Taler 1en
Fru formand, damer og herrer, god morgen.
Taler 1fr
Mit navn er Éric Bédard. Jeg er partner i advokatfirmaet Fasken og er her i morges i min egenskab af bestyrelsesmedlem i CDR Institute for at byde jer velkommen. Fru formand, det er en stor ære for os at have Dem her i anledning af topmødet mellem Canada og Den Europæiske Union for at høre Deres synspunkter på fremtiden for dette partnerskab. Der kan ikke være et bedre tidspunkt for denne samtale. Men inden jeg går, vil jeg gerne sige et par ord om CDR-instituttet. I næsten 70 år har CDR-instituttet haft til opgave at forbedre canadiernes levestandard gennem bedre offentlige politikker og udfører uafhængig, upartisk og fagfællebedømt forskning. Denne grundighed og dets ry gør det til en af de mest respekterede tænketanke i Canada.
Taler 1en
Dens indflydelse er tydelig i de store debatter, der har formet Canada. I firserne var instituttet i centrum af diskussionerne om at tackle inflationen og genoprette sunde offentlige finanser. Selv i dag fortsætter dens arbejde med beskatning, pensioner og produktivitet med at præge debatten i Ottawa, Quebec og alle andre provinser i Canada. Instituttet har altid placeret internationale økonomiske relationer i centrum for sit arbejde og bidraget til at forme landets vigtigste handelsbeslutninger. Fra frihandel med USA til aftalen med Den Europæiske Union, som det anbefalede længe før den blev underskrevet. Vores velstand afhænger i høj grad af international handel og derfor af styrken i partnerskaberne. Og få partnere er så naturlige som Den Europæiske Union, da vi deler værdier, vi deler historie og vi deler komplementære økonomier.
Taler 1fr
Fru formand,
Taler 1en
vi glæder os meget til snart at høre fra Dem. Jeg vil gerne give McGill University, Max Bell School of Public Policy, vores partner for denne begivenhed, samt hele institutteamet en varm tak. Jeg vil også gerne anerkende min firms, Fasken, støtte. Uden yderligere indledning har jeg fornøjelsen af at byde formanden og administrerende direktør for CDR-instituttet velkommen på podiet. Damer og herrer, giv venligst Jeremy Cronic en hjertelig velkomst.
Taler 2en
Tak, Éric. Godmorgen allesammen.
Taler 2fr
Velkommen til alle. Fru formand von der Leyen, kære gæster, damer og herrer. Velkommen til Montreal.
Taler 2en
Det er en ære at være vært for Dem ved dette særlige arrangement i CDR-instituttet i Montreal.
Taler 2fr
Det er en stor ære at byde jer velkommen til dette meget særlige arrangement.
Taler 2en
Det er en særlig privilegium at byde formanden for det Europæiske
Taler 2fr
Kommissær, fru formand, tak for, at De er her hos os.
Taler 2en
Deres tilstedeværelse inden Canada-EU-topmødet viser, hvor vigtigt dette forhold er, og understreger de muligheder, der ligger forude. Jeg vil gerne takke vores begivenhedssponsor, Fasken, og især Éric Bédard, hvis støtte gjorde i morges muligt.
Taler 2fr
Mange tak til Fasken og til Éric Bédard, som gjorde dette møde muligt.
Taler 2en
Jeg vil gerne anerkende Jonathan Wilkinson, Canadas ambassadør til Den Europæiske Union, som er her hos os i dag. Jeg vil også gerne fremhæve vores partnere fra McGill University's Max Bell School of Public Policy, og særligt Jennifer Welsh, direktør for skolen, og Pierre Boinvet, kansler for McGill.
Taler 2fr
Vi er stolte af at samarbejde med en institution, der deler vores engagement i offentlig debat og evidensbaseret politik.
Taler 2en
CDR-instituttet er et uafhængigt, upartisk forskningsinstitut;
Taler 2fr
vores mission er at forbedre canadiernes levestandard gennem økonomisk sunde offentlige politikker.
Taler 2en
I mere end 65 år har vi samlet ledere fra erhvervslivet, regeringen og akademia for at undersøge de spørgsmål, der former Canadas økonomiske fremtid. Vi mener, at grundig analyse, åben debat og konstruktiv engagement fører til bedre offentlige politikker, især når indsatsen er størst.
Taler 2fr
Få forhold betyder så meget for Canadas fremtid som dem, vi har med Europa.
Taler 2en
Mange årtier med handel, investeringer og samarbejde har givet os et stærkt fundament; vi deler demokratiske værdier, forpligtelsen til retsstaten og overbevisningen om, at åbne, regelsbaserede økonomiske relationer kan sikre varig velstand. Men verden ændrer sig: geopolitiske spændinger, usikkerhed i den globale handel og voksende bekymringer om økonomisk og national sikkerhed udfordrer længe etablerede antagelser.
Taler 2fr
Og i dette lys er tættere samarbejde mellem Canada og Europa vigtigere end nogensinde før.
Taler 2en
Vores økonomier supplerer hinanden. Canada tilbyder rigeligt med energi, kritiske mineraler og ressourcer samt betydelig styrke inden for nye teknologier. Den Europæiske Union bringer avanceret fremstillingsvirksomhed, teknologisk ekspertise og en marked på 450 millioner mennesker. Disse styrker skaber muligheder for at diversificere handelen, tiltrække investeringer og opbygge mere modstandsdygtige forsyningskæder. Udfordringen nu er at omsætte disse styrker til resultater: mere investering, større handel, dybere samarbejde om innovation og sikkerhed samt et mere ambitiøst økonomisk partnerskab. Og det er derfor, at dette uges topmøde er så vigtigt.
Taler 2fr
Dette topmøde er en mulighed for at komme ud over vores fælles fundament og fastsætte konkrete prioriteter for årene fremover.
Taler 2en
er på dagsordenen. Montreal er et passende sted for disse drøftelser.
Taler 2fr
En by, der har dybe bånd til Europa
Taler 2en
og hvor CDR-instituttet selv begyndte for mere end 65 år siden. Det er også et knudepunkt for refleksion og engagement i internationale anliggender og et naturligt sted at modtage statsoverhoveder og
Taler 2fr
regeringer som dem, der er repræsenteret af Det Internationale Relationsråd i Montreal, som er repræsenteret her i dag. Det giver mig nu stor fornøjelse at præsentere vores æresgæst, Ursula von der Leyen,
Taler 2en
uddannet som læge, inden hun gik ind i politikken. Hendes karriere begyndte på lokal og regionalt niveau i Tyskland, og fra 2005 til 2019 var hun medlem af den tyske forbundsregering, hvor hun ledede ministeriet med ansvar for familie og ungdom, arbejde og forsvar. I 2019 blev hun den første kvinde, der besad posten som formand for Europa-Kommissionen. Under hendes ledelse har Kommissionen navigeret gennem nogle af Europas mest afgørende nylige udfordringer: den globale pandemi, Ruslands aggressionskrig mod Ukraine og den deraf følgende energikrise. I juli 2024 blev hun genvalgt for en anden periode.
Taler 2fr
Hans mandat har til formål at bygge en mere konkurrencedygtig og mere uafhængig Europa, for at forsvare demokratiet og styrke den europæiske forsvar og sikkerhed.
Taler 2en
Canada deler mange af disse prioriteter, især når det kommer til økonomisk konkurrenceevne, handel og sikkerhed.
Taler 2fr
Fru formand, tak skal du have igen for at være med os i Montreal på et så vigtigt tidspunkt.
Taler 2en
Vi glæder os til at høre Deres vision for fremtiden for forholdet mellem Canada og Den Europæiske Union. Så, damer og herrer, bedes I slutte jer til mig i at byde Europa-Kommissionens formand, fru Ursula von der Leyen, velkommen.
Taler 3en
Mange tak. Godmorgen, damer og herrer. Det er en stor ære at være her i det historiske Mount Royal Club, og lad mig begynde med at takke Dem, præsident Cronic, fra CDR Institute, for at have inviteret os her i dag. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed over for Dem, direktør Welch fra Max Bell School of Public Policy, for at have organiseret denne begivenhed, og jeg vil også gerne takke kansler Pierre Biovain, ambassadør Jonathan Wilkinson og hr. Éric Bédard. Mine damer og herrer, i det år, hvor denne historiske bygning blev opført – i 1906 – ankom en ung franskmand til Canada for at sælge cognac. Og han blev slået af den dynamik og de muligheder, han fandt her. Ingen tænkte på begrænsninger. Senere skrev han: „Ingen vidste, hvor grænsen gik.“ Den unge mand var Jean Monnet, en af grundlæggerne af Den Europæiske Union, og denne periode i hans liv i Canada ville påvirke den måde, hvorpå han så verden på. Man kan endda hævde, at det senere kunne være med til at ændre Europas historie. Det var her, Monnet opdagede, at mennesker fra forskellige baggrunde og regioner ville samarbejde, hvis deres interesser var i overensstemmelse, eller hvis opgavens omfang krævede det. Det var også her, han lærte at se, hvordan et samfund og markeder, der bygger på tværs af grænser, også kan bygge velstand og forbindelser mellem mennesker og nationer. Og det hjalp med til at forme hans senere overbevisning om, at europæere kan komme videre end deres gamle nationale rivaliseringer. I årtierne efter sine rejser til Canada ville han opleve rædslerne ved to verdenskrige. Men han ville fortsætte med at forestille sig en radikalt ny måde, hvorpå europæiske nationer kunne leve og arbejde sammen i fred. Grænserne ville være anderledes, men den ånd, han fandt her i Canada – villigheden til at række ud over kendte grænser – ville finde et nyt udtryk i det europæiske projekt. Det var således grundlaget for, hvad vi i dag kender som Den Europæiske Union. Det er den samme pionerånd, vi må omfavne i dag. Og jeg er glad for at have hørt, at vi i dag er blevet tilsluttet af studerende fra Centre Jean Monnet de Montréal.
hvem holder den flamme i live i dag, og jeg ser de ansigter, der nu er fyldt med glæde – hvem af os er eleverne? Jeg er glad for, at vi er forenet her med jer, fordi I holder den flamme i live, som jeg sagde. I live. Kære studerende, de år, Jean Monnet tilbragte som ung mand på den anden side af Atlanten, forandrede hans opfattelse af muligheder. Og vi følger i hans fodspor, men det er blevet klart, at vi kan gøre meget, meget mere sammen bilateralt. Canada og Den Europæiske Union. Der er to komplementære systemer. Selvfølgelig kan Canada ikke blive fuldgyldigt medlem af Den Europæiske Union på grund af geografiske årsager. Men vi begge ønsker at bringe vores forhold op på det højeste mulige niveau. Derfor diskuterer vi idéen om, at Canada kan blive det første associerede medlem af Den Europæiske Union. Vores idé er enkel. Det drejer sig om tiltrædelse — det vil vi ikke se på, men det er en tilknytning uden tiltrædelse. Men vi kan erstatte tiltrædelse med en fælles ambition og vision. Vi kan bygge et partnerskab, der kommer tættere på medlemskab end noget, vi tidligere har gjort. Så hvordan kommer vi derhen? For det første betyder det tættere tilpasning af politikkerne. Vi kan arbejde med alt, lige fra kunstig intelligens og klima til energi og sikkerhed, sig blot til. For det andet betyder det tættere koordinering på governance-området. Det betyder mere arbejde, som deles af Europa-Kommissionen og den canadiske regering, for eksempel. Samarbejdet kunne også omfatte parlament til parlament, mellem vores to parlamenter. Og domstol til domstol. Og for det tredje. Det betyder tættere koordinering af hinandens programmer. Mens Monnet foretog sin rejse i én retning, har mange gjort det modsatte og vendt tilbage med nye måder at se verden på. Bare. Tænk på maleren Emily Carr, hvis tid med at studere i Frankrig forvandlede hende så meget, at hun så sit hjemland Canada i et helt nyt lys med landskaber, hun aldrig havde set før. Eller tag Dr. Joseph Ernest Gendreau, der studerede under Marie Curie og kom hjem for at grundlægge Canadas første center for kræftforskning og behandling.
Nu bør vi give den nye generation en chance for at gøre deres egne opdagelser. Og det er derfor, at vi vil styrke Canadas engagement i Europas Erasmus-program, så flere unge mennesker får mulighed for at mødes og lære af hinanden. Vi arbejder også på at styrke Canadas deltagelse i den næste generation af Horizon Europe, så vores mest lysende hjerner – forskere og videnskabsfolk – kan samarbejde og innovere sammen. Og vi arbejder sammen om færdigheder og kvalifikationer, så fagfolk lettere kan arbejde på begge sider af Atlanten. Det er altså, kort sagt, og meget mere, hvad associeret medlemsskab handler om. Åbnet kun for vores nærmeste partnere uden for Europa, som er klar til at åbne en ny grænse sammen og sammen udstikke kursen. Ja. At tænke ud over rammerne af vores partnerskab i dag og bevæge os mod den mest ambitiøse version af, hvad vi kan bygge. Og jeg må sige, at jeg ikke kan forestille mig nogen bedre partner end Canada til at indlede netop denne rejse sammen med os. Kære damer og herrer, i de seneste uger og måneder har mange af os i dette lokale været blevet bragt til at reflektere over båndene mellem Europa og Canada. De. Det er en smuk historie, der indkapsler al den fælles historie og venskab. For over 80 år siden var George Emerson en af de mange canadiske soldater, der deltog i befrielsen af Nederlandene. Han var udstationeret i den hollandske by Enschede ved krigens slutning. Herfra var han vidne til, hvordan tusindvis af løsladte krigsfanger begyndte at gå hjem til fods. Og en dag fik han øje på en ung mand, der var så svag — så udmagret — at han næsten ikke kunne gå. Så inviterede han ham ind i det hus, han var udstationeret i, for at give ham mad og forsøge at redde hans liv. Ved afskeden var han i stand til at give den unge mand stor tillid. Han reddede faktisk hans liv, og den unge mand fortsatte sin rejse hjem. Ved afskeden gav han den unge mand – han hed Henk Metzeler – to plader chokolade. Henk Metzeler — som faktisk overlevede — tilbragte resten af sit liv med at ønske, at han kunne møde canadieren.
soldaten for at takke ham for at redde sit liv. George. Emerson spurgte sig også selv, Henk havde overlevet krigen. Nå, det så ud til, at skæbnen og en formodning ville holde de to mænd adskilt. Så, næsten 70 år senere, trådte George Emerson ind i en møbelforretning nær Toronto for at købe en ny lænestol. Og så begyndte han at snakke med en ekspeditrice, som han lagde mærke til havde nederlandsk baggrund. Så fortalte han hende historien om sit møde med en ung mand – den sultne unge mand i Enschede, om maden og de to chokoladestænger. Da hun hørte den historie, brast den unge kvinde i gråd. Henk var hendes far. Det viste sig, at han havde boet i Toronto siden 1950'erne. George. Jeg besøgte Henk på plejehjemmet flere gange, inden han døde. Hver gang tog jeg en lille chokoladestang med til ham. Mine damer og herrer, jeg mener, at disse små chokoladebarer – denne bemærkelsesværdige historie om skæbne og skæbnebestemmelse – fanger noget dybere om venskabet og båndene mellem Europa og Canada. I dag, mere end et århundrede efter at Monnet forlod Cognac for Canada, bliver vi igen kaldt til at arbejde sammen på nye grænser. Fordi det nuværende historiske øjeblik kræver det. Vi opleverer en dybere forringelse af den internationale orden, alliancerne og de antagelser, der har muliggjort vores velstand og sikkerhed, ændrer sig hurtigt. Og hver nation og region overvejer, hvordan de kan sikre deres egne interesser og egen uafhængighed. Vi kan ikke længere lade os binde af begrænsningerne i den gamle verdensorden. Vi kender risiciene her. Men vi ser også en vej fremad, en ny grænse. Vi er nødt til at forestille os partnerskaber, der er bygget på tillid og drevet af fælles interesser og overbevisninger. Som Mark Carney har sagt, vil de internationale ordninger også blive bygget op fra Europa med Canada som en del af det. Slut på citat. Vores udgangspunkt er det samme. I en verden med voksende rivaliseringer er suverænitet og uafhængighed ikke længere blot friheden til at handle alene, det er evnen til at handle sammen. Og det er derfor, vi vil bygge en alliance for fremtiden.
Og vi starter med Canada. Sammen ønsker vi at skabe et fælles rum for vækst og velstand, modstandsdygtighed og økonomisk sikkerhed. Og lad mig give jer nogle eksempler på, hvad det betyder i praksis. Tag for eksempel spørgsmålet om flaskehalse og økonomisk sikkerhed. Globalt. Forsyningskæderne har gjort basale varer mere tilgængelige og overkommelige. Indtil videre, så godt. Men de bærer også risici og flaskehalse fra ét kontinent til et andet. Forbindelserne til en enkelt leverandør – som vi engang så som en garanti for stabilitet – bliver i stigende grad gjort til redskaber for pres. Tingene. For eksempel energi, halvledere eller kritiske råvarer. Når handel bliver et redskab til økonomisk pres, er det familierne, der betaler prisen – fra supermarkedshylden til prisen på en ny bil. Vi ser i realtid, hvordan vores suverænitet bliver angrebet. Så vi har to muligheder her. At gå alene, at se dette som et nulsumsspil, hvor hvert land eller hver økonomi fokuserer på at opbygge sin egen indflydelse, sine egne kapaciteter, med det resultat, at alle føler sig mindre sikre og mere isolerede, eller... Vi kan tage en mere strategisk tilgang med pålidelige partnere, der står over for de samme udfordringer, men har forskellige ressourcer til at håndtere dem. Og det er derfor, at vi kan. Den Europæiske Union og Canada vil bygge et fælles rum for strategiske forsyningskæder i praksis. Det betyder fælles eller supplerende investeringer, herunder privat finansiering, fra begge sider. Vi vil arbejde på en projektpipeline sammen med investeringsbanker, eksportbanker og infrastrukturbanker fra begge sider. Og vi ønsker at sikre, at virksomheder kan få adgang til muligheder på hinandens markeder. Eller tag emnet kritiske råvarer. Som De sagde det: Canada har rige ressourcer og dyb ekspertise inden for minedrift. Europa bringer industriel efterspørgsel, teknologi og investeringer. Så vi supplerer hinanden på hele værdikæden. Fra udvinding af mineraler til forarbejdning af dem. Fra anvendelse af avancerede teknologier og avancerede materialer til genanvendelse af dem. Og det er derfor, vi har etableret vores strategiske partnerskab om råvarer, for eksempel.
Og dette eksempel viser allerede nu reelle resultater. Sidste år steg importen af canadiske kritiske råstoffer til Den Europæiske Union med 62 % i værdi. Det betyder, at den nåede op på imponerende 3,3 milliarder euro, eller det er 5,18 milliarder canadiske dollar. Dette omfatter materialer som lithium, cobalt, nikkel og grafit. De materialer, vi har brug for til elbiler. Til ren energi. Til fremtidens industrier. Og det driver væksten på begge sider af Atlanten. Eller lad os tage. For eksempel CETA, vores milepælsaftale om frihandel. Takledes har CETA medført, at den bilaterale handel er vokset med mere end 80 %. Det har åbnet nye døre for vores virksomheder. Fra den franske producent, der vinder nye kontrakter i canadiske byer, til den familieejede virksomhed i Ontario, der for eksempel har fordoblet sin eksport til Europa. Og vi skal videre. Lad os tage kunstig intelligens. Vores industri bliver i stigende grad afhængig af adgang til disse teknologier. Og når denne adgang afhænger af nogle få store virksomheder, kan beslutninger truffet andre steder sætte vores virksomheder og essentielle tjenester i fare. Derfor er det også grunden til, at vi nu går sammen, både Canada og Europa, fordi vi mener, at denne teknologi bør tjene mennesker. Så vi vil arbejde sammen for direkte at tackle sikkerheds- og tryghedsproblemerne med ukontrolleret AI. Vi vil udvikle regler og standarder og stærk global styring sammen. Vi sætter menneskelig handlekraft først. Og. Dette vil give os mulighed for at udnytte AI’en til større værdi, at udvikle vores egne evner i fællesskab, at investere i AI-infrastruktur, at samle vores forskere i fælles projekter og at hjælpe vores dybteknologiske iværksættere med at konkurrere på globalt plan. For eksempel annoncerede Tyskland Aleph Alpha og Canadas Cohere forrige måned en fusion for at skabe et transatlantisk suverænt AI-selskab. Så vi ser allerede en stærk interesse for at gå sammen. Og i morgen vil vi færdiggøre vores aftale om at bringe Canada ind i Europas infrastruktur for supercomputere. Europa er hjemsted for nogle af verdens bedste supercomputere, vi har 12 state-of-the-art supercomputere placeret i hele Europa, og nu bliver Canada en del af dette netværk.
Dermed får canadisk industri, startups og forskere ikke blot adgang til europæiske supercomputere, men kan også træne deres modeller på vores supercomputere. Og i kombination med Canadas banebrydende AI-industri ville dette give os mulighed for at udvikle stærkt konkurrencedygtige, innovative og sikre AI-systemer. Damer. Og herrer, vores fælles vision for fremtiden afhænger også af vores evne til at sikre vores hjemlande og vores nabolag. Vores Arbejdet med sikkerhed er allerede et fælles ansvar. I dag fører canadiske tropper en multinational brigade, en NATO-brigade i Letland, der forsvarer vores den østlige flanke. Canada var det første ikke-europæiske land, der deltog i SAFE, vores fælles forsvarsanskaffelsesplan. Og De har stået ved vores venner i Ukraine lige fra starten af Putins angrebskrig. Jeg ved, at dette for mange canadierne er dybt personligt. Over en million canadere har ukrainske rødder. Og siden 2022 har I taget imod hundredetusinder af ukrainere, der søger sikkerhed. De har været vores partner i arbejdet med at støtte tilbageførslen af ukrainske børn, som er blevet bortført af Rusland. Canada ved, hvor stor den menneskelige pris for denne krig er. Og Canada forstår, hvad der står på spil. Retten til at leve i fred, til frit at bestemme over sin egen fremtid, det er de principper, som vi sammen forsvarer i Ukraine, og som vejleder os, hvor som helst vores fælles sikkerhed står på spil. Det her. Det omfatter også Arktis. Tidligere på måneden, blot to uger efter, at Europas Copernicus-satellit blev opsendt, sendte den et slående billede af den canadiske arktiske øgruppe tilbage. Billeder som disse hjælper os med at forstå, hvordan arktisk landskab forandrer sig. Og når isen trækker sig tilbage, åbner der sig nye ruter. Konkurrencen bliver hårdere. Og her bringer geografi Europa og Canada sammen. Det gælder også vores interesser. Arktis er også en del af Den Europæiske Union. Tre af vores medlemsstater er arktiske lande, og mere end en halv million europæiske borgere bor i Arktis. Når vi således ser, hvordan Rusland genopbygger sin militære tilstedeværelse i Arktis og driver hybrid
strategi mod sine naboer, der omformer sikkerheden i Arktis, har indvirkning på hele Den Europæiske Union og Canada. Vi skal handle og ændre vores strategiske stilling. Og sammen med ligesindede partnere, herunder Canada og Den Europæiske Union, vil vi forsvare disse værdier. Og det er derfor, vi for eksempel udvikler fælles projekter i hele regionen, lige fra det, man kan forestille sig, havovervågning, kritiske råstoffer, til for eksempel forbindelse til fjerntliggende samfund. Damer og Herre, dette er et øjeblik af enestående mulighed. Men det er også et vanskeligt øjeblik. På begge sider af Atlanten føler vores borgere presset. Mange frygter fremtiden. Hvad det vil betyde for deres levebrød, deres familier, deres lokalsamfund – men svære øjeblikke viser os også, hvem vi er, hvad vi står for, og hvem der står sammen med os. Og jeg tænker på linjerne af en af Montréal’s elskede digtere, Leonard Cohen, som har sagt: "Der er en revne i alting. Det er sådan lyset kommer ind." For mig er dette en sang om modstandskraft. Selv i usikkerhed kan vi vælge håb; vi kan vælge mod; vi kan vælge en ny begyndelse. Og derfor, leve Canada, leve Europa og mange tak for jeres opmærksomhed.
Taler 1en
Tak. Jeg tager mine ting.
Taler 2fr
Fru formand, mit navn er Jennifer Welsh, og på vegne af os alle tilstedeværende her i dag, og særligt på vegne af Max Bell School of Public Policy ved McGill University, vil jeg gerne takke Dem for at have sluttet Dem til os i dag.
Taler 2en
Tak for, at du deler din vision ikke blot for de topmøder, som begynder i dag, men også for fremtiden for forholdet mellem Canada og Den Europæiske Union, og for at minde os om de stærke forbindelser, vi har haft i generationer. Max-Bell-skolen er et undervisnings- og forskningsmiljø, der driver politisk transformation ved at dele grundige og uafhængige analyser af samfundets største udfordringer, skabe dynamiske læringsmuligheder og samle betydningsfulde samtaler. Canada og Den Europæiske Union fører en betydningsfuld samtale. En samtale om, hvordan vi ikke blot overlever, men også trives i en ny politisk kontekst præget af geopolitisk rivalisering, stigende protektionisme og det digitale våbenkapløb, presserende energiovergang og angreb på demokratiske værdier og institutioner.
Taler 2fr
Men denne samtale afspejles også i handlinger gennem udviklingen af en vejledning, som De har uddybet her, om, hvordan vi kan vende udfordringer til muligheder. Det handler om at bygge fælles velstand og sikkerhed for vores befolkninger og sikre strategisk autonomi, som gør det muligt for os at beskytte og opretholde vores demokratiske levevis.
Taler 2en
Den aftale og handlingsplan, som Canada og EU er i færd med at udarbejde, er en del af en strategisk realignment, og de mest effektive strategier tager tid. Kanadiere mærker og ved det. Vores land foretager en fundamental drejning. De investeringer, som De og vores premierminister sætter i gang i denne uge, vil give nogle afgørende resultater med det samme, men mange vil udvikle sig over tid. Derfor mener jeg, at Deres tale i dag og dette topmøde er med til at bygge og vise noget andet, som der desperat er brug for i dette mere ustabile internationale miljø. Venskab, amitié. Et ofte gentaget omkvæd de seneste år er, at vi lever i en verden med transaktionel politik. Eller handler. Den ene giver noget, den anden får noget. Nogle gange under tvang. Alliancer betragtes som gammeldags. For svage. Dagens tale og det forhold, som Canada og EU er i færd med at opbygge, viser det modsatte. Venskaben med dem, der tænker på samme måde, og som deler forpligtelsen til at arbejde hårdt sammen på lang sigt, er en utrolig værdifuld vare.
Taler 2fr
Venskaben mellem Canada og Den Europæiske Union er en uvurderlig aktivpost for dette årti og fremover.
Taler 2en
Fru formand, som De har bemærket, er der i dag studerende og forskere fra McGill til stede, som er begejstrede og klar til at drage nytte af det fortsatte venskabsbyggeri og de langsigtede fællesinvesteringer, som EU og Canada vil drøfte i løbet af de næste to dage. Det er dem, der vil få gavn af de muligheder, der er for at lære og studere i vores jurisdiktioner og danne forskningssamarbejder, som vil frembringe den slags viden og innovation, som verdens bedste universiteter kan præstere. Og som både Europa og Canada har brug for i dette 21. århundrede. Vores universiteter og jeres er forpligtede allierede i kampen for at bevare og fortsætte opbygningen af velstående og dynamiske demokratiske samfund. Vær venlig at vide, at der på canadiske universiteter og offentlige politikskoler, og især på McGill og Max-Bell School, har EU en villig partner, en ven, at arbejde sammen med jer med i de kommende måneder og år. Vi ønsker jer og jeres canadiske kolleger stor succes med topmødet og takker jer alle for at have deltaget her i morges.
Taler 2fr
Tak skal du have.
Taler 3en
Tak, tak til alle.