i Unionen. Siden 2024 har vi observeret i den seneste rapport om cybersikkerhed i Unionen, at der er en øget modenhed på tværs af sektorer, hvilket i gennemsnit er noget at fejre. Mange af disse investeringer drives af de regulatoriske krav fra det rammeværk, som Unionen har opstillet. Vi foretager regelmæssige kontroller af kritiske enheder, og de fortæller os, at det er den væsentligste årsag til, at de investerer i cybersikkerhed. Uden Parlamentets lovgivningsmæssige arbejde ville disse investeringer ikke have fundet sted, og Unionens modenhed ville ikke have været på dette niveau. Jeg mener, at det er noget, der skal fejres. Der er nu mere fokus på ITK-udbudskædens sikkerhed og produktsikkerhed, også takket være de nye lovgivningsmæssige rammer, som Parlamentet har vedtaget. Vi har også forsøgt at definere bedre processer for håndtering af cyberkriser inden for Unionen. Der opstår imidlertid problemer i dette økosystem. Der er mange forstyrrende elementer, og en af de største forstyrrende faktorer i det seneste år har været fremskridtene inden for AI-funktioner på frontlinjen, som virkelig har påvirket kritiske enheders og medlemsstaternes evne til at sikre modstandsdygtigheden i cybersikkerhedsstillingen. Når vi derfor ser på EU’s trusselslandskab for 2026, vurderes niveauet for cybertrusler mod Unionen at være

  65. betydelig, hvilket betyder, at aktiviteterne fra trusselsaktører fortsat er betydelige og mangfoldige i løbet af 2025 og 2026, og trusselslandskabet bliver i sig selv langt mere komplekst. Dels skyldes det også AI’en, og det vi har set, er trusselsaktørernes evne til at udnytte AI’s kapacitet til deres offensive operationer. Når vi ser på det politiske landskab på den anden side, modnes det. Jeg mener, at der samtidig er tre parallelle tendenser: implementering, hvilket betyder gennemførelsen af EU-lovgivningen, der er blevet vedtaget, hovedsageligt betyder det NIS2 og CRA, og konsolidering, hvilket betyder, at vi ser på, hvordan vi kan konsolidere det lovgivningsmæssige rammeværk. Kommissionen har naturligvis foreslået en række initiativer heriblandt revisionen af Cybersikkerhedsloven, som er agenturets mandat, og naturligvis forenkling, hvor vi ser på måder, hvorpå vi potentielt kan forenkle de lovgivningsmæssige processer. Prøv at gå videre til næste dias. Tak. Næste dias. Hvor er hullerne, og desværre bliver historien ikke så lyserød. Jeg vil gerne starte med kompetencerne inden for cybersikkerhed. Cybersikkerhed er baseret på mennesker og eksperternes kapacitet inden for cybersikkerhed til at styrke fællesskabet, og det vi har observeret, er naturligvis en voksende kløft mellem, hvad vi har brug for med hensyn til ekspertise, og hvad vi har til rådighed. De 8 %, som I ser på diaset, er en stigning i kompetencekløften, som blev målt fra 2024 til 2025 af Verdensøkonomisk Forum, og det er en global kompetencekløft. Det drejer sig ikke kun om EU. Hvorfor det er vigtigt, at vi forstår, at det er en global kompetencekløft, er, fordi cybersikkerhed er en global forretning. Det foregår ikke kun i Unionen. Desuden har vi, at AI’en forstyrrer dette, idet AI’en kræver flere og andre kompetencer fra cybersikkerhedseksperterne, og ofte kompetencer, som vi endnu ikke har.

  66. der er også en mulighed og en trussel i, at AI erstatter nogle af lagene af kompetencer med AI-agenter. Det andet emne, jeg gerne vil fokusere på, er sårbarheder, set i forhold til IKT- og forsyningskædeproblemer. AI-forstyrrelsen har forårsaget en enorm eksponentiel vækst i opdagelse og udnyttelse af sårbarheder. Så sammenlignet med samme kvartal sidste år er der sket en stigning på 315 % i sårbarheder. Disse er svagheder, der findes i software, og naturligvis er AI’s evne til at fremskynde opdagelsen og udnyttelsen bekymrende og lægger yderligere pres på cyberforsvarsfolkene, især. Det er, hvad vi ser fra teknologisiden. På den anden side, når jeg ser på de nationale strategier, er et af de store problemer der den manglende justering eller manglende koordinering mellem de koordinerede sårbarhedsafsløringpolitikker, som medlemsstaterne har i deres strategier. Det er et andet problem, der knytter sig tilbage til de to emner, jeg nævnte tidligere, for hvis de koordinerede sårbarhedsafsløringpolitikker på nationalt niveau ikke er justeret, vil vi ikke være i stand til at håndtere sårbarhedsafsløring på en problemfri måde på unionsniveau. Endelig er der også koblet til niveauet af modenhed, når det kommer til medlemsstaternes hændelsesresponsteams. Her henviser jeg igen til indekset, som jeg nævnte tidligere. Indeksets resultat er 54, hvilket er omkring midten, men det gennemsnitlige tal fortæller ikke så meget i virkeligheden. Medlemsstaternes modenhed er meget spredt, og der er dem, der har et meget højt modenhedsniveau, men også en hel del medlemsstater med lavere modenhed, når det kommer til hændelsesresponsteams. Og det er et problem, når det kommer til at operationalisere sårbarhedsstyringen på EU-niveau. Alle disse små problemer bidrager til et større problem i unionen, hvilket reducerer unionens evne til at reagere og unionens modstandsdygtighed over for at reagere på store kriser. Endelig vedrørende

  67. De sektorer sagde jeg i min første dias, at vi har observeret en modningsproces inden for kritiske sektorer, og det er sandt, men samtidig ser vi dybere ned, at der er en forskel mellem store virksomheder og små virksomheder inden for sektoren. Og 27 % af SMV'er kæmper med at skaffe ressourcer til at investere i cybersikkerhed – 27 % af SMV'er, som faktisk er kritiske ud fra NIS2-direktivets perspektiv. Jeg vil især fremhæve nogle af de sektorer, som vi ud fra vores synspunkt befinder os i risikozonen, hvilket er jernbane, maritim transport, offentlig administration og rumfart, hvor aktører med et lavere modenhedsniveau kæmper med at opretholde deres cybersikkerhedsberedskab. Og det kommer jeg ind på i mit sidste dias, hvordan vi kan løse dette hul. Jeg er gået for vidt – okay, vi kalder det Cybersikkerhedskompasset. Så hvor kan vi gå hen, når vi ved, hvor hullerne er, og når vi ved, hvad vores modenhedsniveau er? Sammen med medlemsstaterne og Kommissionen har vi fremlagt nogle anbefalinger, der fokuserer på og flytter implementeringen hen imod grænseoverskridende tilsyn og informationsdeling, forfølge et højere modenhedsniveau for krisehåndteringsfellesskaber og -netværk, håndhæve cybersikkerhed på tværs af forsyningskæden og investere i støtte til AI-kompetenceudvikling, når det kommer til kompetencer. Så jeg vil lade dette dias stå her, og jeg er meget glad for at besvare alle jeres spørgsmål. Undskyld, hvis jeg har taget lidt for meget tid – nej, perfekt. Emnet er meget følsomt, og det er en skam, at der ikke er flere kolleger her, for vi taler om dette emne i alle vores medlemsstater hver gang, vi skal kommentere, hvad der sker i vores Europa og i verden. Så det er meget, meget skuffende. Derfor giver jeg ordet videre til min kollega Angelica Nibbler til første runde. Ja, først og fremmest er rapporten egentlig allerede nedslående, når man får vist de huller, vi står over for her. Jeg vil gerne begynde med to spørgsmål. For det første har vi lige oplevet, at i supermarkederne her er køleskabstemperaturerne blevet skruet op, hvilket har medført stor skade.

  68. på tværs af Europa, i Sverige, Finland, Frankrig, her i Tyskland og i mange andre medlemsstater var ramt. Måske kan De vise os, hvad der sker, når en sådan sag opstår – en konkret hændelse, der rammer flere medlemsstater? Hvordan aktiveres mekanismerne, og hvordan fungerer Deres struktur præcist? Operativt set, hvordan fungerer det hos Dem, og gik det godt, eller er der stadig noget, der kan forbedres? Har De noget konkret, De har lært af dette eksempel, for eksempel, at vi skal tage yderligere skridt i det og det? Det andet emne, som jeg gerne vil uddybe lidt mere, er, at De med rette har påpeget, hvordan kunstig intelligens eksponentielt øger mulighederne for at udføre cyberangreb. Hvad betyder det konkret for vores politik? Hvad skal vi gøre mere? Hvilke forslag og overvejelser har De? Og frem for alt, som De nævnte, hvordan kan vi støtte vores små og mellemstore virksomheder? Jeg mener, det er et af de centrale områder, De arbejder med, og derfor ville jeg være taknemmelig, hvis De kunne uddybe emnet kunstig intelligens lidt mere og måske dele en tanke med henblik på den debat, vi lige har haft med Deres kolleger fra Berg – hjælper „Fremstillet i Europa“ med at lukke vores cybersecurityhuller, eller siger De, at det ikke spiller nogen rolle? Tak, Angelika, nu ordet til hr. Geyer, undskyld, jeg er nødt til at trække mig, ok? Og Van der Leij, ja, tak tak, mange tak, hr. formand. Denne uge mødes vores nationale ledere endelig for at diskutere kunstig intelligens. Jeg så i Deres rapport, at stigningen i kunstig intelligens også medfører en stigning i sårbarhederne i vores cybersikkerhed, og jeg bemærkede, at mere end 10 lande, tror jeg, endnu ikke er begyndt på implementeringen af de sikkerhedsofficerer, som de efter Deres opfattelse skal udpege ifølge

  69. AI-loven. Kunne De uddybe lidt, hvilke sårbarheder der øges på grund af manglende levering fra disse nationale regeringers side med hensyn til at gennemføre AI-loven? Okay, og så giver jeg mig selv ordet. For et par andre overvejelser, som også ligger på linje med Angelicas, er jeg og medlemmet Nibbler meget engagerede i Space-loven, og også i samtale med hr. Berek før Dem, er forbindelse og cybersikkerhed tæt forbundne. Hvordan kan vi gøre dette bånd endnu stærkere? For risikoen for denne Europa med hensyn til arkitekturer, der har så mange agenturer, så mange interventionsområder, og nogle problemer, der i stedet i dag skal ses ikke kun på medlemsstaternes niveau, men også på Europas niveau med hensyn til dens interne governance. Det andet punkt drejer sig om revisionen af NIS 2-direktivet. I drøftelserne om Space-loven besluttede vi os ikke for at gribe ind med en lex specialis, fordi vi ikke ønskede, at der skulle være en overlapning af reguleringer, men dette vedrører åbenlyst emnet. Så hvad er Deres anmodning med hensyn til dette direktiv? Endelig det tredje punkt, De har understreget kløften i kompetencer i Europa, og forskellen, hvor nogle medlemsstater er meget lavt, mens andre er meget bevidste om faren, men hvilke redskaber kan vi bruge for at gøre dette mere sammenhængende på emnet? Jeg fokuserer naturligvis på emnet cybersikkerhed. Forholdet mellem medlemsstaterne og de europæiske myndigheder, og hvordan vi kan opbygge ensartede kompetencer, for det er en måde at blive europæiske borgere på, der går gennem uddannelse. Jeg giver Dem ordet nu. Tak, Fru Formand. Så jeg vil begynde med at hilse medlem Nibbler med et spørgsmål. Jeg synes, det er meget relevant. Hvad kan vi lære af denne, lad os sige, bølge af målrettede... hændelser, når det kommer til køleskabe og deres misbrug? Jeg synes, der er flere lag, vi potentielt kan grave i, og jeg vil begynde med det tekniske lag og sige: Okay, hvad var egentlig

  70. årsag, hvorigennem trusselsaktørerne derefter var i stand til at udnytte det. Og der var to sider: for det første drejer det sig om legitimationshåndtering, idet producenten havde givet et standardadgangskode til alle produkterne, hvilket er en åbenlys overtrædelse af princippet om sikkerhed som standard og sikkerhed ved design. Dette er noget, som unionen naturligvis har taget fat på med Cyber Resilience Act, som træder i kraft den 1. december, men disse produkter er allerede på markedet. Og for det andet var der en sårbarhed, som derefter blev udnyttet. Disse to ting kombineret gør naturligvis, at sårbarhedshåndtering igen er yderst kritisk, når det kommer til robustheden af de produkter, der placeres på det indre marked. Jeg vil sige, at CRA er tyve år for sent, men bedre sent end aldrig. Og på den måde mener vi i cybersikkerhedssamfundet, at dette rammeværk i hvert fald i fremtiden vil sikre, at vi får langt mere sikre og robuste produkter, der cirkulerer på det indre marked. Problemet er naturligvis det gamle udstyr: Hvordan sikrer vi os, at producenterne også træffer de nødvendige skridt for at håndtere gamle produkter, som altså ikke længere understøttes? Det er den ene side af, hvad vi observerede, hvor vi ser, at der var et problem med den måde, producenten havde designet og vedligeholdt sikkerheden for sit produkt på. Den anden problemstilling drejer sig naturligvis om den operationelle situation: Hvor hurtigt blev informationen udvekslet og delt mellem medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder, som i det væsentlige er de nationale CERT’er og derefter CERT-netværket. Der var et meget højt niveau af vidensudveksling mellem de forskellige medlemsstater, så jeg kan ikke sige, at medlemsstaterne ikke delte informationen – det gjorde de. Spørgsmålet er naturligvis, når medlemsstaternes myndigheder deler disse oplysninger, hvordan bliver de så opsamlet af de relevante enheder inden for de kritiske sektorer selv? Hvilke foranstaltninger bliver de

  71. tage for at øge deres modstandsdygtighed, og gør de det kun over for de nationale myndigheder, eller findes der EU-omfattende informationsdelingssystemer på tværs af forskellige sektorer, som de kan anvende og benytte sig af? Og her så vi huller opstå. Så ja, når det kommer til fælles situationsbevidsthed, er dette et område, hvor der kunne gøres en indsats for at sikre, at information udveksles hurtigere, ikke kun via nationale kanaler, men også på EU-niveau på tværs af forskellige sektorer. I dette tilfælde var det særligt vigtigt, fordi det viser, hvordan ét enkelt produkt, som primært blev anvendt i forretninger, ja, i supermarkeder og fødevaredistribution, men dette produkt blev også brugt af hospitaler og sundhedstjenesteydere. Det er altså en anden sektor, så tværgående informationsudveksling er også en kritisk faktor, som vi efter min mening bør undersøge nærmere for at se, hvordan vi kan sikre en hurtigere og mere effektiv opsamling af sådanne hændelser. Jeg mener, at Kommissionen har foreslået inden for rammerne af deres gennemgang af mandatet for en hvilken som helst mekanisme, hvorved der især for ransomware-angreb – det var ikke et ransomware-angreb, men vi kunne have forestillet os, at lignende metoder kunne være blevet anvendt af trusler relateret til ransomware – der er en mekanisme til tidlig varsling, hvor NISAs kunne potentielt sende ud til samfundet og til de kritiske tjenesteydere, denne slags livsvigtige information om, hvordan de beskytter sig selv, og igen i samarbejde og koordinering med de nationale myndigheder. Jeg mener, at disse former for mekanismer, som Kommissionen har foreslået, ville være afgørende for at forebygge og beskytte Europa mod gentagelse af sådanne kriser i fremtiden. Spørgsmålet om AI er naturligvis også meget relevant. Én af grundene til, at Kommissionen naturligvis iværksætter handlingsplanen for AI, er vigtigheden af...

  72. Taler 1en

    Fremhæv tre områder særligt. For det første brugen — selvfølgelig også i forhold til de andre spørgsmålet fra den højærede medlem — hvad er problemet her, problemet er naturligvis, at når man anvender AI-kapaciteter, lykkes det trusselsaktører at finde sårbarheder, svagheder i vores systemer meget nemt og hurtigt, de kan udnytte disse svagheder nemt og hurtigt og dermed opnå en fordel. Over for forsvarerne vil det ikke være lige så nemt blot at udrulle AI-agenter for at forsvare deres netværk, for de skal også sikre sikkerheden og robustheden af den service, de leverer. Så blot at anvende en hurtig rettelse vil ikke nødvendigvis — eller måske slet ikke — løse problemerne. Det kan endda skabe et større problem. Så forsvarsaktøren er altid i undertal i dette spil. Og AI’en kan på længere sigt, mener vi, også være en mulighed for forsvarsaktøren, for AI’en kan eksempelvis hjælpe producenterne med at screene og validere, at deres produkter ikke indeholder sårbarheder, før de bringes på markedet. Men på kort sigt er det klart, at spillet foregår på det offensive område. Hvor kritikaliteten ligger, er først og fremmest, at vi skal anvende disse kapaciteter til at sikre de fælles offentlige goder i det digitale økosystem, som er open source-programmel. Der findes millioner af biblioteker med open source; det er alle producenter og tjenesteudbydere, der anvender dem. Og ikke alle bliver passet på. Det er de forældede biblioteker, de biblioteker, der bliver brugt, men ikke vedligeholdes, som er de kritiske. Vi skal gøre en indsats for at sikre dem. Kommissionen har iværksat en specifik handlingsplan på dette område. Vi følger den og koordinerer med medlemsstaterne for at sikre de kritiske open source-aktiver inden for det tidsvindue, vi har. Men vi kan ikke sikre alt. Det kræver penge og mennesker, og det er noget, vi alle mangler.

  73. Så klart, vi er nødt til at træffe nogle hårde valg der. Men vi gør vores bedste for at sikre, at europæiske tjenesteudbydere, som er offentlige administrationer, er bedre rustet til at håndtere denne storm. Det andet spørgsmål er naturligvis kapaciteterne. Og igen vil jeg følge AI-handlingsplanen i og sige, at Kommissionen har forudset, at der sammen med Det Fælles Forskningscenter skal etableres et testlaboratorium for europæiske enheder, virksomheder og kritiske tjenesteudbydere, så de fremover kan udnytte disse kapaciteter til at teste deres produkter og tjenester og sikre, at de har adgang til disse kapaciteter, når det er nødvendigt. Og så er der naturligvis spørgsmål, der rækker ud over handlingsplanen, som mere handler om industriel politik og Europas evne til at skabe det økosystem, hvor europæiske udviklere kan træde til og levere disse typer af kapaciteter i fremtiden. Så jeg håber, at jeg ikke blot har besvaret spørgsmålet fra Fru Niebler, men også det spørgsmål, som den højærede herre, der forlod salen, stillede. Når det kommer til de spørgsmål, som formanden har stillet, så er det fint. Jeg mener, vi har lidt tid, så jeg vil gerne bruge lidt af den på at uddybe. Først og fremmest i cybersecurity-udvalget er det rigtigt, at vi har mange platforme, netværk og fællesskaber. Og cybersecurity er ikke en enkel eller, lad os sige, lige vej. Det er det ikke, fordi det spænder over mange forskellige sektorer, produktproducenter, forskningsmiljøet, undervisningsverdenen osv. Vi har brug for, at de forskellige fællesskaber spiller det samme spil, som for os er cybersecurity-spillet. Det kræver derfor en masse koordinering og samarbejde. Det kræver også en mentalitet, hvor vi skaber en cybersecurity-kultur på tværs af disse ting. Jeg er ikke stor tilhænger af at forene alt, for det tror jeg ikke er svaret. Men jeg tror på, at vi gennem samtale og en fælles vision og strategi kan nå et sted, hvor det helt sikkert hjælper. Og det er her, at EU’s cybersecurity-strategi naturligvis bliver meget nyttig.

  74. Vedrørende NIS2 og revisionen af den vil jeg ikke kommentere for meget. Jeg kan kun afsløre én ting: mine vælgere, som er de nationale cybersikkerhedsmyndigheder, kom til mig lige efter direktivet blev vedtaget og klagede over, hvorfor direktivet ikke er en forordning. Det var ret interessant, synes jeg. Men jeg tror, der er et drive for at finde måder at implementere EU’s cybersikkerhedsramme på på en langt mere effektiv måde, på en langt mere ensartet og langt mere sammenhængende måde. Nu, er der behov for specifik lovgivning om cybersikkerhed ud over det horisontale lag? Jeg tvivler. Og jeg vil blot give jer et par eksempler. Er der forskel på, hvordan en hændelsesrapport om cybersikkerhed i energisektoren håndteres, sammenlignet med for eksempel på et hospital? Hændelsen bør rapporteres på en lignende måde. Sårbarheden bør håndteres på en lignende måde. Selvfølgelig med hensyntagen til de forskellige kontekster i de enkelte sektorer. Cybersikkerhedsprincipperne ændrer sig således ikke fra sektor til sektor. Anvendelsen kan variere, men principperne forbliver de samme. Derfor ville vi fra et cybersikkerhedsperspektiv anbefale en horisontal tilgang til cybersikkerhed, en forenklet og ensartet tilgang til implementeringen af de centrale principper for cybersikkerhed, hvad enten det drejer sig om hændelsesrapportering eller håndtering af sårbarheder. Kommissionen har da også fulgt den samme tilgang med forslaget om en enkelt indgangsvinkel i forbindelse med det digitale omnibus, for eksempel. Endelig kompetencerne. Hvilke redskaber kan vi tilbyde? Hvis jeg kendte svaret på det spørgsmål, sad jeg formentlig ikke på denne bænk. Jeg ville have startet en virksomhed og udnyttet den viden. Det, vi indtil videre har set, er imidlertid, at det igen kræver en indsats på forskellige niveauer. Ét af de redskaber, vi har brug for, er derfor koordinering og forståelse for, hvor vi er på vej hen, så forskellige niveauer og forskellige myndigheder kan træffe relevante beslutninger inden for samme ramme eller inden for den fælles vision.

  75. Det, vi har set indtil videre, er, at selvom der er flere og flere kritiske aktører i kritiske sektorer, så ansætter de i stedet for it-sikkerhedseksperter leverandører af håndterede it-sikkerhedstjenester til at levere it-sikkerhedstjenester for dem. Men disse leverandører af håndterede it-sikkerhedstjenester har også brug for kvalificerede it-sikkerhedseksperter for at kunne levere disse tjenester. Der er derfor behov for mere harmonisering, måske også mere konsolidering, så der er lignende tillidsniveauer på markedet, så vi kan stole på forskellige leverandører af it-sikkerhedstjenester. Vi kan også stole på forskellige ordninger for kompetencecertificering og -attestering. Således at der bliver en bedre bevægelse af tjenester på tværs af grænser, bedre levering af tjenester og et højere tillidsniveau. For igen, ingen medlemsstat kan gøre det alene. Ingen sektor kan gøre det alene. Der er behov for tværsektoriel og tværnationalt samarbejde på dette område. Og kompetencer er faktisk det område, hvor dette samarbejde finder sted. Så hvis vi ikke kender kompetenceniveauet hos en tjenesteudbyder fra en anden medlemsstat, så er der en vis tilbageholdenhed fra økonomiens side med at benytte sig af disse tjenester. Dermed vil modstandsdygtigheden blive lavere. Jeg ville derfor sige, at tillidskonstruktioner er et af værktøjerne inden for kompetenceområdet. Fælles attesteringer, certificeringsrammer, det ville måske kunne hjælpe.

  76. Taler 2en

    Tak også for overvejelserne. Det kunne faktisk åbne en ny debat. Nogle kolleger ville også gerne have ordet. Ja, værsgo. Gonçalves, du har ordet.

  77. Taler 1en

    Tak, tak, hr. formand, og mine bedste ønsker. Tak også tak til hr. Lapassart for det arbejde, ANIS udfører. Jeg håber, at ikke engang en startup skal finde ud af, hvilke værktøjer vi vil få brug for i fremtiden til offentlige institutioner. Og jeg mener, at vi i denne sag skal tage fat på, hvad der er sket i Europa i de seneste uger. Det er noget, vi gentagne gange taler om i dette parlament. Men disse hybride forstyrrelser har ramt forskellige lande og forskellige medlemsstater. Supermarkeder, og jeg mener endnu vigtigere, blodbanker, har været udsat for ekstern manipulation, der har medført betydelige lager tab. Og lad os ikke glemme de falske bombetrusler på flere flyvninger i Den Europæiske Union. Alle disse begivenheder befinder sig i en gråzone, hvor der forvolder skade uden at overskride tærsklen for konventionel konflikt, og alle kræver en alvorlig overvejelse af vores cyberberedskab. Det er noget, vi har talt om det seneste år, om hvordan virksomhederne faktisk tilpasser sig disse scenarier. Men jeg ville gerne stille Dem tre spørgsmål. For det første, givet de specifikke sårbarheder, hvad ville ANIS's højeste prioritet og anbefaling være for at forbedre Den Europæiske Unions modstandsdygtighed? For det andet, mener De, at vi står over for en mangel på lovgivning, eller drejer det sig blot om spørgsmålet om implementering af operationel teknologi? Og for det tredje, men ikke mindst, hvad angår førende og højtstående cybersikkerhedstjenester, er det Europa, der hovedsageligt er afhængig af eksterne entreprenører, eller er vores økosystem tilstrækkeligt udviklet? Tak.

  78. Taler 3en

    Tak. Jeg forsøger således at besvare de spørgsmål, som er blevet stillet. Måske er der forskellige vinkler, hvorfra man kan se på det samme problem. Jeg har allerede forklaret fru Niebler agenturets syn på, hvordan man skal forstå begreberne 'sikkerhed fra design' og 'sikkerhed som standardindstilling' i forbindelse med produkter, der cirkulerer på det indre marked. Et spørgsmål, som jeg mener, Cyber Resilience Act stiller klart og tydeligt til produktproducenterne at løse. Der er naturligvis områder, hvor offentlige myndigheder som ANISA kan hjælpe ved at udarbejde specifikke retningslinjer for produktproducenterne, så de kan sikre, at deres produkter også bliver designet på en sikker måde. Vi har for nylig udgivet en vejledning til produktproducenterne, specielt rettet mod SMV-producenterne, til produktingeniører, der ikke er sikkerhedseksperter, om, hvordan de kan konstruere deres produkter på den mest sikre måde og opretholde denne sikkerhed gennem hele produktets levetid. Så hvis man følger disse trin – og det er ikke så svært – kan man sikre et rimeligt niveau af sikkerhed for sine produkter. I det mindste på et rimeligt niveau set ud fra den selvattesteringsproces, som CRA kræver. Det er nu et kritisk element, fordi vi alle er afhængige af, at produktproducenterne rent faktisk implementerer principperne om 'sikkerhed fra design', ikke blot siger, at de kan lide tanken om sikkerhed fra design, men faktisk gør det i praksis. Og det er nøglen til, om det indre marked i fremtiden bliver mere troværdigt og robust eller ej. Vi har derfor gjort en stor indsats for at hjælpe produktproducenterne, de europæiske produktproducenter, naturligvis først og fremmest, men vores retningslinjer er gratis for alle og kan anvendes globalt. Vi er også klar til at hjælpe med tekniske specifikationer, hvor den tekniske specifikation i det væsentlige er en slags mini-standard. Ligeledes samarbejder vi med standardiseringsorganer for at sikre, at standarderne er på plads, og jeg ved, at der nu gøres en stor indsats for at sikre, at alle standarder for produkterne er tilgængelige.

  79. producenterne vil blive leveret til tiden. Når forordningen om cyberresiliens træder i kraft den 1. december 2027. Så er der ting, vi kan gøre for at hjælpe dem, men i sidste ende ligger ansvaret hos producenterne. Dem, der implementerer, vedligeholder og bringer produkterne ud på markedet. Og selvfølgelig er det kritiske element for os softwaren, når vi taler om cybersikkerhed. Så der er et digitalt element i produktet. Det styres af software, og denne software skal også designes på en sikker måde. Der spiller AI’en igen en rolle, for vi ved allerede, at størstedelen af softwaren, størstedelen af den kode, der skrives i dag, bliver skrevet ved hjælp af AI. Kodeudviklerne bruger altså AI’s muligheder til at skrive kode. De tager komponenter fra andre steder, og det er lige så vigtigt, at vi ved, hvordan vi sikkert kan anvende AI’s muligheder til at skrive sikker kode. Det er endnu et område, hvor agenturet kan hjælpe og allerede har indført retningslinjer. Så jeg kører lige nu en reklamekampagne, men kig rigtig på ANISA’s hjemmeside, hvis du er kodeudvikler eller producent af produkter. Hvad mangler vi – lovgivning eller implementeringen? Fra mit synspunkt, når det kommer til lovgivning, ser det ud til, og vi observerer også i rapporten om cybersecurity-tilstanden, at det lovgivningsmæssige og politiske rammeværk stort set er komplet. Der er ingen tydelige huller. Selvfølgelig, eftersom økosystemerne ændrer sig og er i bevægelse, skal der fra tid til anden tilføjes specifikke elementer. Det, vi kan gøre, er konsolidering og forenkling. Jeg tror ikke, jeg kan sige det nok gange, men jeg tror virkelig, at der ikke er nogen a. forskellig måde at rapportere et hændelse eller en sårbarhed på sammenlignet med sektorerne. Vi har ikke brug for 20, 30, 40 forskellige måder at gøre det på. Der er én enkel måde, og den simple måde burde fungere. Og jeg vil også gerne henvise tilbage til rapporten fra Rigsrevisionen, som blev udgivet for et par uger siden, hvor der stod, at rammeværket for hændelsesrapportering, rammeværket for situationsbevidsthed, motoren i Europa, som er blevet etableret

  80. Der er sand i det. Så det kan ikke fungere glat. Og en del af sandet er naturligvis de forskellige måder, hvorpå tingene bliver implementeret, de forskellige opfattelser. Så forenkling af det lovgivningsmæssige rammeværk er en meget vigtig drivkraft. Også konsolidering, så vi bedre forstår, hvem der er ansvarlig, hvem der skal tage sig af det. Men hovedindsatsen bør rettes mod at gennemføre det, vi allerede har sat i værk. At sikre, at det rent faktisk får en effekt på jorden. Og det er her, ANISA træder til, og jeg er glad for at træde til som leder af agenturet for at støtte medlemsstaterne i at gennemføre rammeaftalen, støtte produktproducenterne i at gennemføre lovgivningsmæssige rammer, men også støtte de kritiske enheder og kritiske sektorer under NS2. Så de kan gennemføre lovgivningsmæssige rammer på en effektiv måde. Jeg har skrevet noget ned i sidste øjeblik, men jeg kan ikke læse min egen skrift, så undskyld for det ydre.

  81. Taler 2en

    Ja, undskyld, cybersikkerhedstjenesterne skal prioriteres højt, uanset om I tror, vi allerede har udviklet vores eget netværk, eller vi hovedsageligt er afhængige af en ekstern entreprenør.

  82. Taler 3en

    Det er rigtigt, så der er to måder at se på det. Jeg mener, det afhænger også af tjenesterne, men ANISA varetager også på vegne af Europa-Kommissionen den cyberreserve. Og den måde, vi driver cyberreserven på, er i bund og grund følgende: Vi samarbejder med pålidelige, administrerede udbydere af cybersikkerhedstjenester, således at når medlemsstaterne føler, at de har brug for støtte til at håndtere specifikke hændelser, eller de har brug for støtte til at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder, som ifølge deres egne trussels- og risikovurderinger er mål for angreb, så inddrages private udbydere, som kan hjælpe disse medlemsstater. Alle disse private udbydere, vi samarbejder med, er europæisk ejede og kontrollerede. Så vi bruger europæiske skatteyderes penge på europæiske virksomheder for at hjælpe europæiske virksomheder. Og vi har ikke set, at der er et betydeligt markedshul, at der mangler en specifik tjeneste med europæiske kapaciteter. På dette grundlag kan jeg derfor sige, at jeg ikke kan se nogen observerbar mangel på dette særlige område. Selvfølgelig ved vi, at der måske er andre områder, hvor vi skal sikre os, at Europa har tilstrækkelige kapaciteter, hvad enten det drejer sig om at have tilstrækkelig regnekraft til at anvende de banebrydende AI-modeller, eller om at modellerne selv bliver udviklet i Europa. Det er et andet lag af ydelser, hvor ANISA indtil videre ikke blander os så meget ind i. Men selvfølgelig er vi gennem handlingsplanen for kunstig intelligens nu sammen med Det Fælles Forskningscenter i færd med at oprette et testlaboratorium, som vil give os oplysninger om, hvilke kapaciteter der er, og hvor langt det europæiske marked skal nå.

  83. Taler 1en

    Mange tak. For dette interessante udveksling af synspunkter, hvis ingen har noget mere at tilføje, har vi afsluttet vores komités arbejde for formiddagen, og vi ses i eftermiddag. Mange tak.

  84. Taler 2en

    Tak skal du have.