Brussels Live · Plenarmøde 2026-11-11 Automatisk transskriberet og oversat fra den originale lyd. Fejl kan forekomme. Maskinoversættelse. Originalen er gældende. Uafhængig tjeneste, ikke tilknyttet Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen. Kilde: © Den Europæiske Union. AI-generated: Transcripts, translations and summaries on this site are generated automatically by AI: speech recognition (Soniox), machine translation and summaries (Mistral AI). Not edited by humans before publication. EU AI Act, Article 50. [15.00.44] Roberta Metsola (PPE) [EN] God eftermiddag, kære kolleger. Må jeg bede jer om venligst at tage plads? Det er fint, det er fint. [15.01.09] Speaker 2 [EN] Vi venter ét minut, så kollegerne kan nå at komme ind. [15.01.25] Speaker 2 [EN] Det er i orden. [15.01.42] Roberta Metsola (PPE) [EN] Så, kære kolleger, den 11. november klokken 11 i 1918 blev skyderiet på vestfronten tavs. I dag mindes vi de millioner, hvis liv blev afbrudt alt for tidligt, de familier, der blev ladt tilbage i uvished, og en generation, der for altid blev forandret. Mindetale betyder også at ære dem, der — én generation senere — kæmpede for at forsvare og genoprette friheden i Europa. En af disse helte var Solange Alexandre, som døde for få dage siden i en alder af 104 år, kendt som Scorlet. Hun ledede 30 modstandsfolk mod den nazistiske besættelse og bidrog til at befri Torino i Frankrig. Det er op til os at føre deres historier videre, at forsvare vores frihed og beskytte den fred, som de ofrede så meget for at sikre. [15.02.47] Roberta Metsola (PPE) [FR] Til Gud, fru Alexandre, vi vil aldrig glemme Dem. [15.02.52] Roberta Metsola (PPE) [EN] Nu, kære kolleger, i går førte hårdt vejr til en række flerbilulykker på Bulgariens Trakia-motorvej. Mindst 11 mennesker mistede livet, og mange flere blev såret. På vegne af Europa-Parlamentet bringer vi vores dybeste kondolencer til familierne og de kære efterladte til dem, der har mistet livet. Vi takker redningstjenesterne og de medicinske teams, som utrætteligt har arbejdet på stedet, og alle dem, der meldte sig til at donere blod. Vi var alle chokerede og forfærdede over skudepisoden på Krakows hovedtorv i lørdags eftermiddag. Det, der skulle have været en fredelig eftermiddag, blev til et meningsløst angreb, der kostede seks mennesker livet og efterlod flere sårede. Senere blev tre flere personer fundet døde i gerningsmandens hjem. Vi takker Europa-Parlamentet og politiet på stedet for den hurtige og modige indsats, der stoppede gerningsmanden. Og til de akutte tjenester, der hjalp med at bringe folk i sikkerhed. [15.04.14] Roberta Metsola (PPE) [FR] Kære kolleger, dette parlament var også dybt chokeret over angrebet, der fandt sted i Trappes og La Verrière i begyndelsen af måneden. En uskyldig mand mistede livet, og adskillige andre mennesker blev såret, herunder en 12-årig pige. Vi hylder mindet om Pengo Bosiovangi og udtrykker vores dybeste solidaritet med alle dem, hvis liv er blevet knust af dette angreb. Ingen bør blive udsat for had på grund af hudfarven. Hverken på grund af oprindelse eller religion. Racisme har ingen plads i vores Europa. [15.05.13] Roberta Metsola (PPE) [EN] Nu, kære kolleger, den 28. oktober 2026 indtraf endnu en tragedie da da et togtogsstød i Urda i Spanien kostede 69 mennesker livet og efterlod adskillige sårede. På vegne af dette Hus bringer jeg vores dybeste kondolencer til de familier og venner, der sørger over deres kære. Vi deler deres sorg og ønsker alle sårede en hurtig og fuld bedring. Vi udtrykker også vores oprigtige tak til beredskabstjenesterne, som utrætteligt arbejdede på katastrofestedet. Så kære kolleger, til minde om alle dem, der mistede livet, beder jeg jer om at slutte jer til mig i et minutters stilhed. [15.06.42] Roberta Metsola (PPE) [EN] Tak. Undskyld. Åh, undskyld. Undskyld. Tak skal du have. [15.06.55] Speaker 2 [EN] Hvis dine meddelelser kommer fra mig, er det mig en glæde at byde næstformanden for Verhoevenaarade, fru Olena Kondraciuk, velkommen i den diplomatiske galleri til dette vigtige mini-arrangement. Plenumsmøde. Vi er meget glade for at have dig her, Olena. Velkommen. Referaterne og de vedtagne tekster fra mødet den 22. oktober 2026 er tilgængelige. Er der nogen kommentarer? Nej. Derfor er referaterne godkendt. De spanske myndigheder har meddelt mig valget af Antony Comini-Olivares til Europa-Parlamentet med virkning fra den 22. oktober 2026. Jeg byder vores kollega velkommen og minder om, at han indtager sit sæde i Parlamentet og dets organer med fuldt udøvelse af sine rettigheder, indtil der er foretaget en verifikation af hans fuldmagt. Parlamentet verificerer fuldmagterne for Balázs Orbán og Robert Garbel med virkning fra den 18. september 2026. I overensstemmelse med artikel 10 og 183 i forretningsordenen og efter at have taget hensyn til bemærkninger fra det pågældende medlem har jeg besluttet at pålægge hr. Sebastian Tünkönen for forstyrrelse af mødet den 17. juni 2026 ved at udvise upassende adfærd under afstemningen og ikke efterkomme næstformandens opfordringer til at fortsætte afstemningen. Straframmen består i en irettesættelse. Det pågældende medlem er blevet gjort bekendt med denne beslutning. Han har ikke indgivet en intern appel til Bureauet i henhold til artikel 184. Straffen er derfor endelig. De kompetente myndigheder i Grækenland har rettet en anmodning til mig om at ophæve parlamentarisk immunitet for Nikos Papas. De kompetente myndigheder i Tyskland har rettet en anmodning til mig om At parlamentarisk immunitet for Arno Bausemer ophæves. De polske kompetente myndigheder har rettet henvendelse til mig med anmodning om at ophæve parlamentarisk immunitet for Gregor Braun. Disse anmodninger henvises til Udvalget om Juridiske Anliggender. EPP-, PfE- og ECR-grupperne samt de ikke tilknyttede medlemmer har meddelt mig beslutninger vedrørende ændringer i udnævnelser til udvalg og delegationer. Beslutningerne vil fremgå af referatet fra dagens møde og træder i kraft fra i dag. [15.09.15] Speaker 2 [EN] meddelelse. Udvalgene Inter og Liber Afet og Dever Yuri og Liber har besluttet at indlede melleminstitutionelle forhandlinger i henhold til artikel 72, stk. 1, i forretningsordenen. De rapporter, som udgør mandatet for forhandlingerne, er tilgængelige på plenums hjemmeside, og deres titler vil blive offentliggjort i referatet fra mødet. I medfør af artikel 72, stk. 2, kan medlemmer eller politiske grupper, der når mindst en mellemstor tærskel, skriftligt anmode om, at beslutningerne stilles til afstemning senest i morgen, torsdag den 12. november, inden midnat. Hvis der inden fristens udløb ikke indgives nogen anmodning om afstemning i Parlamentet, kan udvalgene indlede forhandlinger. I morgen vil vi fortsætte med valget af en næstformand for Europa-Parlamentet til at erstatte hr. Nicolao Stefanutsa. Indtil fristens udløb tirsdag den 10. november kl. 19.00 har jeg modtaget følgende nomineringer: fru Rada Lajková, nomineret af ESN-gruppen, og fru Tilly Metz, nomineret af Greens-gruppen. Kandidaterne har bekræftet over for mig deres samtykke til at stille op. Da antallet af kandidater overstiger antallet af pladser, der skal besættes, vil vi i morgen afholde en hemmelig elektronisk afstemning i henhold til artikel 17, stk. 1 i forretningsordenen. Må jeg benytte lejligheden til at takke næstformand Stefanutsa for det arbejde, vi har udført sammen? vi går videre til dagsordenen. Den reviderede endelige udgave af dagsordenen, som blev vedtaget af Præsidium den 10. november i henhold til artikel 163 i forretningsordenen, er blevet udsendt. Dagsordenen er vedtaget, og dagsordenen er dermed fastlagt. Hr. Buxader, hvis De har et ordenspunkt, der ikke er et ordenspunkt, beder jeg Dem om at holde et et-minutters indlæg, okay? I aften, snart. Vi kan give Dem ordet. Et et-minutters indlæg. Godt. Åh, min hånd. Næste punkt på dagsordenen er en udtalelse fra næstformanden, hr. Buxader, dette er ikke et ordenspunkt. Vi kommer ikke til at have et punkt om proceduren vedrørende det spanske folk. Okay? [15.11.44] Roberta Metsola (PPE) [EN] Jeg kommer til at holde et et-minutters indlæg. Jeg vil give Dem et et-minutters indlæg. Et øjeblik. Jeg giver jer et minutts tale. Men først — det har intet at gøre med dagsordenen. Det næste punkt på dagsordenen er en udtalelse fra næstformanden for Kommissionen, den høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Ukrainske børn, der er blevet tvangsdeporteret til Rusland eller lever i russisk besatte områder i Ukraine. Jeg vil gerne oplyse medlemmerne om, at der kun vil være én runde med politiske gruppes talere i denne debat. Der vil derfor ikke være nogen 'catch-die'-procedure, og der vil ikke blive accepteret blå kort. Jeg giver ordet til fru Kayakallas. Derefter følger de etminutters taler. Ikke bekymre jer. [15.12.29] Kaja Kallas [EN] Herr formand, ærede medlemmer, mens vi holder denne debat, har der været samtaler mellem ukrainske og russiske embedsmænd i Abu Dhabi. Disse gør det muligt for fru Kayakallas at tale. EU har altid støttet bestræbelserne på en retfærdig og varig fred i Ukraine. Det eneste problem er, at Rusland ikke viser tegn på at være klar til alvorligt at forhandle. Behandlingen af ukrainske børn over de seneste fire år er det tydeligste eksempel på Ruslands totale tilsidesættelse af livet. Det er russisk regeringspolitik, som er blevet godkendt af Putin selv, at deportere ukrainske børn fra de besatte områder i Ukraine til Rusland – over 20.000 børn er blevet ulovligt deporteret. I år offentliggjorde OSCE en rapport, der beskriver en statsstyret kampagne i midlertidigt besatte områder med det formål at udslette ukrainsk identitet hos børn fra tidlig alder. Alle beviser peger på en forbrydelse mod menneskeheden. I 2025 hilste jeg Parlamentets resolution om dette emne velkommen, men tre medlemmer af Europa-Parlamentet stemte imod, og 34 undlod at stemme. Hvis den information, du har nu, ikke overbeviser jer, ved jeg ikke, hvad der ellers skulle kunne overbevise jer. I et sygt og perverst forløb er det sandsynligt, at stjålne ukrainske børn nu sendes tilbage af Rusland for at kæmpe mod Ukraine. Ærede medlemmer, Rusland kan kun drive sit frygtelige system med bortførelse, indoktrinering og ulovlige adoptioner af børn takket være et netværk af personer og enheder. Derfor har Den Europæiske Union indført sanktioner mod de ansvarlige personer og enheder. Senest har vi udvidet listen til at omfatte flere børnelejre, herunder den internationale børnelejr Songda-1 i Nordkorea, hvor der blev fundet ukrainske børn. Rusland bortfører børn. Nordkorea indoktrinerer dem. Sådan fordeler diktaturer arbejdet. I mellemtiden fortsætter Europas bestræbelser på at støtte ukrainske børn på andre måder: Diplomati sikrer, at verden ikke mister disse børn af syne. I december 2025 var EU medsponsor for FN's generalforsamling-resolution, som opfordrede FN [15.15.21] Kaja Kallas [EN] Generalsekretæren bør indlede direkte kontakt med Rusland for at lokalisere børnene, vurdere deres helbred og juridiske status og sikre deres tilbagevenden. Nu skal vi se konkrete opfølgende handlinger på dette. Vi har været vært for og deltaget i adskillige arrangementer, herunder den Internationale Koalition for Hjemførelsen af Ukrainske Børn, og dette er vigtigt for at øge bevidstheden og dele information om, hvor vores indsats bør koncentreres herefter. Den Europæiske Union forbliver den største støtte til indsatsen for ansvarlighed, herunder Den Internationale Straffedomstols arbejde – lad os ikke glemme, at der er to anholdelsesordrer fra Den Internationale Straffedomstol mod Vladimir Putin og Maria Lvova-Belova for disse forbrydelser. EU’s finansiering støtter også ukrainske børn på forskellige måder. Nylige eksempler omfatter næsten 30 millioner euro i humanitær bistand til støtte for ukrainske børn og børneinstitutioner, 10 millioner euro til at sikre uddannelse og støtte til børn og lærere, 5 millioner euro til at genoprette adgangen til lokale uddannelsessystemer i krigsramte samfund og 4 millioner euro til deporterede ukrainske børn, herunder 1,75 millioner euro til indsats for ansvarlighed for forbrydelser relateret til deportationer. Det ultimative mål er naturligvis at få børnene hjem. De internationale bestræbelser giver resultater. Fra denne måned er 2.790 ukrainske børn blevet hjemsendt, herunder 13 børn og teenagere i sidste uge. En af dem, Luka, havde lige fyldt 18 år og modtog en indkaldelse til militærtjeneste i den russiske hær. Men hver gang et barn kommer hjem med historier om de trusler, de har været udsat for, psykisk pres og livstruende levevilkår, er det en påmindelse om, hvorfor vi skal undersøge enhver mulighed. Våbenhvilen i Oleshky viser, at Rusland kan gøre det, hvis det vil. Den ukrainske befolknings lidelser kan også bringes til ophør, hvis Rusland ønsker det. Tidligere har Rusland hævdet at gennemføre humanitære evakueringer, men alligevel eksisterer det russiske system for systematisk at repatriere ukrainske børn. Hvis Rusland var seriøst med at beskytte ukrainske børn, ville det straks begynde at etablere sikre regelmæssige [15.17.54] Kaja Kallas [EN] kommunikationen mellem børn og deres forældre, pårørende og værger. Ærede medlemmer, en forhandlet afslutning på Ruslands ulovlige angrebskrig skal mindske sikkerhedsrisikoen Rusland udgør en trussel mod det europæiske kontinent, men det skal også sikre, at alle ukrainske børn vender tilbage til deres forældre. Hvis dette ikke lykkes, vil det efterlade et sort plet på menneskeheden for evigt. Tak. [15.18.24] Speaker 3 [DE] Mange takk. Ordet gives nu til min kollega, hr. Kovač fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP). [15.18.35] Ewa Kopacz (PPE) [PL] Fru formand, ærede medlemmer. Bag enhver krig ligger tragedierne for mennesker, hvis liv er blevet ødelagt. Der er imidlertid noget særligt grusomt ved en krig, der føres mod børn. Fru formand, kære medlemmer, bag enhver krig ligger tragedierne for mennesker, hvis liv er blevet ødelagt. Der er dog noget særligt grusomt ved en krig, der føres mod børn. For at forstå denne forbrydelse skal vi se på den ikke gennem krigens prisme, men gennem vores egne families prisme. Dit barn har et navn. Det har et hjem, en skole, venner, som det tilbringer eftermiddagene med. Det har yndlingslegetøj, sine små hemmeligheder og drømmer om, hvem det bliver, når det bliver stor. Hver dag bygger I dets verden. Og det bygger sin identitet. Og pludselig kommer krigen. Den skole, som han gik på, er blevet ødelagt. Venner flygter, og hjemmet er ikke længere sikkert. Til sidst tager nogen dit barn fra dig. De giver ham et nyt fornavn og efternavn, ændrer hans statsborgerskab, forbydes ham at tale sit modersmål. Det ender i en ny familie, som opfostrer det, som om dets tidligere liv aldrig har eksisteret. Men du ved det ikke. Du ved ikke, hvor det er. Du ved ikke, om det er i sikkerhed. Huskede det stadig din stemme? Har nogen fortalt ham, at De stadig venter på ham? Det er præcis, hvordan virkeligheden ser ud for ukrainske familier i dag, hvis børn er blevet deporteret og tvangsfordrevet af Putins kriminelle handlinger. Kære damer og herrer, Europa, der anerkender menneskets værdighed og børns rettigheder som grundlaget for sine værdier, må forblive tro mod dem, selv når det drejer sig om at træffe de sværeste beslutninger. Mange tak. [15.20.46] Thijs Reuten (S&D) [DE] Tak. Ordet gives nu til hr. Reuten fra S&D-gruppen. [15.20.51] Thijs Reuten (S&D) [EN] Formand, kære kolleger, kære høje repræsentant, dejligt at have Dem her, og tak for Deres engagement. Hver dag er vi vidner til Ruslands grusomme forbrydelser mod det ukrainske folk, men at rive børn væk fra deres familier, indoktrinere og misbruge dem i tusindvis, chokerer enhver med empati og menneskelig værdighed. Forestil Dem at give ordre til en sådan politik eller kalde den humanitær. Det er koldblodig barbarisme. Vores holdning skal være klar: Der kan ikke være reel fred uden en sikker hjemvenden af hvert eneste ukrainsk barn og ansvar for dem, der er ansvarlige. Den Internationale Straffedomstol har med rette udstedt arrestordre på Putin og Lvova-Belova. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få børnene sikkert tilbage til deres familier og hjælpe dem med at komme sig og integrere sig. EU skal fortsætte med at støtte initiativet Bring Kids Back, det ukrainske ombudsmands samarbejde med Europol og Eurojust samt ukrainsk og internationalt civilsamfund. Vores støtte og sanktioner — vi vil tale om dem i morgen i dette hus — må ikke ophøre, før hvert eneste barn er hjemme. [15.21.58] Speaker 3 [UK] Ære være Ukraine! [15.22.02] Speaker 3 [DE] Tak. For Patrioitterne tager vores kollega, fru Ferenc, ordet. [15.22.14] Viktória Ferenc (PfE) [HU] Vi modtager dag efter dag hjertesparende nyheder fra den russisk-ukrainske krig. Men vores hjerter bløder mest, når et barn bliver offer for krigen. Eller når de mister deres hjem, deres far, når luftalarmer og raketangreb dikterer deres hverdag, endda i de beskyttelsesrum, hvor de holder timer. Hvilken slags barndom har det været i fem år nu? Som led i den humanitære krise, der ryster Ukraine, er der også dokumenteret tvangsdeportation af 20.600 børn og forsøg på at udslette deres ukrainske identitet. Som ungarer fra Transkarpatien ved jeg, hvordan det føles, når noget naturligt bliver indskrænket: brugen af sit modersmål. Derfor fordømmer jeg på det kraftigste Ruslands handlinger i denne henseende, såvel som andre overtrædelser af børns rettigheder. Vi må mildne krigens tragiske konsekvenser. Vores vigtigste opgave består imidlertid fortsat i at bringe krigen til ophør og opnå fred. Fru høje repræsentant, De har for nylig stillet spørgsmålstegn ved formålet med fredsforhandlinger. Vanskelige forhandlinger retfærdiggør ikke at opgive diplomati. Styres De virkelig af freden og sikkerheden for ukrainske børn? Fred ville trods alt være deres største gave. [15.23.39] Rihards Kols (ECR) [DE] Tak. Nu vil kollega hr. Kols tale på vegne af ECR-Gruppen. [15.23.46] Rihards Kols (ECR) [EN] Kære kolleger, ét krav kommer i dag før alt andet: returnér alle bortførte ukrainske børn med det samme og ubetinget. Over 20.000 ukrainske børn er blevet deporteret til Rusland. I september sanktionerede Rådet kun 10 personer eller enheder, 10, og vi trøster os med to ICC-beslutninger, som om navngivningen af arkitekterne rev bygningen ned. Det gjorde den ikke. Putin forfalsker ikke selv fødselsattester. Tusindvis af embedsmænd, direktører og besættelsesmyndigheder driver dette system, som finansieres af Gazprom og Rosneft. Næsten alle forbliver upåvirket af vores sanktioner. Disse børn omdøbes, registreres på ny og fratages deres familier. Udryddelse er netop formålet med forbrydelsen. Ifølge artikel 2, stk. e i Folkemordskonventionen er dette folkemord. Hvert medlemsland har en bindende pligt til at handle. Giv sanktioner mod hele kæden af medløbere, retsforfølg hver eneste medsammensvorne og finansier de ukrainske hold, der holder de stjålne identiteter i live. For lige nu stjæler Rusland ukrainske børn, og Europa svarer næsten ikke. Det er vores skam. Tak. [15.25.06] Petras Auštrevičius (Renew) [DE] Tak. Nu tager kollegaen Austravicius ordet på vegne af Renew-gruppen. [15.25.13] Petras Auštrevičius (Renew) [EN] Fru formand, høje repræsentant, Rådets repræsentant, kære kolleger. Det russiske regime skjuler sine forbrydelser bag eufemismer. For eksempel omtales Ruslands angrebskrig som en „speciel militær operation“. Besættelsen af fremmed territorium fremstilles som frigørelse af territorier, og tvungen deportation af titusinder af børn som humanitær evakuering. Det er krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og et forsøg på at dække over folkemord. Ukrainske børn har kun ét hjemland: Ukraine. Hvor hører de hjemme? Vi skal hele tiden rejse spørgsmålet om deporterede og bortførte ukrainske børn, for det er vores grundlæggende menneskelige pligt. Enhver fredsaftale skal indeholde bestemmelser om sikkerheden for ukrainske børn og den ubetingede tilbagevenden af dem, der er blevet deporteret. Uden børn har Ukraine ingen fremtid og ingen håb om en bedre i morgen. På vegne af Renew Europe-gruppen vil jeg gerne udtrykke min oprigtige tak til de mange ukrainske og internationale organisationer og frivillige, der arbejder utrætteligt og med stor personlig risiko for at sikre og få bragt ukrainske børn sikkert tilbage til deres hjemland. Mange tak. [15.26.38] Villy Søvndal (Verts/ALE) [DE] Tak. Danke schön. Gruppen Greens/EFA vil nu blive repræsenteret af min kollega hr. Sönder. [15.26.44] Villy Søvndal (Verts/ALE) [EN] Tak, hr. formand. Jeg vil tale på dansk. [15.26.47] Villy Søvndal (Verts/ALE) [DE] Rusland fører krig på grund af citater. [15.26.50] Villy Søvndal (Verts/ALE) [DA] Det handler om droner og bomber, men ikke kun det. Nej, det er en krig mod Ukrainens børn og deres bevidsthed. Siden Putins invasion har Rusland fået flere end 20. 000 ukrainske børn væk fra deres familier. Prøv lige at forestille jer det. En morgen, hvor din dreng ikke ligger i sin seng, en dag, hvor din pige ikke kommer hjem fra skole, aftener, hvor du sidder tilbage med et knugende savn. Mange forældre får aldrig deres børn at se igen, og hvis børnene kommer tilbage, så er de måske ikke længere de samme. Russerne forsøger nemlig med vold og magt at slette deres ukrainske identitet og erindringer. Det er afskyelige krigsforbrydelser, som vi i Europa må presse hårdt på for at få stoppet. Med sanktioner mod Rusland og fuld støtte til Ukraine for deres skyld, men også for vores egen skyld. Tak. [15.27.46] Özlem Demirel (The Left) [DE] Tak. Ordet gives nu til gruppens kollega fra venstrefløjen, fru Demirel. Tak. Fru formand! Vinteren er lige om hjørnet. For børn betyder det at se frem til sneboldekampe og jul. For børn i krigszoner betyder det imidlertid én ting frem for alt andet: endnu mere lidelse. Den femte vinter med krig er nu ved at indfinde sig for Ukraine. 17.000 dræbte, 55.000 sårede, civile i fem år. Ubeskriveligt lidelse. Og de ukrainske børn, der er blevet revet væk fra deres familier og bortført. Børnene skal vende tilbage, ja. Men det kræver mere end resolutioner. Det kræver politisk vilje og seriøse diplomatiske bestræbelser, også fra Dem, fru Kallas. Kollegaer, jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har stillet dette spørgsmål her, men jeg stopper ikke. Hvor er EU’s strategi for virkelig at få en ende på denne krig? Hvorfor er der stadig ingen dedikeret fredsinitiativer? Ingen forhandler? Nu foregår forhandlingerne i Abu Dhabi, men uden EU. Og én ting må være klart: Børn bliver ikke hjulpet af kampråb, geopolitiske interesser eller krokodilletårer. Det, der hjælper dem, er en ende på krigen. Ethvert barn hører hjemme i et hjem. Ethvert barn hører hjemme i et varmt hjem. Ethvert barn bør kunne fejre jul i fred, og EU bør bidrage til det. Tak. Godt. Kollegaen fru Vosdorf fra ESN-Gruppen vil nu tale. Over 20.000 ukrainske børn er blevet bortført til Rusland under krigen. Børn, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er blevet hjemløse. Børn, der måske aldrig vil se deres familier igen. Dette er en af de værste krigsforbrydelser. Selv i Nederlandene, uden nogen krig, blev over 2.000 børn taget fra deres forældre. Det blev afsløret i børneydelsesskandalen af en modig politiker, familier blev økonomisk ruineret, og forældre blev herefter stemplet som ude af stand til at passe på dem. Landets premierminister på det tidspunkt var Mark Rutte, som nu er NATOs generalsekretær. [15.30.06] Irmhild Boßdorf (ESN) [DE] Han blev aldrig stillet til ansvar for denne skandale. Børn må aldrig gøres til bytte. Hverken i fredstid eller i krigstid. Vi kræver den umiddelbare hjemsendelse af alle disse børn. Børnene har ret til deres hjemland og til deres familie. Tak. Denne holdning. Rekken af gruppesordførere, og dermed kan jeg nu give ordet videre til fru Højrepræsentanten Kallas. Fremad med det. [15.30.43] Kaja Kallas [EN] Tak, tak, kære medlemmer, for denne debat. Jeg er fuldstændig enig i, at børn har ret til deres hjem, til deres forældre og også til fred. At leve og vokse op i fred. Derfor støtter vi naturligvis alle diplomatiske bestræbelser. Og vi har også fremlagt vores egen fredsplan, som jeg har foreslået de europæiske udenrigsministre. Og vi har også tydeligt drøftet det med de europæiske udenrigsministre. Men problemet er, at Rusland ikke er interesseret i fred. Rusland mener, at det bare kan stille maksimale krav og gå væk med mere, end de havde før. Så hvad jeg mener, resultatet af denne debat kan blive, når vi taler om ukrainske børn, er, at vi kan opfordre Rusland til at lette humanitære korridorer og praktiske ordninger for eventuel genforening af familier. Vi kan opfordre Rusland til at give FN’s Børnefond UNICEF, Det Internationale Røde Kors og andre relevante uafhængige organer adgang til de relevante institutioner og steder, hvor ukrainske børn holdes. Og naturligvis kan vi opfordre Rusland til at standse angrebene på skoler, uddannelsesfaciliteter, børnehaver, universiteter, skjulesteder for skoler, skol busser og overalt, hvor de ukrainske børn rent faktisk befinder sig, for at vise deres gode vilje med, at de faktisk undersøger og tænker på fred. Desværre er det ikke tilfældet endnu. Tak. [15.32.33] Katarina Barley (S&D) [DE] Mange tak. Da det næste tidspunkt først er klokken 15.45, vil jeg nu udsætte mødet indtil da. Vi fortsætter klokken 15.45 med Kommissionens udtalelse om Kommissionens arbejdsprogram for 2027. Mange tak. [15.42.47] Katarina Barley (S&D) [DE] Så, kære kolleger, vi kan begynde sessionen tre minutter tidligere, for både kommissæren og de første talere er til stede. Mødet genoptages derfor, og næste punkt på dagsordenen er en udtalelse fra Kommissionen om Kommissionens arbejdsprogram for 2027. Når alle er klar, giver jeg nu ordet til Kommissionen, kommissær Šefčovič. [15.43.35] 99424 [EN] Fruentlighedens formand, ærede medlemmer, det er mig en fornøjelse at præsentere jer for Kommissionens arbejdsprogram for 2027. Og lad mig begynde med at takke jer for det frugtbare samarbejde under forberedelsen af det. Vi havde mange konstruktive udvekslinger, herunder diskussionen med Konferencen for Udvalgsformænd, hvor den udøvende næstformand, kommissærerne Dobrowski, Seraphine og jeg selv deltog. Og som præsident von der Leyen sagde i sin tale om unionens tilstand, i Europa står vi sammen. Hvorvidt det er gennem vores urokkelige støtte til Ukraine i lyset af den russiske aggression, ved at finde fælles svar på droneangreb og hybride angreb i vores medlemsstater, eller ved at forene vores kræfter for at bekæmpe de stigende konsekvenser af klimaforandringer, såsom hidtil usete skovbrande. Vi står over for høje energipriser og betydelige pres på leveomkostningerne. Mens vi står over for angreb på demokratiet og accelererende teknologisk forandring gennem kunstig intelligens. Dette arbejdsprogram er strategisk, målrettet og strømlinet, idet vi fordobler vores politiske prioriteter og hovedarbejdsstrømme. Det fokuserer på levering og opfyldelse af vores forpligtelse til et stærkere Europa. Sammen skal vi yderligere styrke vores konkurrenceevne, styrke vores energisikkerhed og fortsætte med at forenkle vores regler. Vi skal leve op til at styrke forsvaret og styrke vores sikkerhed. Livskvaliteten i EU skal forblive høj, herunder i landdistrikterne. Vi vil styrke vores beredskab over for konsekvenserne af klimaforandringer og fortsætte med at forsvare vores demokratier og værdier. Med disse prioriteter for øje foreslår vi et begrænset antal nøgleinitiativer. Derudover er implementering og hurtig gennemførelse af allerede fremlagte store forslag afgørende for det kommende år. For at tackle energisikkerhed og priser samt dekarbonisering vil vi udforme rammerne for energipolitikken efter 2030. Den vil blive gjort enklere og mere effektiv, samtidig med at Europa fastholdes på rette spor for at nå sine dekarboniseringsmål for 2040. Vores konkurrenceevne er afhængig af en blomstrende indre marked, der lever op til løftet om ét Europa. [15.46.23] 99424 [EN] En handlingsplan for det indre marked inden udgangen af næste år forbliver afgørende. Derfor vil vi foreslå målrettede yderligere initiativer som et forslag til at forebygge barrierer i det indre marked. Vi vil også tackle uberettigede territoriale forsyningsbegrænsninger for at undgå, at leverandører fragmenterer det indre marked, begrænser forbrugernes valg og forårsager betydelige pris forskelle. For projekter af strategisk interesse for EU, for at tiltrække yderligere investeringer, vil vi foreslå yderligere foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocesserne. Vores virksomheder skal stilles i en position, hvor de kan trives i en økonomi, der omformes af den digitale transformation og udviklingen inden for kunstig intelligens. Kære medlemmer, når vi taler om konkurrenceevne, taler vi om jobs, mennesker og levebrød. Da næste år markerer 10-årsdagen for Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, vil vi fremlægge vigtige initiativer under vores sociale prioritet. For at bidrage til at sikre høj kvalitet i grænseoverskridende uddannelse i EU og styrke kompetencer og innovation vil vi foreslå de Europæiske Universitetsalliancer 2. 0. Plejen af ældre befolkninger stiger. Vi skal fremme overkommelig, kvalitetspleje, reducere personalemangel og forbedre karrieremuligheder for plejepersonale. Det bliver fokus for Plejeaftalen. Vores strategi om retten til at blive. Vi vil identificere de nødvendige foranstaltninger for regioner og mennesker til at trives og lykkes med at imødegå de udfordringer, der skyldes økonomisk tilbagegang og befolkningsnedgang. Den ødelæggende virkning af sommerens skovbrande mærkes stadig. Efterfølgende hedebølger har haft chokerende konsekvenser, herunder tab i landbrugsproduktionen. På denne baggrund vil vores europæiske vandinitiativ hjælpe med at forvalte livsvigtige vandressourcer bedre for borgerne, vores fødevaresikkerhed og vores industrier. Ud over at tilpasse os klimaforandringer skal vi fortsætte med at beskytte vores miljø. Gennemgangen af direktivet om naturbeskyttelse vil give os mulighed for at vurdere, hvor der er behov for ændringer i den juridiske ramme, hvoraf dele stammer fra begyndelsen af 90'erne. Grundlaget for at tackle dagens udfordringer på europæisk niveau er en blomstrende og modstandsdygtig demokrati. [15.49.05] 99424 [EN] Ondsindede aktører udøver pres på vores demokratiske system. Desinformation og informationsmanipulation spreder sig hurtigt, drevet af kunstig intelligens. Derfor vil vi intensivere vores arbejde med det Europæiske Demokrati Skjold. Vi vil også tage fat på de øgede trusler: angreb og vold mod politiske kandidater og valgte repræsentanter med initiativet om sikkerhed i politikken. Det er af yderste vigtighed, at vi retter lovgivningsarbejdet mod vores absolutte nøgleprioriteter. Derfor foreslår vi et målrettet tillæg med prioriterede kommende forslag, der bygger på Ét Europa, ét marked og den fælles erklæring fra 2026. Derudover vil det være afgørende at gøre fremskridt med den flerårige finansielle ramme så hurtigt som muligt. Vi skal sikre en problemfri kontinuitet i finansieringen fra starten af 2028. Vi har gennemgået alle forslag på bordet og opført de forslag, som vi agter at trække tilbage. Kommissionen vil nøje lytte til medlovgivernes synspunkter, inden den træffer en endelig beslutning. Sidst, i forbindelse med vores fortsatte bestræbelser på at foretage et regulatorisk dybrens, foreslår vi også at ophæve 14 retsakter. Kære medlemmer, jeg vil stoppe her og ser frem til debatten. Tak, fru formand. [15.50.36] Jeroen Lenaers (PPE) [DE] Mange tak, kommissær. Nu kalder jeg på hr. Lehners fra EPP-Gruppen. [15.50.50] Jeroen Lenaers (PPE) [EN] Ja, tak, tak, tak, tak, kære formand. Kære kommissær, på vegne af EPP-gruppen byder jeg Kommissionens arbejdsprogram for 2027 velkommen. Og dette program er et meget vigtigt ét med hensyn til tidsmæssig placering. Mange af de forslag, der præsenteres i 2027, vil forme vores lovgivningsmæssige dagsorden helt frem til valgene i 2029. Vi har et ansvar for at levere, og det er et godt begyndelsespunkt. Fordi Kommissionen sender det rigtige signal, handler god europæisk politik ikke blot om at producere mere lovgivning. Det handler også om at gennemføre de regler, vi allerede har, forenkle eller trække dem tilbage, hvor det er nødvendigt, og sikre, at de rent faktisk fungerer i praksis. Folk derhjemme interesserer sig ikke for, hvor mange direktiver eller forordninger vi vedtager. De bekymrer sig om, hvad vi gør her, har en indvirkning på deres hverdag, om de vil føle, at tingene ændrer sig til det bedre. Og i den forbindelse vil jeg gerne fremhæve fire vigtige initiativer. For det første gennemgangen af Habitatdirektivet Natura 2000. Vi skal naturligvis beskytte naturen, men på samme tid skal vi sikre, at vores lovgivning er anvendelig, proportional og giver retssikkerhed. Og vi skal opdatere den i forhold til nutidens udfordringer. For det andet, når det gælder tilladelser. Overalt i Europa møder væsentlige investeringer i boliger, infrastruktur, energi og industri lange procedurer. Fjernelse af unødvendige forsinkelser må være vores prioritet. For det tredje, om boligforenklingspakken. Billige boliger er en stor bekymring for mange af os borgere, herunder de fleste af vores unge mennesker. Og Europa bør hjælpe med at fjerne hindringer for at bygge nye boliger i stedet for at tilføje bureaukrati. Og for det fjerde, energiforenklingspakken. Både overkommelig og pålidelig energi er afgørende, ikke blot for husstande, men også for industrien og Europas konkurrenceevne. Vores regler skal støtte investeringer og energisikkerhed. Kære kolleger, den egentlige prøvesten på dette arbejdsprogram vil ikke være, hvor mange lovgivningsmæssige sager vi får gennemført inden 2029. Den egentlige prøvesten bliver, om europæerne vil se en forskel, om familierne kan [15.53.11] Jeroen Lenaers (PPE) [EN] billige boliger, virksomheder kan investere i energibæredygtighed, forbliver overkommelige, og at vores regler fungerer i praksis. Og det er sådan, vi vil måle succesen med dette program. Tak. [15.53.24] Iratxe García Pérez (S&D) [DE] Tak. For S&D-gruppen vil formanden Cathia Perth nu tale. [15.53.33] Iratxe García Pérez (S&D) [ES] Tak, tak, fru Madam President. Debatten i dag skal indledes med ét spørgsmål, og det er dette: Hvem arbejder Europa-Kommissionen for? Medens der her præsenteres programmer, kræver europæiske borgere ude i samfundet muligheden for at betale husleje og få pengene til at række til; at leve uden frygt og at have rettigheder. Og alligevel forekommer denne arbejdsprogram at være skrevet ud fra en anden virkelighed. Fanget i boblen af forsimpling og deregulering. Meget snak om konkurrenceevne, og meget få svar til dem, der ikke længere kan vente. Har vi virkelig ikke forstået budskabet på gaderne? Dem med tusinder og atter tusinder af unge mennesker, ældre mennesker, studerende, fagforeningsfolk, lærere, der tager på gaden for at leve, for at kræve at leve med værdighed? I øvrigt ville jeg gerne sende en hilsen herfra med en absolut respekt for fagforeningsarbejdet, for det arbejde, som fagforeningerne har udført i opbygningen af Europa. Tænk på boliger. Boliger. Et hus skal være et hjem, ikke en forretning for spekulanter. Vi skal begrænse spekulative køb, straffe tomme ejendomme i områder med højt tryk og kontrollere misbrug af lejepriser. Og vi skal forbyde udsættelser af sårbare mennesker; intet barn, ingen ældre person bør ende på gaden. Tænk på regningerne. Hvordan kan Kommissionen ignorere sammenhængen mellem Trumps og Netanyahus krige og stigningen i energipriserne? Lad os vedtage en europæisk social obligation finansieret af en skat på de store energiselskabers overdrevne overskud for at lette byrden af el- og varmeregningerne for borgerne. Dem, der profiterer af krige, skal bidrage til at beskytte dem, der betaler prisen. I lyset af klimabenægtelse er det på tide at vedtage bindende tilpasningsplaner med mål. og reel finansiering og en europæisk klimaforsikringsalliance til at beskytte borgerne mod de stadigt mere dødelige risici ved klimaforandringer. Og Unionens næste budget skal leve op til udfordringerne i den tid, vi lever i. [15.56.20] Iratxe García Pérez (S&D) [ES] Vi har brug for egne midler og fair beskatning. Kvinders rettigheder og grundlæggende friheder kræver også love, ikke blot erklæringer. Den europæiske lov om »kun ja betyder ja« ved voldtægtsforbrydelser er presserende, ligesom forbuddet mod konversionsterapier. Over en million borgere har krævet handling. Hvad venter Kommissionen på? Borgerne demonstrerer ikke for at bede os om flere anbefalinger. De demonstrerer for at kræve forandring. Det europæiske projekt vil kun overleve med forpligtelser. Det spørgsmål, jeg stillede i begyndelsen, er fortsat ubesvaret: hvem arbejder den Europæiske Kommission for? Svaret er klart: den arbejder for dem, der lever og arbejder i Europa. Og det kræver mindre deregulering og mere retfærdighed. Mennesker først. Mange tak. [15.57.15] Harald Vilimsky (PfE) [DE] Tak. Kollega Wilimski vil nu tale på vegne af ECR-gruppen. [15.57.19] Harald Vilimsky (PfE) [DE] Tak, hr. formand. De kan ikke tro på jeres egne øjne, og De kan ikke tro på jeres egne ører. På et af de vanskeligste tidspunkter for kontinentet præsenterer Kommissionen sit program for næste år. Og formanden for Kommissionen finder end ikke det rimeligt at dukke op her og nu. Og uanset årsagen til, at hun ikke er her, skal debatten udskydes. Og hun skal stå til ansvar over for dette Hus på en demokratisk og parlamentarisk måde, først og fremmest. For det andet: Hvis I i denne regeringsaftale og Kommissionens aktivitetsprogram alvorligt inddrager idéen om, at europæere skal tilpasse sig de skiftende befolkningsforhold i Europa, så er det den næste monumentale dårskab, som I er ansvarlige for. Siden 2015 har I ladet millioner af mennesker fra Arabien og Afrika komme ind på dette kontinent. Firs procent af dem har slet ingen lovlig opholdstatus. Og nu skal vi tilpasse os dem. Jeg fastholder, at selv dem, der er kommet hertil lovligt, skal tilpasse sig os, ikke omvendt – vi behøver ikke at tilpasse os dem. Punkt ét. Punkt to: Grønne aftalen, som I nu ønsker at skubbe endnu længere frem. Nej, det er den forkerte vej. Ser I ikke, at hele den europæiske bilindustri er på vej ned ad bakke, hvilket betyder, at folk har stadig færre penge til rådighed? Familier kan ikke længere klare sig og have råd til et anstændigt liv? Det er den forkerte vej. I insisterer på den. Det er min konklusion. Jeg troede ikke, at Juncker-kommissionen med chokoladen kunne blive værre. Den, der kommer til at gå over i historien som Ischgl-kommissionen. De kommer til at gå over i historien som Titanic-kommissionen. Skam over Dem og skam over denne politik. [15.59.01] Speaker 1 [DE] Tak. Gruppen ECR vil nu blive repræsenteret af sin formand, fru Caccini. [15.59.12] Nicola Procaccini (ECR) [IT] Tak, tak, hr. formand. Kommissærer, kolleger. Jeg må indrømme, at da jeg læste Kommissionens arbejdsprogram for 2027, følte jeg en vis tilfredshed: konkurrenceevne, energiuafhængighed, sikkerhed, forenkling og forsvaret af vores industrier. Det er præcis de ord, som vi konservative har gentaget i årevis. Vi sagde det jo, men vi blev beskyldt for at være antieuropæere, suveræne eller miljøfjender. I dag er de samme ord blevet prioriteringer for Europa-Kommissionen. Velkommen til virkeligheden, kunne jeg sige, bedre sent end aldrig. Men der er et problem, for at ændre ord er nemt. At ændre politik er meget sværere. I kan hverken henvise til konkurrenceevne eller love om billig energi og samtidig forsvare ETS-systemet ved at udvide det til også at omfatte privat transport og boliger. I kan ikke erklære en revolution i forenkling og derefter fortsætte med at producere regler, direktiver, forpligtelser og forbud. Vicepræsident Šefčovič, det er ikke nok at bremse op, inden vi styrter ud over afgrunden. Vi skal også ændre retning. Og alligevel vil jeg gerne anerkende nogle opmuntrende signaler: revisionen af visse miljødirektiver, en større opmærksomhed på teknologisk neutralitet, styrkelse af de ydre grænser, effektiviteten af repatrieringer og anerkendelse af retten til at blive i eget territorium, samt beskyttelse af lokale samfund mod affolkning. Det er alle kampe, som vi konservative har ført i lang tid. Og hvis Kommissionen i dag begynder at anerkende nogle af vores argumenter, kan vi ikke andet end være glade. Men vi vil være meget krævende, når vi skal vurdere resultaterne. For Europa har ikke brug for en Grøn Aftale med et andet navn. Det har brug for en anden politik. Det har ikke brug for nye europæiske skatter, men lavere omkostninger for familier og virksomheder. Det har ikke brug for mere centralisme, men mere frihed. Vi ønsker en stærk Europa, men Europas styrke måles ikke ud fra antallet og magten af dens reguleringer. [16.01.39] Nicola Procaccini (ECR) [IT] Den måles ud fra velstanden hos sine borgere, sikkerheden ved sine grænser og friheden hos sine nationer. [16.01.53] Billy Kelleher (Renew) [DE] Den næste taler er hr. Kellerer fra Renew-gruppen. [16.01.58] Billy Kelleher (Renew) [EN] Renew Europe har været aktivt engageret i samarbejdet med Kommissionen om at udvikle arbejdsprogrammet for 2027, og vi er glade for at se mange af vores prioriteter inkluderet i programmet. Jeg ved, at mine kolleger senere vil uddybe dette i debatten. I behøver ikke at bekymre jer om, at Renew Europe ikke vil være en pålidelig partner i gennemførelsen af arbejdsprogrammet. Selvom vi ikke nødvendigvis er enige i alle detaljer, har vi vores egne særskilte prioriteter. Generelt mener vi dog, at retningen er positiv, og vi støtter det. Vicepræsident, det grundlæggende spørgsmål, som skal stilles og besvares i de næste to og et halvt år af dette valgperiode, er: hvem kan man stole på til at gennemføre arbejdsprogrammet? Hvem vil modstå fristelsen til at lave snavsede sidehandler med dem, der måtte ønske at underminere Kommissionens prioriteter? Arbejdsprogrammet skal komme borgerne, erhvervslivet og folk til gode, og implementeringen af Draghis plan er en kritisk vigtig del af det. Billigere boliger, billigere energi, dybere indre marked og gennemførelsen af opsparings- og investeringsunionen. Og beskyttelsen af vores miljø. De pro-europæiske politiske grupper i dette Hus har en pligt og forpligtelse til at arbejde sammen for at sikre, at de næste to og et halvt år bliver positive for vores borgere. [16.03.11] Terry Reintke (Verts/ALE) [DE] Tak. Gruppen De Grønne/EFA er nu repræsenteret af sin formand, Thierry Reinke. [16.03.16] Terry Reintke (Verts/ALE) [EN] Kollegaer, lad mig være tydelig. Jeg har stemt for Kommissionens formand. Jeg har stemt for Kommissionen, og jeg har forsvaret denne Kommission, selv for mange meget kontroversielle beslutninger, der er blevet truffet. Men selv mit tålmodighed har en grænse. Og jeg må sige, at det faktum, at Kommissionen overvejer at inddrage i dette kommissions arbejdsprogram absolut kritisk naturbeskyttelseslovgivning, er et skridt for langt for mig. For dette er et område, hvor Den Europæiske Union i årtier har været med til at gøre livet bedre for hundredvis af millioner europæiske borgere. Dette er ikke noget, der bare er rart at have. Dette handler ikke om flotte grønne parker. Det handler om sundheden og trivslen hos vores borgere. Og især i lyset af klimanødsituationen, hvor naturen er vores vigtigste allierede i at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Og hvis I har brug for eksempler, så inviterer jeg jer til at komme til min hjemregion. Jeg voksede op tæt på floden Amschel. Amschel var engang en af de mest beskidte, mest stinkende og mest forurenede floder i hele Europa. Og det var først takket være EU-regulering, at denne flod og dens flodleje blev renoveret. Den blev genoprettet til sin naturlige tilstand. Og nu er det en fornøjelse at gå til denne flod. For 2,2 millioner borgere har dette direkte påvirket deres sundhed og trivsel. Derfor er det for mig at sætte dette og så mange andre eksempler på spil et skridt for vidt. Så som De Grønne vil vi gøre alt for at stoppe det her. Bring ikke sundheden, trivslen og naturen, som vores borgere så akut har brug for, i fare. [16.04.58] Speaker 1 [DE] Tak. Dernæst taler Gruppen Venstre’s formand, Aubry. [16.05.10] Manon Aubry (The Left) [FR] Kære kolleger, den sociale nødsituation bliver værre. I Frankrig, Belgien, Italien, Portugal og Spanien foregår der hver uge historiske mobiliseringer mod de høje leveomkostninger. Priserne stiger, lønningerne står stille, og mange kan ikke længere brødføde sig selv eller leve anstændigt. Og som reaktion på denne nødsituation, hvad foreslår Europa-Kommissionen så? Et arbejdsprogram, der er totalt ude af kontakt med virkeligheden. Vicepræsident, hvis vi ville lave et bingospil over de værste mulige tiltag i denne situation, er jeg sikker på, at jeres Kommission ville have vundet med klar margin. Til at tackle den sociale nødsituation – intet. Til gengæld nye omfattende dereguleringsforslag, en række gaver til de største selskaber og lobbyister, selv om det betyder, at al den sociale og miljømæssige fremgang de senere år ofres. Hvad angår skatterne, mens de rigeste aldrig har været rigere, er de få tekster, der antydede en mere retfærdig skattemodel, simpelthen forsvundet fra programmet. Hvad angår boligkrisen, er det eneste tekst, I har, rettet mod miljøstandarder, som om problemet kom herfra og ikke fra spekulation med ejendomme og eksploderende huslejer. Måske havde vi forventet en vis fremgang på klimafronten efter en brændende sommer. Nej, heller ikke her – en revision af loven om naturbeskyttelse for yderligere at svække den. Med hensyn til handel, på et tidspunkt, hvor der foregår en genindustrialisering, hr. næstformand, må jeg sige, at dette er Deres ekspertiseområde: fritstående handelsaftaler efter hinanden, som vil lamme vores producenter. Med hensyn til grundlæggende rettigheder, rettighederne for LGBTI-personer, eller endda inklusionen af begrebet samtykke i definitionen af voldtægt – ikke et ord. Som om grundlæggende rettigheder ikke systematisk bliver angrebet af den yderste højrefløj i dette lokale og dagligt inden for Den Europæiske Union. Hvad angår de tusinder af mennesker, der hvert år drukner ved Europas grænser, reagerer De ved at styrke [16.06.59] Manon Aubry (The Left) [FR] Frontex, som trods alt er ansvarlig for ulovlige tilbageførsler og krænkelser af menneskerettighederne. Jeg nævner slet ikke Palæstina, et ord De ikke engang ytrer, selvom Den Europæiske Union fortsat er medskyldig gennem sit associeringsforlig og på trods af, at mere end en million mennesker stadig opfordrer Dem til at handle, eftersom de har underskrevet et europæisk borgerinitiativ i den anledning. Således har De det. Højrefløjen og yderste højre deler sejren. Vores gruppe Venstre ser imidlertid kun spejlingen af en institution, der prioriterer interesserne for en håndfuld privilegerede individer frem for det almene bedste. I modsætning til vores kolleger lader vi os imidlertid ikke narre, og De vil finde os i Deres vej, mens vi fortsat forsvarer de mangees interesser. [16.07.44] Speaker 1 [DE] Tak. Og nu vil ESN-Gruppen have ordet. Gruppen formand, hr. Aust, skal tale. [16.07.52] René Aust (ESN) [DE] Europa har brug for et alternativ, for dette Kommissionens arbejdsprogram vil ikke være i stand til at løse Europas problemer – hverken på migrationsområdet, økonomiområdet eller energiforbrugsområdet. Vi har allerede set alt dette de seneste år. Hvad der er brug for på migrationsområdet? Alt det, der er blevet gjort, er utilstrækkeligt. Vi ser det i optøjerne i Paris, Milano eller Bruxelles. Og vi ser den nuværende situation i dag på De Kanariske Øer. Der er fortsat en stor bølge af illegal masseindvandring til hele Europa. Det er derfor, vores løsninger er klare: for eksempel skal vi legalisere tilbagesendelser; EU’s ydre grænser skal endelig beskyttes effektivt og reelt. Derudover skal de, der allerede er kommet ind på vores kontinent ulovligt og lever her, sendes tilbage. Det er derfor, vi har brug for remigration i hele Europa. For det andet: en ende på klimatisk ideologi. En ende på Grønne Giv. Det, der er brug for, er overkommelige energipriser. Især når vi ser fremad – kunstig intelligens. Europa er igen i fare for at falde i nye afhængigheder her. Kig på resten af verden, kig på USA, hvor fremtiden i øjeblikket bliver opfundet, kig på Kina, hvor fremtiden bliver bygget, mens vi her i Europa blot administrerer fortiden. For det tredje: det, der er brug for, er overkommelige boliger. Og her kommer de to emner sammen. Først skal vi sikre, gennem overkommelige energipriser og mindre bureaukrati, at byggeriet bliver billigere, så der er tilstrækkeligt med boliger til vores familier. For det andet skal vi sikre, gennem remigration, at færre lejligheder er efterspurgte, så lejerne kan falde som følge heraf. Med andre ord: det, vi har brug for, er et alternativt program til det, som Kommissionen præsenterer for os. Det, der er brug for, er et alternativ for Europa. Og det kan I finde i alle europæiske lande. Det er derfor, I bør stemme på de patriotiske partier. [16.10.01] Speaker 2 [DE] Mange tak i sandhed. [16.10.05] Speaker 1 [DE] Dermed afsluttes runden med gruppens formænd. [16.10.08] Speaker 1 [EN] Jeg vil blive mere stram med tiden nu. Som I ved, [16.10.11] Dolors Montserrat (PPE) [DE] og nu får min kollega fru Montserrat ordet. [16.10.17] Dolors Montserrat (PPE) [ES] Tak, mange tak, fru Formand. Kommissær, vi bifalder, at genindustrialisering, autonomi og konkurrenceevne er i centrum for Kommissionens arbejdsprogram for at skabe kvalitetsjob. Men hvis vi ønsker en konkurrenceevne Europa, er vi nødt til at færdiggøre det indre marked én gang for alle og nu. Og hvis vi ønsker en Europa, hvor unge mennesker kan bygge deres fremtid, er vi nødt til at garantere dem bolig. Og det betyder at bygge mere, at frigøre land, at fjerne forhindringer og at sætte en stopper for interventionisme og kommunistiske tiltag. Privat ejendom er hellig; det er opsparingen af en families hele liv, anstrengelsen, sveden af et helt liv. Privat ejendom tilhører borgerne, ikke staten. Og ingen populistisk regering, som Sánchez’s, vil ekspropriere den fra os. Til sidst, hvis vi ønsker en sikker Europa, har vi brug for større fasthed og regeringer, der overholder Returdirektivet. Hvis én fejler, fejler vi alle. I går var det Ceuta, og i dag er det igen De Kanariske Øer med over 7.000 irregulære migranter på en uge og uskyldige dødsfald i Atlanterhavet. Uacceptabelt, hr. Sánchez, at De fortsat ikke gennemfører migrationspagten. Men, hr. kommissær, tillad mig at fremhæve et spørgsmål af vital betydning. Vi kræver streng kontrol fra Kommissionen med hvert eneste euro fra Next Generation-midlerne til infrastruktur. Korruption dræber. Vi har set det i Adamuz og Urda; vi ønsker ingen flere jernbanetragedier. Vi ønsker at vide, hvordan vores europæiske penge er blevet brugt, hr. Sánchez. Vi kræver respekt for ofrene og sikkerhed for vores borgere. Og til sidst ønsker vi at forblive en fiskerination. Og reformerne af den fælles fiskeripolitik kan ikke udelades af dette program. Mange tak. [16.12.05] Speaker 1 [ES] Kære kollega, må jeg få et blåt kort? [16.12.08] Camilla Laureti (S&D) [DE] Nej. Vores næste taler er kollegaen Lauretti. [16.12.17] Camilla Laureti (S&D) [EN] Lad os sætte mennesker først. [16.12.19] Camilla Laureti (S&D) [IT] Det her finder vi ikke i Kommissionens arbejdsprogram. Tusindvis af mennesker går på gaden i europæiske byer på grund af stigende inflation, leveomkostningerne når et usigeligt niveau, og millioner af europæere kæmper for at få adgang til anstændigt bolig. Og økonomiske uligheder fortsætter med at vokse i stedet for at falde. Otteogtredive procent af europæerne skærer ned på udgifterne til mad og sundhedsydelser, mens 60 % reducerer deres købekraft på grund af høje energiomkostninger. Vi skal reagere på disse tal, men først og fremmest på disse borgere, mænd og kvinder. Konkurrenceevne er fint, men ikke hvis det sker på bekostning af en stor del af befolkningen. Og forenkling er fint, men kun hvis det sikrer miljømæssige og sociale ambitioner; ikke hvis det fortsat koncentrerer magten i hænderne på få på bekostning af mange menneskers velbefindende. [16.13.26] Speaker 1 [EN] Kære kollega, accepterer De den blå kort fra kollega Mulacic? [16.13.30] Speaker 5 [EN] Nej. [16.13.30] Speaker 1 [DE] Godt. Nu giver jeg ordet til min kollega, fru Štálová. [16.13.41] Klara Dostalova (PfE) [EN] Mikrofonen, tak. [16.13.41] Klara Dostalova (PfE) [CS] En ambitiøs arbejdsplan for 2027. Og jeg vil gerne stille kommissæren ét spørgsmål fra dette arbejdsprogram, som er meget direkte og handler om boligpolitik. Hvornår begynder vi endelig at fjerne de problemer, som EU-lovgivningen selv har været med til at skabe, og dermed klassificerer boliger som utilgængelige? Europæerne har ikke brug for flere strategier for billige boliger. Europæerne har brug for rigtige boliger. De har brug for et hjem. Og det skabes ikke på Bruxelles’ kontorer; det skabes på byggepladserne. Mens Kommissionen lover forenkling, kommer den med en venstreorienteret ’Lov om billige boliger’, i stedet for at fjerne hindringer åbner den for regulering af korttidsudlejning og blander sig i ejendomsretten. Vi kan ikke gøre ejendomsbesiddere til syndebukke for boligkrisen, og vi kan ikke gøre yderligere regulering til en løsning. Den egentlige prøvesten for dette arbejdsprogram bliver derfor Boligforenklingspakken, hvor vi ønsker at se konkret fjernelse af unødvendig bureaukrati, en gennemgang af overdrevent stramme krav og forenkling af regler, der driver byggeomkostningerne i vejret. Det gælder også regler inden for energi, miljø og med respekt for medlemsstaternes kompetencer. Tak. [16.14.59] Speaker 1 [DE] Tak. Derefter giver jeg ordet videre til min kollega, fru Schidlow. [16.15.09] Beata Szydło (ECR) [PL] Tak, tak, fru. Fru formand. Fru kommissær, damer og herrer. Kommissionens arbejdsprogram for 2027 garanterer ikke en løsning på nogen af de problemer, der i øjeblikket fører til gentagne kriser i Den Europæiske Union. De samme retninger skal fortsætte. Selvfølgelig er hovedspørgsmålet her migrationspolitikken. Når jeg hører mine kollegers taler her i salen, kunne man næsten sige, at alle kritiserer og er utilfredse med denne plan. Spørgsmålet er allerede blevet rejst her: Hvem arbejder Kommissionen egentlig for? Eller måske bør vi spørge, om Kommissionen overhovedet er nødvendig? Burde vi ikke endelig sige stop til den fortsatte tilegnelse af nye kompetencer og inddragelse af yderligere områder, som Kommissionen ønsker at bringe under sin kontrol, selvom det tydeligvis ikke fører til noget godt, da vi – som jeg tidligere har nævnt – ikke kan se nogen løsning på disse problemer. Af denne grund mener jeg, at Kommissionens arbejdsprogram er utilstrækkeligt og ikke garanterer udvikling eller en vej ud af kriserne i Den Europæiske Union. Mange tak. [16.16.26] Ľubica Karvašová (Renew) [DE] Tak. Den næste taler er min kollega, fru Kavašová. [16.16.33] Ľubica Karvašová (Renew) [SK] Jeg vil gerne takke Europa-Kommissionen og særligt næstformanden, hr. Fico, for initiativet til strategien om retten til at blive – retten til at blive boende. Det er vigtigt, at vores borgere ikke bliver tvunget til at forlade deres hjem af nød og nødvendighed. Simpelthen fordi de ikke har tilstrækkelige muligheder, fordi de mangler kvalitetsservice, eller fordi de ikke har nogen fremtidsudsigter. Men én ting er afgørende: Denne strategi må ikke blot blive stående på en hylde med gode idéer. Derfor har vi brug for konkrete foranstaltninger og først og fremmest penge. Og det er netop disse penge, vi diskuterer nu i Europa-Parlamentet. Vi taler også om de fremtidige EU-fonde, hvis vilkår vi for tiden forhandler om. Og derfor har jeg et meget klart budskab til lederne af EU’s medlemsstater. Vi har brug for en aftale om EU’s budget inden udgangen af dette år. Netop fordi det handler om vores borgere, vores virksomheder og vores regioner. I Europa-Parlamentet er vi klar og parat til også at støtte Ukraine. Tak. [16.17.39] Speaker 1 [EN] Kære kollega, accepterer De den blå kort fra kollega Žonta? [16.17.45] Speaker 4 [EN] Ja. [16.17.45] Speaker 1 [EN] Okay. [16.17.47] Bogdan Rzońca (ECR) [EN] 156, tak. [16.17.49] Bogdan Rzońca (ECR) [EN] Et øjeblik, du skal tænde for mikrofonen. Ja, nu. [16.17.54] Bogdan Rzońca (ECR) [PL] Jeg lyttede omhyggeligt til Deres tale såvel som til de foregående taler. De kommer fra en meget indflydelsesrig liberal gruppe. Nogen nævnte, at der tidligere var en beskidt flod, og nu er der en ren flod dér. I min region, i Polen, har vi et problem med, at floder tørrer ud. Store vandreservoirer er tømt. Og mit spørgsmål til Dem: givet at eksperterne direkte konstaterer, at næste år vil blive meget vanskeligt med hensyn til vandressourcer i Den Europæiske Union, vil De støtte idéen om hurtigt at skaffe midler til at tilbageholde vand i de regioner, hvor der er landmænd, frugtavlere og dem, der lever af vand? [16.18.38] Ľubica Karvašová (Renew) [SK] Mange tak. Dette er et af de eksempler på, hvad vi alle står overfor i vores regioner. I øjeblikket har den østlige region i Slovakiet, en del af den østlige region i Gemer, Rimavská Sobota, erklæret en nødsituation på grund af mangel på drikkevand. Midt i efteråret, hvor vi forventer regn, og årsagen? En lang periode med tørke. Så det er virkelig en udfordring, som vi står overfor i alle europæiske lande. Og det er præcis derfor, at vi har brug for, at europæiske ledere sætter deres egoer til side og begynder at fokusere på deres borgere og deres borgeres behov, herunder spørgsmålet om adgang til drikkevand. Tak. [16.19.24] Speaker 1 [DE] Tak. Derefter har vi en tale fra vores kollega, fru Tusza. [16.19.36] Marie Toussaint (Verts/ALE) [FR] Herr kommissær, at smide Fugle- og Habitatdirektiverne til ulvene midt i den sjette masseudryddelse er en historisk fejltagelse. Disse direktiver er vores vådområder, vores skove, vores kyster, vores beskyttelse mod tørke og oversvømmelser. De ønsker at udslette ét slag 40 års beskyttelse af levende væsener, selv hr. Macron og fru von der Leyen fortæller Dem, at det ikke er seriøst. I sidste ende er Deres program for det kommende mandat på afveje: hedeplaner på den ene side, klimaderegulering på den anden, De hælder blot benzin på bålet og gør intet ved de evige forurenende stoffer, PFAS, som er overalt. I vores blod, vores kroppe, vores vand, vores modermælk – de skal forbydes, begyndende med at beskytte arbejdstagerne. Herr kommissær, overalt i Europa mobiliserer borgerne sig mod de høje leveomkostninger, mod sparepolitik, for de unge mennesker. Men Dem fodrer De en bekymrende besættelse af lobbyister. For bankerne – én omnibuslov. For agrokemikalier – én omnibuslov. For lejere – bulldozere. Herr kommissær, det er ikke ved at give spekulantvirksomhed frit løb, at vi sikrer et værdigt liv for hver eneste af os på vores kontinent. [16.20.44] Speaker 1 [FR] Kære kolleger, accepterer I et blåt kort fra kollega Mulacic? [16.20.51] Speaker 1 [EN] ECR. [16.20.53] Speaker 1 [DE] Meget veligt. Tak. Derefter vil vi høre vores kollega, fru Zacharia. [16.21.03] Maria Zacharia (NI) [EL] Nu er det nok med en Europa, der altid finder løsninger for bankfolk, industriledere og skibsredere, men konstant kræver tålmodighed fra sine folk. Arbejdere kan ikke klare sig, unge mennesker kan ikke finde en bolig, familier mister deres hjem til fonde. Og hvad er jeres svar? Konkurrenceevne og endnu mere markedslettelse. I Kommissionens program for 2027 trækker I forslaget om en fælles europæisk indskydergaranti tilbage, men forbereder et nyt konkurrenceevnepakke for banker. I vil endda gå ind og regulere borgernes liv. I trækker direktivet om kontrol af virksomheders miljøpåstande tilbage, men genovervejer direktiverne om fugle, levesteder og Natura 2000-områder. I skubber på EU Inc., det 28. selskabsregime, hvor alle arbejdere vil blive betalt med bulgarske lønninger, og en række andre tiltag for militariseringen af Europa. Profitter kan ikke beskyttes ved lov, mens folk står tilbage med løfter. Jeres program er uacceptabelt. [16.22.07] Speaker 2 [EL] Tak. [16.22.08] Speaker 1 [EN] Kære kollega, kollega Zacharia, accepterer De den blå kort fra kollega Oliveira? Fra venstre, ja. 136. [16.22.27] João Oliveira (The Left) [PT] Tak, tak, hr. formand. Fru Zacharia, mit spørgsmål er: Hvordan kan vi acceptere den fuldstændige ligegyldighed over for den sociale situation, som mennesker står overfor? Kommissionens arbejdsprogram indeholder ingen idéer til at tackle de stigende leveomkostninger, de vanskeligheder, som mennesker står overfor med at dække basale behov på grund af stigningen i brændstofpriser, fødevarepriser og priser på nødvendige varer — hvordan kan vi støtte et sådant arbejdsprogram, som Kommissionen præsenterer her, når det er totalt ude af trit med de behov og realiteter, som mennesker overalt i Den Europæiske Union står overfor? [16.23.09] Maria Zacharia (NI) [EL] Mange tak for spørgsmålet. Det er virkelig forbavsende, hvordan dette program anses for at være noget, som borgere over hele Europa vil kunne acceptere og se bedre tider i deres eget liv. Det, der virkelig bekymrer Kommissionen, og som tydeligt fremgår af dette program, er, hvordan det vil udhule folks formuer, og hvordan dem, der allerede har masser af penge, vil opleve endnu større gevinster. Det er sagen i sin kerne. For i sidste ende er det lobbyisterne, der bestemmer her. Tak. [16.23.49] Tomas Tobé (PPE) [DE] Tak. Den næste taler er min kollega Tobi. [16.23.55] Tomas Tobé (PPE) [EN] Herr formand, kolleger, vi er nu på vej ind i det tredje år af dette mandat. Tiden flyver. Men vi har også gennemført en masse reformer for at få bedre sikkerhed og større konkurrenceevne, naturligvis med det mål at skabe en mere velstående Europa. Men vi skal naturligvis gøre mere. For det første skal vi styrke Europol og udvikle et moderne strafferetligt instrument til bedre at bekæmpe narkorelateret kriminalitet. Vi skal gå efter pengene og forretningsmodellerne bag de kriminelle netværk. For det andet skal vi gøre mere for at beskytte vores børn. Gruppen EPP fastholder vores krav om en fælles lovgivning på europæisk niveau til effektivt at bekæmpe cybermobning. Og for det tredje skal vi gøre mere for at genvinde kontrollen med migrationen. Vi skal tage fat på brugen af migration som våben, som vi så det i Ceuta. Det er et større spørgsmål end manglen på respons fra den centristiske regering. Europa skal levere en EPP. Det vil vi gøre. Tak. [16.25.09] Speaker 1 [EN] Kære kollega Tobi, der er et blåt kort. Fra kollega Wiśniewska. Monsieur Tobi, der er et blåt kort. Fra fru Wiśniewska. Ja? Okay. Punkt 361, tak. [16.25.31] Jadwiga Wiśniewska (ECR) [PL] Mange tak for, at du tager spørgsmålet. Jeg er enig i de fleste af de punkter, som herren har rejst. Især dem, der vedrører styrkelsen af Europol og reduktionen af ukontrolleret migration. Det er presserende og nødvendige emner. Men jeg ville gerne spørge dig, i lyset af de høje leveomkostninger og høje energipriser, om du ikke mener, at de foreslåede ændringer af systemet til handel med emissioner er for beskedne til at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske økonomi og dermed sænke leveomkostningerne? Tak. [16.26.14] Tomas Tobé (PPE) [EN] Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak. Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak. Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak. Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak. Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak. Tak, tak, tak, tak, tak [16.27.06] Speaker 1 [EN] Tak. Næste taler [16.27.08] Kristian Vigenin (S&D) [DE] er min kollega Wigenin. [16.27.17] Kristian Vigenin (S&D) [DE] Mange tak, fru formand. Kommissær, kære kolleger. Vi lever i en verden, hvor international lovgivning i stigende grad stilles spørgsmålstegn ved. Konflikter eskalere, og økonomiske afhængigheder bliver brugt som et politisk våben. Kommissionen har ret i at tale om strategisk autonomi. Men det gælder ikke kun forsvaret og konkurrenceevnen. Det omfatter også Europas krav om at fungere som en uafhængig geopolitisk magt. Det er her, vi møder den store modsigelse mellem ord og handlinger. I dag bliver vi vist mindre og mindre respekt. Vores rolle i verdensøkonomien, verdenspolitikken og global sikkerhed bliver stadig mindre, og de hidtil trufne foranstaltninger ændrer ikke dette perspektiv. Hvilken plan har vi for at sikre, at vores stemme bliver hørt, når forhandlingerne om afslutningen på Ruslands krig mod Ukraine finder sted? Hvad er vores strategi for Mellemøsten, som rækker ud over blot udtryk for bekymring? Hvor længe vil vi fortsat lade andre bestemme vores sikkerhed? Europæerne ønsker, at deres politikere viser mod, visdom og værdighed. Derfor mennesker først. [16.28.36] Speaker 1 [DE] Kære kollega, må jeg få et blåt kort? Der er to, og begge har allerede talt, så jeg ville gerne tage det første fra hr. Oliveira. Er det i orden? [16.28.53] João Oliveira (The Left) [PT] Tak, tak, hr. formand. Hr. Wigenin, De talte om emner, der vedrører forsvar og sikkerhed, og mit spørgsmål til Dem er: Hvordan kan det begrundes, at Kommissionens arbejdsprogram ikke indeholder en eneste indsats, der fokuserer på fred? På at opnå en løsning for fred og kollektiv sikkerhed for at få en ende på krigen i Ukraine. At få en ende på krigen i Mellemøsten. At få en ende på den folkemord, som Israel fortsat begår mod det palestinske folk. Hvordan er det muligt? Arbejdsprogrammet taler om forsvar og sikkerhed i international sammenhæng, men indeholder ikke en eneste linje om at bygge fred som et prioriteret mål? [16.29.41] Kristian Vigenin (S&D) [EN] Ja, tak for jeres kommentarer. Jeg tror, jeg sagde det samme, men på tysk. Så det var åbenlyst en kritik af Kommissionen. Det er virkelig vigtigt, at vi først og fremmest er i stand til at videreudvikle vores forsvarskapaciteter, men samtidig at matche dem med initiativer og en klar holdning til, hvordan vi håndterer de store konflikter i vores tid, fordi de påvirker enhver borger, enhver europæisk borger. Tak. [16.30.08] Speaker 1 [DE] Kære kollega, jeg har begået en fejl, hr. Mulacic havde endnu ikke modtaget et blåt kort. Han havde blot søgt om et. Ville De bede om et andet kort, et blåt kort? Ja, så vær så venlig, hr. Mulacic. [16.30.20] Speaker 4 [EN] Okay. [16.30.26] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [PL] Mange tak for, at du har taget imod det blå kort. Din tale var meget interessant. Viceministeren rejste spørgsmål vedrørende manglen på en europæisk strategisk politik på udenrigspolitikkens område og EU’s prioriteter, når det drejer sig om at løse internationale konflikter. Viceminister, men spørgsmålet er afgørende. Har EU-landene en fælles strategi? Når det kommer til de store konflikter i verden, hvordan er det så i Centraleuropa? Har Polen de samme prioriteter? Bulgarien for eksempel, ligesom Frankrig eller Tyskland? Jeg frygter dog, at vi har en forskellig opfattelse af den internationale virkelighed og vores forhold til Amerika. Mange tak. Hvad er din holdning til dette spørgsmål? [16.31.14] Kristian Vigenin (S&D) [EN] Tak, tak skal du for din kommentar, for det her er virkelig et vigtigt element i det arbejde, som vi skal gøre sammen. For når vi taler om prioriteter, mener jeg, at vi let kan nå fælles, klare mål for Den Europæiske Union. Som bestemt kommer både Frankrig, Bulgarien, Polen og ethvert andet land til gode. Hvis vi er stærke inden for forsvar, er det godt for alle, ikke sandt? Hvis vi er stærke på den globale scene, hvis vi har en stærk stemme, og vi sammen kan bruge den stemme, er det godt for Frankrig, Bulgarien, Polen og ethvert andet land. Så at arbejde sammen, at forsøge at finde den bedste løsning sammen og at bruge vores magt – både hver for sig og fælles som Den Europæiske Union – er vejen fremad. Men det betyder, at vi har brug for et rigtigt lederskab, som kan forene os. Det er det største problem, vi står over for lige nu. [16.32.07] Speaker 1 [DE] Mange tak. Tak. Kollega Ehlers er nu forsvundet fra listen, men hun er stadig her. Undskyld, kollega Ehlers. [16.32.22] Marieke Ehlers (PfE) [NL] Tak, tak, hr. formand. Hr. kommissær, i Kommissionens arbejdsprogram for 2027 annonceres der ikke færre end 24 nye initiativer. Flere planer, flere regler, mere indblanding fra Bruxelles. Samtidig meddeler Kommissionen også, at den vil ophæve nogle love som led i sin dereguleringsindsats. Men det er ren bedrag. For de love, som Kommissionen ønsker at ophæve, er faktisk ikke længere relevante. Den nævner f.eks. en forordning fra 1991 om en engangslevering af smør og mælkepulver til Bulgarien. Hvilket udtryk for styrke. Det er ikke deregulering; det er længe ventet vedligeholdelse. Ingen borger får noget ud af, at irrelevant lovgivning bliver slettet administrativt. Det, Kommissionen i virkeligheden burde gøre, er at afskaffe den katastrofale Grønne Aftale. Eller trække den fejlslagne migrationspagt tilbage. Det ville naturligvis være endnu bedre, hvis Kommissionen blot opløste sig selv. Tak. [16.33.37] Speaker 1 [EN] Må jeg spørge, kollega Müller, hvad angår Blue Card, men den er trukket tilbage. Er det korrekt? Trækket tilbage. Okay, tak. Den var trukket tilbage. [16.33.47] Speaker 1 [DE] Nu giver jeg ordet til min kollega hr. Weimers. [16.33.54] Charlie Weimers (ECR) [SV] Ja, tak, tak, tak, tak, tak, Madam President. Det her er Kommissionens arbejdsprogram. De siger, at de bekymrer sig om de høje elpriser, men her i Bruxelles taler de om nye regler efter 2030, mens svenske familier ligger vågne og bekymrer sig om regningen. For eksempel i min del af Skåne kan der blive tale om ekstra titusinder af kroner at betale i vinter. Det er virkeligheden for almindelige mennesker, en anden virkelighed end den, som Deres kommissærer her i Bruxelles lever i. Hvorfor er det sådan her? Ja, fordi den rød-grønne koalition har demonteret energisystemet, lukket ned for de atomkraftværker, der fungerede. Nu betaler svenske husstande regningen. Og det bliver værre. Svenske el-kunder subsidierer tysk el efter deres katastrofale energivending. De lukkede deres atomkraftværker, og vi betaler for det. Ethvert nyt EU-forslag skal gennem en test. Sænker det elpriserne? Hvis ikke, så er det et lovforslag, der hører hjemme i papirkurven. Vi kan ikke bare sidde stille og se til, mens velstanden forsvinder. Vi skal vende udviklingen nu. For uden billig el har almindelige svenskere hverken tryghed eller en fremtid – det er bare sådan her. [16.35.11] Speaker 1 [DE] Tak. Den næste taler er vores kollega, fru Hahn. [16.35.21] Svenja Hahn (Renew) [DE] Kære kolleger, I dag ser I mig gladere end normalt. Jeg er kritisk over for Kommissionen, men jeg er glad. For omsider sker der noget, når det kommer til at skære ned på bureaukratiet i Europa. Kommissionen ønsker at trække direktivet om grønne påstande og reglerne om forsinkede betalinger tilbage. To bureaukratiske monstre, som jeg har advaret imod i årevis. For europæiske virksomheder har hverken brug for en dyr eco-TÜV til deres reklamer eller statsbestemte betalingsfrister. Og i mange år har Kommissionens formand von der Leyen lovet princippet om ét ind – ét ud. Så det er virkelig godt – om end overfaldet – at der endelig for hver ny lov trækkes én tilbage. Men det kan kun være begyndelsen. For hvis I kun trækker lovgivningsforslag tilbage, som endnu ikke er trådt i kraft, har I ikke afskaffet en eneste eksisterende regel. Vi skal have modet til at tage fat på den eksisterende bunke og skrotte unødvendige regler. For Europa kommer ikke til at regulere sig selv til velstand. Og derfor skal vi måle Kommissionen og dens arbejdsprogrammer ud fra, om de muliggør vækst. For vækst betyder gode jobs, stigende indkomster og nye muligheder for mennesker i Europa, og det styrker tilliden til EU. Tak. [16.36.30] Speaker 1 [DE] Kollega fru Hahn, må jeg få et Blue Card? Kollega hr. Müller. Fremad med det. [16.36.39] Piotr Müller (ECR) [DE] Beliggenhed. [16.36.40] Piotr Müller (ECR) [PL] Kære medlem, jeg er meget glad for de ord, De lige har sagt; desuden har vi i IMCO-udvalget mulighed for at arbejde sammen netop på dette område for at forenkle reglerne vedrørende økonomien, og i mange tilfælde har vi formået at gøre det hånd i hånd. Desværre deler jeg imidlertid ikke Deres optimisme for fremtiden, for i de seneste måneder har vi set, at parlamentets fagudvalg og derefter i plenarforsamlingen blot fjerner disse bestemmelser, selvom Europa-Kommissionen foreslår gode bestemmelser, bliver de ofte slettet. Og nogle gange er de heller ikke ambitiøse nok, og de mere ambitiøse forenklinger bliver ikke gennemført. Spørgsmålet er derfor: hvad er Deres syn på dette: kan det kommende år ændre dette, og vil socialisterne endelig vågne op og blive klar over de negative effekter af disse bestemmelser? [16.37.25] Svenja Hahn (Renew) [DE] Tak for spørgsmålet. Hr. formand, hr. Müller, jeg mener, at vi i Europa-Parlamentet også skal have denne modighed, som vi – eller i hvert fald jeg – med rette forventer af Kommissionen. Vi skal have modet til at sætte alt, hvad vi har af lovgivning, under lup og se, hvad der virkelig forsvarer vores borgeres rettigheder, hvad der forsvarer vores borgeres og vores virksomheders interesser. Og hvad der er ophobet som unødvendige regler, som hverken tjener forsvar af vores interesser eller vores velstand, men blot er tilbageværende bureaukrati, det skal væk. For økonomisk vækst betyder velstand, betyder fremskridt og betyder tillid til en bedre fremtid. Og denne modighed har vi også brug for her i Parlamentet. Tak. Ordet gives nu til min kollega, hr. Böselager. [16.38.17] Damian Boeselager (Verts/ALE) [EN] Kære næstformand, det er halvvejs, så vi er halvvejs inde i von der Leyen-regeringens mandatperiode, og jeg mener, at De først og fremmest lovede konkurrenceevne, hvilket efter min forståelse betyder at gøre det lettere at drive forretning i og på tværs af Europa. Men hvad har De egentlig opnået på dette område? Etablering af virksomheder er stadig meget vanskeligt i Europa, og EU, Inc. risikerer at blive udhulet lige nu. Rekruttering er virkelig meget vanskeligt på hele kontinentet. Det er en skatte-mardrøm, og når vi taler om at tiltrække international arbejdskraft, skræmmer vores fortælling om migration folk væk. Og når det kommer til at sælge på tværs af grænser, har vi stadig store skjulte toldgebyrer på varer og tjenester, og jeg ser ikke et fuldt og omfattende program for det indre marked fra Deres side. Og når det kommer til at sælge på verdensplan, ser vi ikke de nødvendige handelsaftaler. Vi sender dem til domstolene eller andre steder, men vi gennemfører dem faktisk ikke. Og når det kommer til at skaffe kapital, må jeg sige, at vores offentlige midler er rettet mod landmænd og ikke mod AI og innovation, og vores private midler investeres stadig i USA. Så mit spørgsmål til Dem er: Kan De forpligte Dem til, at De i anden halvdel af Deres mandatperiode faktisk vil leve op til disse elementer af konkurrenceevne? Mange tak. [16.39.31] Speaker 1 [DE] Tak. Nu overdrager jeg ordet til min kollega, fru Burkhardt. [16.39.39] Delara Burkhardt (S&D) [DE] Tak, fru Formand. I min forældregruppe udveksles der opvarmningstips, fordi folk er bekymrede over de eksploderende priser. I min erhvervsskoleklasse spørger de mig, hvordan de overhovedet skal komme til deres kursuscenter med sådanne brændstofpriser. Men konkurrenceevne og afbureaukratisering er ikke lige præcis de svar, der får folk til at føle sig hørt midt i sådanne hverdagsbekymringer. Ikke fordi I ikke interesserer jer for økonomisk politik, men fordi I også gerne vil have, at den fungerer for jer. At se fremad med optimisme. Derfor har vi nu brug for foranstaltninger, der ikke blot tillader nogle få at profitere af kriserne, men faktisk bringer priserne på energi og fødevarer ned. Men i kriseperioder skal vi også positionere os for fremtiden – ikke ved at afhænde vores miljø- og sociale standarder, men ved at investere i gode jobs, en fremtidssikret industri og klare regler for de digitale selskaber. Mennesker først. [16.40.38] Speaker 1 [DE] Mange tak. Den næste taler er min kollega hr. Borg her. [16.40.46] Paolo Borchia (PfE) [IT] Kommissær, jeg takker Dem for at præsentere arbejdsprogrammet, men tillad os at sige, at vi er lidt skuffede, for vi havde gerne set, at præsident von der Leyen havde stået frem med det: De har sagt mange rosende ting, men ét grundlæggende aspekt, et livsvigtigt sådant, manglede, nemlig det, der er knyttet til europæernes frihed. Først og fremmest friheden til at vælge deres egen regering. I stedet har vi i de senere år været vidne til misbrug af retsstaten til at spærre vejen for regeringer, der ikke var til Bruxelles’ smag. I Polen var der endda en slags kup, men eftersom Tusk er Deres ven, sagde ingen noget. I Italien udgiver de endda skolebøger, der forsøger at overbevise eleverne om, at der er en fascistisk regering i Italien, men heldigvis er vores unge mennesker kloge nok til ikke at lade sig snyde af nogle venstresidede skråsangere. Lad os være ærlige: I de senere år har Bruxelles taget rigtig meget fra europæerne – industri, landbrug, suverænitet – men det, De aldrig vil kunne tage fra dem, er deres frihed og værdighed. [16.41.59] Speaker 1 [DE] Tak. Vi afslutter nu proceduren med det blå kort. Vi har allerede modtaget flere, end vi kan klare. [16.42.05] Speaker 1 [EN] Få øje på mig [16.42.06] Speaker 1 [DE] ikke Den Blå Bog. Undskyld, vi har da Den Blå Bog, men der er en anden, nemlig, ja, undskyld, [16.42.12] Speaker 1 [EN] hr. Borgia, accepterer De det blå kort? Undskyld, aber bitte, okay, tak. [16.42.19] Speaker 1 [DE] Dernæst har vi, øh, den næste taler, vores kollega hr. Röschen. [16.42.28] Bert-Jan Ruissen (ECR) [NL] Tak, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr [16.43.43] Speaker 1 [DE] Tak. Den næste taler er min kollega, hr. Gozi. [16.43.51] Sandro Gozi (Renew) [EN] Tak, tak, hr. formand. Kommissionens beslutning om at trække direktivet om grønne påstande tilbage er politisk og acceptabel, men dybt bekymrende på institutionsplan. Lad os være helt klare: Kommissionen har aldrig seriøst forsøgt at genoptage forhandlingerne, tværtimod. Da det polske formandskab var klar til at gå videre, gjorde Kommissionen det modsatte. Og hjalp dermed med at føre forhandlingerne i en blindgyde. Det rejser alvorlige spørgsmål om dens institutionelle uafhængighed og pligt til at fungere som ærlig mægler. Antiheltens rolle i denne dårlige historie havde præsident von der Leyen og kommissær Roosevelt. Men desværre er deres ansvar – ifølge traktatens ordlyd – kollektivt. Og konsekvenserne er reelle. Virksomhederne mangler stadig klar sikkerhed, forbrugerne mangler stadig klare garantier, for at snyde sig igennem uden at etablere klare regler for troværdige grønne påstande er ganske enkelt en vittighed. Kommissionen bør bygge broer, ikke brænde dem ned, den bør forsvare den europæiske lovgivning, ikke give op under nationalt politisk pres. Mange tak. [16.45.04] Speaker 1 [DE] Tak. Den næste taler er min kollega, fru Gölemans. [16.45.11] Estelle Ceulemans (S&D) [FR] Herregud, jeg kan lede og lede, men hvor er den sociale dimension i jeres arbejdsprogram for 2027? Tror I virkelig, at Europa bliver stærkere, mere autonom og mere modstandsdygtig på en social ødemark? Dette arbejdsprogram tildele kun et par linjer til Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, et par linjer, der forsvinder i et hav af konkurrenceevne og deregulering. Mens den sociale nødsituation udtrykkes på gaderne over hele Europa, er der ingen konkrete foranstaltninger på beskæftigelsesområdet. Og udfordringerne er mange: Europæiske arbejdstagere er i dag vidt berørt af kunstig intelligens, algoritmisk ledelse, stress, udbrændthed og lønninger, der ikke tillader et værdigt liv. I de kommende uger vil Loven om kvalitetsjob være en enestående mulighed for at tackle dette med bindende lovgivning til beskyttelse af europæerne. For konkurrenceevne er bestemt ikke et samfundsprojekt. [16.46.14] Speaker 4 [EN] Så lad os sætte mennesker først. [16.46.19] Speaker 1 [DE] Tak. Næste taler, næste taler er vores kollega Pönel. [16.46.27] Gilles Pennelle (PfE) [FR] Kommissionens arbejdsprogram for 2027 bekræfter desværre, at den fastholder en politik, der ofrer vores landmænd. For det første er der endnu mere frihandel, herunder aftalen med Australien, hvilket yderligere vil intensivere den uretfærdige konkurrence, som vores producenter står over for. Det er paradoksalt, når Kommissionen samtidig hævder, at den ønsker at reducere vores afhængigheder. Endelig anerkender I, at vores standarder straffer vores økonomis konkurrenceevne. Men mens I forsøger at reducere bureaukrati, gør I intet ved det reguleringsmæssige mareridt, som kvæler vores landbrug. Tværtimod bekræfter I jeres afgaskrav, selvom vi allerede er det mest dydige område i verden på dette område. Og I fortsætter med jeres politik om straføkologi. Endelig forbereder I et drastisk nedskæring af CAP-budgettet, hvilket vil fratage vores landmænd den støtte, de desperat har brug for. Kommissær, vores landmænd er i en skruestik. Stigende uretfærdig konkurrence, faldende støtte og lige så mange reguleringer. Hvornår forstår I endelig, at vores landbrug synker på grund af jer, på grund af jeres reguleringer, på grund af den uretfærdige konkurrence, som I orkestrerer her? [16.47.42] Speaker 1 [DE] Tak. Den sidste taler på listen er vores kollega, hr. Göring. [16.47.50] Enikő Győri (PfE) [HU] Kære kolleger, udvalgets arbejdsprogram for næste år er intet andet end en illusion. Det løser ikke de væsentlige problemer. De har proppet det med alt muligt, fra tilladelsesprocedurer til LGBTQ-rettigheder, mens europæiske borgere kæmper med eksistensgrundlaget, virksomheder og landmænd kæmper med overregulering og urimelige energipriser. Von der Leyen-regeringen kommer ikke med nogen reelle løsninger på disse problemer. Det er klart, at den forsøger at leve op til forventningerne fra den store Bruxelles-koalition, som holder den ved magten. På papiret kan deres forslag tjene konkurrenceevnen, men de reducerer bestemt ikke energipriserne med en eneste cent. De såkaldte simplificeringspakker fjerner ikke de økonomiske skader, som Grønne Aftale forårsager. Kolleger, vi har brug for øjeblikkelig afregulering på så mange områder som muligt. Den lange liste over trukne lovforslag viser også, at Bruxelles har mistet forbindelsen til virkeligheden. Hvis de i stedet for harmoniseringsbestræbelser fokuserede på folks reelle problemer, ville der ikke være så mange lovforslag, der dør i barndommen. Det er derfor på høje tid at handle ud fra sund fornuft og stå på europæiske borgeres side. Tak. [16.49.04] Speaker 1 [DE] Min kollega, fru Göring, [16.49.06] Speaker 1 [EN] accepterer De det blå kort? Fru Göring, undskyld. [16.49.12] Speaker 5 [EN] Hej. [16.49.13] Speaker 1 [EN] Hej. Accepterer De det blå kort? [16.49.17] Speaker 5 [EN] Af kollega Fritzon. [16.49.22] Speaker 1 [EN] Her, S&D. [16.49.27] Heléne Fritzon (S&D) [EN] Tak. [16.49.28] Heléne Fritzon (S&D) [EN] Hr. formand. [16.49.29] Heléne Fritzon (S&D) [EN] Nej. [16.49.30] Heléne Fritzon (S&D) [EN] Ja. [16.49.31] Heléne Fritzon (S&D) [EN] Ja, vi lever i en tid, hvor kvinders rettigheder bliver angrebet. Vi forventede langt større ambitioner fra Kommissionen, og vi ved, at der foregår en afgørende debat her i Parlamentet, fordi vi kan se i arbejdsprogrammet, at det halter med ligestilling. Så hvor ser De behovet for initiativer inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, kønsbaseret vold og kvinders økonomiske uafhængighed? Fordi vi ved, at i denne bekymrende verden er det nødvendigt at sætte kvinders rettigheder øverst på dagsordenen, men De er ikke med os i det, og vi er nødt til at stå sammen her i Parlamentet for at kæmpe for kvinders rettigheder. [16.50.17] Enikő Győri (PfE) [HU] Ærede medlem, jeg mener, at Den Europæiske Union har sine grundlæggende traktater, den har en EU-charter om grundlæggende rettigheder, og disse giver passende juridisk beskyttelse, og vi har også vores nationale forfatninger og national lovgivning. Jeg mener, de er fuldt tilstrækkelige, vi bør fokusere på dem og ikke forvirre, hvilket niveau der regulerer hvad. Hvad angår præcise yderligere skridt, der måtte være nødvendige, mener jeg, at vi bør stole på vores nationers visdom til at finde en løsning, hvis der skulle være behov for det. Tak. [16.50.54] Speaker 1 [DE] Tak. Det almindelige talerliste er udtømt, og vi har 17 anmodninger om 'Fang øjet'; vi kan ikke nå dem alle, men jeg tror, vi kan nå 11. Derefter kan vi begynde med kollegaen fru Brnjac, og hr. López-Aguilar kan forberede sig. Vent, vent, først fru Brnjac. 3, 4, 8. [16.51.24] Nikolina Brnjac (PPE) [HR] Kommissær, Kommissionens arbejdsprogram lægger vægt på konkurrenceevne og forenkling af lovgivningen. Forenklingen skal imidlertid mærkes i vores borgeres hverdag. Som koordinator i Udvalget om Boligkrisen fremhæver jeg særligt det annoncerede pakke for forenkling på boligområdet. Europa-Parlamentet vedtog allerede konkrete anbefalinger i marts i år: digitalisering af procedurer, hurtigere udstedelse af byggetilladelser og aktivering af uudnyttede arealer. Fra Europa-Kommissionen forventer vi nu reel regulativ reform, ikke blot forenkling på papiret. Hvis byggeprojekter fortsat skal vente på tilladelser i årevis, hvis eksisterende bygninger ikke kan ombygges lettere, og hvis de administrative omkostninger fortsat stiger, så har vi ikke løst problemet. Forenkling skal betyde flere bygninger. Det skal være det målestok, vi bruger til at måle Kommissionens arbejdsprograms succes. Tak. [16.52.19] Speaker 1 [DE] Tak. Ordet gives nu til vores kollega hr. Lopez-Aguilar, og vores kollega hr. Smits forbereder sig på at tale. [16.52.30] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [EN] Vi har brug for en mikrofon. 3, 3, 8, 1, tak, mikrofon. [16.52.33] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [EN] Ja. [16.52.35] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [DE] Tak, tak, fruesident. Kommissær Šešković, Kommissionens arbejdsprogram for 2027, [16.52.40] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [ES] Jeg står fast på forpligtelsen til at gennemføre Migrationspagten med tvungen solidaritet under pres, som ikke tillader nogen form for fleksibilitet eller nogen omnibuslovgivning, men derimod den fulde strenghed i det europæiske engagement. Inden for rammerne af retsstaten, som fastlagt i traktaterne, og gennem reformer, fordi Konference om Europas fremtid med eksperter skal gennemføre institutionelle reformer inden ethvert udvidelse. Og demokratiets skjold i Europa omfatter også forbuddet mod konverteringspraksis. I overensstemmelse med den europæiske borgerinitiativ. Og endelig kræver genopretningen af den sociale dimension og finansieringen af billigt boligbyggeri egne midler. Inden for den flerårige finansielle ramme skal ekstraordinære overskud fra store energiselskaber, kryptoaktiver og naturligvis de store overskud fra store tech-virksomheder anvendes til at finansiere en robust genopretning af den sociale dimension, som er absolut nødvendig for at kunne imødegå den sociale vrede, der breder sig i Europa. Tak, fru formand. [16.53.42] Speaker 1 [DE] Tak. Nu er det vores kollega hr. Smits' tur til at tale, og vores kollega hr. Oliveira er ved at forberede sig på at tale. [16.53.50] Sander Smit (ECR) [NL] Herr formand, kommissær, stå sammen. Kommissionen ønsker at gennemgå de næste habitatdirektiver og Natura 2000. Positivt, men ikke nok. Landdistrikterne har ikke brug for en gennemgang, men en reel reform af disse love. Stå op for vores landdistrikter i 2027. Forværringsforbuddet og praksis fra domstolene sætter Nederlandene og Europa i en vanskelig situation. Gør det muligt at revidere udpegede Natura 2000-områder og -mål, hvor de er urealistiske eller videnskabeligt uholdbare. Problemulve, der terroriserer vores landdistrikter, skal kunne skydes. Det samme gælder for skarver og andre arter. Forvaltning fra jægeres side er nødvendig, både for naturen og for mennesker. Den absurde kvælstofkrise i Haag, forårsaget af nationale mål oven på EU-lovgivningen, er et klassisk eksempel på overregulering: så slip af med de nationale hoved. Behold i den flerårige finansielle ramme målrettet støtte til vores landmænd og fiskere. Kommissær, mindre reguleringsbyrde og mere forenkling. Det rum for innovation, som vores AI-sektor har brug for, og ingen regler. Først på den måde kan vi beskytte vores socioøkonomiske fremtid. [16.55.09] Speaker 1 [DE] Nu får min kollega hr. Oliveira ordet, og min kollega fru Jovanović-Šešuka kan gøre sig klar. [16.55.17] João Oliveira (The Left) [PT] Tak, tak, hr. formand. Kommissær Šešković, mellem erklæringer om hensigter og dereguleringspakker skiller ni initiativer sig ud i Kommissionens arbejdsprogram for 2027: initiativer, der skal gange privilegier og fordele for multinationaler under påskud af konkurrenceevne. Ni yderligere initiativer til fortsat at bevæbne Den Europæiske Union til tænderne og føre det politiske projekt med konfrontation og krig videre. Tre initiativer til fordel for dem, der spekulerer i boliger i stedet for at løse det problem, der rammer mennesker, som ikke har råd til et hjem. Og en fødselsdagsfest for tiårsjubilæet for Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder for at foregive, at vi bekymrer os om mennesker. Ikke et ord om initiativer til at bygge fred i Ukraine eller stoppe folkedrabene i Palæstina. Ikke et ord om de stigende leveomkostninger, behovet for at hæve lønninger og pensioner, bekæmpelsen af fattigdom efter præsentationen af en strategi til at udrydde fattigdom, et ord om at øge den offentlige boligmasse, investere i offentlige serviceydelser eller støtte de produktive sektorer. Dette arbejdsprogram tjener ikke folkene i Den Europæiske Union. [16.56.32] Speaker 1 [DE] Tak. Nu går ordet til vores kollega Jovanović-Šešuka, og vores kollega Mian Mon kan forberede sig. [16.56.42] Diana Iovanovici Şoşoacă (NI) [EN] Tak. Jeg vil tale på rumænsk. [16.56.44] Diana Iovanovici Şoşoacă (NI) [RO] For to dage siden besøgte fru Ursula von der Leyen Rumænien. Faktisk den såkaldte præsident for Rumænien, der er ulovlig og forfatningsstridig, efter at Europa-Kommissionen i Rumænien har annulleret valget. Hvad bad hun om? Hun bad os om at give alle vores Patriot-missiler til Ukraine gratis. Fru Ursula von der Leyen spurgte ikke til pensionisterne, der lever for 200 euro om måneden. I mellemtiden er priserne i Rumænien højere end i Bruxelles. Vi har Bruxelles-priser og lønninger fra det tidligere sovjetiske gulag. I er heller ikke interesseret i fred, for I har ikke forstået det: I opruster, tager alle vores penge, ødelægger alle vores opsparinger, og hr. Zelensky dræber både ukrainere og russere og rumænere. Og I er ikke interesseret i, at de tre store magter, Amerikas Forenede Stater, Rusland og Kina, nu indgår fred, fordi I ikke har forstået, at krigen mellem Rusland og Ukraine udkæmpes, så Rusland ikke længere samarbejder med Den Europæiske Union. Altså maksimal fattigdom. [16.57.55] Francisco José Millán Mon (PPE) [DE] Tak. Den næste taler er min kollega Mian Mon, og min kollega Baiana er ved at forberede sig på at tale. [16.58.01] Francisco José Millán Mon (PPE) [ES] Tak, tak, fru Frueformand. Jeg beklager, at Kommissionens arbejdsprogram for 2027 endnu engang udelukker fiskeri fra sine prioriteter. På listen over lovgivningsmæssige initiativer for næste år er der ikke medtaget nogen specifikke foranstaltninger for fiskerisektoren. Jeg er særligt ked af fraværet af den så nødvendige reform af den fælles fiskeripolitik. I september opfordrede dette Parlament til en presserende reform af den fælles fiskeripolitik i en resolution, der blev bredt støttet. Derudover har vi fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti gentagne gange opfordret Kommissionen til at handle, senest for et par uger siden med et brev underskrevet af mere end 60 EPP-medlemmer af Europa-Parlamentet. Derfor kan jeg ikke forstå den Europæiske Commissions stædighed med at undgå denne reform. Evalueringen af den fælles fiskeripolitik viser nedgangen i fiskeflåden. Hvert år er der færre og ældre både. Færre fiskere, og dem der er tilbage, er også ældre. Lavere fangster af fisk og af lavere værdi. Og en rentabilitet, der knap nok når op på 1 %. I denne situation, hvad er Deres svar, hr. Šešković? At gøre intet lovgivningsmæssigt. Det er skuffende. Kommissær, fiskeri kan ikke fortsat være den store glemte sektor i Kommissionen. Vi har akut brug for konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger og en klar tidsplan. Tak. [16.59.20] Thomas Bajada (S&D) [DE] Tak. Nu går ordet til kollega Baiana, og kollega Dünkenen kan forberede sig. [16.59.27] Thomas Bajada (S&D) [EN] Tak. Hvad er denne besættelse og fristelse for at genåbne vandrammedirektivet? Først var det kritiske råstoffer; nu er det Den Europæiske Vandinitiativ. Vi har allerede haft denne debat, og jeg var ordfører for den initiativer. I løser ikke problemer ved at genåbne en lovgivning, som jeres egne vurderinger siger, er egnet til formålet. Da I med ret påpegede, at problemet er implementeringen, så siger jeg jer: Hvis problemet er lækager, så invester i infrastrukturen. Hvis det er mangel, så forbedr effektiviteten og genbrug. Hvis det er forurening, så håndhæv reglerne. Nok med undskyldninger for at hjælpe virksomhederne. Vicepræsident, i Deres arbejdsprogram ser det ud til, at De stadig tøver. Så siger jeg Dem: Vi ved, hvor hullet er, så lad os arbejde sammen og arbejde på at udfylde det. Genåbn det ikke. Beskyt det vand, der forener os, og det vand, der gør, at vi kan fortsætte med at leve og trives. [17.00.37] Speaker 4 [FR] Det er 2-0. [17.00.39] Sebastian Tynkkynen (ECR) [EN] Fire. Undskyld. Kære formand, hvordan har Europa klaret sig med migration i år? Vi har set grupper af mennesker med migrantbaggrund, der ødelægger Europa. Europa har et problem med segregation. Mellem sommeren 25 og sommeren 26 lykkedes det ikke EU at returnere 321.000 illegale migranter. Europa har et problem med hjemsendelser. I august så vi 80.000 marokkanere krydse den spanske grænse i Ceuta. Europa har et problem med grænsekontrol. Men når jeg ser på Europa-Kommissionens program for det kommende år, ser jeg mangel på løsninger. Hvor er initiativet til at outsource asylprocesser uden for Europa? Hvor er projekterne til at bygge hegn langs vores grænser? Hvornår stopper vi med at ødelægge Europa med migration? Tak. [17.01.49] Speaker 3 [EN] Plads 110. Hr. Lopatka, hr. [17.01.59] Reinhold Lopatka (PPE) [DE] Lad mig begynde med at sige noget fundamentalt. I sidste ende er ethvert arbejdsprogram kun så godt som dets gennemførelse. Kommissionen sætter de rette prioriteter her, men vi skal sætte tempoet op, når det kommer til gennemførelsen. Vi har ikke råd til at spilde tid. I krigstid – og jeg forstår ikke mange af de medlemmer, der har taget ordet og stadig ser løsningen på nationalt niveau og ønsker at give så lidt støtte til Kommissionen. Vi må ikke være tilskuere. Det er virkelig en skam, hvis vi sidder i det næste lokale, mens der foregår forhandlinger om Ukraines fremtid og folkets skæbne der. Vi skal blive stærkere inden for de områder, der vedrører os – vores sikkerhed, vores udenrigspolitik, vores forsvar. Og det er kun muligt, hvis vi samtidig styrker vores økonomiske grundlag. Kommissionen sætter de rette prioriteter, men det afgørende er at fremskynde gennemførelsen. [17.03.02] Speaker 3 [EN] Tak. Deres kollega, fru Jurković, plads 541. [17.03.11] Romana Jerković (S&D) [EN] Tak, tak, hr. formand. Kære kommissær, Kommissionens arbejdsprogram lover en stærkere og mere modstandsdygtig Europa, men hvor er sundheden i den ambition? De sagde ikke et ord om det. I parlamentets rapport om hjerte-kar-sundhed opfordrede vi udtrykkeligt Kommissionen til at fremlægge en dedikeret europæisk forebyggelsesstrategi, for investeringer i forebyggelse giver dobbelt gevinst: det redder liv og reducerer presset på vores sundhedssystemer. Og uden en omfattende strategi kommer vi til at fortsætte med at håndtere forebyggelse i stumper og stykker gennem isolerede initiativer og kampagner, der fortæller folk, at de skal spise sundere, dyrke mere motion og træffe sundere valg. Men forebyggelse er ikke blot et spørgsmål om individuelt ansvar. Vi kan ikke bede borgerne om at træffe sunde valg, samtidig med at vi ignorerer det miljø, der former disse valg. Vi er nødt til at tackle alle sundhedens bestemmende faktorer, herunder miljømæssige og kommercielle bestemmende faktorer. Så hr. kommissær, sundhed og forebyggelse skal blive en strategisk EU-prioritet. Så De bør lytte, europæiske borgere. Tak. [17.04.23] Speaker 3 [EN] Tak. Deres kollega og sidste, hr. Tonin, plads 113. [17.04.33] Matej Tonin (PPE) [SL] Ærede kommissær Šefčovič, Europa-Kommissionen har i programmet for 2027 meddelt, at den vil begynde at gennemføre det, som den længe har lovet. Inden for energisektoren har vi forpligtet os til at sikre folk en pålidelig energiforsyning til overkommelige priser. Kommissionens formand har gentagne gange understreget i sine taler, at fremtiden afhænger af en blanding af vedvarende energikilder på den ene side og kerneenergi på den anden. Politisk er der blevet afgivet en række udtalelser, der går i den rigtige retning. Jeg har imidlertid det indtryk, at administrationen ikke følger disse politiske udmeldinger. Og at behandlingen af kerneenergi langtfra er så gunstig som behandlingen af vedvarende energikilder. Og hvis vi ønsker at sikre en tryg fremtid, må disse ting ændres. Og det bør begynde med Deres administration. [17.05.40] Speaker 3 [EN] Tak. Deres kollega, hr. Šefčovič. Det er din chance for at afslutte debatten. [17.05.53] 99424 [EN] Mange tak. Mange tak, hr. formand. Kære medlemmer, jeg vil gerne takke alle de kære medlemmer, der har opmuntret Kommissionen, som har støttet programmet, men lad mig fokusere mit svar på spørgsmålene, på nogle kritikpunkter og på nogle anmodninger om præciseringer, hvor jeg mener, at vi har brug for at reagere. Først og fremmest og jeg håber på jeres forståelse for et par ekstra minutter af taletiden, så jeg kan svare på de fleste af de spørgsmål, som de ærede medlemmer har stillet. Først og fremmest vil jeg gerne understrege og fremhæve, at jeg fuldt ud er enig med udtalelsen fra fru Iratxe García Pérez om, at mennesker kommer først. Absolut. Det er vores nøgleledende princip. Det var vores motto i dette og alle tidligere kommissions arbejdsprogrammer. Og derfor har vi inkluderet en meget stærk social dimension i Kommissionens arbejdsprogram. Og hvis I tillader det, vil jeg blot opliste nogle af de planlagte nøgleforslag, som vil vise dette, for at illustrere, hvor meget vi også ønsker at markere 10-års jubilæet for Den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder, som vi kommer til at fejre næste år. Så i Kommissionens arbejdsprogram vil I finde den europæiske plejeaftale, I vil finde forslaget til European University Alliance 2.0. For at sikre, at vi leverer tværgrænseundervisning af høj kvalitet. Vi vil arbejde meget hårdt på kompetencegarantien, som er så vigtig for mange af de unge mennesker, som I har henvist til. Og selvfølgelig vil vi sammen med vicepræsident Fico arbejde på at sikre folk retten til at blive, hvor de gerne vil arbejde og bo. Og oven i det kommer vi til at arrangere – og jeg er sikker på, at mange af jer vil deltage – et topmøde, hvor vi genbekræfter vores forpligtelser over for principperne i den europæiske socialpagt næste år. Hvis I tillader mig blot et kort indlæg om fru Kelemens vejledning om kvalitetsjob. Vi vedtog det i december 2025, og det fokuserede da på at skabe og bevare kvalitetsjob i Europa og sikre fairness og modernisering i arbejdslivet. [17.08.25] 99424 [EN] Det vil også støtte arbejdstagere og arbejdsgivere i den grønne, digitale og demografiske omstilling, og som annonceret i deres roadmap og bekræftet af formandens tale om Unionens tilstand i 2026, vil Kommissionen foreslå en lov om kvalitetsjob allerede i år i første kvartal, og dette forslag vil bygge på en meget grundig totrins høring med de sociale partner, som blev afsluttet inden udgangen af december. Og den nye lov, som fru Kelemen antydede, vil opdatere EU's minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed samt deres rettigheder, samtidig med at den støtter produktivitet og konkurrenceevne. For det andet vil jeg også gerne fremhæve, at når vi taler om konkurrenceevne, taler vi nemlig om jobs, mennesker og levebrød. Og derfor, hvis du også henviser til de andre meget vigtige spørgsmål, som flere ærede medlemmer, den sidste var min meget gode kollega hr. López Aguilar, om konverteringspraksisser, er dette annonceret. I Kommissionens arbejdsprogram som et flagskibsinitiativ i bilaget. Ærede medlemmer, jeg vil også gerne understrege og opfordre os alle til ikke at betragte ordet „forenkling“ som noget giftigt. Forenklingforslagene ændrer ikke EU’s mål inden for miljø, klima eller fødevaresikkerhed, som nogle af jer er bekymrede for. De ville blot give interessenterne mulighed for på en enkel måde at leve op til disse nye kriterier ved at fjerne dobbeltarbejde og komplicerede krav. Og det er præcis det, vi hører fra vores møder med interessenterne, først og fremmest fra borgerne, fra SMV'er, men også fra de store virksomheder. Med hensyn til de bekymringer, som De fremfører via fru Reitke og fru Toussaint vedrørende gennemgangen af direktiverne om fugle og levesteder, vil jeg gerne understrege endnu engang, at det for os er helt klart, at livskvaliteten i Europa i stigende grad vil afhænge af vores evne til at tilpasse os og begrænse virkningerne af klimaforandringerne. Og Kommissionen vil fortsætte på den valgte kurs mod vores klimamål. Og vi er fast besluttede på at beskytte miljøet. Gennemgangen af direktiverne om naturbeskyttelse, som De henviste til, [17.10.57] 99424 [EN] Habitatdirektiverne går tilbage til 1992, og fuglebeskyttelsesdirektivet til 2009. Den første direktiv er således 34 år gammel. Derfor mener jeg, at vi gør det rigtige, for dette review vil give os mulighed for at vurdere, jeg understreger ordet „om“, om der er behov for ændringer af den retlige ramme. Det vil give os mulighed for fortsat effektivt at nå de mål, som vi sammen har fastsat, på en enkel måde. Med hensyn til klimaet og afbødning af det, giv mig blot nogle eksempler, for der blev gjort mange henvisninger til hedebølgen og hedebølgeplanen. Jeg vil endnu engang gerne berolige de ærede medlemmer med, at hedebølgeplanen vil sikre stærkere tidlige varslingssystemer, bedre sundhedsberedskab og støtte til mennesker, der er sårbare over for ekstrem varme. Den vil også se på tilpasningen af byer til klimaforandringernes virkninger og hvordan klimaresiliente byrum skabes. Og hvis De tillader mig et ord om vandinitiativet, da dækker dette initiativ nemlig foranstaltninger til at tackle vandmangel, hvilket påvirker landmændenes energiproduktion eller forsyningskæder negativt. For eksempel på grund af begrænset adgang til vandveje i tørkeperioder. Hvis De tillader, hr. formand, har mange af de højt estimerede medlemmer også gjort meget vigtige henvisninger til boligspørgsmålet. Jeg vil blot gerne gøre opmærksom på, at dette Kommission er den første, der har en dedikeret kommissær for boligområdet. Og dette mandat er også blevet udvidet til det specifikke generaldirektorat. Jeg ved, at min kollega, kommissær Jørgensen, arbejder meget hårdt på dette dokument. Og derfor, hvis I ser på boligforenklingspakken, så vil denne pakke netop have til formål at lette udbuddet af overkommeligt, bæredygtigt og kvalitetsmæssigt boligbyggeri. Vi vil også støtte en effektiv gennemførelse af relevante EU-regler. Det bør ske ved at reducere den administrative byrde, fremskynde processerne og forbedre omkostningseffektiviteten, samtidig med at vi overholder de politiske mål såsom klima- og miljøbeskyttelse. [17.13.22] 99424 [EN] Fru Toussaint var også bekymret for PFAS. Den Europæiske Kemikalieagentur er i øjeblikket i færd med at færdiggøre en samfundsøkonomisk vurdering af PFAS, eller som de også kaldes, evighedskemikalier, og det forventes at være afsluttet inden udgangen af 2026. Og på baggrund af denne meget grundige analyse vil Kommissionen som risikostyrer udarbejde et udkast til begrænsning og indbringe det til afstemning i medlemsstaternes komité med henblik på at vedtage og gennemføre en forordning. Da den er udledt som en underordnet retsakt, er den naturligvis ikke med i Kommissionens arbejdsprogram. Hvis De tillader mig at svare meget kort på hr. Buuselager, udtalelse. Jeg mener, at det store flertal af det her kan man absolut være enig i. Men jeg vil også gerne fremhæve, at under ét Europa, ét marked er dette for os en klar vejledning til færdiggørelsen af det indre marked inden udgangen af 2027, hvor de fleste af initiativerne allerede ligger på bordet, og medlovgivningsorganerne skal nå til enighed om dem. Og hvis De tillader mig det, ved jeg, at De allerede er meget generøs med tiden. Det sidste punkt, men det er meget afgørende, hr. formand, drejer sig om tilbagetrækninger. For tilbagetrækningsbilaget fra 2027 har vi foretaget en ærlig vurdering af alle de sager, der i mange, mange år har været afventende hos medlovgiveren. Medlovgiveren har nu mulighed for at reagere i de kommende måneder, som fastsat i den institutionelle aftale, ligesom hvert år. Vi vil tage Deres synspunkter i betragtning. Hvis De kan tage fat i disse forslag på bordet, hvis De kan tage fat i dem, kan jeg forsikre Dem om, at de vil blive meget glade for at se det. Og derfor ser jeg på listen over tilbagetrækninger som et politisk momentum, som et politisk skub for klart at arbejde sammen med medlovgiverne om dette dokument og for at se, om der er en politisk vilje til at få det gennemført. Hr. formand, endnu engang vil jeg gerne takke Dem for Deres generøsitet med taletiden. Jeg håber, at jeg har besvaret størstedelen af de bekymringer, der er blevet rejst i dette lokale. Og vi glæder os meget til at arbejde sammen med Europa-Parlamentet som medlovgiver om at gennemføre Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år. [17.15.47] Esteban González Pons (PPE) [EN] Mange tak, hr. formand. [17.15.48] Esteban González Pons (PPE) [EN] Tak for det. [17.15.50] Esteban González Pons (PPE) [EN] Mange tak, hr. kommissær. Det er en meget vigtig debat. Derfor er den berettiget. Debatten er nu afsluttet. Vores næste punkt er det næste punkt på dagsordenen: rapporten fra fru Pajín og fru Verga om Unionens civilbeskyttelsesmekanisme og Unionens støtte til sundhedsmæssige nødstilfælde og beredskab og reaktion. [17.16.20] Esteban González Pons (PPE) [ES] Nu overdrages ordet til min ven, ordføreren, fru Pajín. [17.16.29] Leire Pajín (S&D) [ES] Mange tak, kære formand. Kommissær, velkommen. For blot få dage siden var det to år siden den mest ødelæggende tragedie i vores land i den region, hvor jeg voksede op. I Valencia. 234 mennesker mistede livet i en helt ødelæggende oversvømmelse. Og de mistede alt. Deres hjem, deres minder, deres kære. Jeg vil gerne dedikere, Deres Excellence, denne debat til ofrene. De blev lyttet til her. Og jeg lovede dem, at vi ville arbejde på at forbedre mekanismerne til at håndtere sådanne katastrofer. Jeg vil også gerne mindes ofrene for de skovbrande, der i år har hærget vores lande. Spanien også. Og naturligvis beredskabstjenesterne, brandmændene. Til frivillige. Til alle dem, der kommer til undsætning i de sværeste øjeblikke. For vi lever i en tid med klimakriser. Og i dag rammer en anden DANA atter Middelhavet. Hvert sommer begynder skovbrande tidligere og varer længere. De er mere voldsomme og sværere at slukke. Og med pandemien har vi desuden på en meget kostbar måde lært, at epidemier kommer og spreder sig i det tidsrum, det tager en person at rejse fra ét sted til et andet. Og derfor er globale sundhedskriser også vigtige. Klimanødsituationen er nu den nye normal på vores planet. Og på samme tid nærmer nye hybride trusler sig stadig. Derfor har EU rustet sig med en europæisk civilbeskyttelsesmekanisme, som nu er 25 år gammel. Det er uden tvivl det tydeligste og mest konkrete udtryk for solidariteten mellem de europæiske folk og de europæiske lande. Parlamentet har taget imod Kommissionens nye forslag til at forbedre denne mekanisme, først og fremmest i dens fase med forudseenhed og forebyggelse. Og det må vi gøre først og fremmest ved at tilføre flere ressourcer. Vi kan ikke bedre håndtere nye kriser, som vi siger er mere voldsomme og mere komplekse, med færre ressourcer. [17.18.43] Leire Pajín (S&D) [ES] Vi har brug for mere. Vi skal også forbedre vores koordinering. I krisesituationer skal vi samarbejde og udveksle information. Og vi skal anvende de bedste mekanismer og de bedste kapaciteter for alle. Men vi skal også stille de bedste videnskabelige beviser til rådighed for de offentlige politikker. Vi skal samle den bedste viden og omsætte den til reelle løsninger. Vi skal styrke de kapaciteter og ressourcer, vi har til rådighed, for bedre at kunne håndtere kriser. Men først og fremmest skal vi forudse. Forebygge bedre. For at kunne nå derhen, før det sker. Det fælles mål for næsten alle grupper i dette Hus er netop at skabe et resilient samfund. Et samfund, der har en reel beredskabskultur. Inkluderende, støttende, i stand til at møde alle risici. Derfor er vores budskab meget klart. Vi kan ikke gøre mere med mindre. Vi har brug for flere ressourcer. Men vi har også brug for en større kapacitet til forebyggelse og frem for alt at få borgerne til at forstå, hvilken rolle de spiller i disse kriser. At vide, hvornår de skal handle, hvordan de skal handle, og med hvilke ressourcer de skal handle. Vi skal uddanne den befolkning. Endelig skal vi også bekæmpe desinformation. Mod falskheder, som forårsager så stor skade i disse kriser. Men til det har vi også brug for redskaber. Redskaber, der kan bekæmpe denne desinformation. Vi har opnået et højt niveau af konsensus, og vi forstår, at forslaget som vi i dag skal debattere, er et bedre forslag. Derfor håber vi, at i morgen stemmerne, alt det tekniske arbejde, den politiske kapacitet, vil føre til en rungende politisk konsensus. Så vi kan få en mekanisme, der beskytter liv, som forudser kriser og som er mere effektiv. Mange tak. [17.20.29] Speaker 2 [ES] Mange tak, fru Pajín. [17.20.31] Aurelijus Veryga (ECR) [EN] Hr. Veriga, De har ordet. De er også rapportør. [17.20.37] Aurelijus Veryga (ECR) [EN] Tak. Formanden, kommissær, først vil jeg gerne takke medrapporter Leire Pajín for hendes konstruktive samarbejde gennem hele denne proces. Jeg vil også gerne takke alle skyggerapporter og alle parlamentsmedlemmer, der har bidraget med deres forslag, samt alle de tekniske medarbejdere for deres ekspertise og fremragende arbejde sammen. I dag står Europa over for et fundamentalt anderledes miljø end det, vi kendte for blot et årti siden. Den rapport, som er udarbejdet af den tidligere finske præsident Sauli Niinistö, identificerer tydeligt de udfordringer, som vi må være parate til at stå over for. Militær aggression, hybride angreb, cybertrusler, forstyrrelser af kritisk infrastruktur, pandemier og stadig mere alvorlige klimarelaterede katastrofer. Ud fra anbefalingerne i denne rapport fremmer strategien en helhedssamfunds- og helhedsstatslig tilgang. Vi kan ikke begrænse os til at reagere på katastrofer, efter at de er indtruffet. Vi skal investere i at forberede vores institutioner, fagfolk og samfund inden nødstilfælde opstår. COVID-19-pandemien gav os en meget vigtig lektion. Selv de rigeste og mest udviklede europæiske lande var ikke tilstrækkeligt forberedte på en større sundhedskrise. Beredskabsforberedelse skal blive en klart defineret og ordentligt finansieret del af den europæiske civile beskyttelse. Vi har brug for strategiske lagre, uddannede fagfolk, tilstrækkelig kapacitet til nødsituationer og effektiv grænseoverskridende samarbejde. Samtidig opleverer vi stadig mere alvorlige klimarelaterede nødsituationer. Disse begivenheder truer liv, ødelægger infrastruktur og forstyrrer nødvendige tjenester. Syd- og Østeuropæiske lande er særligt udsatte for skovbrande, tørke og ekstrem varme. Andre regioner oplever alvorlige oversvømmelser og kraftige storme. For lande langs EU's østgrænse, herunder mit eget land Litauen, er situationen endnu mere kompliceret. Vi står ikke kun over for naturkatastrofer, men også over for en meget reel mulighed for militær aggression, hybride angreb, sabotage og cyber [17.23.12] Aurelijus Veryga (ECR) [EN] operationer og den tilsigtede forstyrrelse af kritisk infrastruktur. Vi skal forberede os ikke blot på naturkatastrofer, men også på situationer, hvor civil-militært samarbejde er afgørende for at støtte samfundet under militære eller hybride trusler, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres, og UCPM’s civile karakter bevares. Det betyder styrkelse af beredskabstjenester, evakueringskapaciteter, beskyttelsesrum, kommunikation og evnen hos offentlige institutioner til at opretholde væsentlige funktioner. Den europæiske solidaritet skal bygge på et fælles ambitionsniveau, men den skal også anerkende de specifikke risici, som forskellige medlemsstater og regioner står overfor. Endelig kan ingen af disse ambitioner gennemføres uden tilstrækkelig finansiering. Og jeg vil gerne takke mine kolleger for deres støtte i vores bestræbelser på at sikre en større budget for UCPM og en tydeligere fordeling af ressourcer til forskellige områder af beredskab, især beredskab inden for sundhedsberedskab. Kære kolleger, prisen på beredskab kan synes betydelig. Men prisen for ikke at være forberedt er altid meget højere – målt ikke blot i økonomiske tab, men frem for alt i menneskeliv. Derfor opfordrer jeg jer alle til at støtte dette dokument. Tak. [17.24.46] Speaker 2 [EN] Mange tak, hr. Veriga. [17.24.50] Speaker 1 [EN] Mange tak, hr. Veriga. Min næste taler er fru La Rive. På Kommissionens vegne. [17.25.02] 251198 [EN] Ærede medlemmer, først og fremmest tak for denne lejlighed til at drøfte forslaget om EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, og først og fremmest vil jeg gerne takke jer, Parlamentet og især de to rapporter. I ved, at vi i sidste uge her i Bruxelles fejrede 25-årsdagen for EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. 2.500 brandfolk, redningsfolk, unge mennesker, sociale partnere og erhvervsdrivende fra 80 nationaliteter kom til Bruxelles for at udveksle erfaringer og brainstorme om, hvordan vi forbereder os på og reagerer på nødsituationer. Og dette var da en lejlighed til at anerkende UCPM’s bidrag i det seneste kvart århundrede. Og siden dets oprettelse er UCPM blevet aktiveret mere end 900 gange af 160 lande. Ved vildbrande, oversvømmelser, jordskælv, befolkningsforskydninger, hjemsendelser, medicinske evakueringer og mange, mange andre operationer. Vores UCPM er et operationelt værktøj, der gør en forskel på stedet. I de senere år er det blevet aktiveret ti gange hyppigere end i begyndelsen. UCPM er det, som Europa kan gøre bedst, når vi står sammen, men vi skal opdatere og styrke det til fremtiden. Og jeg vil endnu engang gerne takke Europa-Parlamentet for jeres konstruktive samarbejde og for den rapport, som I kommer til at stemme om i morgen. Deres rapport afspejler Parlamentets stærke engagement i dette forslag og vores fælles erkendelse af, at Europa skal være bedre forberedt og i stand til at forudse og effektivt håndtere fremtidige udfordringer. katastrofer og kriser. Forslagene trækker på nylige erfaringer. Klima-relaterede begivenheder, COVID-19-pandemien og Ruslands aggressive krig mod Ukraine afslører kritiske sårbarheder i vores kollektive system og viser, at beredskab kræver kollektiv handling på EU-niveau. Nylige begivenheder som ebola-udbruddet i Centralafrika er påmindelser om de sundhedsmæssige trusler, vi skal være klar til at stå over for. Disse komplekse risici kræver stærkere systematisk beredskab og en proaktiv og koordineret tilgang på tværs af forskellige sektorer. Og at se på risiko og trussel med en 360-graders tilgang. [17.27.43] 251198 [EN] Kriser er i stigende grad forbundne på tværs af flere sektorer og regioner. Det er præcis derfor, Kommissionen foreslog et enkelt instrument, der samler civilbeskyttelse og finansiering af forberedelse og reaktion på sundhedsmæssige nødsituationer. Og det er også derfor, vi har foreslået at etablere et krisekoordinationscenter og styrke det civile-militære samarbejde. Vores mål er enkelt. Vi skal udstyre Unionen med en integreret ramme for alle former for risici og tværgående samarbejde. Ved at nedbryde siloer kan vi handle hurtigere og mere effektivt, når den næste krise rammer, for at støtte vores medlemsstater eller andre, der har brug for det. Jeg hilser derfor Parlamentets rapport velkommen, som stærkt bakker op om hovedpillerne i vores forslag. Lad mig nu til budgettet, hvor jeg sætter stor pris på jeres støtte til en udvidet finansiel ramme. Vi har fremlagt et instrument med et budget på 10,7 milliarder euro, hvilket afspejler omfanget af de udfordringer, vi står over for. I dagens uforudsigelige verden er dette ambitionsniveau virkelig afgørende. På denne slide er rådets drøftelser virkelig bekymrende. Nogle hovedstæder opfatter stadig beredskab som en udgift, men tidligere kriser har vist, at prisen for ikke at være forberedt er langt højere for vores liv, vores samfund, men også for vores økonomier. Beredskab er ikke en udgift. Det er en investering i at bygge en stærkere og mere modstandsdygtig Union og beskytte vores borgere. Samtidig skal dette instrument forblive operationelt smidigt og økonomisk fleksibelt. Vi kan ikke forudsige, hvad der vil ske i de næste syv år. Derfor ville en forudbestemt anvendelse af midlerne begrænse vores evne til hurtigt at flytte ressourcer til de steder, hvor de er mest nødvendige. Jeg regner med jeres fortsatte samarbejde, og I kan regne med mit til at fortsætte med at støtte dette Hus og Rådet i at nå til en rettidig aftale om dette forslag. Det er afgørende for at sikre de nødvendige forberedelser i 2027 og for at programmet kan starte stærkt i 2028 uden forsinkelse. Tak. [17.30.22] Speaker 1 [EN] Mange tak, hr kommissær. På vegne af Byudvalget, hr Terrebes. [17.30.33] Cristian Terheş (ECR) [EN] Tak. Kære kolleger, på vegne af mange mennesker i AXA og Byudvalget har jeg fornøjelsen af at informere jer om, at Civilbeskyttelsesmekanismen udgør et af de mest omfattende dokumenter for krisehåndtering, der er blevet skrevet i de senere år. Kernen i CBM er modstandsdygtighed – vores evne til at modstå eller hurtigt komme os over de trusler, vi står over for. Den omfatter en række ansvarlige kapaciteter, værktøjer og ressourcer, som EU har brug for til at støtte medlemsstaterne med at håndtere de stigende udfordringer, vi står over for hvert år. Det omfatter blandt andet at udstyre vores ledelse med de nødvendige værktøjer til at overvinde de stadigt voksende trusler fra hybridkrigsførelse. Vi har været i stand til at sikre, at der blev tilføjet centrale elementer til CBM, således at medlemsstaterne fik de nødvendige ressourcer og forstærkende faktorer til at styrke vores modstandsdygtighed. De fem nøglepunkter er: tilflugtssteder og beskyttede rum, kritisk infrastruktur, beskyttelse, civilt og militært samarbejde, frivillige og fælles uddannelse. Vi må være realistiske med hensyn til de udfordringer, vi står overfor, og det faktum, at de vil vokse i de kommende år. Alligevel må vi forblive optimistiske med hensyn til, at initiativer som CPM vil gøre os stærkere og gøre os i stand til at handle hurtigere, end situationen kan forværres. Tak. [17.31.54] Speaker 1 [EN] Mange tak. [17.31.56] Speaker 2 [EN] Tak skal du have. [17.31.57] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af Udvalget for DFEC, hr. Schornstedt. [17.32.05] Barry Andrews (Renew) [EN] Nej. [17.32.05] Barry Andrews (Renew) [EN] Hr. Andrews. [17.32.07] Barry Andrews (Renew) [EN] Det er i orden. [17.32.09] Barry Andrews (Renew) [EN] Hr. Schornstedt er derovre. Tak skal du have, hr. formand. Kommissær, kolleger, som alle andre, er jeg naturligvis meget glad for udvidelsen af Civil Protection Mechanism. Jeg mener, det er et af de mest succesfulde programmer under Deres ledelse, hr. kommissær, som vi har haft som et udtryk for vores indflydelse i nærområdet, og det har været meget velkomment. Det er som en forsikringspolice, og egentlig udvider vi vores forsikringsdækning ved at gå over til sundhedsmæssig modstandsdygtighed. Og jeg mener, det er virkelig vigtigt, at vi erkender, at vi ikke kan bygge den modstandsdygtighed op udelukkende inden for vores EU-grænser. Derfor insisterer Udviklingsudvalget på, at vi udvider beføjelserne til skrøbelige og konfliktpåvirkede lande, især omkring Middelhavet, Sahel og Afrikas Horn. Deres sundhedssikkerhed er vores sundhedssikkerhed. Deres styrke er vores styrke. Der er ingen siloer. Jeg ved, at vi kan stole på Dem, kommissær, til at sikre, at det, vi udvikler her, er i overensstemmelse med EU's globale sundhedsstrategi, men også EU's ramme for ét sundhed. Jeg ved, at De også vil sikre, at krisekoordinationshubben samarbejder med skrøbelige og konfliktpåvirkede lande for at sikre, at vi har protokoller for rapportering og rammer for information. Endelig anbefaler jeg, at vi udvider dette til de oversøiske lande og territorier. Og det er indeholdt i udviklingsudvalgets udtalelse. Mange tak. Mange tak, hr. Andrews. På vegne af budgetudvalgets udvalg, den rigtige hr. Schornstedt. [17.33.40] Jonas Sjöstedt (The Left) [SV] Mange tak, hr. formand. Den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme er et meget godt eksempel på konkret europæisk samarbejde, og forslaget er velkomment. Men da vi undersøgte det i Budgetkontroludvalget, er det også klart, at der er betydelige risici set fra et budgetkontrolmæssigt perspektiv. Og dette er noget, der bekræftes af en nylig rapport fra Den Europæiske Revisionsret. Her har vi en blanding af finansieringskilder, hvor hovedansvaret ligger hos de deltagende lande. EU’s rolle på dette område øges, og der er en betydelig risiko for dobbeltfinansiering både med hensyn til national og EU-finansiering samt mellem forskellige EU-programmer. Vi ønsker at tackle dette ved at øge gennemsigtighed og sporbarhed, ved at iværksætte konkrete foranstaltninger til at forhindre dobbeltfinansiering og ved at definere, hvad EU’s egentlige merværdi består i. Det er også nødvendigt at præcisere de relevante EU-organers eksplicitte revisionsrettigheder på dette område. Nogle af vores forslag er blevet taget til følge. Der kunne have været et par flere, men vi bifalder det alligevel. [17.34.48] Jonas Sjöstedt (The Left) [SV] Tak, hr. formand. [17.34.50] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af Reggie-udvalget, hr. Preblich. [17.35.01] Vladimir Prebilič (Verts/ALE) [SL] Jeg vil tale på slovensk. Kære kolleger, min rapport om dette emne blev vedtaget i REGGIE-udvalget for seks måneder siden. Siden da er mere end 35.000 europæere døde som følge af klimaforandringer, de direkte skader beløber sig til mere end 13 milliarder euro, og vores økonomi har lidt et tab på mere end 100 milliarder euro i indtægter. Og Europa, hver gang en krise rammer, jager blot efter skaderne bagefter. Det er i høj grad et politisk svigt og er fuldstændig uacceptabelt. Jeg mener selv, at vi ikke bare har brug for mindre justeringer, men vi må være mere ambitiøse. Vi har brug for RescEU 2.0, et permanent klarberedskab med europæiske reservefly, sundhedshold og redningsenheder, der kan være klar inden for få timer. At investere i denne sikkerhed er i øjeblikket den vigtigste investering, mere end konventionel forsvar. Men først og fremmest har vi brug for en fælles europæisk evne til at reagere. I kriser skal europæisk handling være en ubetinget pligt; lad os holde op med at skabe tragedier og begynde at forhindre dem. Tak. [17.36.16] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. Mange tak, kære kollega. Vi har allerede nok ændringsforslag, så jeg lukker muligheden. Nu på vegne af EPP-gruppen, hr. Armand. [17.36.32] Pascal Arimont (PPE) [DE] Mange tak, hr. formand, hr. kommissær. Dette handler om europæisk civilbeskyttelse, Civilbeskyttelsesmekanismen, som vi i de seneste måneder har arbejdet på sammen her. Jeg kunne nu sige noget om hver eneste artikel her, men i stedet vil jeg gerne fortælle jer en historie, der fandt sted, mens vi forhandlede denne tekst. På det tidspunkt var jeg i mit hjemland i Østbelgien, i en skov på 3.000 hektar, der stod i brand. Og under denne brand aktiverede vi denne civile beskyttelsesmekanisme. Det betyder, at brandslukningsflyvemaskiner kom fra to andre lande, helikoptere fra seks andre lande, branden var virkelig slem, men den hjælp, der ankom, var god. Det var europæisk solidaritet. Vi ved alle, at disse katastrofer bliver flere, de vokser eksponentielt. Brande, tørke, storme, pandemier – det kommer til at stige. Derfor skal vi være bedre forberedte. Det betyder, at vi skal opbygge en lille civilbeskyttelseshær, købe brandbekæmpelsesfly, få dem bygget her, vi skal udvide dette krisecenter i Bruxelles, som har koordineret disse brande, og gøre det til en hub, der kan koordinere, når der opstår flere pandemier eller miljøkatastrofer. Og først og fremmest skal vi tænke på de mennesker, der er der, når naturen rammer, og det er brandmændene, de frivillige brandmænd. Vi skal fjerne administrative forhindringer for dem, så de kan fortsætte dette frivillige arbejde. Men vi skal også involvere landmænd og entreprenører, som frivilligt kører til stedet med deres vandtankvogne i tilfælde af brand. Vi skal integrere dem i vores kriseplaner, og det vil forbedre vores katastrofebeskyttelse. Katastrofebeskyttelse betyder, at vi ikke behøver at improvisere, når naturen rammer; katastrofebeskyttelse betyder at være godt forberedt, så vi kan beskytte det, der er vigtigt for os. Det er vores folk og vores hjemland. Tak. [17.38.28] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af S&D-gruppen, hr. Andrew Cattis. [17.38.35] Vytenis Povilas Andriukaitis (S&D) [EN] Tak. Kære kolleger, midt i samtidigt forekommende skovbrande, oversvømmelser, pandemier og hybride trusler må finansieringen af Unionens mekanisme for civilbeskyttelse ikke skæres. Uden et finansielt rammebeløb er 100 % fleksibilitet problematisk. Uden fastlagt minimumsramme for hverken civilbeskyttelse eller sundhedsberedskab er der ingen lovmæssig garanti for, hvilken andel de hver især vil få. Vi skal have uantastelige reserver, hvoraf 30 % skal gå til sundhedsmæssige nødsituationer. Sundhedsberedskab kan ikke blot være den finansiering, der er tilbage, når alt andet er blevet fordelt. Vi bør investere i vores sundhedspersonale, brandfolk og frivillige. Forberedelsesplaner for klimarelaterede risici, herunder forventning, forebyggelse og kortlægning af regional sårbarhed, oprettelse af rammer for beredskab til genopretning og oplagring af medicinske modforanstaltninger, skal straks gennemføres på unionsniveau. Til Rådet siger jeg følgende: Et fald på 35 % er ikke en besparelse. Det skubber blot omkostningerne fremad. Det handler ikke kun om håndgribelige omkostninger, men også om prisen på menneskeliv. Beredskab er aldrig spild af penge. At være uforberedt koster altid mere. [17.39.59] Kateřina Konečná (PfE) [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af PFE-gruppen, fru Connexta. [17.40.06] Kateřina Konečná (PfE) [SK] Kære kolleger, hr. formand, hr. kommissær. [17.40.09] Kateřina Konečná (PfE) [CS] Hvor som helst oversvømmelser eller andre naturkatastrofer rammer i Den Europæiske Union, skal EU-hjælpen være hurtig og effektiv. Men for eksempel skal beslutninger om udsendelse af tjekkiske brandmænd, vores hospitaler og kriseplaner træffes i Tjekkiet, ikke i Bruxelles. Dette forslag knytter civilbeskyttelse sammen med sundhedskriser. Den udvider den europæiske koordinering og indebærer mere end 12 mia. euro. Men det franske senat har allerede stillet spørgsmål ved, hvorvidt forslaget tilstrækkeligt respekterer medlemsstaternes kompetencer. Det bliver allerede ved at blive en klassiker. Hver gang der gennemføres en reform, indføres der større centralisering, og Bruxelles tilegner sig flere beføjelser. Så hvor slutter hjælpen, og hvor begynder indblandingen i beslutningerne i medlemsstaterne? Jeg støtter deling af udstyr, forsyninger, information og en stigning i ressourcerne. Men jeg vil ikke støtte et forslag, der ikke giver tilstrækkeligt klare garantier for, at det sidste ord ved løsningen af kriser i en given medlemsstat tilhører den pågældende medlemsstat. [17.41.11] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af ECR-gruppen, næstformand Sverna. [17.41.21] Antonella Sberna (ECR) [IT] Kommissær, kolleger, vi er nu nået til afstemningsfasen om denne mekanisme til revision af Unionens mekanisme for civilbeskyttelse, og først og fremmest vil jeg gerne takke rapporterne, fru Pagini og fru Veriga, for deres fremragende arbejde og alle kolleger for deres engagement og indsats med at skabe en syntese og samarbejde under disse forhandlinger. Vi ved, hvor komplekst det er netop fordi det drejer sig om at finde en kompromis om mekanismer, der påvirker medlemsstaterne, og som direkte berører hver enkelt af dem med hensyn til deres specifikke forhold, hvad enten de er tekniske eller geografiske, med forskellige traditioner og først og fremmest med indgriben i første instans. For Italien, som De ved, er det afgørende at sikre effektiviteten af Unionens mekanisme. Vores land har et konsolideret system, og derfor har vi bidraget; vi håber at forbedre dette forslag. Vi er klar over behovet for styrkelse, netop fordi situationer – herunder geopolitiske – kræver det. Jeg håber, at afstemningen i denne plenarsession og den debat, vi holder i dag, samt den afstemning, der vil finde sted i de kommende dage, vil bidrage til at forbedre den yderligere og gøre den virkelig nyttig for vores nationale systemer, den europæiske mekanisme generelt og frem for alt til at give konkrete og umiddelbare svar til alle europæiske borgere. Tak. [17.42.38] Speaker 1 [EN] Tak, hr. formand. På vegne af Renew-gruppen, hr. Alion. [17.42.45] Grégory Allione (Renew) [FR] Herr formand, kommissær, kære kolleger, her i dette parlament forsvare vi sammen med Kommissionen et ambitiøst budget. Vi kræver mere end 12,4 mia. euro til gavn for EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, mens nogle medlemsstater forsøger at skære mere end en tredjedel af den. Hvorfor forsvarer vi denne position? Fordi denne mekanisme er uundværlig. Over 900 aktivering siden 2001, mere end 12 mobiliseringer i 2026, og civilbeskyttelse må ikke være en variabel for budgetjusteringer. Nogle har sagt det: vi skal gå fra reaktion til forebyggelse, for at forhindre og forberede befolkningen, men først og fremmest ved at stole på valgte repræsentanter og vores lokale områder, som er kernen i modstandsdygtighed. Vi skal også fremme lokal engagement gennem brandmænd, landmænd og frivillige, der er involveret, og indføre en Europæisk Modstandsdygtighedsdag og frem for alt en Europæisk Modstandsdygtighedsmærkat for at fremhæve, hvad vores lokale myndigheder gør. Endelig, hr. kommissær, for at styrke europæisk suverænitet, er det nødvendigt at have europæiske luftkapaciteter, en europæisk civilbeskyttelsesindustri for at reducere vores afhængighed af omverdenen. For vores evne til at beskytte europæere skal være i vores egne hænder og ikke i andres. Tak. [17.44.04] Speaker 1 [FR] Tak. På vegne af... [17.44.06] Speaker 1 [EN] De Grønne og fru Merz. [17.44.13] Tilly Metz (Verts/ALE) [EN] Tak, tak, kære formand. Skovbrande, oversvømmelser, hedebølger, pandemier og sundhedsmæssige nødsituationer. De kriser, som Europa står over for, bliver hyppigere, mere komplekse og indbyrdes forbundne. De minder os alle om én enkel kendsgerning: katastrofer standser ikke ved nationale grænser. Det bør vores reaktion heller ikke. Den tekst, vi stemmer om, er et vigtigt skridt mod en mere koordineret europæisk mekanisme for civilbeskyttelse. Fordi beskyttelse af mennesker betyder at håndtere klimarisici, styrke sundhedssystemet og sikre, at ingen bliver efterladt. Vi siger ofte, at Europa bliver stærkere i krisesituationer, men det sker ikke af sig selv. Det kræver politisk vilje, solidaritet og mod til at handle sammen. Og det betyder at handle, inden katastrofen rammer, og ikke blot reagere, når den er indtruffet. Lad os derfor påtage os dette ansvar. Lad os bygge en Europa, der er bedre forberedt, mere modstandsdygtig og klar til at beskytte alle. Tak. [17.45.30] Speaker 1 [EN] Tak, tak, kære kolleger. På vegne af Gruppen Venstre, fru Martins. [17.45.41] Catarina Martins (The Left) [PT] Herr formand, hr. kommissær, spørgsmålet er ikke, om vi vil bruge mere på civilbeskyttelse, for det vil vi. Spørgsmålet er, om vi bruger det rigtigt. I dag beder civilforsvaret i Portugal befolkningen om at blive hjemme, hvilket er lettere for dem, der har et sikkert hjem, end for dem, der ingen tag over hovedet har, eller stadig venter på et tag siden vinterens storme sidste år. Og allerede inden stormen ramte, oversvømmelser, tusindvis af mennesker uden strøm på grund af kraftig regn. Ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere, og infrastrukturen er ikke forberedt. En EU-budget, der skærer i udgifterne til omstilling og tilpasning for at investere i våben, er af den grund en tragedie. Det samme gælder civilbeskyttelse. Kampfly og militære fregatter slukker ikke brande eller redder oversvømmelsesofre. Civilhjælp har brug for sin egen budget – en robust, udelukkende civil, der ikke lever af smuler og ikke tjener som snarvej til at finansiere krigsmaskinen under påskud af dobbelt anvendelse. Vi støtter Parlamentets forslag om at støtte lande i frontlinjen, sundhedsreserver, rettigheder for brandmænd og hurtige genopretningsmekanismer. Men alt dette kræver en budget, som militær retorik underminerer. Når katastrofen rammer i Portugal eller Polen, i Frankrig eller Grækenland, skal Europa reagere med solidaritet. Det betyder redningsmidler, udstyrede brandmænd og støtte til dem, der har mistet alt. Beredskabsindsats kan ikke have dobbelt anvendelse. Beredskabsindsatsen er for fred, for livet og for klimaet. [17.47.19] Speaker 1 [EN] Tak. På vegne af ESN-gruppen, hr. Jongen. [17.47.28] Marc Jongen (ESN) [DE] Kommissær Labib, De anbefaler, at borgerne har lagre på 72 timers vand, mad og medicin. [17.47.36] Marc Jongen (ESN) [EN] Klar til alt. [17.47.37] Marc Jongen (ESN) [DE] Denne kampagne driver folk ud i panik og antyder et forestående sammenbrud. På den måde skjuler den, at næsten alle de kriser, som beklages, er menneskeskabte. NATOs fremrykning mod øst, ledsaget af krigstrommer, massemigration, ideologisk energipolitik og astronomiske gældsniveauer – det eneste, der ikke er menneskeskabt, er vejret, i modsætning til jeres påstand. En permanent undtagelsestilstandslogik driver en farlig militær-civil fusion mod totalitarisme. UCBM's forslag i dag følger netop dette mønster, idet den nye Krisekoordinationshub skal gennemtvang trods eksisterende katastrofebeskyttelsesstrukturer og straks træde i kraft i tilfælde af en sundhedsmæssig nødsituation erklæret af WHO. [17.48.45] Speaker 1 [EN] Thank you very much, dear colleague. The Commissioner can take the floor now. [17.48.57] 251198 [EN] Thank you, Mr. President, and I will speak French, so take your headset if needed. [17.49.04] 251198 [FR] Je voudrais tout d'abord remercier le Parlement européen pour son large support et pour cette première discussion très fructueuse. Tout d'abord, le risque de duplication : il n'y a pas de risque de financement double. Et je dois dire qu'entendre cet argument me semble totalement déconnecté de la réalité de terrain. Cet été, par exemple, durant la saison des feux de forêt, nous avons fait appel à tous les moyens européens, donc ceux qui sont dans le pool européen, certifiés par l'Union européenne, et ceux, évidemment, qui sont dans notre réserve stratégique. Nous avons dû aussi voir des États membres qui sont spontanésment venus à l'aide des uns des autres. Donc, c'était... on était vraiment au point maximum de nos réserves. On a tout utilisé. Venir dire maintenant : « Il y aurait peut-être un risque de double financement » me semble totalement déconnecté de la réalité. Pour la nature, du désastre, merci de prendre tout en considération. Aujourd'hui, on a soudainement des frigos dans nos magasins qui cessent de fonctionner. On a des alertes à la bombe dans des écoles, des centaines en Italie qui ont poussé à l'évacuation d'enfants. Donc, les menaces sont de plus en plus hybrides, imprévues. Il faut absolument que l'on se prépare à toute cette imprévisibilité, avec une longueur d'avance et avant qu'elle n'arrive. Pour ce qui est de la coopération civile au militaire, bien sûr, c'est sensible. Mais aujourd'hui, quelle est la réalité ? Quand il y a des feux de forêt, est-ce que vous demandez à quel corps de métier appartenez-vous ? Est-ce que vous êtes militaire ? Est-ce que vous êtes de la protection civile ? Est-ce que vous êtes agriculteur ? Est-ce que vous êtes citoyen bénévole ? Non. On vient, on y va, on répond à l'urgence. C'est ça, la réalité de terrain. Mais il faut qu'on soit coordonnés. Cet été, j'ai vu des opérations qui étaient extrêmement compliquées sur le terrain parce qu'on ne savait pas comment coordonner. Quelle architecture ? À quel ordre répondre ? Et donc, tout ça, il faut le savoir avant que l'urgence arrive. [17.51.18] 251198 [FR] Donc, s'il vous plaît, soyez flexibles, faites un petit peu preuve d'imagination, parce que ce qui nous tombera demain dessus, eh bien, est totalement imprévisible. Je vous remercie. [17.51.31] Speaker 1 [FR] Merci, Madame. [17.51.32] Speaker 1 [EN] We jump now in the next part of the debate. First, my first speaker is going to be Madame Pitikainen. [17.51.47] Sirpa Pietikäinen (PPE) [EN] We need coordinated action, as our Commissioner just stated, out. And we know we are going to have more crises, different kinds of crises in the future. They are derived from the climate, from cyberattacks, from pandemics, and the unsecure safety environment. And these crises are going to be interlinked and multiplying, and they are going to be in the future much more systemic. So we owe it to our citizens that we have a proper preparation mechanism and action mechanism. And you can't do it on the side when the crisis hits. You have to have it, and you have to plan it in before. And then another point, and this is the fact that the Member States can't do it alone. Like the volunteers, firefighters, they can't do it alone. Someone needs to be the actor and the coordinator. And as we know, the role is in the Council to set up the situation when this sets on force. Then it is the European Coordination. And we need not only better coordination, we need better finance. And I urge everybody to contact the own ministers and the Council members because it is duly unresponsible to try to cut the finance what we have preserved here to save our citizens. [17.53.33] Speaker 1 [EN] Madame Pitikainen, you have a blue card from Madame Binieska from ECR. Do you accept it? Yes, seat 361. [17.53.45] Jadwiga Wiśniewska (ECR) [EN] I will speak Polish. [17.53.48] Jadwiga Wiśniewska (ECR) [PL] Dziękuję Pani za przyjęcie pytania. Chciałabym odnieść się do Ochotniczych Straży Pożarnych. Bardzo się cieszę, że docenia Pani ich znaczenie. W Polsce do Ochotniczych Straży Pożarnych należy ponad 700 000 wolontariuszy. To jest ogromna armia ludzi, którzy niosą pomoc w potrzebie. Czy nie obawia się Pani, że proponowane regulacje nałożą biurokrację na te właśnie ochotnicze organizacje, które są pierwsze, jeśli chodzi o niesienie pomocy? Dziękuję. [17.54.28] Sirpa Pietikäinen (PPE) [EN] Thank you for the question. It's very relevant. No, I do not fear it. I'm quite certain this is going to cut down the bureaucracy because if you have the bureaucracy and Member State level, then you will need to coordinate with some other Member State. You need to coordinate with Red Cross, you need to coordinate with medical staff, you need to figure out on ICU doctors whether you have the permits and licenses to work in Germany if you are friends or vice versa. This is the bureaucracy. EU means one rulebook, one action, pre-planned systems what to do. And this is less bureaucracy. This kind of a chaotic way of doing things on my opinion. Is more bureaucracy. Thank you. [17.55.18] Speaker 1 [EN] Thank you very much, Madame Pitikainen. My next speaker is Mr. Maren. [17.55.26] Pierfrancesco Maran (S&D) [IT] Grazie, Presidente. Colleghi, vogliamo che i cittadini sentano l'Europa più vicina? Beh, allora dobbiamo esserci quando hanno bisogno. Le alluvioni, gli incendi di quest'estate ci ricordano quanto siamo vulnerabili di fronte ai cambiamenti climatici. Che negli ultimi quattro anni hanno causato oltre 200 miliardi di danni. Dobbiamo contrastare i cambiamenti climatici, ma è anche essere pronti quando le catastrofi colpiscono. Per questo la Commissione Ambiente, che presiedo, ha chiesto con forza una vera protezione civile europea. Pronta ad affrontare ogni crisi. Una protezione civile che dica ai cittadini e alle comunità locali: non siete soli. L'Europa c'è ed è al vostro fianco. Ma per farla servono investimenti e risorse adeguate. Per questo chiediamo che i 27 Stati membri sostengano davvero che non riducano le ambizioni prospettate da Parlamento e Commissione. L'Europa si fonda sulla solidarietà. Facciamo sì che la protezione civile europea ne diventi un simbolo dell'Europa di oggi e di domani. Grazie. [17.56.34] Olivier Chastel (Renew) [EN] Sorry. Thank you very much. My next speaker is Mr. Chastle. [17.56.41] Olivier Chastel (Renew) [FR] Merci, Monsieur le Président, Madame la Commissaire, chers collègues. Quand on pense aux réussites européennes, on évoque souvent Erasmus, Schengen ou la fin du roaming. Eh bien, il existe. Il existe une autre success story, peu connue du grand public: le mécanisme européen de protection civile. Depuis 25 ans, ce mécanisme est l'illustration de la solidarité européenne en mobilisant rapidement les moyens de plusieurs pays face aux catastrophes. Mais face à des crises de plus en plus complexes, nous devons mieux anticiper, mieux nous préparer, mieux réagir. Et c'est tout le sens de la proposition de la Commissaire Hadjalabib qui a fait de la préparation des citoyens en crise une priorité. Une autre avancée majeure pour la première fois: la santé sera pleinement intégrée au mécanisme. Une évolution essentielle pour tirer les leçons de la pandémie de Covid-19. La position du Parlement est ambitieuse et équilibrée. J'espère que les États membres partageront cette vision, celle d'une Europe qui anticipe, qui agit et qui protège. Une Europe concrète au service de ses citoyens. Je vous remercie. [17.57.51] Speaker 1 [EN] Merci, Monsieur. You have a blue card from Mr. Tannin. Do you accept it? From the EPP group. Do you accept it? Mr. Tannin, you have the floor. Seat 113. [17.58.07] Matej Tonin (PPE) [SL] Collega Strinjam se z vami, da je evropski mehanizem civilne zaščite uspeh. Pa se vam ne zdi, da bi pa veljalo kljub temu ga nadgraditi v smislu, da bi ta mehanizem tudi ponujal skupne zmogljivosti, na primer letala za gašenje? Da bi več pozornosti posvečal interoperabilnosti, kar pomeni, da slovenski gasilci lahko sodelujejo s francoskimi in podobnimi stvarmi. Ali vidite priložnost, da se mehanizem nadgradi v še močnejšega, še boljšega? Ker so naravne nesreče vedno bolj brutalne. Seveda, évidemment, il faut développer de plus en plus cette solidarité européenne. Mais d'autres l'ont évoqué avant moi: il faudra pour cela que les États membres se mettent d'accord sur un budget adapté aux ambitions que nous avons pour le mécanisme. [17.59.07] Željana Zovko (PPE) [EN] Merci, Monsieur. My next speaker is Madame Safko. [17.59.13] Željana Zovko (PPE) [EN] Thank you very much. Mr. President, Madame Commissioner, I agree absolutely with you that we in a case of fire, in a case of hybrid threats, and in the case of big floods, no one will ask from which part the army comes from because we will need also the army. I remember in 2018 when I did this first renewed rescue mechanism, the journalist asked me when we presented it in Split, "Why do you need this field hospital? " and stuff that was presented in the first rescue mechanism. And they were laughing when we mentioned that they might be big pandemic. And 2020, we understood what this rescue mechanism meant. And that's why I agree that we need 11 billion for this because this is the only helping hand in a case of need, in a case of threats that are coming. And coming from Croatia, it's a golden boy and I mean golden lady or whatever. Of civil protection, we have a good place, we have good firefighters, we have excellent people, but we need much more money for preparedness, we need much more money for our firefighters, we need also to facilitate their work and also to anticipate how to prepare ourselves, how to prepare how to educate our children to prepare for the catastrophes because we cannot lie to our citizens. Catastrophes are going to come and we are still not prepared. So keep good work. [18.00.46] Speaker 1 [EN] Thank you. Thank you very much. Thank you very much. Dear colleagues, my next speaker is Mr. Clérigou. [18.00.59] Christophe Clergeau (S&D) [FR] Monsieur le Président, Madame la Commissaire, si nous voulons protéger les Européens, il va falloir s'attaquer aux vulnérabilités sociales, environnementales et territoriales. Parce que oui, il faut se préparer, mais être très bien préparé ne suffira pas. Le même phénomène climatique, la même tempête, la même inondation n'aura pas les mêmes conséquences sur un territoire très vulnérable que sur un autre territoire mieux organisé. Alors oui, pour faire cela, il faut des politiques de solidarité, des politiques d'aménagement du territoire, et de solutions basées sur la nature qui soient extrêmement ambitieuses. Et je ne sais pas si le budget que nous avons suffira à le faire, ça doit devenir une ambition transversale des politiques européennes. Et ensuite, si nous voulons réellement défendre les citoyens, leur permettre d'avoir un futur il va falloir réparer les territoires, les plus frappés. Quand la question d'habiter encore des territoires se pose en France, dans l'Aude, après les feux, ou dans la Gironde, après les feux de cet été. Et là, ces territoires se sentent abandonnés. Et ce sont des centaines de millions ou des milliards d'euros qui vont être nécessaires pour redonner un avenir à ces territoires. En Europe continentale et dans les outre-mer qui sont aussi très exposés. Et là, dans le budget européen, je ne vois pas les solutions qui sont proposées. J'ai besoin encore de réponses supplémentaires. Merci. [18.02.21] Speaker 1 [EN] Dear colleagues, you have two blue cards. Do you accept at least the first one? Dear colleagues, sorry. Do you accept a blue card? From Mr. Mularczyk from ECR, seat 576. Mr. Mularczyk, Mr. Mularczyk from ECR. [18.02.39] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [EN] Yes, thank you. Thank you very much. I will speak in Polish. [18.02.43] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [PL] Bardzo dziękuję za wystąpienie i przyjęcie pytania. Chcę zwrócić uwagę, że pan poseł podkreślił, że tych środków rzeczywiście może być za mało dla wszystkich potrzebujących krajów. Ale ja chcę zwrócić szczególną uwagę na kraje wschodniej flanki NATO, w szczególności na mój kraj, Polskę, który wydaje 5% PKB na bezpieczeństwo, dając bezpieczeństwo całej Unii Europejskiej. A jednocześnie musi ponosić wydatki na bezpieczeństwo dotyczące Klęsk żywiołowych. Czy uważa pan, że właśnie takie kraje powinny mieć specjalny status w tym programie? Dziękuję bardzo. [18.03.32] Christophe Clergeau (S&D) [FR] Moi, je crois que le principe de l'Union européenne, c'est un principe de solidarité. Les budgets qui sont prévus pour les politiques de préparation aux crises, côté protection civile, et côté santé, sont sûrement suffisants pour la préparation. Et encore, il faut le vérifier. Par contre, vous avez raison, les territoires vulnérables, c'est aussi la vulnérabilité en matière de défense. Mais c'est ensemble au niveau européen qu'il faut accompagner les territoires les plus vulnérables d'un point de vue environnemental ou social, et les territoires les plus exposés aux questions de sécurité et de défense. Et pour cela, il faut des fonds mutualisés à l'échelle européenne. Merci. [18.04.12] Speaker 1 [EN] Merci. [18.04.13] Speaker 2 [EN] Merci, Monsieur. My next speaker is Madame Wessler. [18.04.20] Andrea Wechsler (PPE) [DE] Sehr geehrter Herr Präsident, sehr geehrte Frau Kommissarin, oft hören wir Politiker von Bürgerinnen und Bürgern, dass sie von Europa im Alltag viel zu wenig spüren. Und manchmal ist das genau die beste Nachricht, wenn alles einfach läuft. Wenn die Feuerwehr rechtzeitig kommt, wenn das Krankenhaus vorbereitet ist, und wenn im Ernstfall Hilfe bereitsteht. Und genau darum geht es in dieser Woche. Wir beraten über ein neues Gesetz für den Katastrophenschutz und die Vorbereitung auf Gesundheitsrisiken 2028. Denn ob Hochwasser, Waldbrand oder Pandemie, kein Land kann jede Krise alleine bewältigen. Und wir kümmern uns deshalb um den Zivilschutz, bevor es ernst wird. Deshalb haben wir als Europäisches Parlament den ursprünglichen Vorschlag der Kommission konkret verbessert. Mit besserem Schutz für unsere freiwilligen Feuerwehren und ehrenamtlichen Rettungskräfte, mit Expertenteams, die nach Katastrophen helfen, mit Strom und Wasser schnell wiederherzustellen, und mit besserer Zusammenarbeit der bestehenden Stellen. Denn manchmal ist das Beste an Europa, dass die Bürgerinnen und Bürger gar nichts davon spüren, weil wir vorgesorgt haben, bevor es ernst wird. [18.05.29] Speaker 1 [EN] Thank you very much. Dear colleagues, now we begin with the Cats de Ai. I have to tell you that I have lots of requests, so not everybody is going to be able to get it. I will try to give as much as possible. My first speaker is going to be Mr. Sokol, seat 347. [18.05.50] Tomislav Sokol (PPE) [HR] Hvala lijepa. Od uspostavljanja 2001. godine, mehanizam Unije za civilnu zaštitu aktiviran je više od 900 puta. To pokazuje koliko europska solidarnost važna kada katastrofe ugroze živote i sigurnost naših građana. Za Hrvatsku, ali i ostale mediteranske države, ovaj mehanizam iznimno važan zbog šumskih požara koji svake godine čine ogromnu štetu. Zahvaljujući europskoj suradnji, možemo računati na dodatne protupožarne zrakoplove, opremu i stručnjake kada nacionalni kapaciteti nisu dovoljni. Zato podržavam jačanje mehanizma kroz ulaganja u prevenciju, sustav ranog upozoravanja i brži odgovor na katastrofe. Moramo bolje povezati europske, nacionalne i lokalne službe kako bi pomoć pravovremeno stigla ondje gdje je najpotrebnija. Pozdravno pozdravljam snažnije povezivanje civilne zaštite sa zdravstvenom pripravnošću. Pandemija nam je pokazala da zdravstvene prijetnje ne poznaju granice. Potrebna nam je stoga pravodobna razmjena informacija i učinkovita koordinacija među državama članicama. Kolegice i kolege, ulaganje u pripravnost nije trošak, nego ulaganje u živote, sigurnost zajednice, gospodarstvo. Naš cilj mora biti Europa koja ne čeka da katastrofa nastupi, nego unaprijed prepoznaje rizike, priprema odgovore i štiti građane. Hvala lijepa. [18.07.06] Speaker 1 [EN] Thank you very much. Madame Glavac, seat 500. [18.07.14] Sunčana Glavak (PPE) [HR] Hvala vam lijepa. Kolegice i kolege, ne slažem se s uštedama kada govorimo o životima ljudi i kada govorimo o spašavanju ljudi. Ono što je bitno, da nacionalne službe zadržavaju odgovornost za zaštitu građana, i to jasno želim istaknuti jer mislim da smo pomalo danas čuli krive informacije ili dezinformacije. Snažnije uključivanje lokalnih i regionalnih vlasti, ali i jasnu podjelu odgovornosti. Ovime se nadopunjavaju nacionalni kapaciteti, a ne zamjenjuju se nacionalni kapaciteti. Hrvatska je ne samo primateljica pomoći, već je Hrvatska uvijek tu kada treba. Naši vatrogasci i pripadnici civilne zaštite gorske službe spašavanja naše zračne snage pomažu drugima. Imamo 65 godina iskustva u civilnoj zaštiti. Ja mislim najduže u Europskoj uniji, stoga treba poslušati one koji to iskustvo mogu pretočiti u stvarnu pomoć našim ljudima i našim sugrađanima. I na kraju, ako nam svaka nova katastrofa pokazuje da nemamo dovoljno opreme i kapaciteta, onda nije dovoljno samo bolje organizirati odgovor. Hvala lijepa. [18.08.31] Speaker 1 [EN] Thank you very much. [18.08.32] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [ES] El señor López Aguilar, sitio 381. [18.08.36] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [ES] Gracias, presidente Pons. Comisaria Laviv, oportuna iniciativa la de un mecanismo europeo unificado de protección civil y respuesta ante emergencias sanitarias. Y excelente, el informe de nuestra compañera Leire Pajín, que no solamente asegura una amplia mayoría para su aprobación, sino una financiación histórica en el marco financiero plurianual de 11. 000 millones de euros que en ningún caso puede ser rebajada por el Consejo como propone la presidencia irlandesa. Prevención y anticipación antes que reacción, y un centro europeo de coordinación de crisis que no solamente transmita alerta y combata bulos que tanto daño hacen ante ese tipo de emergencias imponiendo obligaciones de coordinación a las autoridades regionales y locales, sino sobre todo impida que pueda volver a repetirse la cacofonía de medidas de emergencia, adoptadas por los Estados miembros unilateralmente, como sucedió en la crisis del COVID. En aquel momento la Unión Europea reaccionó a tiempo, pero reaccionó. Es el momento de la anticipación y de la prevención, como propone el informe de Leire Pajín. Por tanto, enhorabuena. [18.09.47] Speaker 1 [EN] Muchas gracias. Mr. Besliga, seat 719. [18.09.54] Marko Vešligaj (S&D) [EN] Thank you, Chair. I'll speak on Croatian. [18.09.57] Marko Vešligaj (S&D) [HR] Novi europski mehanizam civilne zaštite prilika je koja se ne smije propustiti. Prilika za jačanje spremnosti i odgovora na sve učestalije krize i katastrofe. No u središtu svakog sustava, pa tako i ovoga, su dakako ljudi na terenu. Nas u Hrvatskoj događanje ovoga ljeta u prvom redu požar na Omičkom području u kojem je, nažalost, 6 osoba izgubilo svoj život, podsjetila još jednom koliko su važni pravodobno upozoravanje i koordinacija službi. Sustav ranoga upozoravanja tada je, nažalost, zakazao. I to u trenutku kad su se naši vatrogasci borili s požarom katastrofalnih razmjera. Zato novi mehanizam mora u prvom redu prepoznati i vrednovati ulogu profesionalnih i dobrovoljnih vatrogasaca gorske službe spašavanja i svih drugih službi civilne zaštite koje u ovakvim situacijama riskiraju svoje živote kako bi spasili naše. Civilna zaštita zato nije samo pitanje opreme i koordinacija, nego je pitanje ljudi. A njihova sigurnost i priznanje njihova doprinosa moraju biti europski prioritet. [18.11.03] Jadwiga Wiśniewska (ECR) [EN] Madame Bisnieska, seat 361. [18.11.07] Jadwiga Wiśniewska (ECR) [PL] Dziękuję bardzo, panie przewodniczący. Ochrona ludności i organizacja ochrony zdrowia to fundamentalne kompetencje państw członkowskich. Unijny mechanizm powinien stanowić więc sprawną sieć asekuracyjną i wsparcie na wniosek państwa a nie stać się narzędziem od górnego sterowania czy centralizacji. Polska i region Europy Środkowo-Wschodniej znajduje się w bezpośrednim sąsiedztwie wojny w Ukrainie i te rejony są narażone na ataki hybrydowe, sabotaże oraz skutki uboczne konfliktu. Tak więc unijne wsparcie przy pełnym poszanowaniu suwerenności i zasady pomocniczości musi wspierać państwa przygraniczne. Warto też podkreślić rolę ochotniczych straży pożarnych i chronić je przed brukselską biurokracją. [18.12.04] Speaker 2 [PL] Dziękuję. [18.12.08] Stine Bosse (Renew) [EN] Thank you very much. Madame Vaucier, seat 104. [18.12.15] Stine Bosse (Renew) [EN] Thank you very much. And thank you for the excellent work you're doing. I want to concentrate on one crisis, perhaps the largest crisis that we will ever face: one which is now spiraling out of our control, namely the climate crisis. Europe is, as you know well, the continent that is warming the fastest, but it's also the continent with the highest concentration of wealth. Heating threatens health and wealth. Buildings, homes, businesses, and lives we still need to fight the warming. We need to lower our CO2 emissions. We need to work with our resilience, as you are very well doing, we need to know how to build buildings, we need how to know how to plan. And then, of course, at the end, also crisis management, as we're talking about this evening. But we need to see the three levels of defense because if we do not invest now, the budgets that we're talking about will be small. Then it will be huge costs. So let's also get the other things right. Thank you very much. [18.13.35] Speaker 1 [EN] Thank you very much. [18.13.37] Speaker 1 [ES] La señora Miranda en el escaño 234. [18.13.42] Ana Miranda Paz (Verts/ALE) [ES] Mange tak, hr. formand. Kommissær, De ved lige så godt som mig – fordi vi har talt om det mange gange – at vi har brug for en mere omfattende mekanisme for civilbeskyttelse, der kan håndtere alvorlige situationer som de skovbrande, vi oplever, og min kollega Leire Pajín ved det også, da vi også samarbejder om dette dossier inden for vores gruppe. Vi skal også lytte for eksempel til brandmændene. For blot en uge siden kom brandmænd fra hele Europa hertil for at fortælle os om de problemer, de står overfor, fra Belgien til Galicien, fra Kroatien til Italien og fra Finland til Rumænien. Disse koordinations- og forebyggelsesmekanismer skal derfor bygge på solidaritet og koordinering. Desværre respekterer kriser – hvad enten de er klimarelaterede eller naturkatastrofer – ikke længere grænser. Og hvis vi ikke tackler dette ud fra et koordineret perspektiv, samtidig med at vi understreger behovet for forebyggelse og forudseenhed, må vi investere flere ressourcer. Det kan ikke være, at brandmænd arbejder under usikre forhold, og det kan ikke være, at vi venter på europæisk assistance, når der ikke engang er støtte i vores egne områder. Derfor er det, som jeg altid siger, så vigtigt at øge støtten til civilbeskyttelse og ikke til kampvogne. [18.14.56] Speaker 1 [ES] Mange tak, fru Miranda. Til sidst får ordet rapportøren, fru Pajín. [18.15.07] Leire Pajín (S&D) [ES] Jeg vil gerne have, at mine sidste ord først og fremmest skal være et udtryk for taknemmelighed. [18.15.11] Leire Pajín (S&D) [ES] Jeg vil gerne takke min kollega Aurelio Esberiga for hans fremragende arbejde og samarbejde. Jeg vil også gerne takke alle skyggerapporterne fra de forskellige parlamentariske grupper, for vi har vist, at vi i dette Hus er i stand til at udføre enestående politisk arbejde ved at samle vores kræfter og nå til enighed om en nødvendighed, et redskab, der vil redde liv. Jeg vil også gerne udtrykke min taknemmelighed over for de eksperter, vi har hørt. For at udføre dette arbejde har vi lyttet til eksperter, internationale organisationer, fagfolk, brandmænd, frivillige, som udgør en fundamental del. Vi har lyttet til ofrene, og vi har forpligtet os over for dem på at forhindre, at disse kriser får den samme indvirkning igen. Vi har også lyttet til forskellige faglige sektorer. Men jeg vil også gerne anerkende vores tekniske teams fremragende arbejde. Bag forslaget, vi debatterer i dag, ligger der mange timers arbejde, naturligvis udført af medlemmerne af Europa-Parlamentet, men især af vores tekniske teams, som har gjort et stort stykke arbejde. Og jeg vil gerne sende to sidste budskaber. Det første vedrører behovet for, at denne mekanisme bliver tilstrækkeligt finansieret. De kriser, vi står over for i dag, er meget komplekse og af hidtil uset omfang. Derfor har vi brug for langt flere ressourcer. Og vores arbejde slutter ikke her. Det vil fortsætte i trilogerne med det formål naturligvis at sikre tilstrækkelige ressourcer. Det andet budskab vedrører klimanødsituationen. At benægte videnskabelig dokumentation og klimanødsituationen udsætter os for stadig større risici. Det er derfor, at vi ikke kan tillade, at dette fortsat bliver en realitet, heller ikke i dette Hums stole. Vi skal især nå ud til de mest sårbare, hvilket er grunden til, at vi også taler om sårbarhedskort og forhindrer, at ældre mennesker dør på plejehjem, som det for eksempel skete i mit land under pandemien. Og endelig skal vi kunne forudse og forhindre den indvirkning, vi har oplevet, som har kostet så mange liv. [18.17.05] Leire Pajín (S&D) [ES] det sker igen. Derfor er vores arbejde i dag at forbedre denne mekanisme her for at forebygge, forudse og redde liv. [18.17.13] Speaker 3 [ES] Mange tak. [18.17.14] Speaker 1 [ES] Mange tak, Deres Hæder. [18.17.17] Aurelijus Veryga (ECR) [EN] De har ordet, hr. Esberiga. [18.17.21] Aurelijus Veryga (ECR) [EN] Kære kolleger, først vil jeg gerne takke jer alle for jeres bidrag. I har tydeligt demonstreret, hvor vigtig og nødvendig denne mekanisme er, især nu hvor vi i år fejrer dens 25-års jubilæum. Jeg vil gerne understrege, at alene mellem 2020 og 2024 er denne mekanisme blevet aktiveret mere end 650 gange, fire gange så ofte som i de foregående fem år. Disse tal viser tydeligt det stigende behov for denne mekanisme og vigtigheden af at styrke vores beredskab. Beredskab kræver investeringer, indsats og politisk vilje. Men vi skal huske én simpel sandhed: når katastrofer rammer, er det ofte for sent at begynde at forberede sig. I det øjeblik tæller vi ikke længere de penge, vi kunne have sparet, vi tæller de mistede liv, de ødelagte hjem og de familier, hvis liv er blevet forandret for altid. Derfor har vi et ansvar for at handle i dag, så vi i morgen ikke kommer til at fortryde, hvad vi ikke gjorde. For beredskab er ikke blot en investering. I sikkerhedshenseende er det først og fremmest en investering i menneskeliv. Vores borgere er afhængige af os. De forventer af os som beslutningstagere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre, at Europa er bedre forberedt på enhver udfordring, der måtte komme. Mange tak. [18.19.09] Esteban González Pons (PPE) [EN] Mange tak, kære kolleger. Debatten er ved at nå sin afslutning. Afstemningen vil blive afholdt i morgen. Det næste punkt på dagsordenen er rapporten fra hr. Vasily Voisulescu, Europas handlingsplan mod kræft. Og den første taler er rapportens forfatter selv, hr. Vasily Voisulescu. [18.19.35] Vlad Vasile-Voiculescu (Renew) [EN] Vicepræsident, kommissær, kolleger, jeg vil være kortfattet, men inden jeg er færdig, vil to mennesker i Europa være døde af kræft. Kræft er én af de værste ting, der kan ramme os alle i fredstid. Kræft knuser drømme, det splittes familier, det tager børn, mødre, fædre, søstre, de mennesker, vi holder allermest af. Men kræft er ikke blot en personlig tragedie, det er en udfordring for hele vores samfund. En udfordring, som intet medlemsland kan tackle alene. For fem år siden lovede Europa: 4 milliarder euro til en plan, der dækker forebyggelse, tidlig opsporing, bedre behandlinger og livet efter kræft. Det var den rigtige plan, den gav resultater, men alt for mange europæere har endnu ikke mærket dens fordele. Denne rapport ser på, hvad der er sket, og hvad vi må ændre. Tre realiteter gør det særligt presserende. For det første lever vi længere. Tres procent af kræfttilfældene opstår efter 65-års alderen. Det betyder, at hvis intet andet ændrer sig, vil flere europæere udvikle kræft. For det andet skrider videnskaben frem. Behandlingerne er mere målrettede, mere personlige, men også langt dyrere. For det tredje er vores sociale systemer under pres. Det gælder også vores sundhedssystemer. Presset bliver kun større. Efter måneders forhandlinger sætter denne rapport prioriteringer: hvordan vi finansierer forskning, hvordan vi forbinder forskere, hospitaler og patienter, og hvordan vi reducerer uligheder i adgangen til behandling. Men ud over at finansiere projekter, forretning som sædvanlig, må vi indse, at dette ikke længere er en mulighed. Vi må tackle de risikofaktorer, der forårsager kræft i første omgang. Vi er nødt til at træffe nogle valg her i Europa-Parlamentet, og vi kan ikke foregive at være naive eller kortsynede. Tobak er den bedst dokumenterede risikofaktor for kræft, og det er ét af de områder, hvor vi præcis ved, hvilke foranstaltninger der virker til at forebygge det. Tobak stiller politiske og i sandhed moralske valg skarpt. I Unionen er én ud af fem kræftdødsfald forårsaget af tobak. Jeg gentager: én ud af fem. Tobak står ikke blot for ni ud af ti lunge [18.22.04] Vlad Vasile-Voiculescu (Renew) [EN] kræft, men forårsager også mindst 20 andre former for kræft: strubekræft, mundhulekræft, blærekræft, kræft i bugspytkirtlen, og det fordobler risikoen for livmoderhalskræft hos kvinder. Blandt 15- og 16-årige i Europa steg brugen af e-cigaretter fra 14 til 22 procent på fem år. Og det er for resten den højeste sats i verden. Vi ved, hvad der virker: højere afgifter på tobak, neutral emballage, fjernelse af tobak fra butiksvinduer og forbud mod reklame. Og vores regler skal også omfatte e-cigaretter, opvarmet tobak og nikotinposer. På grundlag af uafhængig videnskab. Jeg vil gerne takke mine kolleger, der deler mine bekymringer, og som også anerkender det mod, de har vist, især i lyset af det intense lobbytryk, de har været udsat for i de seneste uger. Jeg vil også gerne takke skyggerapporterne og de tekniske teams og ikke mindst mit eget team for deres arbejde og engagement. Det foreslåede tekst er afbalanceret, det anerkender grænserne for politisk kompromis, men efterlader stadig plads til moralsk mod. Til at gøre det rigtige, til at redde liv. Og tag ikke fejl: vores afstemning her i dag og i morgen kommer til at betyde noget. Støt derfor venligst rapporten, som den er vedtaget i SANT, og støt den endelige tekst, som den står. Tak. [18.23.30] Speaker 1 [EN] Tak, tak, mange tak, kære kolleger. Kommissær Várhelyi, kommissær Várhelyi, kommissær, De har ordet. [18.23.48] 201944 [EN] Formanden, ærede medlemmer, Europas handlingsplan mod kræft er en central søjle i vores folkesundhedspolitik. Den gør allerede en reel forskel for patienter over hele Europa. Siden vi lancerede planen tilbage i 2021, har Kommissionen allokeret 2,7 milliarder euro til sine initiativer gennem EU4Health-programmet såvel som gennem Horizon Europe-programmet, herunder EU’s Cancer Mission. Med denne støtte har vi finansieret mere end 70 projekter og samarbejdet med næsten 630 organisationer. Og resultaterne er meget tydelige. Gennemgangen af kræftplanen tilbage i februar sidste år samt Den Europæiske Revisionsret bekræftede begge, at planen leverer reel merværdi. Forebyggelse er i centrum for dette arbejde. Omkring 40 procent – fire nul – af kræfttilfælde er forebyggelige. Det er derfor, at 45 procent af planens støttede initiativer er dedikeret til forebyggelse. Og vi har nået vigtige milepæle inden for forebyggelse. Anbefalingerne om vaccinforebyggelige kræftformer og om røg- og aerosol-fri miljøer fra 2024. Den femte udgave af Den Europæiske Kodeks mod Kræft. Og bedre beskyttelse af arbejdstagere mod kræftfremkaldende stoffer og asbest. Når det kommer til tobak, har Kommissionen foreslået en revision af direktivet om tobaksskat for også at afspejle sundhedsrisiciene ved nye produkter. Og vi har til hensigt at foreslå en revision af EU’s ramme for tobakskontrol. Dette vil tage fat på nye produkter, da de udgør de samme risici som traditionelle tobaksprodukter og især udgør meget store bekymringer for den unge generation. Men kræft eksisterer ikke isoleret. De samme risikofaktorer driver andre store ikke-smitsomme sygdomme. Det er derfor, at Kommissionen sidste december vedtog handlingsplanen ’Sikre Hjerter’, der adresserer hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme. De to planer forstærker hinanden og deler den samme logik: tidligere indsats, sundere livsstil, stærkere folkesundhedspolitikker og bedre resultater for mennesker. Forebyggelse er kun en del af svaret. Diagnose og behandling betyder lige så meget – og begge [18.26.39] 201944 [EN] afhænger af innovation. Den foreslåede bioteknologilov vil bidrage til hurtigere at omsætte videnskabelige gennembrud til banebrydende behandlinger. Personliggjorte mRNA-vacciner mod kræft viser, hvad dette betyder i praksis. Bioteknologier, der træner hver patients immunsystem til at genkende og angribe deres egen tumor. Derudover vil bioteknologiloven effektivisere kliniske forsøg og lette anvendelsen af komplekse teknologier, der kombinerer lægemidler og medicinsk udstyr, herunder kunstig intelligens. Reformen af medicinsk udstyr vil sikre, at patienterne hurtigere får adgang til næste generations diagnostik – fra avanceret billeddannelse til nye kræfttest – således at kræft opdages tidligere, når den er mest behandlingsbar. Den vil også skabe en sammenhængende ramme for AI-drevne enheder. Jeg regner med jeres samarbejde for at få disse to vigtige sager hurtigt gennemført. Den reviderede EU-lovgivning om lægemidler, som snart træder i kraft, skaber nye incitamenter til udvikling af lægemidler til uopfyldte medicinske behov, herunder især kræft. Og loven om kritiske lægemidler vil også hjælpe kræftpatienter med at få rettidig adgang til de lægemidler, de har brug for. Gennembrud inden for diagnostik og terapi afhænger af høj kvalitet og sammenkoblede data. Derfor arbejder vi på en hurtig implementering af det europæiske sundhedsdatarum. Med det ambitiøse AI-program, som formanden præsenterede i sin tale om Unionens tilstand, sigter vi mod at bringe dens fordele til patienterne allerede inden 2029. Ærede medlemmer, retten til at blive glemt er blevet fremhævet af dette Hus mange gange. [18.29.17] Speaker 1 [EN] Thank you very much, dear Commissioner. On behalf, we jump into the second part, and on behalf of the EPP, has the floor Mr. Arlosovic. [18.29.29] Bartosz Arłukowicz (PPE) [PL] Damer og herrer, dette bliver formentlig ikke... den mest populære tale i Europa-Parlamentet. I månedsvis har vi udarbejdet endnu en rapport om, hvordan Europa skal bekæmpe kræft. Dusinvis, hundredvis af timer med forhandlinger, møder, diskussioner, overtalelse og kompromisser – man skulle tro, vi diskuterede, hvordan vi sikrer overkommelig adgang til de mest avancerede kræftbehandlinger, for eksempel? Til de allermest syge patienter? Nej, damer og herrer. Tænkte I, vi diskuterede, hvordan vi forbedrer forholdene for kvinder i Østeuropa, der dør af kræftformer, som patienter i Vesteuropa overlever? Nej. Tænkte I, vi diskuterede børns skæbne på hospicer? Nej. Vi har udarbejdet endnu en rapport, hvor vi ved siden af kræft også diskuterede betingelserne for de virksomheder, der producerer vin og cigaretter. Og det var, hvad forhandlingerne drejede sig om. Uger og måneder brugt på denne rapport, blot for at sikre, at vi ikke skader dem, der producerer alkohol og cigaretter. Jeg ønsker ikke at fremstå her som en, der tager kampen op mod dem. Det er ikke pointen. Men jeg ved, at Europa i dag, efter Kræftplanen – som aldrig rigtig er blevet gennemført – i dag knæler foran kræft og overgiver sig. Jeg ved, at det er langt mere spektakulært at bygge motorveje, langt mere spektakulært at iværksætte programmer som ’Fremtid for Europa’. Damer og herrer, der kommer ingen fremtid, før vi alle kommer på banen og husker, hvorfor folk sendte os hertil. De sendte os hertil for at hjælpe dem med at overleve. For at hjælpe dem med at bekæmpe kræft. Det er derfor, vi er her. [18.31.31] Speaker 1 [EN] Mange tak, kære kollega. På vegne af S&D-gruppen, [18.31.37] Alessandra Moretti (S&D) [ES] Fru Moretti. [18.31.43] Alessandra Moretti (S&D) [IT] Tak, tak, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr [18.32.54] Speaker 1 [EN] Tak, hr. formand. På vegne af PFE-gruppen, hr. Hauser. [18.33.04] Gerald Hauser (PfE) [DE] Tak, tak, hr. formand. Hr. præsident, mange tak. Kommissær, det vigtigste, og det er allerede blevet nævnt i dag, er, at vi hjælper kræftpatienter. Og vi ved, og desværre bliver det overset ikke blot i dette hus, men overalt, herunder i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, at antallet af kræfttilfælde er eksploderet siden indførelsen af COVID-19-vaccinationen i 2020. Hvorfor bliver det overset? Kommissær, De er også bekendt med tallene for dødsfald og alvorlige bivirkninger forbundet med COVID-19-vaccinerne, som er blevet indberettet til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Jeg har i øjeblikket tallene her. Pr. 26. oktober er der blevet indberettet omkring 30.000 dødsfald forbundet med COVID-19-vaccinerne. Med en anslået indberetningsprocent på 5.000 til 6.000 procent er det samlede antal af alle bivirkninger omkring 3 millioner. Hvis man ekstrapolerer det, får man over 40 millioner berørte mennesker. Og det bliver ignoreret. Og blandt de berørte er der mange mennesker, der har udviklet kræft. Derfor, hr. kommissær, opfordrer jeg Dem til at se på, hvad der sker i Amerika. Vi har endelig brug for en klinik for vaccinskadede her i Europa også, som er blevet indført i Amerika siden oktober i år. Lad os endelig hjælpe dem, der er blevet skadet af vaccinerne. [18.34.29] Speaker 1 [EN] Mange tak. [18.34.31] Speaker 1 [ES] Hr. Fiocchi. [18.34.38] Pietro Fiocchi (ECR) [IT] Herr formand, kære kolleger, den tekst, der kom ud af skyggeregeringen i afsnittet om forebyggelse, er fortsat ideologisk, paternalistisk, tager ikke højde for videnskabelige beviser, herunder de forskellige risikoniveauer mellem traditionel rygning og alternativer. Desuden modsiger manglen på sammenhæng i formuleringen om ’skadeligt alkoholforbrug’ med initiativet om hjerte-kar-sygdomme principperne om bedre regulering. Jeg ville have ønsket mig et dokument, der var bedre afstemt mellem hjerte-kar-sygdomme og bacon. Det er en reel skam, for Europas kræftplan indeholder mange vigtige elementer, især presset på at opbygge en database, særligt for sjældne sygdomme og børnecancer, som burde have været lidt mere modige og aggressive, men også omtalen af forebyggende screeninger osv., som er lidt svage, selvom de går i den rigtige retning. Jeg ville have ønsket mig noget mere aggressivt. Vi bakker naturligvis op om deling af viden på europæisk niveau, takket være de europæiske reference-netværk, men samlet set kunne der have været gjort mere for hurtigere deling af data og erfaringer for mere retfærdig og lige behandling af borgerne. Lad os huske på, at øgede afgifter på tobak og alkohol kun gavner kriminelle organisationer, så vi har brug for en langt mere nuanceret tilgang til dette, og igen ville jeg gerne se en mere aggressiv tilgang, især inden for onkologiske screeninger og sjældne sygdomme. Tak. [18.36.31] Speaker 2 [EN] Mange tak, men jeg beder jer indtrængende om at holde jer til tiden, for vi er allerede uden for vores tidsplan, så næste taler er næstformand Sophie Wilmitz på vegne af Renew-gruppen. Ét minut, tak, og jeg beder jer indtrængende om at holde jer til tiden. Tak, hr. formand. [18.36.48] Sophie Wilmès (Renew) [FR] Kære kolleger, i aften ønsker jeg at tale med jer om sjældne kræftformer med dårlig prognose, fordi selvom sjældne kræftformer bliver nævnt i denne tekst, gælder det ikke for dem med dårlig prognose. Og alligevel mener jeg, at vi er nødt til at tage fat på dette. Vi er nødt til at tage fat på det, fordi disse kræftformer, såsom visse hjernetumorer, står over for flere forhindringer, som en global strategi, uanset hvor nyttig den måtte være, ikke er nok til at overvinde. Det største problem med sjældne kræftformer med dårlig prognose er, at vi har for få patienter og for få eksperter i hvert enkelt land. Og derfor, uden et rigtigt europæisk økosystem til at forbinde dem, er der få kliniske forsøg, ringe incitament til at investere i behandlinger og følgelig ringe fremskridt inden for forskningen – selvom disse fremskridt ville gavne kampen mod alle former for kræft direkte. Denne situation, kære kolleger, er for de fleste patienter med en sjælden kræftform med dårlig prognose en dødsdom inden for fem år. Så mens resolutionen lægger fundamentet for dette økosystem, og det hilser jeg velkommen, og jeg vil også gerne takke vores ordfører, for disse patienter, for disse familier også, må vi gøre mere. Vi må sikre, at den næste europæiske budget indeholder dedikeret finansiering til forskning i disse specifikke kræftformer; denne finansiering skal være garanteret og stå i forhold til behovene. Tak. [18.38.11] Speaker 2 [EN] Den næste taler er Billy Metz på vegne af De Grønne. [18.38.17] Tilly Metz (Verts/ALE) [EN] Tak, hr. [18.38.19] Tilly Metz (Verts/ALE) [EN] Kollegaer, inden 2040 forventes det, at kræft bliver den hyppigste dødsårsag i Den Europæiske Union, og dødeligheden ventes at stige med 30 %. Disse tal er en advarsel. De minder os om, hvorfor det arbejde, vi diskuterer i dag, er så vigtigt, men de minder os også om, at vi skal se fremad. Vi kan ikke tillade os at miste ambitionerne i Europas kræftplan. Det betyder også at tage forebyggelse alvorligt, og det begynder med ét grundlæggende princip: økonomiske interesser må aldrig komme foran forsigtighedsprincippet og beskyttelsen af folkesundheden. Fordi at reducere vores eksponering for risikofaktorer – fra tobak og alkohol til miljøforurening – handler ikke kun om at reducere tal, det handler om at redde liv. Og når vi reducerer den enorme sociale og økonomiske byrde, som kræft udgør, har vi viden, vi har redskaberne, det, vi nu har brug for, er politisk handling, det politiske mod til at handle. For en sundere Europa og en bedre fremtid. Tak. [18.39.33] Speaker 3 [EN] Mange tak. Den næste taler er Robert Gabel på vegne af Gruppen Venstre. [18.39.43] Robert Gabel (The Left) [DE] Når vi her i dag taler om kampen mod kræft, skal vi også diskutere, at mange kræfttilfælde kan forebygges gennem miljø- og dyreværn. For mange tilfælde skyldes nemlig miljøgifte, luftforurening eller kødforbrug. Især forarbejdet kød. Og vi kan ikke længere ignorere disse sammenhænge. Der er én sundhed, som består af sundheden for mennesker, dyr og miljø. Hvis vi vil tage kræftforebyggelse alvorligt, skal vi tage højde for det. Og sundhed er ikke en økonomisk byrde; tværtimod, hvis vi gør det rigtigt, er det en gevinst for miljøet, dyrene og menneskerne. Og jeg ønsker mig en EU, der tager højde for det og lytter til det. Og tak, at du er her i dag, hr. kommissær. Jeg håber på en kommissær, der også tager højde for det og lytter til det. Tak. [18.40.44] Speaker 2 [DE] Tak. Den næste taler er Tomislav Sokol. Ordet er dit i ét minut. [18.40.53] Tomislav Sokol (PPE) [HR] Vicepræsident, kommissær, ærede kolleger, hvert 24. sekund dør en person i Den Europæiske Union af kræft. Når vi ved, at 40 % af kræfttilfælde kan forebygges, skal vi investere mere i forebyggelse, oplysning og tidlig opsporing. Samtidig skal vi kraftigt investere i forskning, udvikling og innovative behandlinger. Det er præcis derfor, at vi i den næste flerårige finansielle ramme skal sikre et fast budget til sundhedsområdet og fortsætte med at gennemføre den europæiske kræftplan på fremragende vis. Dermed bør adgangen til den bedst mulige behandling ikke afhænge af den medlemsstat, hvor nogen bor. Fælles offentlige indkøb, som vi indfører gennem Loven om kritiske lægemidler, vil gøre det muligt for patienter fra mindre medlemsstater at få adgang til medicin meget tidligere og på mere favorable vilkår end tidligere. Til sidst vil jeg gerne særligt fremhæve retten til at blive glemt. Mennesker, der har overlevet kræft, bør ikke blive diskrimineret, når de søger om kredit, forsikring eller andre finansielle tjenester på grund af den sygdom, de har overvundet. Dette har vi tydeligt fastlagt i direktivet om forbrugerkredit, og jeg håber, at det samme vil gælde i andre love, som vi kommer til at vedtage. Tak. [18.42.03] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Alexander Nikolič. [18.42.10] Aleksandar Nikolic (PfE) [FR] I denne rapport om kræft nævner I problemet med stillesiddende livsstil, altså manglen på fysisk aktivitet, og ja, det er sandt, det er en reel plage. I nævner også junkfood, og her er det også sandt, at det er en stor risikofaktor. Det ville derfor være logisk at bekæmpe stillesiddende livsstil og junkfood for at bekæmpe kræft. Nå, se hvor kloge vi er. I Emmanuel Macrons Frankrig har vi taget denne iagttagelse og gjort det stik modsatte. Ja, vi holder fine taler og laver pæne kampagner, der opfordrer folk til at dyrke sport og spise sundt og balanceret. Men i virkeligheden, i hverdagen, hvis du vil betale for et medlemskab af et fitnesscenter eller tilmelde dig bordtennis, skal du betale 20 % moms. På samme måde, hvis du vil spille tennis i en forening, skal du betale 20 % moms på dit ketsjer. Hvis dit barn spiller fodbold, skal du også betale 20 % moms på dets fodboldstøvler. På den anden side, hvis du vil købe et stort, ekstra stort, kæmpe, fedtet Big Mac-måltid på McDonald’s, skal du betale 10 % moms, altså halvt så meget. Det er et faktum. Macrons Frankrig bruger beskatning til at opfordre folk til at spise en Big Mac i stedet for at dyrke sport. Vi kan måske le ad denne omvending af værdier, men desværre koster det liv. [18.43.23] Monika Beňová (NI) [EN] Tak. Den næste taler er Monika Benyova. [18.43.28] Monika Beňová (NI) [SK] Herr kommissær, kolleger, damer og herrer, når vi taler om risikoen for at udvikle kræftsygdomme i forbindelse med produkter, afhænger denne risiko af produktets art, dets sammensætning, graden af forarbejdning samt måden og omfanget af dets forbrug. Ikke alle produkter udgør den samme sundhedsrisiko. Forarbejdet rødt kød medfører således ikke den samme sundhedsrisiko som magert uforarbejdet rødt kød. På samme måde er forskellige typer alkoholholdige drikkevarer forbundet med forskellige forbrugsmønstre og sundhedsrisici. Der findes også forskelle i sundhedsmæssige konsekvenser mellem de enkelte tobaks- og nikotinprodukter. At anerkende disse forskelle er ganske enkelt et spørgsmål om videnskabelig objektivitet og ansvarligt politisk arbejde. Det er netop denne tilgang, der gør det muligt for os at vedtage mere målrettede og effektive foranstaltninger i stedet for generelle forbud og restriktioner, som i sidste ende kan gøre mere skade end gavn. Derfor opfordrer jeg Dem til at anerkende princippet om at skelne mellem produkter ud fra det sundhedsrisikoniveau, de udgør. Jeg er overbevist om, at dette er den rigtige vej, som vil gøre det muligt for os at bekæmpe kræft mere effektivt og samtidig opbygge en virkelig funktionel europæisk sundhedsunion. Tak. [18.44.40] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er András Kulya. [18.44.48] András Tivadar Kulja (PPE) [HU] Herr formand, damer og herrer, kommissær, kære kolleger. Som læge har jeg set, hvordan en kræftdiagnose på et øjeblik kan forandre hele en families liv. Fremtiden bliver usikker, og ingen tid kan genskabes, som er gået tabt på grund af forsinket diagnose eller sen behandling. I morgen stemmer vi om rapporten om gennemførelsen af Europas plan til bekæmpelse af kræft. At sikre adgang til forebyggelse, screening og moderne behandlinger er vores fælles europæiske ansvar. For Tisza var målet klart både før og efter regeringsskiftet: sundhedsvæsenet skal tjene forebyggelse og helbredelse. Det kræver funktionsdygtige screeningsprogrammer, tilstrækkeligt sundhedspersonale, rettidig diagnostik og behandling, der er tilgængelig for samfundet. Sundhed kan ikke være en privilegeret rettighed, hverken i Ungarn eller i Europa. Hvert tabt liv er en advarsel, som vi ikke kan ignorere i tavshed, derfor beder jeg jer om at støtte rapporten i morgen. Tak. [18.45.55] Speaker 2 [EN] Mange takk. Og nu er den sidste taler på talerlisten Jessica Pohl-Fiat. [18.46.06] Jessica Polfjärd (PPE) [SV] Fru formand, kommissær. Herr formand, kommissær, i Sverige lever omkring 10 millioner mennesker i verden. Det samme antal mennesker dør af kræft hvert år. Et Sverige går tabt til kræft hvert år. I Europa dør omkring 1,2 millioner mennesker af kræft. Hvert medlemsland skal gøre mere. Hvor du bor, bør ikke afgøre, hvornår du får din diagnose, eller hvordan du modtager din behandling. Derfor er der et stort ansvar for medlemsstaterne for at udvikle og gennemføre nationale kræftplaner med klare og målbare mål. Inden for EU skal vi fortsætte det arbejde, der er påbegyndt: at investere i forskning og samarbejde ved at dele data og reducere forskellene mellem regioner og mellem kvinder og mænd. Kampen mod kræft fortsætter for alle dem, der har kæmpet, for dem, der kæmper, og for alle dem, der vil kæmpe i fremtiden. Tak, hr. formand. [18.47.08] Speaker 2 [EN] Mange takk. Nu går vi videre til „give tegn til at tale“. Den første taler, der får ordet under dette punkt, er Esther Herranz-García, ét minut, tak. Og jeg beder kollegerne om at holde sig til ét minut, så vi kan få flere kolleger med under „give tegn til at tale“. Tak. [18.47.27] Esther Herranz García (PPE) [ES] Med dette tekst, som berører os alle. Men efter at have gennemlæst jeres ændringsforslag til teksten, må jeg sige jer, at dette er lige så alvorligt et spørgsmål som kræft, og at vi må lade os lede af videnskabelig stringens og ikke angribe eller demonisere fødevareerhverv som kød- eller vinindustrien af ideologiske årsager. Det er ikke videnskabeligt og truer kun levevis og levebrød for tusindvis af familier, som er rygraden i Europa og de landlige områder, og som opretholder vores arv. Det er meget langt fra kampen mod kræft, hvilket er det, der virkelig betyder noget. Vin, når det indtages med måde og ansvar, er en naturlig fødevare og anerkendes af adskillige undersøgelser som en bærende del af den middelhavske kost, som også anses for at være afbalanceret, komplet og tilstrækkelig. I forbindelse med en sund livsstil, med en lavere forekomst af forskellige sygdomme. Det er ikke acceptabelt at forbinde al forbrug af alkohol eller kød med kræft. Det er ideologi, ikke videnskab. Vi kan ikke forvirre offentligheden eller kriminalisere vores kultur. Vi skal beskytte sundheden, men lad os gøre det med sund fornuft, uddannelse og videnskab, ikke med ideologi og indoktrinering. Tak. [18.48.42] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er Christian Vigenin. [18.48.50] Kristian Vigenin (S&D) [BG] Kampen mod kræft bør ikke afhænge af det land, du bor i, eller hvor meget du tjener. Men virkeligheden er anderledes. I Bulgarien er den femårige overlevelsesrate for tyktarmskræft 52 %, sammenlignet med et gennemsnit på 60 % i Den Europæiske Union. For lungekræft er forskellen endnu mere alarmerende: 8 % mod 15 %. Bag disse tal ligger menneskeliv. Årsagerne omfatter sen diagnostik, utilstrækkelig forebyggelse og ulige adgang til moderne teknologier. Derfor skal den europæiske kræftplan bakkes op af reelle ressourcer. Vi kræver, at den næste flerårige finansielle ramme garanterer mindst to og en halv milliard euro til kampen mod kræft. Og de nationale sundhedssystemer bør tilpasse deres prioriteter til de fælles europæiske mål for at styrke udvekslingen af erfaringer og bedste praksisser og forbedre resultaterne i grænseoverskridende behandling af kræftpatienter. Sundhed og kampen mod kræft er hverken velgørenhed eller en udgift på bekostning af konkurrenceevnen. Raske mennesker arbejder. De skaber. De bidrager til økonomien. Investeringer i sundhedsvæsenet er en investering i Europas fremtid. Tak. [18.50.03] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er Sebastian Tynkenen. [18.50.10] Sebastian Tynkkynen (ECR) [FI] Herr formand. Hvem bør have ansvaret for at fremme rygefrihed? For mange er det første tanke familien, de kære og den ryger, der er tale om. Derefter staten – alle forstår, at staten beskatter tobak for at bekæmpe dens skadelige virkninger, såsom kræft. Men tænker ægtefællen, der hoster på grund af passiv rygning, at EU bør gribe ind? I Bruxelles tænkes der imidlertid på denne måde. På EU-niveau er der for eksempel blevet opfordret til at forbyde rygning på terrasser. Har vi virkelig glemt, at nogle ting helt og holdent er et anliggende for medlemsstaterne? Det ser sådan ud. Europa-Kommissionen kom på sin side med et forslag om, at den ville begynde at indkræve over 11 milliarder euro om året fra medlemsstaternes tobaksskatter til sin egen budget. Der må være en grænse. Kampen mod rygning er en prisværdig sag, men denne konstante EU-grabbing er det ikke. [18.51.18] Helmut Brandstätter (Renew) [EN] Den næste taler er Helmut Brandstetter. [18.51.23] Helmut Brandstätter (Renew) [DE] Tak. Fruede formand, jeg vil gerne benytte denne vigtige rapport om bekæmpelse af kræft i Europa til at takke alle de forskere, som gennem de seneste år og også i år har udført en enestående indsats. Vi ved, at der i år kun er blevet udviklet nye lægemidler til behandling af forskellige former for kræft, såsom blærekræft, lungekræft og brystkræft. Vi ved, at der gøres fremragende fremskridt inden for kræftvacciner. Der findes allerede nogle, og der udvikles også nye mRNA-vacciner, som vil hjælpe os. Vi bør være taknemmelige over for disse forskere, og vi kan se, hvor stor Europa er, når vi ser på de samarbejder, de er en del af. Jeg kender til det arbejde, der foregår på østrigske universiteter, men jeg ved også – og de har fortalt mig det – at de arbejder sammen med andre. Tak også til de mange mennesker, der plejer kræftpatienter. Og til sidst et ord, fordi Amerika blev rost fra højre side af salen. Nå, der har de afskaffet vaccinationer, hvilket har ført til mange forebyggelige dødsfald. Det er farligt. Europa klarer sig bedre, og det er godt. Tak. [18.52.37] Ana Miranda Paz (Verts/ALE) [EN] Næste taler er Ana Miranda Paz. [18.52.43] Ana Miranda Paz (Verts/ALE) [PT] Mange tak. Kræft er den hyppigste dødsårsag i mit hjemland, Galicien. Forsinkelser i ventelisterne til undersøgelser, forsinkelser i diagnosticeringen, fejlende sundhedsplatforme og domme imod den galiciske sundhedstjeneste. Ventetider på over et år for at få behandling, for mammografier, MR-scanninger, endoskopier, jeg understreger, forsinkelser i diagnosticeringen, forsinkelser i opfølgende konsultationer og i gennemgangen af personer, der er blevet behandlet for kræft. Vanskeligheder med at skaffe tid hos praktiserende læger. Der er behov for flere forebyggende politikker og flere offentlige politikker, såsom støtte til folkesundheden, som vi altid har krævet, og ikke lukning af sundhedscentre, samt politikker til støtte for dem, der har ventet over et år på kræftbehandling eller -diagnose, og politikker, der også støtter psykologisk behandling og forskning. Mange tak. [18.53.48] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Lefteris Nikolaou Alvanos. [18.53.56] Lefteris Nikolaou-Alavanos (NI) [EL] Rapporten lægger skylden for problemet på den aldrende befolkning, samtidig med at den træffer foranstaltninger til at styrke de farmaceutiske giganter og monopoler. Den skjuler på en fræk måde de grundlæggende årsager, såsom forværringen af arbejdernes levevilkår, miljøødelæggelser forårsaget af monopoler, eksponering for farlige stoffer på arbejdspladsen, sundhedsvæsenets omdannelse til en vare og dets privatisering, hvilket berøver folk forebyggelse. Den lægger det individuelle ansvar over på folkene, opfatter kræft som tabt arbejdstid og en omkostning for koncerner. Den rejser barrierer for terapeutisk behandling, kvæler forskningen, som presses af konkurrencen mellem de farmaceutiske monopoler, Den Europæiske Union, USA og Kina, og i dette kapløb bliver europæiske koncerner belønnet. I tråd med nedbrydningen og omdannelsen af det offentlige sundhedsvæsen til en vare og den fortsatte stigning i medicinpriserne for befolkningen kæmper arbejdere og sundhedspersonale for et enhedligt, udelukkende offentligt og gratis sundhedsvæsen, forskning og kræftbehandling, der er fri for enhver erhvervsmæssig aktivitet. Stærk primær sundhedspleje, gratis forebyggelse og medicin, fuldt bemandede offentlige sundhedsstrukturer og sundhedspersonale ansat på fuldtid og udelukkende til det offentlige system. [18.55.01] Speaker 2 [EN] Tak. Og den sidste taler, der ikke forstod ordet „is“, er Othana Glavak. [18.55.09] Sunčana Glavak (PPE) [HR] Mange tak, ærede vicepræsident, kommissær, kolleger. Fem år efter lanceringen skal vi vurdere succesen eller fiaskoet med hensyn til forebyggelse, tidlig opsporing og adgang til behandling. Siden 2021 har vi afsat 4 milliarder euro til kampen mod kræft. Derfor, kommissær, må kontinuiteten i finansieringen ikke blive et budgetmæssigt kompromis, og jeg tror, du vil være enig med mig i dette. Det er ikke nok blot at rapportere om antallet af igangsatte projekter; vi skal naturligvis fortsætte med at investere i innovation og nye teknologier. Vi skal vide, hvor mange sygdomme der er blevet opdaget i tide, hvordan overlevelsesraten er blevet forbedret, og om vi har reduceret risici og forskelle mellem medlemsstaterne. Det endelige resultat af denne plan må ikke være antallet af finansierede projekter, men antallet af rettidigt opdagede sygdomme, vellykkede behandlinger og reddede liv. Hvor du bor, må ikke afgøre, om du kommer til at leve. Det har vi hørt sagt flere gange i dag. Mange tak. [18.56.18] Speaker 2 [EN] Tak. Nu giver jeg ordet i ét minut til kommissær Várhelyi. [18.56.32] 201944 [EN] Kære hr. formand, ærede medlemmer, jeg mener, at debatten tydeligt viser, at EU’s plan til bekæmpelse af kræft allerede er begyndt at ændre landskabet for kræftpolitikken i Europa. Gennem hele kræftforløbet, fra forebyggelse til tidlig opsporing, behandling og livskvalitet for overlevende og deres familier. Nu må vi bygge videre på dette fremskridt, og det bør betyde, at vi prioriterer forebyggelse endnu højere, at vi styrker synergierne mellem de to planer, nemlig Sundhedshuset-planen og EU’s plan til bekæmpelse af kræft, samt at vi færdiggør sundhedspakken uden yderligere forsinkelse. Til fru Glavac, det følger af denne debat, at vores engagement naturligvis er langsigtet, og derfor skal EU’s plan til bekæmpelse af kræft fortsætte ind i den næste flerårige finansielle ramme. Og til hr. Hauser, dette er ikke første gang, hr. Hauser rejser dette punkt, og flere gange har jeg forklaret ham, at EMA gennemfører alle studier vedrørende bivirkninger af covid-19-vaccinerne, og har ikke bekræftet nogen af de fund eller påstande, som hr. Hauser fremfører. Jeg vil også gerne gentage her, at Det Europæiske Kræftinformationssystem eller Den Europæiske Register over Kræftulighed, som er vores informationskilder, ikke – jeg understreger – ikke indeholder nogen troværdige data om nogen stigning i kræfttilfælde i forbindelse med brugen af covid-19-vaccinerne. Mange tak. [18.58.12] Speaker 2 [EN] Mange tak. Nu overlader jeg ordet til vores ordfører, Vlad Vasile Voiculescu. To minutter, tak. [18.58.22] Vlad Vasile-Voiculescu (Renew) [EN] Tak. Jeg vil gerne takke alle for jeres bidrag til denne debat og specielt vil jeg gerne takke kommissæren for hans bemærkninger og for det engagement, han har vist i dag. Der var også en ting, som jeg gerne vil gøre opmærksom på, og det gælder især efter analysen af de ændringsforslag, der blev indsendt. Jeg regner med, at I har et skarpt minde, så I husker, at denne rapport handler om at bekæmpe kræft, og denne rapport repræsenterer en korrektion af kursen eller af planen for at forebygge og stoppe kræft for millioner af europæere. Én ud af fem kræfttilfælde tilskrives tobak, alligevel er det her, at der er blevet indsendt ændringsforslag. Ændringsforslag 12 erstatter uden yderligere forsinkelse med „i rette tid“. Hvad betyder „i rette tid“? For mig var det i hvert fald for fem år siden. Ændringsforslag 5 fjerner sundhedsvurderingen af et nyt produkt, før det kommer på markedet. Fordi vi bare skal smide nye produkter, nye tobaksprodukter eller vaping ud til vores børn, ikke? Vi bliver fortalt, at en sundhedsvurdering ikke er nødvendig, og at vi skal beskytte og støtte den voksende tobaksproduktion. Tobak koster medlemsstaterne 80,7 milliarder euro om året, og i en rapport om at bekæmpe kræft er det skandaløst at forsvare det produkt, der forårsager kræft. Forestil jer, at I havde en tryllestav. I kan bringe et barns mor tilbage, som døde af brystkræft, I kan løfte et barn ud af en hospitalsstue, hvor det næsten ikke kan trække vejret på grund af „popcorn-lunger“ – ville I se på det barn og sige, at vi skal beskytte vores landbrugsindustri? Det tror jeg ikke. Vi har ingen tryllestav, vi har kun vores stemme, og derfor opfordrer jeg stærkt til, at I udøver jeres moralske dyd og stemmer imod at fortynde teksten. Stem for rapporterne, som de blev vedtaget i udvalget. Tak. [19.00.21] Sabine Verheyen (PPE) [DE] Debatten er nu afsluttet. Afstemningen finder sted i morgen. Vi går nu videre til næste punkt på dagsordenen. Det drejer sig om Rådets og Kommissionens erklæring om modstandsdygtighed over for cyberangreb og andre hybride trusler med henblik på at beskytte kritisk infrastruktur og væsentlige forsyningskæder. Og nu giver jeg ordet, først og fremmest på Rådets vegne, til [19.00.44] Sabine Verheyen (PPE) [EN] statsministeren for videreuddannelse, lærlingeuddannelse, byggeri og klimakompetencer, Marianne Harkin. Ordet er dit i fem minutter, tak. [19.01.00] Marian Harkin [EN] Formanden, ærede medlemmer og næstformand for Kommissionen. Cybermodstandsdygtighed, herunder kritisk infrastruktur og forsyningskæder, bliver stadig mere afgørende, efterhånden som digitaliseringen påvirker alle sektorer, og truslerne mod vores sikkerhed udvikler sig. Dette er virkelig noget, som enhver af os her i dag i Parlamentet og i hele EU er bekymrede for. Især på grund af nylige – og måske ikke så nylige – begivenheder blev der i maj i dette Parlament debatteret avancerede AI-systemer og, hvordan de kan anvendes til at bekæmpe cyberangreb. Nu ser vi angreb på vores supermarkeder, der truer vores forsyningskæder og påvirker vores borgeres hverdag. Ja, faktisk ser vi i dag og i de seneste dage trusler rettet mod skoler i mit eget land, Irland, og i andre EU-medlemsstater. Disse trusler er designet til at skabe reel bekymring, stor usikkerhed og frygt blandt forældre, skolemiljøer og befolkningen generelt. Vores udfordring som EU er derfor, at vi skal være forberedte og på alle mulige måder forudse sådanne trusler. Dagens debat er meget velkommen, fordi den atter engang viser vigtigheden af fortsat at styrke vores indsats for at styrke vores cybersikkerhed. Det er derfor, at vores institutioner på europæisk niveau i den foregående valgperiode har vedtaget banebrydende lovgivning, navnlig NIS2-direktivet og Cyber Resilience Act. Implementeringen af disse instrumenter er afgørende for yderligere at øge vores kollektive kapacitet til at beskytte vores borgere og vores økonomier mod en stigning i antallet af ondsindede aktører. Som det irske formandskab er vi fuldt ud forpligtede til at fremme forhandlingerne om cybersikkerhedspakken, der omfatter både revisionen af Cyber Security Act og ændringsdirektivet NIS2. I den forbindelse kan jeg sige, at vi har gjort reel fremgang på de tre hoveddele af Cyber Security Act. Det drejer sig for det første om styrkelsen af ESA. For det andet om at gøre certificeringsrammerne mere effektive og for det tredje [19.03.54] Marian Harkin [EN] at forbedre beskyttelsen af vores kritiske IKT- forsyningskæder. Så kan jeg konkludere med at sige, at vi stadig sigter mod at nå til enighed i Rådet inden udgangen af vores formandskab. Så vores litauiske kolleger kan indlede trilogforhandlingerne, når Parlamentet er klar. Vi er overbeviste om, at denne lovgivning vil bidrage betydeligt til at styrke vores cybersikkerhed. For nøglen til at forhindre succesfulde angreb er at beskytte vores netværk og hele IKT-forsyningssystemet bedre. Tak. [19.04.42] Speaker 2 [EN] Det var sådan set din opmærksomhed. [19.04.44] Speaker 3 [EN] Mange tak, minister Harkin. Nu overlader jeg ordet til Kommissionens næstformand Hannah Wirkonen. De har fem minutter, tak. [19.04.55] Henna Virkkunen [EN] Mange tak, hr. præsident, ærede medlemmer, Råd. Cybersecurity er en meget essentiel del af europæisk beredskab og forsvar. Cyberresiliens handler ikke kun om at forebygge angreb, men om at sikre, at vores samfund, vores økonomier og vores forsvarskapaciteter kan fortsætte med at fungere under kriser. Risikoen for forstyrrelser af Unionens kritiske infrastruktur fra udenlandske aktører er reel. I sidste uge så vi for eksempel kølesystemer i supermarkeder og banker i hele Europa blive slukket på grund af cyberangreb, og de anslåede omkostninger løb op i titusinder og hundredvis af millioner. Men det handler ikke kun om økonomisk påvirkning. Det handler også om social påvirkning. Selvom angrebene ikke medførte nogen væsentlig indvirkning på fødevaresikkerhed og folkesundhed, bør det være en vækkekald til alle. Europa kan ikke tillade sig at have afhængigheder eller strategiske svagheder, der udsætter vores kritiske infrastruktur for uventede risici. Vi kan for eksempel ikke tillade risikoen for udenlandsk indblanding, spionage eller forstyrrelser i vores mest kritiske IKT-udviklingskæder. Og dette er særligt relevant for vores kommunikationsinfrastruktur, såsom 5G-netværk. De bliver stadig vigtigere for pålidelig ultrahurtig forbindelse, datadeling og informationsdeling, droneopdagelse og også realtidsoperationel koordinering. Og det er derfor, at forsyningskædesikkerhed er i centrum for forslaget til revisionen af Cyber Security Act, som nu ligger på bordet i dette hus. Vi har brug for en stærk, pragmatisk og forholdsmæssig tilgang til at reducere risikoen i vores essentielle IKT-forsyningskæder. Og vi skal handle nu for at reducere risikoen i vores 5G-netværk. Det er næsten syv år siden, EU vedtog 5G Cyber Security-værktøjskassen. Tiden til tøven er forbi. Vi skal være langt mere beslutsomme og ambitiøse, herunder når det kommer til at fastsætte klare tidsplaner for udfasning af højrisikosuppliere. Hvis vi ikke handler beslutsomt nu, risikerer vi ikke kun vores 5G-netværk, men vi vil også bære disse afhængigheder videre til 6G, den næste generation af forbindelse. [19.07.24] Henna Virkkunen [EN] Et stærkt og cyberresilient Europa har også brug for en stærk Europæisk Cyber Security-Agentur, hvor ressourcerne matcher mandatet og udfordringerne. I Kommissionens handlingsplan for cybersikkerhed og AI spiller en ESA en vigtig rolle ved at styrke modstandsdygtigheden af vores kritiske og andre vitale infrastrukturer mod AI-drevne cyberangreb og ved at teste og vurdere cybersikkerhedskapaciteterne hos banebrydende AI-modeller. Alt dette viser tydeligt potentialet i en ESA. Dette er også et meget konkret eksempel på europæisk solidaritet og samarbejde. Gennem en ESA kan vi sikre, at alle vores 27 medlemsstater drager fordel af delt ekspertise, viden og kapaciteter i stedet for, at hver især skal udvikle dem uafhængigt. Og det er derfor, at jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at støtte vores bestræbelser på at udstyre en ESA med det mandat, de ressourcer og de kapaciteter, den har brug for, for at støtte vores medlemsstater og beskytte Europas kritiske infrastruktur. Ikke alene mod de trusler, vi står overfor i dag, men også mod dem, der dukker op på horisonten. Kære medlemmer, i de seneste måneder har vi været vidne til en bølge af højtprofilerede cyberincidenter og andre hybride angreb. Fra angreb på offentlige administrationer og læk af personoplysninger til angreb på sundhedsvæsenet, telekommunikation og energinfrastruktur, herunder undersøiske kabler, og som jeg nævnte tidligere, på supermarkeder og blå banker. Disse hændelser understreger betydningen af det reguleringsmæssige rammeværk, vi har indført på europæisk niveau. Vi kan allerede se den forskel, som cyberresiliensloven vil gøre ved at styrke sikkerheden for digitale produkter, der placeres på EU-markedet. Og i mange tilfælde er industrielle enheder såsom kølesystemer unødvendigt eksponeret på internettet, eller de er konfigureret med svage adgangskoder eller kører forældet software. Og det er lavthængende frugter, for mange af disse hændelser viser derfor betydningen af de grundlæggende cybersikkerhedskrav, der er fastsat i NIS2-direktivet. [19.09.40] Henna Virkkunen [EN] Hvis disse krav havde været fuldt gennemført og effektivt implementeret, kunne nogle af disse hændelser muligvis have været forhindret, eller deres konsekvenser kunne være blevet betydeligt reduceret. Udfordringen for os er derfor ikke blot at udvikle nye politikker og nye instrumenter, men også at sikre, at de regler, vi allerede har vedtaget, omsættes til reel sikkerhed på jorden. For i sidste ende handler cybersikkerhed ikke kun om lovgivning, institutioner eller teknologi. Det handler om at beskytte vores økonomier, om at sikre de væsentlige tjenester, som vores borgere er afhængige af, og om at sikre, at Europa har modstandsdygtighed og kapacitet til at handle i en stadig mere usikker verden. Og det er et ansvar, som vi nu sammen må leve op til. [19.10.34] Speaker 2 [EN] Mange tak, hr. kommissær. Nu går vi videre til talerne på vegne af de politiske grupper. Den første taler på vegne af Gruppen Det Europæiske Folkeparti er Thomas Dubé med et indlæg på halvandet minut. De har ordet. [19.10.47] Tomas Tobé (PPE) [EN] Formand, minister, kommissær, i de seneste uger har cyberangreb på dagligvarebutikker over hele Europa ødelagt fødevarer for millioner af euro. Denne gang var målet vores fødevaresikkerhed. Hvad bliver det næste? Disse hackere er ofte statsstøttede og vil udnytte enhver sårbarhed, de kan finde – fra fødevarer på vores borde til energiforsyningen, ja endda vores valg. Sidste uge i Frankrig gik de endda efter frysere, der bruges til at opbevare blod, plasma i blodbanker. Det er simpelthen forfærdeligt. Jeg mener, at det nu er vigtigt, at vi hurtigt forsøger at tilpasse cybersikkerhedsloven uden forsinkelse. At etablere en stærk ramme for at udelukke højrisiko-leverandører fra vores kritiske forsyningskæder. Jeg mener også, at medlemsstaterne bør kalde dem frem. Vi ved, at Iran, Kina og Rusland systematisk målretter Europa i cyberspace. Vi skal etablere en troværdig afskrækkelse – afskrækkelse virker kun, når vores fjender ved, at fjendtlige handlinger vil få konsekvenser. Med kraftfulde nye AI-modeller vil cyberangreb desværre blive hyppigere, mere sofistikerede og sværere at forsvare sig imod. Men vores fjender bør ikke have nogen illusioner: hvis I leger med Europa, kommer vi til at lege med jer. Tak. [19.12.38] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler på vegne af SNT er Jens Geyer. [19.12.45] Jens Geier (S&D) [DE] Tak, tak, fru Madam President. Fru næstformand, fru minister, alvorlige cyberangreb synes at forekomme hyppigere i de seneste uger. Derfor har vi ikke blot brug for en stærk EU-cybersikkerhedsstrategi, men også en politik, der systematisk minimerer risici. Fru Virkkunen, De har venligst præsenteret os for Cybersecurity Act 2, som har til formål systematisk at reducere risikoen for, at ICT-sektoren bliver påvirket eller endda lukket ned udefra EU. Denne risiko er reel, ikke blot i ICT-sektoren, men også i vindmøller og andre teknologier, der anvendes til at drive vores energinet. Derfor foreslår jeg, at omfanget af CSA 2 udvides til også at omfatte energinet. Cybersecurity Act 2 er en mulighed for at øge modstandsdygtigheden. For i fremtiden skal to ting gælde: For det første, ingen kill switch-mekanisme, der kan aktiveres udefra EU, og for det andet, ingen data lagret på servere, der ikke er underlagt EU-lovgivning. Tak. [19.13.53] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Jorge Bouchadé Villalba på vegne af PFI. [19.14.00] Jorge Buxadé Villalba (PfE) [ES] Den gode lykke, som I alle her i Bruxelles har – de fleste af jer, fru von der Leyen – er, at de fleste mennesker ikke ved, hvad der foregår her. De finder på en ny debat om cybermodstandsdygtighed og hybride angreb, men når Spanien udsættes for et hybridangreb fra Marokko med 100.000 indtrængende i Ceuta, blokerer Gruppen af Socialister og Demokrater oprettelsen af en særlig komité med deres stemme, og Europa-Kommissionen fortsætter med at sprede penge til nabolandet. Desuden er det en skandale, at de taler om cyberangreb på infrastruktur, samtidig med at de netop denne uge har censureret en debat om kollapset af Spaniens jernbanenet, som har krævet 69 menneskeliv. Der var inkompetence, forsømmelse og korruption. Når Europa-Kommissionen uddeler milliarder fra Bruxelles, og regeringer som hr. Sanchezes giver dem til lande som Marokko og Usbekistan for at forbedre jernbanesikkerheden, kræver det spanske folk retfærdighed. De 115 ofre fra Adamuz og Urdah er ikke et resultat af uheld; de er et resultat af korruption. Og det er, hvad der sker, når man overlader europæernes liv til korrupte mennesker. Den reelle trussel er korrupte politikere, og korruption slår ihjel. [19.15.16] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Francesco Torselli på vegne af ECR. [19.15.27] Francesco Torselli (ECR) [IT] I dag har 6.000 italienske skoler modtaget trusler, chikane og e-mail-bombevarsler. Som premierminister Meloni har gjort klart, er der ikke opstået nogen konkret fare, men endda en falsk alarm kan så frygt og forstyrre en offentlig service. I dag var det skolerne, sidste uge var det supermarkeders kølesystemer, og før det var det alarmer på fly. Cyberangreb, der rammer os alle og hele Europa. Derfor skal Europa gøre sin del, ved at investere i forebyggelse, hurtig informationsdeling og cyberforsvar af strategisk infrastruktur. Når vi taler om at forsvare vores frihed, mener vi ikke kun at gøre det med geværer og tanks. Vi skal beskytte skoler, hospitaler, transport, virksomheder. Vores hverdag. Og til dem, der tror, de kan skræmme os, siger vi, at vi ikke vil give afkald på nogen af de tjenester, som vores frie hverdag afhænger af. Tak. [19.16.35] Speaker 2 [EN] Den næste taler på vegne af Renew er Bart Rothuis. [19.16.40] Bart Groothuis (Renew) [EN] Tak, hr. formand. Kære kommissær, minister, dejlig skik i alle supermarkederne og faktisk alle andre steder [19.16.47] Bart Groothuis (Renew) [NL] de digitale produkter bliver i stigende grad mere sikre i Europa. Og hvis du følger med i nyhederne, ville du måske ikke sige det så hurtigt, men med Cyber Resilience Act og NIS 2 sætter vi barren for cybersikkerhed særligt højt her. Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at der stadig er et utroligt stort antal forældede enheder, der er forbundet til internettet. Ofte med software, der er 10 eller 20 år gammel, fyldt med sårbarheder, som nogle gange ikke længere kan udbedres. Og nu kommer AI, så en gammel køleskab pludselig kan blive indgangen for hackere til jeres firms netværk. Så mit budskab er meget enkelt: kig engang til, hvad der egentlig er forbundet til jeres netværk, spørg jer selv, om alt det virkelig behøver at være forbundet til internettet. Det er som regel ikke en god idé. Gør noget selv. Regeringen kommer ikke til at løse alt for jer. Vi skaber de bedste cybersikkerhedslove i verden her, men ansvaret for cybersikkerhed ligger hos jer. Tak. [19.17.42] Speaker 2 [NL] Tak skal du have. [19.17.43] Speaker 2 [EN] Den næste taler er Reinier van Landschot. Én minut. [19.17.51] Reinier Van Lanschot (Verts/ALE) [EN] Cybermodstandsdygtighed handler også om suverænitet. I Kina bliver amerikansk software fjernet fra statslige virksomheder. Det er suverænitet, skabt i Kina. I USA kommer ingen kinesisk teknologi i nærheden af Pentagon. Det er suverænitet, skabt i USA. I Europa slukker Washington for e-mail, skyen og bankforbindelserne til Den Internationale Straffedomstol, og formand Merz siger, at en Google Cloud er tilstrækkeligt suveræn for den tyske efterretningstjeneste. USA og Kina forstår det, men vores digitale suverænitet? Den er ikke skabt i Europa. Det gør os sårbare over for spionage, cyberkriminalitet, og nogen kan bare slukke for os. Det er tid til at ændre på det. Vi skal beskytte vores kritiske infrastruktur med europæisk sky og AI. Det er, hvad loven om udvikling af sky og AI skal levere, med en suveræn sky for al kritisk infrastruktur. Et forenet Europa kan gøre det muligt. Så lad være med at have et mindreværdskompleks, og lad os skabe en modstandsdygtig europæisk tech-stack. Det er en fremtid skabt i Europa. [19.19.01] Speaker 1 [EN] Tak for det. [19.19.01] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er Dario Tamburano på vegne af Gruppen Venstre. [19.19.08] Dario Tamburrano (The Left) [IT] Kollegaer, jeg har skrevet til min bilproducent for at spørge, hvordan man kan afbryde og genoprette forbindelsen til internettet. Jeg har fået svar om privatlivets fred, men ingen klar og umiddelbar procedure til selvstændigt at styre indgående data og dermed forhindre mulige netværksangreb. Hvad nu, hvis IT-systemerne, der styrer de tilsluttede biler og kontrollerer deres aktivitet, bliver kompromitteret i morgen? Hvilke rettigheder har vi til at udelukke denne mulighed og beskytte os mod risikoen for, at biler bliver blokeret og kommer ud af kontrol, eller i værste fald, at millioner af køretøjer kommer ud af kontrol uden angribere om bord? Vi har fyldt nettet med kedelige ansvarsfraskrivelser for teoretisk privatliv, men hvor er retten til at afbryde vores genstande fra tingenees internet? At gå offline på en enkel og reversibel måde, som flytilstand på mobiltelefoner? Jeg mener, dette er et rimeligt krav. Det vil blive endnu mere relevant i morgen. Vi har allerede dette ved lov for arbejdsredskaber og i farlige miljøer: en fysisk knap, tydeligt placeret, med obligatorisk rød farve. Vi ønsker dette på instrumentbrættet, en enkel bevægelse, et enkelt ord: stop. [19.20.20] Speaker 1 [IT] Tak skal du have. [19.20.22] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler på vegne af ESN er Markus Buchheit. [19.20.29] Markus Buchheit (ESN) [DE] Tak, tak, fru formand. Kære kolleger, i oktober lammede hr. Bresser rådhuset i min hjemby Eichstätt og udvandt 1,4 terabyte data, herunder borgeres skatte- og kontoudtog. Samtidig blev kølehylder i hundredvis af supermarkeder opvarmet til 50 grader, og i sidste uge blev over 100 millioner euro hacket fra en fransk bank via en serviceudbyder. Efter rådhuse og supermarkeder er nu også opsparingskonti under angreb. Bankerne har imidlertid i næsten to år været underlagt EU's egen regulering om digital modstandsdygtighed. Alligevel forhindrede det ikke dette angreb. Sårbarheden i IT-systemer er blevet demonstreret igen og igen. Det samme gælder for vores myndigheders magtesløshed. Ikke desto mindre ønsker Kommissionen nu flere penge og personale til ENISA, en central rapporteringsenhed og nye certifikater. Bed mig ikke om at centralisere endnu en kompetence i Bruxelles. I øvrigt var det ikke agenturer, der reddede Eichstätt, men en backup. En lille by kan ikke forsvare sig alene mod professionelle afpresningsmænd. Det er noget, som medlemsstaterne i sidste ende må stille med, tæt på deres kommuner. Med eksperter, med penge til backups og netværkssegmentering, med en firewall omkring ethvert rådhus. Og mange af mine tyske kolleger ved jo alligevel en ting eller to om firewalls og firewalls. Tak. [19.21.47] Speaker 2 [EN] Næste taler er igen Kommissionen, Hannah Virkunen. De har ordet i fire og et halvt minut, tak. [19.22.00] Henna Virkkunen [EN] Mange tak, hr. formand. Kære medlemmer, Råd, mange tak for jeres indlæg. De punkter, der blev rejst i dag, viser meget tydeligt, at cyberresiliens skal behandles som et strategisk sikkerhedsmæssigt imperativ og ikke blot som en teknisk udfordring. Det er også meget tydeligt, at vi skal være forberedte på mange forskellige former for hybride angreb. Den seneste bølge af bombetrusler rettet mod europæisk luftfart, skoler og medier er en meget påmindende illustration af, at sikkerheden for vores kritiske infrastruktur og samfund ikke kan tages for givet. Uanset om det sker gennem cyberangreb, fysisk sabotage eller andre former for forstyrrelser, søger vores modstandere at udnytte sårbarheder, forstyrre væsentlige tjenester og undergrave den offentlige tillid. Enhver trussel mod civile er uacceptabel. At sikre vores borgeres tryghed og sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi koordinerer tæt med de berørte medlemsstater. Det er også klart, at Europa skal kunne beskytte vores kritiske infrastrukturer og vores samfund, vores væsentlige forsyningskæder, mod et stadigt mere komplekst trusselsbillede. Dette omfatter fremmed indblanding, strategiske afhængigheder og AI-baserede cyberangreb. Vi har allerede etableret et stærkt europæisk rammeværk, men lovgivning alene er ikke nok. Vi skal sikre effektiv implementering, styrke vores operationelle beredskab, forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne og imødegå de risici, der opstår som følge af højrisikoudbydere i væsentlige IKT-forsyningskæder. Og det betyder også at styrke cybersikkerheden på alle niveauer. Styrke risikostyring og forsyningskædesikkerhed, integrere sikkerhed i produkterne fra starten, sikre effektiv sårbarhedshåndtering og sikre de digitale produkter og tjenester, der giver fjernadgang til centrale driftsmæssige systemer. Og det er præcis derfor, revisionen af Cybersecurity Act er så vigtig. Det er en mulighed for at omsætte vores ambitioner til konkrete kapaciteter, styrke Europas kollektive beredskab, reducere kritiske afhængigheder og også udstyre ENISA med det mandat og de ressourcer, der skal til for at støtte. [19.24.23] Henna Virkkunen [EN] medlemsstaterne. [19.24.30] Speaker 2 [EN] Mange takk, kommissær. Nu giver jeg ordet videre til Dariusz Jonski. [19.24.39] Dariusz Joński (PPE) [PL] Mange tak, fru Formand, kommissær. I dag, den 11. november, fejrer mit land, Polen, uafhængighedsdag. Det er en dag, der minder os om, at frihed, suverænitet og sikkerhed ikke er givet én gang for alle. Polen måtte kæmpe for dem i 123 år. Og Polen ved, hvor vigtig frihed er, og det er vores fælles pligt at gøre alt for at sikre, at Europa er klar til at forsvare den. Og vi må forstå, at moderne krigsførelse ikke bare handler om tanks, det handler ikke bare om missiler. Det handler også om cyberangreb, sabotage, desinformation og angreb på energi, jernbane, havne, kritisk infrastruktur. Det er et forsøg på at svække staten uden at affyre et eneste skud. Vi må huske, at Europas sikkerhed begynder ved dens østgrænse. Polen og landene i vores region forstår perfekt truslernes omfang, da vi i årevis har været udsat for hybridt pres, cyberangreb og forsøg på destabilisering. Derfor kan beskyttelsen af kritisk infrastruktur ikke være alene et ansvar for de enkelte stater. Vi har brug for en fælles europæisk strategi, reelle investeringer og hurtig udveksling af oplysninger om trusler. Europas sikkerhed skal også bygges gennem transport. Vi har brug for robuste jernbane-, vej- og havneinfrastrukturer, der muliggør hurtig forflytning af tropper og udstyr. Vi kan ikke tillade, at bureaukrati og huller i infrastrukturen svækker vores forsvarsmuligheder. Jeg håber, at vi i år vil vedtage militær Schengen, så vigtig og nødvendig for hele Europa. Mange tak. [19.26.15] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er Johann Danielson. [19.26.23] Johan Danielsson (S&D) [SV] Fru formand, på én dag blev 18 fly bombet i hele Europa. I Sverige og resten af Europa svigtede køleskabe og frysere, og i dag har skoler over hele vores kontinent været nødt til at evakuere. Det må ikke være så let for fjendtlige aktører at forårsage så store forstyrrelser i erhvervslivet og almindelige menneskers hverdag på afstand. Hybridangrebene vil fortsætte. Næste gang kan det være vores tog, vores hospitaler eller vores energisystemer. Derfor må vi hurtigst muligt sikre mindst tre ting: For det første forebyggende arbejde for at sikre, at anvendelsen af ny teknologi ikke skaber unødvendige sårbarheder. For det andet aktivt forsvar, der kan forhindre angreb og, hvis det mislykkes, identificere den ansvarlige gerningsmand. Og endelig har vi brug for en fælles struktur til at sikre reaktioner, der øger omkostningerne for de ansvarlige aktører. For hvis man angriber Europa, må der være konsekvenser. Tak for opmærksomheden. [19.27.31] Speaker 2 [EN] Mange tak. Den næste taler er Jessica van Leeuwen. [19.27.38] Jessika van Leeuwen (ECR) [EN] Mange tak, hr. formand. Minister, kommissær, i oktober blev supermarkeder i Nederlandene og Belgien ramt af et cyberangreb. Hylderne stod tomme, og hjemleverancer blev aflyst. I Frankrig måtte supermarkeder smide mad ud efter et separat angreb på kølesystemerne. Tre uger senere blev fødevarevirksomheder i Nederlandene, Tyskland, Italien, Belgien, Sverige og andre medlemsstater ramt af cyberangreb. Og det er ikke isolerede hændelser, men systematiske angreb på vores fødevaresikkerhed. Madspild og tomme hylder vil påvirke både producenter og forbrugere i fødevareforsyningskæden. Og det viser tydeligt, hvor sårbar vores fødevaresikkerhed er. Vi skal sikre, at vi producerer nok mad inden for Den Europæiske Union, så vi ikke er afhængige af import, men vi skal også beskytte hele kæden fra landmand til forbruger. Så, hr. kommissær, anerkender De alvoren ved denne sårbarhed? Ser De på at styrke den cybermodstandsdygtighed i vores fødevareforsyningskæde? Og vil De arbejde sammen med medlemsstaterne om at beskytte hele kæden? Fødevaresikkerhed betyder at have mad på hvert bord. Støt derfor vores landmænd og beskyt fødevareforsyningskæden. Tak. [19.28.51] Speaker 2 [EN] Tak. Jeg hedder Oierane Agiregoitia Martinez. [19.29.01] Oihane Agirregoitia Martínez (Renew) [ES] Den europæiske sikkerhed er også på spil i vores hverdag. Vi har set det i de seneste dage: angreb på kølekæder i Frankrig, trusler mod europæiske fly og trusler mod medier i Irland. I dag var der for eksempel hændelser på italienske skoler. Vores transportinfrastruktur – havne, lufthavne, jernbaner, logistikcentre – bliver stadig mere sårbar. Der foregår hybride angreb, og vi ser, at der opstår frygt, en vis grad af kaos og lammelse af tjenester, selv uden en eneste eksplosion eller konventionel militær aktion. Den europæiske agentur for net- og informationssikkerhed har også i sin seneste rapport oplyst, at vi ikke er tilstrækkeligt forberedte eller koordinerede. Desuden gør kunstig intelligens disse trusler stadig mere komplekse. Derfor foreslår vi to konkrete foranstaltninger. For det første at styrke det europæiske varslingssystem og den koordinerede respons for at dele informationer i realtid og handle sammen. For det andet at gennemføre øvelser på tværs af Europa. En respons til beskyttelse af vores kritiske tjenester kan ikke improviseres på dagen for et angreb; den skal være forberedt på forhånd. At beskytte Europa betyder at sikre, at vores infrastruktur, økonomi og samfund fortsat fungerer, selv når der gøres forsøg på at destabilisere os. [19.30.20] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Jüri Ratas. [19.30.25] Jüri Ratas (PPE) [ET] Det er sandt i dag, hr. formand og hr. kommissær, kære kolleger. I de seneste dage har vi været vidne til målrettede angreb på vores kritiske forsyningskæder: cyberangreb har ramt supermarkeder, kølesystemer i mere end 10 europæiske lande, og endda Frankrigs blodbankers kølelager er blevet ramt. Formålet med disse angreb er at så panik: at forstyrre essentielle tjenester for borgerne og skabe usikkerhed. Vi ved endnu ikke, hvem der står bag disse specifikke angreb, men vi ved med sikkerhed, at vi straks og beslutsomt skal tackle vores sårbarheder. Beskyttelse af kritisk infrastruktur kræver betydelig styrkelse af systemerne, hurtigere informationsdeling og reel modstandsdygtighed for at sikre backup-løsninger og forsyningskædernes funktion, selv i tilfælde af et angreb. Modstandsdygtighed betyder, at intet angreb skal kunne lamme det daglige samfundsliv. Tak. [19.31.29] Alex Agius Saliba (S&D) [EN] Mange tak. Den næste taler er Alex Andrew Saliba. [19.31.34] Alex Agius Saliba (S&D) [IT] Tak, hr. formand. Cybersecurity-testen af Twister-opkaldet eller kollapsene af sikkerheden i tangmarksområderne. Raina, er du klar over, at supermarkeder og unge mennesker bliver hacket? Jeg spørger dig, om Europa er med på skakbrikkerne eller imod dem. [19.31.53] Alex Agius Saliba (S&D) [RO] Og vi har ikke en digital infrastruktur, der svigter os med alvorlige konkrete konsekvenser, og det er Kommissionens skyld. [19.32.00] Alex Agius Saliba (S&D) [IT] Tak for det, hr. formand. Den onlineplatform er nu i drift og leverer væsentlige tjenester på mindst to af medlemsstaternes officielle sprog. [19.32.08] Alex Agius Saliba (S&D) [FR] Inden for rammerne af ét økonomisk sammenbrud og sparepolitik er borgerne udsat for reelle risici. [19.32.16] Alex Agius Saliba (S&D) [IT] Det afhænger også af Malta, da vi er afhængige af transport for komplekse forsyningskæder, der bringer essentielle produkter til vores kyster. [19.32.26] Alex Agius Saliba (S&D) [EN] Anna støtter den digitale infrastruktur ved at sikre beskyttelse mod cyberangreb, så borgerne kan nyde godt af en sikker beskyttelse. [19.32.35] Alex Agius Saliba (S&D) [FR] I jagten på sikkerhed kan vi ikke acceptere en integreret fascistisk ideologi. [19.32.40] Alex Agius Saliba (S&D) [IT] Herr formand. Teknologivirksomhederne og de to har et større ansvar for sikrere produkter. [19.32.46] Alex Agius Saliba (S&D) [FR] Eller EU har for første gang koordineret ved de ydre grænser, de schengenske grænser og også lufthavne. [19.32.54] Ana Miguel Pedro (PPE) [EN] Tak. Den næste taler er Ana Miguel Pedro. [19.33.03] Ana Miguel Pedro (PPE) [PT] Kommissær, i dag er det ikke længere nødvendigt at flytte en grænse for at true et lands sikkerhed. Det eneste, der skal til, er at udnytte en sårbarhed i cyberspace. Når det er muligt at manipulere kølesystemer på afstand, kompromittere blodbanker eller forstyrre civil luftfart, står vi over for en direkte trussel mod de europæiske borgeres sikkerhed. Det er virkeligheden med hybride trusler. De har ikke brug for tanks på gaderne eller en krigserklæring. De kan lamme essentielle tjenester, kompromittere forsyningskæder og så frygt og mistillid i vores samfund. Fjendtlige regimer kender vores svagheder, søger at udnytte dem, og kunstig intelligens vil øge omfanget og sofistikationen af disse trusler. Kommissær, vi har brug for en fast og koordineret europæisk reaktion, en reaktion, der ikke blot koordinerer angreb, men identificerer de ansvarlige, pålægger sanktioner og styrker beskyttelsen af vores essentielle infrastrukturer og forsyningskæder. Dette er blot begyndelsen. Tak. [19.34.04] Speaker 2 [EN] Mange takk. Den næste taler er José Cepeda. [19.34.13] José Cepeda (S&D) [ES] Fruesident, næstformand Vilkunen, sandheden er, at når man analyserer, hvordan Europa står i dag, har vi ikke noget andet klart svar. Europa er i krig, og det påvirker direkte livet for dets borgere. Når de angriber vandforsynings-, spildevands- og fødevarekøleanlæg, er det klart, at vi kan tale længe om alle de initiativer, der gennemføres via ENISA eller selve det Europæiske Agentur, altså cybersikkerhed, men det er ikke nok. I flere måneder har jeg advaret om, at vi ikke blot skal udvikle mønstre, vi skal ikke blot identificere forfatterskabet, vi skal også, ud over at udvikle et cybersikkerhedsskjold, fremme et sværd, og derfor har vi brug for en Europæisk cyberkommando. Vi har virkelig brug for at tage et langt skridt videre mod en fælles europæisk efterretningsmodel, som vi i øjeblikket mangler. Så held og lykke, hold humøret oppe, men frem for alt lad os være resolutte i den respons, vi må give for at beskytte 450 millioner mennesker. Tak. [19.35.22] Speaker 2 [EN] Mange tak. Nu går vi videre til at give ordet. Og først giver jeg ordet til Santana Glavac. [19.35.31] Sunčana Glavak (PPE) [HR] Mange tak. Vicepræsidenter, kommissærer, kolleger, damer og herrer, det er klart for alle, at en krig mod Europa ikke nødvendigvis begynder med tanks, der rykker ind i en medlemsstat i Den Europæiske Union. Den kan begynde præcis på denne måde: ved at lukke elnettet ned, blokere banker eller afskære fødevareforsyningerne. Forestil jer, at I ikke kan købe medicin, dagligvarer eller hæve penge. Hele 73 % af de organisationer, der blev ramt af de analyserede hændelser, var nøgle- eller vigtige enheder i henhold til NIS2-direktivet. Med andre ord er det netop de systemer, som vores borgeres hverdag afhænger af, der er truet: transport, energi, fødevarer og sundhedsvæsen. Derfor hilser jeg forslaget velkommen, men jeg har nogle spørgsmål. Hvordan sikrer vi, at den udstyr og software, som vores hospitaler, energinet og telekommunikationssystemer bruger, lever op til de højeste sikkerhedsstandarder? Hvordan sikrer vi kontinuiteten af essentielle tjenester, når et angreb finder sted? Og hvordan skaffer vi ressourcerne til at opfylde de nye forpligtelser, især for mindre udbydere af essentielle tjenester? Mange tak. [19.36.41] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [EN] Mange tak. Den næste taler er Juan Fernando López Aguilar. [19.36.47] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [EN] Tak for, hr. formand og kommissær. [19.36.49] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [ES] Den foregående lovgivningsperiode brugte en stor mængde energi og tid på at regulere kunstig intelligens. Og i denne lovgivningsperiode har vi rettet periskopet mod cybersikkerhed, men i virkeligheden er begge debatter forbundne, fordi den svimlende stigning i værktøjer til kunstig intelligens, der udnytter sårbarhederne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater, kræver en fælles reaktion. Kimen til dette findes i Den Europæiske Cybersikkerhedsagentur, men der skal mere til. På kort sigt er forebyggelse og forudseenhed bedre end reaktion, og det kræver delt efterretningsviden, så medlemsstaterne er i stand til at samle al tilgængelig efterretningsviden om cyberangreb rettet mod vores kritiske infrastruktur. Men på længere sigt er det, vi skal gøre, at reducere EU’s toksiske og patologiske afhængighed af store udbydere af kunstig intelligens, som gør os sårbare over for cyberangreb. Derfor investeringer i cybersikkerhed og et stærkt engagement i en europæisk model for kunstig intelligens. Tak, fru formand. [19.37.55] Romana Jerković (S&D) [EN] Tak. Den næste taler er Romana Jarković. [19.38.00] Romana Jerković (S&D) [HR] Tak, tak, fru Madam President. Næsten hver uge oplever vi et nyt cyberangreb, hvad enten det er angreb på supermarkeder, tyveri af kryptovalutaer eller – værst af alt – angreb på hospitalsystemer. I 2024 blev personoplysninger om hundredetusinder af borgere stjålet til løsesum ved et sådant angreb i Kroatien. I det samme år førte et cyberangreb på laboratorierne på et hospital i London til udsættelse af tusindvis af undersøgelser og operationer. Disse eksempler viser tydeligt, hvor sårbare vores systemer er. Men de viser også, at cybersikkerhed ikke blot er et spørgsmål om teknologi; det handler om at beskytte vores borgere, beskytte deres data og endda deres liv. Cyberangreb er et alvorligt problem, som kræver alvorlige, fælles og ambitiøse svar. Derfor skal Europa investere mere i sine egne teknologier, i fælles cyberforsvar og i modstandsdygtigheden af vores sundhedssystemer. I den digitale verden skal vores borgeres sikkerhed være en prioritet. Tak. [19.39.03] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Sebastián Tinquinen. [19.39.11] Sebastian Tynkkynen (ECR) [FI] Herr formand, dybfrysere smelter i butikkerne. Et stort antal falske bombetrusler på europæiske fly. Brandstiftere. Det er blot nogle af de fjendtlige aktiviteter, der har fundet sted i Europa over en kort periode. Som vi kan se, finder fjendtlige aktører på alle mulige måder at udøve indflydelse på. Oprindelsen til de enkelte chikanerende handlinger forbliver ofte uklar, men alle bør se på det større billede. Under Ruslands aggressive krig har der været alt for mange uventede hændelser i Europa til, at hver enkelt episode kan være en tilfældighed eller noget andet. Det større billede er, at Rusland driver hybrid indflydelsesoperationer i Europa og fortsætter sin aggressive krig mod Ukraine. Jo mere vi kan svække Rusland i Ukraine, desto færre ressourcer vil det have til at udøve indflydelse andre steder i Europa. Derfor skal Europas mål være klart: Rusland skal drives ud af Ukraine. Tak. [19.40.14] Speaker 2 [EN] Tak. Den næste taler er Vitenis Povilas Andriukaitis. [19.40.21] Vytenis Povilas Andriukaitis (S&D) [LT] Tak, tak, hr. formand, hr. kommissær. Jeg vil gerne sige noget om dette. Vi bør helt sikkert hjælpe Dem med at styrke ENISA, vi bør helt sikkert bidrage til bestræbelserne på, at alle medlemsstater endelig bliver enige om koordinerede cybersikkerhedsforanstaltninger – denne Cybersikkerhedslov er speciel, idet den kan bidrage til bedre harmonisering, koordinering og fremskyndelse af investeringer i cybersikkerhed. Vi skal også uddanne specialister; vi har brug for et europæisk cybersikkerhedstræningscenter, der faktisk kan hjælpe medlemsstaterne med at uddanne specialister og identificere disse sektorer som strategiske – nemlig fødevarer, medicinalindustrien, vand, elektricitet – for angreb på disse kan lamme mange systemer og koste tusinder af menneskeliv. Vi bør virkelig styrke ENISA og forstærke Kommissionens bestræbelser og redskaber. [19.41.25] Bruno Gonçalves (S&D) [EN] Og den sidste taler, som fangede øjnene, er Bruno Gonçalves. [19.41.31] Bruno Gonçalves (S&D) [PT] Kommissær, kære medlemmer, fødevarekøleanlæg, blodbanker, civile mål. Det er den nye virkelighed i en hybrid trusselindsats, der ikke kender grænser i Europa. Men hvad fortæller de europæiske data os om kapaciteten hos europæiske offentlige og private systemer og virksomheder til at håndtere disse trusler? ENISA’s seneste rapport, Den Europæiske Cybersikkerhedsagentur, fortæller os, at kun 16 % af europæiske SMV’er er udstyret til at håndtere disse trusler, og at kun 4 % har gennemført alle sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå eksterne risici. I denne uge havde vi direktørgeneralen for ENISA her i Parlamentet, hvor han opfordrede til forenkling af processer og rapportering. Men er det ikke snarere mangel på investeringer, en fælles europæisk model og – for en god ordens skyld – ansvarlige offentlige systemer og virksomheder, der er i stand til at leve op til dette parlaments og denne kommissions forventninger? Der mangler investeringer, der mangler strategi, og fru kommissær, giv ikke op på en suveræn og digitalt kompetent Europa. Tak. [19.42.47] Speaker 2 [EN] Tak. Nu overdrager jeg ordet til næstformanden for Kommissionen, Hena Virkunen, tak. [19.43.00] Henna Virkkunen [EN] Mange tak. Ærede formand, medlemmer, Råd. Tak skal I have mange tak for jeres meget vigtige bidrag. Jeg har lyttet omhyggeligt til de forskellige synspunkter, der er blevet fremsat i dag her. Og jeg mener, at dagens debat har vist meget tydeligt, at beskyttelse af kritisk infrastruktur og væsentlige forsyningskæder kræver ikke blot solide regler, men også stærkere kapaciteter. Sikre teknologier, pålidelige leverandører og effektivt europæisk samarbejde. Kommissionen vil fortsat arbejde på at reducere strategiske svagheder, styrke vores kollektive cyberberedskab og sikre, at Europa er bedre rustet til at forebygge, modstå og reagere på store cyber- og hybride trusler. Jeg regner med, at dette Hus vil arbejde sammen med os for at gøre en succes ud af dette arbejde. I en tid med stadigt udviklende teknologier og geopolitiske spændinger må Europa være klar til alle former for hybride trusler, herunder dem, der kommer fra sofistikerede aktører med avancerede kapaciteter. Og lad mig forsikre jer om, at ved fuldt ud at gennemføre vores ambitiøse dagsorden kan vi sikre, at Europa er klar til denne udfordring. [19.44.17] Speaker 2 [EN] Mange tak. Kommissær Virkunen, og nu overlader jeg ordet til minister Marianne Harkin. [19.44.29] Marian Harkin [EN] Herr formand, ærede medlemmer, næstformand for Kommissionen. Dette er virkelig en meget aktuel og vigtig debat. Vi erkender alle betydningen af at styrke vores cybermodstandsdygtighed. Hvorvidt det drejer sig om beskyttelse af vores blodbanker, skoler, fødevareforsyning eller vores luftfartssystemer, altså alle vores systemer. Når vores borgeres liv påvirkes negativt, har EU et ansvar for at handle. Den nye cybersikkerhedslov vil uden tvivl bidrage til dette mål. Ved at styrke vores ICT-forsyningskæde og vores europæiske økonomier. Det irske formandskab forbliver ambitiøst. At afslutte drøftelserne om cybersikkerhedsloven i Rådet inden udgangen af dette år. Så forhandlingerne mellem medlovgivere kan begynde så hurtigt som muligt i 2027. Jeg tror, vi alle i dette parlament er enige om, at der ikke er tid at spilde. Men desværre er én ting klar. Angrebene vil fortsætte og vil stige i antal og sofistikation. Og vi skal også være forberedt på, at nogle angreb vil lykkes og desværre nogle gange i stor skala. Derfor vil formandskabet fortsat arbejde med at gennemføre EU's cyber-sikkerhedsplan. Dette er et afgørende redskab, der vil hjælpe os med at forberede os på og reagere på store cyberangreb, når de sker. Må jeg til sidst sige, at jeg noterer og sætter pris på det gode samarbejde med Parlamentet i denne sag? Og jeg håber, det vil føre til en stærk holdning fra Parlamentet og gode resultater i vores forhandlinger. Må jeg også sige, at jeg er enig med Kommissionen? Enhver trussel mod civile er uacceptabel, og mange kolleger her i aften har da også understreget, at vi har brug for fuld europæisk samarbejde for at beskytte vores borgere. Og på den note vil jeg gerne takke jer alle for jeres bidrag og jeres opmærksomhed. [19.47.15] Sabine Verheyen (PPE) [EN] Mange tak, minister Harkin. [19.47.17] Sabine Verheyen (PPE) [DE] Debatten er nu afsluttet. Vi går nu videre til næste punkt på dagsordenen. Det drejer sig om en udtalelse fra Kommissionen om mediefrihed og retsstaten i Tjekkiet, herunder trusler mod uafhængigheden af de offentlige tv-stationer. [19.47.32] Sabine Verheyen (PPE) [EN] Og jeg overdrager første taletid på Kommissionens vegne til kommissær Michael McGrath. [19.47.46] 263979 [EN] Kære formand, kære minister Harkin, på Rådets vegne, kære medlemmer, tak for denne mulighed for i dag at drøfte situationen for mediefrihed og -mangfoldighed i Tjekkiet. Med særlig opmærksomhed på uafhængigheden af de offentlige tv- og radioudsendere. Mediefrihed og mediemangfoldighed er kerneelementer i retsstaten i ethvert land. Af denne grund har de siden 2020 været en nøglepille i Kommissionens årlige retsstatsrapport, sammen med retsvæsenet, bekæmpelsen af korruption og andre demokratiske checks and balances. Derudover har Kommissionen i de seneste fem år også vedtaget en række vigtige instrumenter, som nu udgør en EU-ramme med henblik på at beskytte mediefrihed og -mangfoldighed i hele Den Europæiske Union. Dette spænder fra anbefalinger til at sikre et sikkert og tillidsvækkende miljø for journalister og andre medieprofessionelle i Europa, til anti-SLAPP-lovgivning og endelig en forordning – Den Europæiske Mediefrihedsakt, som i vid udstrækning er gældende siden 2025, og som indfører vigtige sikkerhedsforanstaltninger på området. Mediefrihed og -mangfoldighed er også afgørende for demokratisk ansvarlighed, idet de gør det muligt for borgerne at få adgang til pålidelig information, at granske den offentlige magt og at deltage meningsfyldt i den offentlige debat. Rejsen om retsstaten for 2026, vedtaget i juli i år, som I ved, bemærkede, at der er et udkast til lovgivning, som ville give medieforvaltningsmyndigheden nye beføjelser og give medievirksomheder yderligere rettigheder og ansvar, som er under behandling. Den påpegede også, at der ikke er blevet taget yderligere skridt til reformer vedrørende gennemsigtighed i medieejerskab. Med hensyn til public service-medier bemærkede retsstatsrapporten, at det udkast til lovgivning, som regeringen har fremlagt og som ville afskaffe licensafgifter for public service-medier, har vakt bekymring. Public service-medier spiller en særlig rolle med at sikre, at borgerne har adgang til information og et mangfoldigt indhold. Af denne grund indeholder Den Europæiske Mediefrihedsakt sikkerhedsforanstaltninger vedrørende governance og [19.50.18] 263979 [EN] finansieringen af uafhængigheden af offentlige service-medier. Implementeringen og håndhævelsen af EU's lov om mediefrihed er en prioritet for mig som kommissær og for Kommissionen som helhed. I overensstemmelse med det brede engagement for at beskytte medieuafhængighed og -pluralisme i Den Europæiske Union. Kommissionen har arbejdet tæt sammen med alle medlemsstater, herunder Tjekkiet, for at sikre, at EU's lov om mediefrihed snarest muligt indføres i hver enkelt medlemsstats nationale lovgivning, herunder de foranstaltninger, der vedrører public service-medier. Vi fortsætter med at overvåge og analysere den nationale lovgivning, efterhånden som den udvikler sig. I den forbindelse skal vi tage hensyn til nationale særpræg, idet vi er opmærksomme på, at EMFA ikke fastlægger nogen specifik styrings- eller finansieringsmodel, men snarere kræver checks and balances i de nationale systemer. Når det kommer til det afgørende spørgsmål om finansiering, især for public service-medier, skal den nationale lovgivning sikre, at public service-medier kan basere sig på et finansieringssystem, der bygger på gennemsigtige og objektive kriterier og sikrer tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle midler. Samarbejdet med de tjekkiske myndigheder fortsætter. Jeg vil også gerne understrege, at ethvert lovgivningsforslag bør gennemgå en ordentligt gennemført lovgivningsproces, der sikrer fuld respekt for det gældende institutionelle rammeværk og muliggør meningsfyldt høring af relevante interessenter, inden det vedtages. Dette er vigtigt i den henseende, at det i den forbindelse bemærkes, at retsstatsrapporten for 2026 har anbefalet Tjekkiet at træffe foranstaltninger til at forbedre gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen og meningsfyldt høring af interessenter, herunder ved at imødegå den hyppige brug af hurtigsporprocedurer. På et bredere plan, hvad angår situationen for mediefrihed og mangfoldighed, konstaterer retsstatsrapporten for 2026, at journalister i Tjekkiet fortsat står over for alvorlige verbale trusler og chikane. Et udkast til ændring af straffeprocessloven, som ville give yderligere beskyttelse af journalisters kilder, [19.52.40] 263979 [EN] Fortrolige kommunikationer forbliver uafsluttede. Rapporten bemærker også, at interessenter peger på brugen af strategiske retssager mod offentlig deltagelse eller SLAPP fra politikeres side som et vedvarende problem af betydning. Et udkast til en lov, der skal gennemføre direktivet mod SLAPP og som vil omfatte både grænseoverskridende og indenlandske SLAPP-sager, er i øjeblikket til behandling i Parlamentet. Rapporten fremhæver også nogle gode erfaringer. Platformen for sikker journalistik blev etableret i anden halvdel af 2025 og skaber en ikke-statslig online platform, hvor journalister kan rapportere angreb. Endelig bemærker retsstatsrapporten, at der stadig er betydelige udfordringer med hensyn til gennemsigtighed i medieejerskab, mens der afventes vedtagelse af lovforslagene. Der er ikke sket nogen fremskridt med hensyn til anbefalingen i retsstatsrapporten 2025 på dette område. Kommissionen vil fortsat nøje følge udviklingen inden for mediefrihed og mangfoldighed i alle medlemsstater, herunder i Tjekkiet. Vi vil arbejde konstruktivt med de nationale myndigheder og bruge alle relevante redskaber til at sikre mediefrihed, mediemangfoldighed og retsstatsprincippet i hele Unionen. Tak, fordi I gav mig mulighed for at fremlægge disse indledende bemærkninger, og jeg glæder mig meget til at høre de indlæg, som de ærede medlemmer vil komme med om dette vigtige emne, som vi står over for i aften. [19.54.14] Speaker 2 [EN] Mange tak. Kommissær, jeg ved, at jeg overdrager ordet til talerne på vegne af de politiske grupper i EPP. Danuša Nerudová. [19.54.26] Danuše Nerudová (PPE) [SK] Kære kolleger, klokken 04.36 sluttede regeringen under Andrej Babiš den parlamentariske debat og gennemtvang et forslag, der truer uafhængigheden af tjekkiske public service-medier. På nuværende tidspunkt er der ingen garanti for, at midlerne til medierne ikke bliver et redskab til politisk pres på journalister. Česká televize er ikke Babiš’ tv. Český rozhlas er ikke Babiš’ radio. Medierne skal holde politikerne ansvarlige, ikke omvendt. Derfor opfordrer jeg Europa-Kommissionen til at handle. Medie-frihedsloven skal gælde for alle. Denne søndag forventes hundredetusinder af mennesker på Letná-pladsen i Prag, som tror på europæiske værdier, og de vil også vente på Deres reaktion. Vis dem, at Europa ikke blot kan love frihed, men også forsvare den. Hr. kommissær, kan De så fortælle os, hvilke konkrete skridt De agter at tage? Og lad mig være tydelig: den tomme frase ’vi vil nøje overvåge og observere’ løser ikke længere denne situation og vil ikke være nok for de mennesker på pladserne. Jeg vil også gerne takke alle dem, der har stået op for friheden. Journalister, universiteter, folk på pladserne, teatre og alle andre. En særlig tak går til studerende og unge mennesker. Som tidligere rektor er jeg dybt stolt af jer, og som MEP fortæller jeg jer, at jeres stemme bliver hørt her i Bruxelles, i Europa-Parlamentet. Frihed er ikke en selvfølge, og sammen vil vi forsvare den. [19.56.06] Hannes Heide (S&D) [EN] Mange tak. Den næste taler på vegne af SNT er Hannes Heide. [19.56.12] Hannes Heide (S&D) [DE] Herr kommissær, mediefrihed, pluralisme og retsstaten er fundamentet for vores liberale demokrati og skal forsvares hver eneste dag. Og public service-udsendelser spiller en nøglerolle heri. De sikrer uafhængig information, granskning af magten og tillid til de demokratiske institutioner. Men denne opgave kan kun løses, hvis redaktionel og institutionel uafhængighed er garanteret uden begrænsninger. Og udviklingen i Tjekkiet giver alvorlig anledning til bekymring. I årevis har premierminister Babiš kontrolleret et af landets største mediekoncerner. Hertil kommer omfattende interessekonflikter i EU-finansieringen og planer om at udsætte den offentlige forvaltning for politisk indflydelse. Hvad prøver de egentlig at sælge til folket? Afskaffelse af licensafgifter og finansiering fra den klare statsbudget betyder intet andet end, at skatteyderne fortsat kommer til at betale for udsendelserne. Det øger imidlertid risikoen for påvirkning af indholdet og arbejdet for journalisterne. Og det hele følger autokraternes spillebog og det farlige, om end velkendte, mønster for at svække uafhængige tilsynsorganer og koncentrere politisk magt. Retssikkerheden kommer dermed under pres. Og det er præcis derfor, vi har loven om mediefrihed i EU, som forpligter alle medlemsstater til pålideligt at sikre uafhængigheden af public service-medier og deres finansiering. Det gælder i Den Tjekkiske Republik ligesom i alle andre EU-lande. [19.57.47] Ondřej Knotek (PfE) [DE] Mange tak, hr. Heide. [19.57.48] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Den næste taler på vegne af PFE er Ondřej Knotek. [19.57.52] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Tak, tak, tak, hr. formand, og tak skal De have tak for Deres bemærkninger, hr. kommissær. Efter syv år i dette hus har jeg set dette mønster mere end én gang. Når demokratiske nationale valg resulterer i en regering, der er i opposition til det europæiske parlaments mainstream, kommer I hurtigt med plenardebatter og resolutioner, der stiller spørgsmålstegn ved retsstaten, mediefriheden og demokratiet i de forskellige medlemsstater. Ofte med unødvendig eskalation og ofte med stærke udtalelser, der er langt fra virkeligheden. Og lad os være ærlige, det er indlysende, at det med den igangværende mediereform i Tjekkiet er den samme historie. I taler om risici, men medierådene og den redaktionelle uafhængighed forbliver uændrede. Vi har blot ændret finansieringsmodellen til den, der oftest anvendes i EU for at styrke de finansielle gennemsigtighed i disse institutioner. Ikke for at styre dem, men for at gøre dem mere gennemsigtige. Forresten skete en tilsvarende ændring af mediestøtten for nylig i Danmark, Frankrig, Sverige og Finland, og Europa-Parlamentet tav. Men når der er en patriotisk regering på plads, ser I et problem. Er De seriøse? Lad os derfor konkludere. Hvad angår public service-medier i Tjekkiet, er der indført checks and balances. Medie- og ytringsfrihedsloven respekteres. Flertallet af borgerne støtter denne ændring. Så respekter venligst dette og vær ikke nyttige idioter for den tjekkiske aktivistiske opposition. Mange tak. [19.59.30] Speaker 2 [EN] Den næste taler på vegne af ECR er Veronica Vrecionova. [19.59.39] Veronika Vrecionová (ECR) [CS] Tak tak, Fru Formand, kommissær, kolleger. Jeg vil i dag gerne dele og fortælle jer om de alarmerende udviklinger i Tjekkiet. Regeringen under ledelse af Andrej Babiš har på en hidtil uset måde besluttet at angribe selve grundlaget for frihed og uafhængighed af de offentlige medier i vores land. Dens egentlige mål er ikke nogen besparelser, men underlæggelse og kontrol af Česká televize og Český rozhlas. I Tjekkiet er denne uafhængighed i dag beskyttet af et afprøvet system med tv- og radioafgifter, der minder om for eksempel i Tyskland eller Østrig. Den nuværende regering ønsker imidlertid at afskaffe dette system og overføre finansieringen direkte til statsbudgettet og drastisk nedskære budgetterne for begge institutioner. Med mere end 1 milliard tjekkiske kroner sammenlignet med den nuværende situation. Dette ville betyde én ting for begge medier: eliminering af kvalitetsundersøgende journalistik, regional dækning og originale produktioner. Desuden giver dette skridt ingen mening økonomisk. Staten vil ikke spare noget ved at gøre dette; den vil blot overføre næsten 8 milliarder tjekkiske kroner til statsbudgettet, som allerede viser store underskud. Regeringen bliver nødt til at fortsætte med at låne for at dække dette, og skatteyderne kommer til at betale for det alligevel, denne gang med høje renter. Talsmændene for dette forslag hævder, at der i Europa er lande, der finansierer offentlige medier på en anden måde end via licensafgift, hvad enten det er via elregninger som i Italien, en særlig skat som i Sverige eller direkte fra budgettet som i Frankrig. Alle disse lande har imidlertid indført stærke sikkerhedsforanstaltninger, der forhindrer den regerende elite i at blande sig i redaktionel uafhængighed. Det tjekkiske forslag indeholder imidlertid ingen sådanne beskyttelser. Regeringen ville kunne ændre fordelingen af størstedelen af tv- og radiobudgetterne til enhver tid og dermed holde begge medier i konstant kontrol under truslen om økonomisk udsultning. Og hvis premierminister Babiš insisterer på, at han ikke vil blande sig i indholdet af udsendelserne, er det nok blot at se tilbage i den seneste fortid, hvor han for år tilbage gik ind i politik og købte de to mest indflydelsesrige tjekkiske dagblade, Mladá fronta dnes og Lidové noviny. Al kritik af ham forsvandt fra deres sider natten over. [20.02.12] Veronika Vrecionová (ECR) [CS] Regeringens sande intentioner afsløres også af den måde, hvorpå den gennemtvang denne ændring i første behandling. Uden nogen debat med ekspertmiljøet, oppositionen eller civilsamfundet anvendte den arrogantly magt efter at have lukket debatten, da snesevis af folketingsmedlemmer ikke engang fik lejlighed til at komme til orde, og under den natlige afstemning klokken fire tredive seks om morgenen fredag over i lørdag. En sådan fremgangsmåde minder mere om praksis i autoritære regimer uden for Europa. Tak for opmærksomheden. [20.02.48] Laurence Farreng (Renew) [EN] Tak. Den næste taler på vegne af Renew er Laurence Ferrand. [20.02.54] Laurence Farreng (Renew) [FR] Tak, tak, hr. formand. Kommissær, kære kolleger, offentlige medier spiller en nøglerolle i den europæiske demokrati. Ved at give borgerne verificeret information og originale audiovisuelle værker er deres uafhængighed afgørende, og jeg ønsker derfor, ligesom tusindvis af borgere, at udtrykke min politiske gruppes støtte til alle medarbejdere ved Tjekkisk radio og tv. Den tjekkiske regerings plan om at afskaffe tv-licensafgiften er ingen fejltagelse; det er et klart forsøg fra hr. Babiš’ side på at undergrave uafhængigheden af de offentlige medier og underkaste dem politisk kontrol. Men en af forudsætningerne for kvalitetsjournalistik er stabil, gennemsigtig og forudsigelig finansiering. Det har vi skrevet sort på hvidt i Mediefrihedsforordningen, som har været gældende siden august 2025. Men højrefløjen, hvad enten det drejer sig om den tjekkiske regering, Donald Trump eller Rassemblement National, stigmatiserer de offentlige audiovisuelle medier for at fordreje den offentlige debat ved at overlade feltet til medier, der er allierede med regeringen, som Viktor Orbán har gjort i Ungarn. Kommissær, vores kompas er Mediefrihedsforordningen. Den skal sikre alle borgere retten til at modtage pluralistisk og høj kvalitet information, herunder via de offentlige medier. Jeg opfordrer derfor alle vores medlemsstater til at gennemføre denne tekst uden yderligere ophold. Det er desto vigtigere, som vi står over for stadig mere organiseret desinformation, der har til formål at forstyrre vores demokrati inden hvert valg. Vi skal også sikre en ordentlig finansiering af medierne gennem det kommende Agora You-program, i lyset af de sociale medier og kunstig intelligens, der opsluger arbejdet fra rigtige journalister. Med hensyn til finansiering forventer vi også, at Kommissionen presser på for at reformere SMA-direktivet for at etablere fair konkurrence inden for annonceringsindtægter. [20.04.55] Laurence Farreng (Renew) [FR] Uden dette arsenal vil projektet Den Europæiske Demokratiske Skjold forblive en død bogstav og det vil være et alvorligt ansvar. Tak. [20.05.04] Speaker 2 [EN] Tak. Formanden, den næste taler på vegne af Gruppen De Grønne er Markéta Gregorová. [20.05.18] Markéta Gregorová (Verts/ALE) [CS] Kære kolleger, hr. formand, premierminister Andrej Babiš plejede at ringe til nyhedsredaktionerne, når noget ikke tiltalte ham. Men dem, der holder budgettet i deres hænder, behøver ikke længere at foretage den slags opkald. En bølge af borgerligt modstandskamp rejser sig i Tjekkiet. Tusindvis af studerende, journalister og kvindelige journalister forsvarer mediernes uafhængighed. Medierne er jo ikke der for at servicere premierministeren eller andre politikere; de er der for at holde dem ansvarlige. Og hvordan reagerer Andrej Babiš? Han påstår, at de studerende er blevet manipuleret. Hr. premierminister, De må forveksle dem med Deres eget folketingsgruppe. Studerende har ikke brug for instruktioner fra hovedkvarteret for at vide, hvornår de skal række hånden op. Public service-medier er hverken regeringsmedier eller oppositionsmedier; de tilhører offentligheden. Og det er offentlighedens stemme, som jeg bringer hertil i dag til Europa-Parlamentet. Derfor opfordrer jeg Europa-Kommissionen: Der er ingen sikkerhedsforanstaltninger i forslaget. Træd til for de tjekkiske borgere og brug loven om europæisk mediefrihed til at forsvare uafhængige medier i Tjekkiet. [20.06.23] Antonella Sberna (ECR) [EN] Mange tak. Det er ikke muligt at give tegn eller noget som helst, så tak, fru Gregorová. Undskyld, fru [20.06.32] Antonella Sberna (ECR) [EN] Den er foran os. [20.06.34] Antonella Sberna (ECR) [EN] Det er ikke muligt. Tak. Undskyld, hr. Arvanitis. [20.06.48] Konstantinos Arvanitis (The Left) [EL] Fru Formand, kommissær, vi takker Dem meget for den mulighed, De giver os for at drøfte dette emne, og jeg vil gerne sige til mine yngre kolleger – mine ældre kender det allerede – at jeg er journalist; tidligere var jeg journalist og arbejdede for den offentlige tv-station. Og det giver mig en særlig følsomhed over for dette. Og jeg er enig med kommissærens forslag. Og jeg vil gerne fortælle jer, at vi i Grækenland oplevede dette meget intenst. Det var den 11. juni 2013, hvor den daværende højreorienterede regering indførte et sort-out og lukkede det ned. Og uafhængigheden af de offentlige medier er en fundamental forudsætning for, at ethvert demokrati kan fungere, og for beskyttelsen af retsstatsprincippet. Og jeg kan, både som fagperson og som journalist og som borger, ikke lukke øjnene og sige: ’Dette sort-out er et sympatisk sort-out, fordi partiet er venligt stemt over for mig, og det her er negativt.’ Jeg ser på det overordnet; det er et spørgsmål om demokrati. Og det er derfor et tema, som vi konstant fremhæver både i LIBE-udvalget og i vores rapporter, særligt i den seneste, som jeg havde æren af at være rapporteringsansvarlig for. Desværre rejser den seneste regeringsinitiativer i forhold til Tjekkisk tv og Tjekkisk radio alvorlige bekymringer for fremtiden for den uafhængighed, vi diskuterer i dag. Selvfølgelig er der også spørgsmålet om gennemsigtighed i forhold til private medier, men det emne ønsker jeg ikke at åbne nu. Jeg vil rejse tre centrale spørgsmål. For det første: økonomisk afhængighed. Regeringen forsøger at afskaffe licensafgiften og overføre finansieringen af de offentlige radio- og tv-organisationer direkte til statsbudgettet. Nogen kunne sige: ’Hvor er problemet?’ Problemet er, at vi reelt set ser en reduktion i mediets økonomiske råderum. For her har vi beregnet, at det udgør mindst tæt på eller snarere under 15 % af indtægterne. Uden stabile, flerårige og lovfæstede garantier er det givet, at det politiske flertal vil få et stærkt økonomisk presmiddel. [20.08.52] Konstantinos Arvanitis (The Left) [EL] i den offentlige information, og det udgør, hr. kommissær, et tilbageskridt. For det andet, svækkelsen af den offentlige mission. De foreslåede nedskæringer truer kvaliteten af journalistikken og regional information, kulturel produktion og investeringer i nye digitale tjenester. Offentlig-service-tv er ikke blot en forretning, det er ikke en forretning; det er et offentligt gode, og det understreger jeg, som skal tjene alle borgere uanset indkomst eller politiske og religiøse overbevisninger. For det tredje, den demokratiske proces. Anvendelsen af det hasteparlamentariske forløb for det relevante lovforslag og fraværet af forudgående konsultationer med de offentlige medier selv rejser med rette spørgsmål om gennemsigtighed og kvalitet i den lovgivningsmæssige proces. Det er ingen tilfældighed, at den 3. november afholdt medarbejderne i de offentlige medier, mine tidligere kolleger, en stor strejke med tusindvis af borgere, der gik på gaden for at støtte dem. Vi oplevede dette i Athen i 2013. Af alle disse grunde er forsvaret af den offentlige information for os derfor ikke et korporativt spørgsmål eller en partipolitisk konfrontation. Mange tak. [20.10.09] Milan Mazurek (ESN) [IT] Tak. Ærede medlem, tak. Ærede medlem Mazurek, tak. [20.10.15] Milan Mazurek (ESN) [PL] Her i dette ændringsforslag [20.10.17] Milan Mazurek (ESN) [SK] nogle mennesker må have mistet forstanden helt. Når folk i Tyskland får sparket deres døre ind, fordi de har skrevet noget på de sociale medier, når magasiner bliver forbudt, kanaler lukket ned, og alle her er tavse. Da Donald Tusk og hans regering i Polen myrdede den offentlige tv-station, var I alle tavse. Da vi ser, at den spanske progressive regering oversvømmer hele Europa med illegale migranter, er I fuldstændig fine med det. Men når I ser, at der i Tjekkiet er en regering bestående af patrioter og en Europa bestående af suveræne nationer, så overgår I hinanden i at spille det største cirkusnummer om, hvordan frihed og demokrati angiveligt lider. Hvor er denne frihed og demokrati, når folk i Europa faktisk bliver smidt i fængsel for deres meninger? Hvor er denne frihed og demokrati, når medierne faktisk bliver tavse overalt i Vesteuropa? Hvor er denne frihed og demokrati, når den tyske regering forbyder sine egne borgere at rejse til konferencer om genbosættelse? Så ler I ikke som halvkloge, fru Nerudová. Så er I tavse. Så er alt fint. Og nu ser vi disse menneskers sande ansigt. De har tabt valgene, de har tabt valgene i Tjekkiet og kan ikke acceptere det. De kan ikke acceptere det. Derfor optræder de som klovne i et cirkus. Endelig, respekter demokratiet. Respekter det tjekkiske folks valg, som har valgt deres egen regering, og den regering består af patrioter og en Europa bestående af suveræne nationer. I kan ikke acceptere demokratiet som rasende hunde; I kalder på totalitarisme. I selv repræsenterer den sande totalitarisme. [20.11.53] Speaker 2 [IT] Tak, tak, kære medlem. Må jeg bede om, kære medlem Wieselar Lima. Lad os høre fra vores kolleger, tak. [20.12.01] Isabel Wiseler-Lima (PPE) [IT] Fortsæt venligst. [20.12.05] Isabel Wiseler-Lima (PPE) [FR] Den 24. oktober klokken 4.36 om morgenen, midt om natten, vedtog flertallet i det tjekkiske parlament på førstebehandling at afskaffe den tv- og radiooffentlige licensafgift. Hvis det bliver gennemført, betyder det omkring 15 % mindre finansiering. Men frem for alt betyder det direkte afhængighed af statsbudgettet. Det er ikke et budgetmæssigt stridsspørgsmål. Et offentligt medie har brug for uafhængighed. Det må ikke blive tvunget til at forhandle sin finansiering med en regering hvert år, en regering, som det skal kunne kritisere. Derfor gik offentligt ansatte mediemedarbejdere den 3. november i strejke, og tusindvis af borgere demonstrerede på gaderne. Præsidenten selv, hr. Pavel, opfordrede til en reel debat. Uden medieuafhængighed er det demokrati og retsstatsprincippet, der er i fare. Og dette angreb på medierne, ligesom loven rettet mod NGO’er finansieret udefra, følger et farligt mønster, som vi allerede har set andre steder i Europa. EU’s regulering om mediefrihed er klar: Offentlige mediers finansiering skal være tilstrækkelig, stabil og forudsigelig. Kommissær, De har sagt, at Kommissionen allerede har indledt en dialog med Prag. Vi har brug for positive resultater for retsstatsprincippet inden den endelige afstemning. I denne november, hvor tjekkerne mindes 1989, erobringen af frihed og demokrati, lad os forsvare, hvad de vandt gennem deres Fløjlsrevolution. Tak. [20.13.36] Evin Incir (S&D) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Insir. [20.13.39] Evin Incir (S&D) [IT] Gå videre, tak. [20.13.45] Evin Incir (S&D) [EN] Kollegaer, der er ingen demokrati uden frie og uafhængige medier, og der er ingen retsstat uden ansvarlighed. Udviklingen i Tjekkiet minder os om, at mediefrihed og uafhængighed af domstolene aldrig bør tages for givet. Når politisk magt truer uafhængigheden af den offentlige radio og tv, er det ikke kun journalister, der er i fare. Det er borgeres ret til at kende sandheden og holde dem i magten ansvarlige. Da vi endelig kunne fejre, at Orbán forlod magten i Ungarn, og Kaczyński forlod magten i Polen, så trådte Babiš til og overtog deres pladser. Den Europæiske Union må stå fast på at forsvare mediefrihed og uafhængige institutioner samt retsstaten i alle medlemsstater. For demokrati dør ikke natten over. Det svækkes trin for trin, når dem i magten tvinger tavshed hos dem, der tør at stille spørgsmålstegn ved dem. Kollegaer, bemærk: I talte om mit land, Sverige, og det har I ret i. Det, der skete i Sverige, er skandaløst. Men I glemte at nævne, at det største parti i regeringskoalitionen er jeres ligesindede, Sverigedemokraterna, og til sidst, kollega Mazurek. Der er kun én klovn her, og det er jer, som altid skyder skylden på migranter. [20.15.04] Speaker 1 [EN] Tak, tak. Der er et blåt kort til Dem. Fru Insir, der er et blåt kort til Dem. Hvis De accepterer det. Vær venlig, fru Knotek. [20.15.15] Speaker 2 [EN] Hr. Knotek, tak. [20.15.19] Ondřej Knotek (PfE) [EN] I 30 sekunder. [20.15.22] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Ja. Tak, tak skal du have, fru formand, og tak skal I, kære kolleger, for at have accepteret det blå kort. Jeg har lyttet omhyggeligt til Deres tale. Kunne De venligst forklare mere detaljeret, hvordan vi konkret bryder medie-friheden med dette forslag? Og for det andet sagde De, at De har det samme system i Sverige, og at det er det mest almindelige system i EU. Hvorfor skulle vi ikke have ret til at have den samme finansieringsmodel, som også findes i EU? Mange tak. [20.15.50] Ondřej Knotek (PfE) [IT] Undskyld. [20.15.52] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Undskyld. [20.15.52] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Jeg hørte ikke — det var ret ekko, men kan du lige gentage det, så jeg kan svare ordentligt på det — [20.15.59] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Ja. [20.15.59] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Jeg hørte det ikke, så det er— [20.16.01] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Hvis De var så venlig, fru, at forklare — [20.16.03] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Det er — [20.16.03] Ondřej Knotek (PfE) [EN] — i detaljeret, hvordan det konkrete forslag fra den tjekkiske regering sætter pressefriheden i fare, og hvorfor vi ikke må have den samme finansieringsform som flertallet i Europa. Mange tak. [20.16.17] Evin Incir (S&D) [EN] Nå, selvfølgelig har alle ret til at blive finansieret på samme måde som andre, men det, I gør, er faktisk at angribe mediefriheden. I skærer i midlerne til frie og uafhængige medier og journalister. Og det er — og det er egentlig, må jeg sige, i forlængelse af det, som Sverigedemokraterna har fået den svenske regering, den midterste højrefløjsregering i Sverige, til at gøre, når I konstant skærer i midlerne. Man behøver ikke altid at angribe direkte, selvom Babiš naturligvis gør det, ligesom jeres ven Orbán har gjort før, og ligesom jeres ven Kaczyński også har gjort før. Men man kan også gøre det på en mere snedig måde. Ved at skære i finansieringen af finansieringen af finansieringen. [20.16.59] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Tak. Hvis De ønsker, bedes De venligst svare. [20.17.04] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Tak. Tak, fru Chair. Ja, vi er i en vanskelig tid. Selvfølgelig skal alle spare. Men tjekkisk radio og tv har et ansvar ikke blot for nyhederne, men også for et meget bredt felt af aktiviteter, der intet har med politik at gøre. Og mit spørgsmål er: hvor har I været, da den nye ungarske regering skar i finansieringen af radio og tv med 50 procent? I har været tavse. Igen dobbeltmoral. Læs mere, før I taler. Tak. [20.17.32] Evin Incir (S&D) [EN] En ting, som jeg har lært fra højrefløjen — [20.17.34] Evin Incir (S&D) [EN] Undskyld. [20.17.34] Evin Incir (S&D) [EN] — én ting, som jeg har lært af højrefløjen, er, at der aldrig nogensinde er noget ansvar. Alt er altid en andens skyld. Og man peger altid på en anden. Hvornår kommer du til at tage ansvar for fanden? Tag ansvar for, hvad der sker i dit eget land, i stedet for at tale om, hvad der sker i andre lande? Vi har rejst problemerne i Tjekkiet. Se dem og gør noget ved udviklingen. Hold op med at tale om andre. Tal om dig selv. Hvis du bekymrer dig om dit land, dit folk og adgangen til frie og uafhængige medier, så sørg for, at de får adgang til dem. Angrib dem ikke. [20.18.12] Jaroslava Pokorná Jermanová (PfE) [EN] Tak. Undskyld, fru Pokorná Jermanová. Undskyld. [20.18.20] Jaroslava Pokorná Jermanová (PfE) [CS] Jeg vil gerne indlede med at sige, at der er blevet hørt mange halve sandheder og løgne her, fordi lovens godkendelse i øjeblikket er under behandling, og den parlamentariske debat er nu aktuel. Loven bliver arbejdet på for tiden. Jeg vil gerne fastslå, at den tjekkiske regerings har fuld ret til at ændre finansieringsmetoden, fordi den er blevet valgt ved demokratiske valg. Betydningen og uafhængigheden af public service-medier ligger ikke i finansieringsmetoden. Det, der betyder noget, er klare regler og beskyttelse mod politisk indblanding, og det ændrer sig ikke. Det vigtige er streng kontrol med brugen af økonomiske midler, men det nuværende system tillader det ikke. Hvis nogle medlemmer af Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen ønsker at gøre begreber som beskyttelse af demokratiet og retsstatsprincippet til en politisk kølle mod regeringer, de ikke kan lide, så ved dette: Den Tjekkiske Republik er ikke en koloni, der skal undervises på hvert skridt af sit demokratisk valgte parlament. Og hr. kommissær, hvis De svinger en rapport fra 2026, så overvåger den rapport perioden 2025, og det var ikke vores regering, men hr. Fialas regering, som blev repræsenteret her af mine kvindelige kolleger. Fra oppositionen. [20.19.34] Speaker 1 [EN] Tak. Tak, fru Jarr. Jeg beder Dem om at holde Dem inden for tidsrammen. Tak. [20.19.42] Lucia Yar (Renew) [CS] Vi er med jer. Bliv hos os. [20.19.44] Lucia Yar (Renew) [SK] Med disse ord henvendte det tjekkoslovakiske radio sig til befolkningen i august 1968, da besættelsen satte en stopper for de frie udsendelser. Men i dag er der ikke brug for tanks. En afstemning klokken 04.36 om lørdagen er nok, hvorigennem politikerne vil begrænse finansieringen af public service-tv og radio. Og derefter vil de også begrænse troværdig information. Det er ingen progressiv-liberal eventyrfortælling; det er virkeligheden i vores Slovakiet, det er en advarsel fra Slovakiet. Selv Babiš’ regering var tydeligt inspireret af Slovakiet. Selv her begyndte det med løgne, såsom at medierne spreder desinformation, at Soros betaler journalister, og at det skal tackles med det samme. Først blev public service-medierne skåret fra stabil finansiering, kvalt, og ubelejlige medarbejdere blev fjernet, hvorefter der blev bygget en højlydt regeringspropagandamaskine på ruinerne. Og vi betaler en høj pris for det. I dag foregår der på jeres gader en kamp for frihed og retsstatsprincippet, fordi de autokratiske ambitioner, som blot udfolder sig her, aldrig vil stoppe ved medierne. Andre institutioner vil følge efter. I står på pladserne og kæmper for Europa, for Slovakiet, for os, der endnu ikke har mistet håbet. I er en inspiration for os; stop ikke, tak skal I have, og vi står ved jer. [20.21.19] Tineke Strik (Verts/ALE) [IT] Tak. Værdifulde medlem Estrich. Undskyld. [20.21.24] Tineke Strik (Verts/ALE) [EN] Herr Formand, hr Commissioner, Babiš og hans højreorienterede allierede har taget en side direkte fra autokraternes spillebog: gør de offentlige medier afhængige af statsfinansiering, så du kan kontrollere, hvad de siger. Det er præcis, hvad Orbán og Fico gjorde før. Babiš kalder det en finansiel reform; jeg kalder det et angreb på retsstaten, for der findes intet demokratisk samfund uden mediefrihed. De umiddelbare store og massive protester i Prag er opmuntrende, folk ved præcis, hvad der står på spil – deres ret til information, ytringsfrihed, debat og i sidste ende deres ret til demokrati og retsstat. Jeg opfordrer Kommissionen til at handle lige så hurtigt som demonstranterne. Afvis lovforslaget, og gør det klart over for Babiš, at medlemskab af EU kræver fuld respekt for de europæiske værdier. Og iværksæt bestemte tiltag, hvis det er nødvendigt. Lad os ikke begå de samme fejl som tidligere, for at omgøre et indfanget system er meget sværere end at forhindre det. [20.22.33] Speaker 2 [EN] Tak. Det her er et blåt kort til Dem, hr. Estrich. Fru Estrich, der er et blåt kort, hvis De ønsker det. [20.22.42] Speaker 3 [EN] Ja, okay. [20.22.42] Speaker 2 [EN] Okay. Undskyld, hr. Mularczyk, i 30 sekunder. [20.22.53] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [EN] Tak. Jeg vil tale på polsk. [20.22.57] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [PL] Ærede medlem, tak for at du har taget det blå kort. I dag taler du om trusler mod demokratiet på grund af den igangværende lovgivningsproces i det tjekkiske parlament. Ærede medlem, hvad er din holdning, når vi ser og hører, hvad der foregår i Polen? For ikke længe siden overtog Donald Tusk, uden nogen lovgivning og med hjælp fra politiet, den polske offentlige tv-station. Han overtog Polsk Radio og Polsk Pressebureau. Senere overtog han anklagemyndigheden med hjælp fra politiet, og nu har han med politiets hjælp overtaget forfatningsdomstolen. Hvor er Den Europæiske Union? Hvor er fortalere for retsstaten i Den Europæiske Union? [20.23.37] Tineke Strik (Verts/ALE) [EN] Fru Estrich. [20.23.39] Tineke Strik (Verts/ALE) [EN] Jeg mener, at hvis der vedtages lovgivning, er det ikke nødvendigvis demokratisk. Det understøtter ikke nødvendigvis retsstaten. Vi så det i Ungarn. Meget lovgivning er blevet vedtaget under Fidesz-regimet, men det var ikke demokratisk. Det krævede en artikel 7-procedure og en frysning af midlerne. Det, som Tusk gør i Polen, han forsøger at genopbygge retsstaten, og det er præcis mit budskab til Kommissionen: sørg for, at I ikke behøver at genopbygge den, men fremme den, så længe I har den. Tak. [20.24.21] Volker Schnurrbusch (ESN) [IT] Undskyld, kameraerne. [20.24.24] Volker Schnurrbusch (ESN) [DE] Tak, tak, hr. formand. Hvis nogen havde foreslået mig dette emne i min aktive tid som redaktør, havde jeg sendt dem væk, for det passer ikke til formatet. Hvad fanden er det, der får Kommissionen til at blande sig i mediepolitikken i en medlemsstat? Den tjekkiske regering planlægger at gå fra et gebyrbaseret til et skattefinansieret tv-system, hvilket allerede er sket i Frankrig, Danmark og Sverige. Hvorfor er Kommissionen så bekymret for mediefrihed, når den gør alt for at udøve stadig større kontrol over medierne? Da den nye polske regering simpelthen lukkede og ulovligt likviderede den offentlige tv-station, blev der ikke rejst nogen protest her. Fordi Donald Tusk er EU-venlig, mens Andrej Babiš tænker uafhængigt og ønsker at omstrukturere finanserne i Česká televize – noget, vi også presserende har brug for i Tyskland. Dette tv-system kræver ikke ni milliarder euro om året. Dette emne hører ikke hjemme i dette parlament, og Kommissionen bør undlade at blande sig i de indre anliggender i suveræne stater. [20.25.30] Hannes Heide (S&D) [EN] Herr Chambres, der er et blåt kort. Okay. Undskyld, hr. Heide. I 30 sekunder. [20.25.37] Hannes Heide (S&D) [DE] Jeg vil gerne vide, hvad De har at sige om det forhold, at befolkningen i to europæiske lande, Schweiz og Slovenien, har stemt ved folkeafstemninger for at opretholde licensafgiften, og hvad De har at sige om det forhold, at embedsmænd, der er ansvarlige for radio og tv i en selvudnævnt patriotisk regering, har undskyldt for, hvad de i årevis har gjort inden for public service-udsendelser? [20.26.02] Volker Schnurrbusch (ESN) [DE] Jeg har også det princip, at jeg ikke blander mig i andre staters anliggender. Jeg fulgte naturligvis tæt op på folkeafstemningen i Schweiz, fordi det er en del af vores DNA. De ved, mit parti tillægger direkte demokrati stor værdi; vi anser det for meget vigtigt. Og jeg beundrede, at schweizerne gennemførte det, og naturligvis skal resultatet respekteres. Hvert land og hvert folk bør selv beslutte dette. Begge systemer har fordele og ulemper, der er ingen tvivl om det. Men at gribe fat i finansieringen og pludselig sige, at det bliver farligt – det er nonsens, ærligt talt. [20.26.40] Sabine Verheyen (PPE) [IT] Tak. Ærede medlem, tak, næstformand Verain. Vær venlig. [20.26.46] Sabine Verheyen (PPE) [DE] Tak tak, Fru Formand. Den, der kontrollerer pengene, kontrollerer også medierne og har indflydelse på den redaktionelle proces. Tjekkisk TV og Tjekkisk Radio skal fremover finansieres direkte fra statsbudgettet. Dette er givetvis også tilfældet i andre lande. Men det faktum, at dette sker samtidig med, at der indføres et 15 procent nedskæring, viser tydeligt, at presset og indflydelsen på medierne er bevidst. Og det er et alvorligt problem for uafhængigheden. Kommissær, den europæiske medie-frihedsforordning har været gældende siden august sidste år. Det er nu halvandet år. Dens gennemførelse er stadig ikke fuldført, selvom fristen for gennemførelse var sidste august. Og denne sag viser, hvorfor dette er et problem. EMFA kræver tilstrækkelig, bæredygtig og forudsigelig finansiering, der også er klart reguleret ved lov, og ikke et system, der genoprettes ved hvert regeringsskifte. Og det var netop grunden til, at vi skabte EMFA, fordi vi ønskede at fjerne netop disse usikkerheder. Public service-medierne bør være fri for politisk indflydelse. Og ærlige budgetforhandlinger har faktisk den modsatte effekt. De giver regeringen et redskab til at påvirke de redaktionelle teams og ledelsen af public service-medierne, som konstant må forholde sig til den virkelighed, de befinder sig i efter budgetforhandlingerne. Kommissionen siger, at den følger situationen. At følge med er ikke nok. Den må handle og sikre den fulde gennemførelse af EMFA på alle områder. Og folkene i Prag fortæller os præcis, hvad de ønsker. Og hr. Schnurbusch, hvis De siger, at De tillægger folkeafstemninger stor værdi, og at befolkningen skal kunne beslutte, så spørger jeg mig selv, hvorfor De ikke lytter til de tusindvis af mennesker i Prag, der er gået på gaden for at kæmpe for deres public service-medie. [20.28.45] Sabine Verheyen (PPE) [DE] og forsvare det. Vis os, at I ønsker det. Og gennemfør loven, kommissær. EMFA skal endelig gennemføres fuldt ud i alle medlemsstater. Tak. [20.28.56] Speaker 2 [IT] Tak. [20.28.57] Speaker 2 [EN] Der er to blå kort. Vi kan kun acceptere ét. Accepterer De det? Godt. Undskyld, hr. László. I 30 sekunder. Bliv venligst inden for tidsrammen. [20.29.11] András László (PfE) [EN] Jeg vil tale ungarsk. [20.29.15] András László (PfE) [HU] De talte om finansieringen af public service-medier og redaktionel frihed i de tjekkiske public service-medier. Men hvordan kan det være, at da den nye ungarske premierminister fra regeringspartiet – som tilhører din politiske familie – personligt greb ind og offentligt fjernede, i bund og grund, den nye chefredaktør for de nye public service-medier, så du ikke bekymrede dig? Hvordan kan det være, at da finansieringen af public service-medier blev reduceret, så du ikke bekymrede dig på grund af Ungarn? Hvordan kan det være, at da Medierådet, ledelsen af medieautoriteten, blev udskiftet af det nye parlament, så du ikke bekymrede dig? Hvordan kan denne dobbeltstandard forklares? Fortæl os det venligst. Tak. [20.29.56] Sabine Verheyen (PPE) [IT] Tak. Det var så lidt. [20.29.59] Sabine Verheyen (PPE) [DE] Ja, tak tak, mange tak. Vi behøver ikke at anvende dobbeltmoral; det, der skete i Ungarn, er netop det, vi ønskede, nemlig – i hvert fald indtil videre – en god implementering af EMFA med hensyn til, hvordan en uafhængig medieautoritet kan struktureres. I modsætning til tidligere er der nu repræsentanter for regeringspartierne, repræsentanter for oppositionen og repræsentanter for civilsamfundet, hvilket ikke har været tilfældet under Orbán i Ungarn. Tidligere var der tre fra regeringspartiet og én fra oppositionspartiet, hvilket sikrede, at der altid var en trekvart flertal og en tilsvarende position. Det har intet at gøre med uafhængigheden af medieovervågningen. Og derfor er det skridt, der er taget i Ungarn, nu det rigtige, fordi det, der er blevet oprettet, er fuldt i overensstemmelse med EMFA. Tak. [20.30.44] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [IT] Tak. Ærede medlem, værsgo. Ærede medlem López-Aguilar. Værsgo. [20.30.53] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [IT] Tak, hr. formand. Kommissær McGrath. [20.30.55] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [ES] Da Anders Babiš, der ikke tilfældigvis er mediemagnat, blev premierminister for Den Tjekkiske Republik, forudså mange af os i dette lokale, at han ville følge Viktor Orbáns illiberale vej fra Ungarn. Men vi måtte vente og se. Og her er vi igen med endnu en reform af mediefinansiering, som har udløst protester i hans eget land, men frem for alt – og det mener vi med rette – bekymring for dens forenelighed med europæiske standarder, som bekræftes i de årlige retsstatsrapporter. Disse rapporter analyserer ikke blot uafhængigheden af domstolene, magtens tredeling, kampen mod korruption, men også pressefriheden og dens følgesvend, mediepluralismen. Europa-Parlamentet har ikke blot vedtaget en lov til beskyttelse af journalister mod strategiske retssager, men også en omfattende medieforordning med et europæisk center, en europæisk myndighed, der værner om frihed og mediepluralisme. Derfor må vi klart fastslå, at gennemsigtighed i mediefinansiering er en væsentlig del af mediefrihed og informationspluralisme, for det er meget let at kolonisere ytringsfriheden gennem indtrængende mediefinansiering. Tak, hr. formand. [20.32.17] Antonín Staněk (PfE) [IT] Tak. Tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Stanek. [20.32.29] Antonín Staněk (PfE) [CS] Fru formand, til alle dem, der i dag forveksler forsvaret for mediefrihed med støtte til den tjekkiske opposition uden viden om tjekkisk lovgivning, minder jeg om, at Europa-Parlamentet ikke bør være et redskab for indenrigspolitisk strategisk og partipolitisk kamp. Hvis I har beviser for indblanding i redaktionel uafhængighed, så fremlæg dem. Politisk uenighed er ikke bevis. Og hvad drejer det sig egentlig om? Om betalingsmetoden. Licensafgiften er ikke et certifikat for frihed. Og finansiering fra budgettet er ikke automatisk censur. Betalingsmetoden garanterer ikke mediernes uafhængighed. Det, der betyder noget, er de regler, der beskytter den. Og dem er der garanti for i forslaget. Jeg respekterer retten til at protestere ligeså meget som retten til at granske offentlige midler. Offentlige service-medier tilhører jo ikke regeringen. De tilhører ikke oppositionen, ej heller nogen bestemt ideologisk lejr. Tjekkiske kolleger, grin ikke og gør ikke en indenrigspolitisk tvist til en anklage mod jeres eget land. Det fortjener det ikke. Fru Nerudová. [20.33.41] Daniel Freund (Verts/ALE) [IT] Tak. Ærede medlem, tak. Ærede medlem Freund, tak. [20.33.46] Daniel Freund (Verts/ALE) [EN] Kære kolleger, kære kommissær, Andrej Babiš, premierministeren for Tjekkiet, har en interessekonflikt. Og det er ikke kun mig, der siger det. Det er Europa-Kommissionen, der har sagt det, og det er ikke første gang. Det er allerede anden gang, vi har konstateret dette. At sikre, at han ikke får en eneste euro fra EU-midler, er det absolut mindste, vi må gøre. Men egentlig forstår jeg ikke, hvordan nogen, der har en konstateret interessekonflikt – ifølge de finansielle regler skal det løses – hvordan kan han så stadig sidde ved forhandlingsbordet og forhandle EU’s budget? Hvordan er det muligt? De sagde, hr. Konotnik, at vi kun kritiserer det, fordi han er en del af den fascistiske politiske familie her. Men hvis I husker, for blot to år siden sad De der i midten. Med liberalerne. Før De skiftede gruppe. Og faktisk den gang, hvor De stadig var en del af, hvad De kalder det politiske mainstream, kritiserede Parlamentet stadig korruptionen, interessekonflikterne og alle problemerne i Tjekkiet. Så det har intet at gøre med Deres gruppe. Det handler om interessekonflikt og korruption. [20.35.00] Speaker 2 [IT] Tak for det. [20.35.00] Speaker 4 [EN] Mange tak. [20.35.02] Speaker 2 [IT] Tak, tak, kære kollega. Undskyld, kære kollega Kolar. Undskyld. [20.35.17] Speaker 2 [EN] Til en personlig erklæring, ikke på grund af det blå kort. Du forsøger ikke at gennemtvinge det blå kort. Hvis du ønsker at gribe ind med en personlig erklæring, kan du gøre det. Vær så venlig. [20.35.35] Ondřej Knotek (PfE) [EN] Mange tak. Hr. Freund, vi har en fin debat i Budgetkontroludvalget, men det her er et andet emne. I øvrigt, er du klar over, at din kollega fra din politiske gruppe, fra Piraterne, som er en del af De Grønne, havde præcis den samme idé om ændring af finansieringen i deres parlamentariske program? Dine kolleger havde det som et program, og nu kritiserer du os for at gøre, hvad dine kolleger ønskede at gøre for otte år siden? Du er ikke seriøs. Du er fjollet. [20.36.06] Speaker 2 [EN] Tak, tak, hr. Formand. Det er en personlig erklæring, så det er ikke muligt at svare. Det er ikke muligt at svare, fordi det var en personlig erklæring. Det er ikke et blåt kort. Undskyld, hr. Konotnik. Hr. Kolar, undskyld. [20.36.28] Ondřej Kolář (PPE) [CS] God aften. Mange tak. Og det er frygtelig trist, at det populistisk-nationalistiske regeringsparti skubber Tjekkiet i baggrunden, og at vi er nødt til at overvære denne debat. Hvordan kan jeg stole på en regering, der aktivt svækker vores egen hær, når det kommer til hensynet til public service-medier? Som utvivlsomt mange politikere i koalitionen ikke bryder sig om, fordi de overholder principperne og standarderne for objektivitet, balance og professionel journalistik? Jeg siger ikke, at vi ikke bør diskutere, hvordan public service-medier finansieres og fungerer. Problemet er imidlertid, at denne debat ikke finder sted. Det, vi overværer, er regeringens chikane. Det er ikke en almindelig politisk debat. Vi ser ingen ekspertkonsultationer. Der er ingen gennemsigtig proces. I stedet oplever vi en voldtægt af moralen. Vi er vidne til en nedbrydning af værdier. Vi ser foragt for ideologisk pluralisme og for regler – både skrevne og uskrevne. Og dem, der gør dette og kalder sig selv for demokrater, giver derefter begejstret applaus til en renracet slovakisk nynazist. Det gør ondt. [20.37.35] Speaker 2 [EN] Der er et blåt kort fra fru Dostálová. Tak, i 30 sekunder, og tak for at overholde tiden. [20.37.43] Klara Dostalova (PfE) [CS] God eftermiddag, hr. medlem af Europa-Parlamentet. Jeg undskylder oprigtigt, at det falder på Dem, for jeg forsøgte at indsende et blåt kort til fru Nerudová, fru Gregorová eller fru Vrecienová, men mine medhelte har gemt sig i gruppen, hvor det ikke er muligt. Så i stedet vil jeg spørge Dem, om De har læst europæiske studier. Det antager jeg, at De har, som et ordentligt medlem af Europa-Parlamentet. Så ved De med sikkerhed, at de peger på uretfærdigheden ved koncessionsafgifter, deres administrative kompleksitet og problemer med inddrivelse. Og derfor spørger jeg Dem, hvorfor tjekkiske borgere ifølge Dem skal stå over for dette? Eller hvorfor skal dette system opretholdes, når Europa-Kommissionen selv påpeger dets uegnethed? Og hvorfor finder De det ikke passende at skifte til en anden finansieringsmetode, som 14 lande har gjort? [20.38.30] Ondřej Kolář (PPE) [EN] Undskyld. [20.38.30] Ondřej Kolář (PPE) [CS] Tak for spørgsmålet. Det er en skam, at De ikke lyttede til, hvad jeg sagde. Jeg sagde, at det er nødvendigt, eller med andre ord, at det er nødvendigt at holde denne debat om finansieringen og funktionen af offentlige medier. Og jeg sagde, at problemet er, at denne debat ikke finder sted i Den Tjekkiske Republik. De har voldtaget den parlamentariske proces. De har nægtet at debattere, og debatten eksisterer ikke. Vi ved ikke, hvad Deres regeringskoalition egentlig planlægger. Ingen ved det. Ærligt talt, tror jeg faktisk, at Deres premierminister ikke engang ved det, at De selv ikke ved det. De laver bare noget sammen på stående fod, ingen ved, hvad der egentlig foregår, og så klokken 04.36 om morgenen lørdag voldtager De Deputeretkammeret. Det er ikke gjort. Undskyld. [20.39.17] Speaker 2 [IT] Tak, tak, hr. medlem. Undskyld, hr. medlem Rafović. [20.39.22] Speaker 2 [EN] Vi er meget forsinkede. [20.39.33] Emma Rafowicz (S&D) [FR] Fru Straksformand, kommissær, den tjekkiske regering angriber direkte uafhængigheden af den offentlige service. Ved at afskaffe licensafgiften og annoncere nedskæringer i nyhedsbudgetterne rammer de en sand bærebjælke for vores demokratier. I Frankrig kender vi den her historie alt for godt. Siden Emmanuel Macron afskaffede licensafgiften, er den offentlige service blevet svækket. På yderste højrefløj, både her og i Frankrig, glæder de sig over disse gentagne fejltagelser. De udnytter enhver mulighed, som den højreorienterede regering åbner. Charles Lalonque i den franske Nationalforsamling, Sarah Knafo her – deres projekt er klart: at gøre alt for at privatisere den offentlige service og tjene deres venners mediekoncentrationsdagsorden. Vi kan ikke tolerere, at vores forestillinger bliver solgt til nogle få oligarker. Kontinentets frihed, styrken i vores demokratier, afhænger også af denne første forsvarslinje. Her er informationen en fri kultur. Derfor siger jeg til Dem, kommissær, meget højtideligt: Vi skal sikre, at Mediefrihedsloven bliver anvendt og fuldt ud implementeret i hele Europa. Vi skal styrke beskyttelsen og handlingsmulighederne for vores regulerende myndigheder. Vi skal styrke finansieringen af vores offentlige service. Vi skal etablere en reel europæisk præference for at beskytte os mod udenlandsk indblanding. [20.40.53] Emma Rafowicz (S&D) [IT] Tak skal du have. [20.40.53] Emma Rafowicz (S&D) [FR] Og beskytt vores offentlige audiovisuelle medier. Og her vil jeg slutte: vi må endelig decentralisere vores medier og kultur massivt. Oligarkiet er demokratiets fjende. [20.41.04] Speaker 2 [IT] Tak, kære medlem. [20.41.05] Speaker 3 [FR] Tak. [20.41.06] Speaker 2 [IT] Debatten er slut. Vi har seks talere registreret under den skriftlige procedure CACHE-DI. Vi kan godkende dem alle, men jeg beder jer om at være præcise med tidsstyringen. Vi begynder. Vær venlig, ærede fru Grappini. Vær venlig. [20.41.20] Maria Grapini (S&D) [RO] Tak, tak, fru Madam President. Commissioner, kære kolleger, jeg tror, at hvis borgerne hører i aftenens debat, vil de ikke længere have tillid til os. Vi må forstå – efter at have lyttet til begge sider – spørgsmål, der kan føre til desinformation. Vi må forstå, at når stater bliver medlemmer af Den Europæiske Union, skal de overholde EU's regler. Ikke à la carte. Vi vælger ikke, hvad vi kan lide. Medierne er meget vigtige. Disse regler skal gennemføres i alle medlemsstater. På den anden side, Kommissionen – Commissioner – De må se, hvordan De ikke opildner euroskepticismen. Fordi hvis De ønsker at gribe ind, som De gjorde i mit land, Rumænien, for at udfordre en lov vedtaget af parlamentet og godkendt af forfatningsdomstolen, mister vi troværdighed. Derfor mener jeg, at ja, vi skal kende finansieringskilderne. Radio er den letteste måde at informere borgerne på, og derfor skal vi beskytte medierne og pressefriheden. Tak. [20.42.20] Kateřina Konečná (PfE) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Konecka. [20.42.26] Kateřina Konečná (PfE) [CS] Fru Formand, kære kolleger, damer og herrer. Det, vi ser og deltager i her i dag, er en politisk debat mellem dem, der ikke havde succes ved sidste års valg til Deputeretkammeret. Mislykkede personer – det gør mig virkelig ondt, at hverken fru Vrecionová eller fru Gregorová er her i dag; det var dem, der hele tiden sagde, at tingene burde være anderledes. Deres politiske partier foreslog at afskaffe gebyrerne. Da de ikke var i opposition og havde muligheden, foreslog de at afskaffe gebyrerne. Tror I, kære kolleger, damer og herrer, virkelig, at det er demokratisk, at vi i Tjekkiet er nået til det punkt, hvor gebyrer for public service-medier betales af mennesker, der ikke engang ejer et fjernsyn eller en radio? Synes I, det er rimeligt? Og har de nogen form for kontrol? I dag har de slet ingen form for kontrol. Og hvad er udemokratisk ved det, eller er lande som Frankrig, Malta og andre udemokratiske, hvor public service-medier også finansieres via statsbudgettet? Og blot nogle få sidste tal, kære kolleger, damer og herrer, så det ikke ser ud, som om hele Tjekkiet protesterer. Ifølge undersøgelser ville kun 19 % af befolkningen frivilligt betale gebyret til Tjekkisk TV, og kun en tredjedel ønsker at beholde det. Så tro ikke på, hvad I ser på tv; se i stedet på dataene. [20.43.45] Kateřina Konečná (PfE) [IT] Tak for det. [20.43.45] Kateřina Konečná (PfE) [CS] Tjekkerne ønsker, at gebyrerne skal afskaffes, så giv dem det. [20.43.49] Speaker 2 [IT] Tak, kære medlem. [20.43.50] Speaker 3 [CS] Lad os komme i gang. [20.43.51] Speaker 2 [IT] Undskyld, ærede Tinkynen. [20.44.00] Sebastian Tynkkynen (ECR) [EN] Kære kolleger, jeg vil bede jer om at lytte til mig omhyggeligt. Mediemodellen, som I kritiserer, at Tjekkiet forsøger at bygge op, er den model, vi har i Finland. Hvad gør vi her i Finland? Vi havde tidligere tv-licenser til vores borgere til at finansiere det offentlige tv-selskab. Vi afskaffede dem. Derefter indførte vi en offentlig tv-licensafgift, og nu kontrollerer politikerne systemet. Og i denne regeringsperiode har vi foretaget de største nedskæringer for dette offentlige tv-selskab. Der var ingen protester i vores land. EU angreb os ikke. Kommissæren angreb os ikke. Vi har i øjeblikket en premierminister fra EPP. Jeg hader hykleriet. Og det sker igen og igen. EU, du mister din troværdighed. Tak. [20.45.07] András László (PfE) [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem hr. László. [20.45.14] András László (PfE) [EN] Tak, tak, fru Madam President. Denne debat om mediefrihed i Tjekkiet er åbenlyst intet andet end en ynkelig og uærlig politisk angreb. Loven er endnu ikke blevet godkendt. Den nye finansieringsmodel findes i flere andre EU-lande. Alligevel blev disse lande ikke kritiseret. Hvorfor er det sådan? Hvorfor var ingen bekymret i dette Hus, da andre partier havde lignende politiske planer? Dobbeltstandarderne er absolut indlysende. Hypokrisien skal stoppe. Dobbeltstandarderne skal stoppe. Mediefrihed — europæiske værdier — retsstaten kan kun være troværdige, hvis de anvendes ensartet over for alle og ikke på et politisk grundlag, som det sker i dag med Tjekkiet. Mange tak. [20.46.08] Speaker 2 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Mularczyk. [20.46.17] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [PL] Er der forskellige standarder for retsstaten i Den Europæiske Union? Uden tvivl, ja. For i dag diskuterer vi en ændring, som netop behandles i det tjekkiske parlament. Mine damer og herrer, i løbet af de seneste tre år under Donald Tusks regering i Polen er alle institutioner – begyndende med de offentlige medier, tv, radio, Polsk Pressebureau, anklagemyndigheden og senest forfatningsdomstolen – blevet overtaget med magt. Donald Tusk har ikke brug for nogen lov. Han har ikke brug for nogen parlamentarisk procedure. Han sender politiet, han sender batonger og overtager institutionerne med magt. Mine damer og herrer, det er den aktuelle tilstand for retsstaten i Polen. Og hvor er kommissær Graff? Der er ingen kommissær Graff. Han er tavs, han gemmer sig. Og hvor er formand von der Leyen? Hun er ikke her. Fordi de accepterer det, fordi der i Polen sidder en tysk liberal lakaj, Donald Tusk, ved magten. Mine damer og herrer, og det her er en skandale. Det er ikke den Union, vi ønsker os. Mange tak. [20.47.21] Speaker 2 [IT] Tak, tak, hrnget medlem. Undskyld, hrnget medlem Tereš. [20.47.26] Cristian Terheş (ECR) [RO] Tak, tak, kære hr. kommissær. Hvornår stopper De dette hykleri? Jeg har lyttet omhyggeligt til, hvad der er blevet sagt her, og jeg ser, hvordan dette dobbeltmål fremmes af Ursula von der Leyen. Hvis ledelsen af en medlemsstat behager Ursula von der Leyen, uanset hvad den pågældende repræsentant gør, er det i orden. Hvis derimod ledelsen af den pågældende stat stiller spørgsmålstegn ved europæiske politikker, uanset om de er gode eller mindre gode, er det sekundært. Uanset hvad ledelsen af den pågældende stat gør, dukker denne form for kritik op. Jeg spørger Dem: Er Europa-Kommissionen den mest egnede institution til at give medlemsstaterne lektioner i pressefrihed? Især når Europa-Kommissionen endnu ikke har offentliggjort de kontrakter, der er underskrevet med vaccineproducenterne? Hvordan kan den prædike, tale og give lektioner i pressefrihed, når den selv overtræder borgernes frihed og ret til at få adgang til information af offentlig interesse? Hr. kommissær, bed venligst Ursula von der Leyen om at offentliggøre de kontrakter, der er underskrevet med Pfizer og Moderna. Tak. [20.48.41] Speaker 2 [IT] Tak, tak, kære medlem. Vi har afsluttet proceduren for at få ordet. Kommissionær McGrath, tak. Tak. [20.48.53] 263979 [EN] Mange tak, hr. formand, kære medlemmer. Tak mange tak til alle for jeres bidrag til denne aftenens debat. Og jeg mener, at aftenens diskussion endnu engang har vist, at mediefrihed og -pluralisme bestemt ikke er et abstrakt princip. Det er en nødvendig forudsætning for demokrati, ansvarlighed og offentlig tillid. Det gælder især, når vi taler om public service-medier, hvis uafhængighed og langsigtede bæredygtighed er afgørende for det demokratiske liv. De udgør en nøglepille. I Tjekkiet, som andre steder, og ændringer i styringen og finansieringen af public service-udbydere skal vurderes med den fornødne omhu. Public service-medier har brug for stabil, tilstrækkelig og forudsigelig finansiering for at kunne opfylde deres mission til gavn for offentligheden. Det, der står på spil i dag, rækker ud over enhver finansieringsmodel. Er det virkelig i enhver medlemsstat. Det handler om, hvorvidt public service-medier kan fortsætte med at tjene borgerne, fri for politisk eller økonomisk pres, på et tidspunkt, hvor troværdig, uafhængig information er mere essentiel end nogensinde. Og det er præcis derfor, at EU’s lov om mediefrihed er vigtig, ikke blot som en fælles standard på papiret som EU-lovgivning, men som en ramme, der nu skal anvendes og implementeres i praksis. Men uafhængigheden af public service-medier er kun en del af billedet. Mediefrihed afhænger også af de mennesker, der udfører arbejdet. Journalister skal kunne rapportere uden frygt. Og sandheden er, at journalister over hele EU fortsat står over for trusler: online chikane og endda fysiske angreb. Vi vurderer deres sikkerhed hvert år i den årlige retsstatsrapport. Og det er også derfor, at Kommissionen i 2021 vedtog en anbefaling om sikkerheden for journalister. Og som vi forpligtede os til i det Europæiske Demokratiaskjold, som vi offentliggjorde for et år siden, vil vi opdatere denne anbefaling for at afspejle de skiftende realiteter, som journalister står over for i deres daglige arbejde. Journalister bliver også i stigende grad mål for misbrug af retssager. Kendt som SLAPP, som har til formål at tvinge dem til tavshed i stedet for at opnå retfærdighed. [20.51.12] 263979 [EN] Direktivet mod SLAPP, som medlemsstaterne skulle have gennemført inden maj i år, giver domstolene mulighed for tidligt at afvise åbenbart grundløse sager og beskytter dem, der bliver ramt i grænseoverskridende sager. Vi har anbefalet medlemsstaterne at anvende de samme sikkerhedsforanstaltninger også på indenlandske SLAPP-sager. Lad mig derfor understrege ét grundlæggende punkt i konklusionen: Uafhængige medier, herunder medier i offentlig tjeneste, er ikke noget, man bare kan have, hvis man ønsker et demokratisk samfund; de er i sandhed en demokratisk nødvendighed. Kommissionen vil derfor fortsat engagere sig med de tjekkiske myndigheder, og vores mål er klart: at sikre fuld respekt for principperne om mediefrihed, redaktionel uafhængighed og transparent og bæredygtig finansiering i overensstemmelse med europæiske standarder og EU-retten i form af EU-loven om mediefrihed. Kommissionen vil forblive årvågen og forpligtet til at forsvare mediefrihed og pluralisme såvel som retsstatsprincippet i alle medlemsstater, herunder i Tjekkiet. Tak til jer, kolleger, for jeres bidrag i aften. [20.52.20] Antonella Sberna (ECR) [IT] Tak, tak, hr. kommissær. Diskussionen er slut, og afstemningen vil finde sted på et senere møde. Dagsordenen omfatter nu ét minutters taler i henhold til artikel 179 i forretningsordenen. Jeg meddeler, at kollegerne er inviteret til at tage ordet fra deres pladser til ét minutters taler. Vi begynder: hr. medlem Kohut, bedes De. [20.52.46] Łukasz Kohut (PPE) [PL] Og jeg står her i dag, selvom de i Warszawa siger, at schleserne ikke eksisterer. Det sagde jeg for flere år siden, præcis i denne sal i Europa-Parlamentet. Folketællingen: over en halv million polske borgere erklærede schlesisk identitet og brug af det schlesiske sprog. Loven om anerkendelse af schlesisk som sprog er blevet vedtaget to gange i det polske parlament. Desværre har polske højrefløjspolitikere to gange nedlagt veto mod vores sag. Og det er præcis derfor, vi har valgt en anden vej. Vi ønsker international anerkendelse og respekt for det schlesiske sprog. Vi ønsker at få det schlesiske sprog optaget som bærer af kultur på UNESCO's liste over immaterielt kulturarv. Vi gennemfører i øjeblikket offentlige høringer. Fra Opole-schlesien til Cieszyn-schlesien. Hele Øvre Schlesien med sine forskellige dialekter taler ét sprog, som bærer vores schlesiske kultur og identitet. Vi vil ikke afvige fra denne vej. Lad os beskytte de regionale sprog. Lad os sammen beskytte det schlesiske sprog, vores gamle forfædres arv. Mangfoldighed er vores styrke. [20.53.49] Speaker 2 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Kristea. Hun er ikke her. Undskyld, fru [20.54.01] Speaker 2 [EN] Disdier. 707. [20.54.09] Mélanie Disdier (PfE) [FR] Her er det. Vi kommer til at kneppe jeres mødre. Beskidte hvide. Beskidte fascister. Det er de fornærmelser, som unge katolikker i Rouen modtog sidste uge, inden de blev voldsomt angrebet. Knytnæveslag, et brækket næseben, et lemlæstet ansigt. Og alt sammen uden nogen grund. Men siden hvornår ville det i Frankrig være en begrundelse for at blive mål for had, at være hvid, fransk eller katolik? Jeg hilser det forestående oprettelse af en europæisk koordinator med ansvar for at bekæmpe had mod kristne inden for Den Europæiske Union velkommen. Dette er et virkelig nødvendigt skridt fremad. Men de bliver nødt til at komme i gang hurtigt. Kristne i Europa beder ikke om nogen privilegier. De beder blot om at kunne leve deres tro frit og sikkert. Hvidhad eksisterer. Had mod kristne eksisterer. Det er tid til at stoppe med at lukke øjnene. Der kan ikke være dobbelt standarder i kampen mod racisme og religiøs had. Som vores formand Metsola sagde så rigtigt tidligere, har racisme ingen plads i Europa eller nogetsteds. Enhver offer fortjener retfærdighed, uanset deres oprindelse og tro. Tak. [20.55.28] Speaker 1 [IT] Tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Teodorescu. [20.55.35] Georgiana Teodorescu (ECR) [EN] Tak, hr. formand. [20.55.36] Georgiana Teodorescu (ECR) [RO] Herfra, fra Bruxelles, fra Parlamentets og Kommissionens komfort mener I, at I forstår behovene og desperationen hos dem, der har fyldt gaderne over hele Europa. Tror De, at De kan forstå smerten hos en mor, der intet har til at brødføde sine børn, eller tårerne hos en ældre person, som må undvære mad for at betale medicin eller elregningen? Deres ideologiske, ødelæggende politikker, såsom Grønne Aftale, har gjort virksomheder fallit, kvalt landbrugssektoren og drevet produktionen ud af Europa. Så I kan klappe hinanden på skulderen for at være noble og ønske en renere planet, har I sultet en hel kontinent. Der er ingen reel demokrati uden velstand for borgerne. Lige så lidt som der er reel demokrati med annullerede valg, politiske politier og forbudte protester. Den 14. vil Rumænien rejse sig op fra knæene og, ligesom andre europæiske lande, kræve retfærdighed på gaderne. Regeringen i Bukarest forbereder sig på at knuse enhver form for legitim protest, idet den – ligesom de gør – mener, at det er demokratisk at annullere kommende valg, forbyde nyvalg og generelt træde forfatningen under fod. Hold et vågent øje med nyhederne fra Rumænien og de overgreb, der forberedes mod rumænske borgere. [20.56.41] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Cohen. [20.56.48] Barry Cowen (Renew) [EN] Tak, hr. formand. Som mange andre derhjemme vågnede jeg i morges med den glædelige nyhed om en overenskomst om løn i den irske offentlige sektor. En afbalanceret aftale, der giver betydelige lønstigninger til over 400.000 ansatte. Men der er et bredere punkt, som jeg gerne ville gøre opmærksom på. I stigende grad ser vi i Irland og faktisk i hele Europa, hvordan forskellige interesser fremfører deres egne krav og insisterer på, at deres prioriteter skal komme først. Her i Bruxelles kræver alle udvalg, inklusive mit eget, mere af en allerede stram europæisk budget. Men i Irland var det – og det vil jeg minde jer om – den økonomiske forsigtighed, ikke hensynsløs forbrug baseret på usikre indtægter, der byggede en økonomi, som var i stand til at sikre lønstigninger, støtte husholdningerne og investere milliarder i infrastruktur. På samme måde er det i Bruxelles enheden, solidariteten og villigheden til at gå på kompromis, der har bragt os, hvor vi er i dag. For i sidste ende handler den politik, som jeg tror på, om mere end at tilfredsstille kravene fra individuelle interesser. Det handler om at have modet til at træffe vanskelige valg, disciplinen til at se ud over næste valg og ansvaret for at sætte de langsigtede interesser for dem, vi repræsenterer, og vi forventer, at dette Parlament, Kommissionen og Rådet vil have dette in mente, når de indgår en budgetaftale, der retfærdigt og passende tager hensyn til alle sektorinteresser. Tak. [20.58.04] Speaker 2 [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Miranda Paz. Hun er ikke her. Kære medlem Bojlan. [20.58.15] Lynn Boylan (The Left) [EN] Tak, hr. formand. Denne uge var jeg og min kollega Kathleen Vonchen stolte over at have budt aktivister fra Nordirland velkommen til Bruxelles i anledning af Irish Unity Week. Og deres budskab var inspirerende, og det stod klart, at Irland er klar til genforening, og norden er klar til at vende tilbage til EU. Nogle af delegaterne var for unge til at stemme, da de engelske vælgere besluttede, at disse unges fremtid lå uden for EU. Men de ved, at der er en vej tilbage gennem Langfredagsaftalen, og de er fast besluttede på at benytte sig af denne mulighed for at forene Irland i EU. Og Parlamentet har i denne uge også hørt om omfattende ny forskning fra professor Colin Harvey og advokat Mark Bassett, der påpeger, at Bruxelles også må forberede sig på et forenet Irland. De sarte politiske og juridiske spørgsmål kan ikke længere ignoreres af nogen her i Bruxelles. I Bruxelles, i Belfast, i Derry, i Newry og i Dublin er budskabet fra befolkningen, at det er på tide at tage en forenet Irland i EU alvorligt. [20.59.18] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Bozdorf. [20.59.21] Irmhild Boßdorf (ESN) [EN] Undskyld. Tak. [20.59.25] Irmhild Boßdorf (ESN) [DE] I oktober gik 100.000 unge mennesker på gaden i Frankrig og Italien for at protestere mod svigt i uddannelsessektoren. Deres bekymringer er mere end berettigede. De offentlige kasser er tomme, uddannelsesinstitutionerne forfalder, og fremtidsudsigterne er næsten ikke-eksisterende. Dystopiske billeder opstod, da en del af disse protester blev kapret af Antifa og migranter. Situationen løb fuldstændig løbsk, og vreden brød voldsomt ud. Tusindvis af butikker blev plyndret, biler og bygninger brændt, og der blev forvoldt skader for millioner af euro. Hvem skal kompensere denne skade? Godt spørgsmål. Samtidig strømmer milliarder af euro fra EU’s fonde hvert år til venstreorienterede og uklare strukturer. Også organisationer fra protesternes miljø har draget fordel af dette. Vi kræver en grundig og gennemsigtig undersøgelse for at sikre, at ikke en eneste euro af vores skattepenge er blevet misbrugt til voldelige protester. Vi kræver også, at vores penge i fremtiden skal gå til vores børns uddannelse og fremtid i stedet for venstreorienteret propaganda. Tak. [21.00.37] Luis-Vicențiu Lazarus (NI) [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Lazarus. Undskyld. [21.00.43] Luis-Vicențiu Lazarus (NI) [RO] Fru formand, kære kolleger, demokrati i aktion. Fru formand, kære kolleger, jeg ser, at dette vigtige princip for Den Europæiske Union endda er oplyst på et banner foran parlamentet. Men lad os se på, hvordan dette princip om demokrati i aktion fungerer i vores lande. Faktisk har I i Rumænien i 2024 praktisk talt forbudt visse personer at stille op til præsidentvalget i Rumænien. Det er absurd. Det ligner på det, der sker i Iran. Derudover har jeg også erfaret, at der i Rumænien blev valgt en anden end den, I havde forventet. Hvis nogen anden end den, du ønskede, havde vundet valget, ville du have annulleret valget. Efter at du aflyste valget, forbød du igen dem, der ønskede at stille op, herunder valgsejrherren, hr. Călin Georgescu, at stille op igen. I dag har han fem straffesager og sidder i fængsel i Rumænien. Og nu vil vi holde et møde på lørdag, men vi får ikke tilladelse. I hvilket land lever vi så, og i hvilken EU lever vi? Jeg mener, skammer I jer slet ikke? Ursula von der Leyen var i Rumænien for blot få dage siden og... [21.01.57] Speaker 1 [IT] Tak skal du have. [21.01.57] Speaker 4 [RO] Ja, det har jeg. [21.01.59] Speaker 1 [IT] Tak. Tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Aftias. [21.02.08] Georgios Aftias (PPE) [EN] Undskyld. [21.02.09] Georgios Aftias (PPE) [EL] Kære kolleger, støtte til vores øer er støtte til øsamfundet i den nye flerårige finansielle ramme – det skal være vores højeste prioritet. Øerne er ikke kun til turisme; de har behov. De har mange behov. Som medlem af Økonomiudvalget og som græsk MEP er der alt for mange øer i mit hjemland – 227 af dem er beboede. De har brug for transport, de har brug for energi, de har brug for sundhedsvæsen og uddannelse. Udviklingen må ikke stoppe, hvor havet slutter. Den skal fortsætte. Derfor beder jeg om jeres fulde støtte, og jeg tror, at vi alle vil bevæge os i denne retning. Mange tak. [21.03.04] Kristian Vigenin (S&D) [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Vigenin. Undskyld. [21.03.10] Kristian Vigenin (S&D) [EL] Nikos Nebihmepous, medlem af Parlamentet [21.03.12] Kristian Vigenin (S&D) [BG] at et firma bevidst distribuerer et produkt, der fører til afhængighed hos børn. Hvorfor tillader vi dette i den digitale verden? De sociale medie-platformes algoritmer er designet til at holde børn så længe som muligt fanget foran skærmene. Konsekvenserne kan være alvorlige: angst, søvnforstyrrelser, cybermobning, eksponering for skadeligt indhold. Børns sundhed og trivsel må være vigtigere end de digitale platformes profit. Vi har brug for strengere foranstaltninger mod praksisser, der fører til afhængighed, effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning og nye ambitiøse regler, herunder et fremtidigt europæisk lovgivningsmæssigt akt om beskyttelse af børn online og YouKids-loven samt Digital Justice Act, der blev præsenteret i dag. Derfor afholder jeg den 21. november en offentlig debat i byen Varna med repræsentanter for institutioner, eksperter, forældre og lærere for at drøfte europæiske politikker og konkrete løsninger. Forældre gør alt, hvad de kan, for at beskytte deres børn, men de står over for nogle af verdens mest magtfulde tech-virksomheder. Det er på tide, at vi som lovgivere også tager vores del af ansvaret. Tak. [21.04.26] Anna Bryłka (PfE) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Brica. Undskyld. [21.04.32] Anna Bryłka (PfE) [PL] Kære kolleger, vi polakker fejrer i dag vores uafhængighed. Den 11. november er en glad erindring om den dag, hvor Polen, efter 123 år i fangenskab, vendte tilbage på Europas kort som en suveræn, stærk og uafhængig stat. Vi har altid været og forbliver et stolt og frit folk, og derfor ønsker vi, at beslutninger truffet i Polen er fuldt ud polske beslutninger, uden at give efter for nogen form for afpresning. Hverken Europa-Kommissionen, Parlamentet eller noget eksternt organ har ret til at blande sig i polske anliggender. Vi har ikke brug for EU-resolutioner, forelæsninger eller domme fra EU-Domstolen. Vi ønsker, at den polske økonomi skal vokse, og det betyder, at der skal være mindre og mindre EU-lovgivning. Det er polakkerne, der er værter i Polen. Vi vil selv organisere systemet, vi vil selv organisere retsvæsenet, og vi selv vil holde dem ansvarlige, der er ansvarlige for det seneste attentatforsøg, herunder premierminister Tusk. Kommissæren siges at have udtalt: Den polske forfatningsdomstol skal have lov til at fungere i overensstemmelse med Polens forfatning og EU-Domstolens praksis. Nej, hr. kommissær, vi har ikke brug for Deres domstol. Vi har brug for mindre og mindre af Unionen og mere og mere af Polen. Leve Polen. [21.05.42] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Reussen. Undskyld. [21.05.50] Bert-Jan Ruissen (ECR) [NL] Tak, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr Herr formand, i denne uge er det Livets Uge i Nederlandene. Jeg følte det vigtigt at berøre dette emne igen i aften. Fordi situationen er yderst bekymrende. Alene i Nederlandene foretages der hver dag mere end 100 aborter. Over 40.000 om året. Forfærdeligt. I Livets Uge reflekterer mange i mit land over, at livet gives af Gud. Og derfor fortjener det beskyttelse lige fra begyndelsen. Jeg tænker på, hvad David bekendte om dette i Salme 139: „Du vævede mig sammen i min mors liv.“ Og i mellemtiden, hr. formand, skubber Europa blot på yderligere udvidelse af abortlovgivningen. Hr. formand, EU bør virkelig stoppe med det. Og bestemt også stoppe med at finansiere aborter fra ESF. Lad os beskytte livet og fokusere på omsorgen for mor og barn. Tak. [21.06.53] Robert Gabel (The Left) [IT] Tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Gabel. Gå videre, tak. Tak, ærede medlem. Gå videre, ærede medlem Gabel. [21.07.00] Robert Gabel (The Left) [DE] Gladiatorkampe i det gamle Rom er heldigvis historie, men der afholdes stadig tyrefægtninger i nogle dele af Europa i dag. I disse tilfælde bliver de stakkels dyr tortureret og pint i så lang tid, at de til sidst dør en særdeles langvarig og pinefuld død. En særdeles frygtelig måde at underholde og more bestemte mennesker på. Men flertallet af mennesker er imod det, forresten endda i Spanien. Vi har nu en enestående mulighed for at gøre en ende på det her, at justere den Fælles Landbrugspolitik og dermed sætte en stopper for EU-støtten til tyrefægtning. EU overtræder jo sine egne værdier og regler, når den økonomisk støtter tyrefægtning. Lad os derfor nu gribe denne mulighed og sætte en stopper for dette blodige plet på Den Europæiske Union. Tak. [21.08.04] Maria Grapini (S&D) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Grappini. [21.08.09] Maria Grapini (S&D) [RO] Fru formand, kommissær, forslaget, som Kommissionen har fremlagt for det nye budget for de næste syv år I ved hvor godt, at det ikke bliver modtaget godt af landmændene, af den fælles landbrugspolitik, som forslaget står nu: budgettet bliver skåret. Og det falder ikke blot, jeg er også medlem af Landbrugsudvalget og næstformand for det indre marked. Vi kan ikke undlade at allokere midler til landmænd, der subsidierer landmænd, som er pensionister. Vi ved udmærket, at vi har et generationsskifteproblem. Der er endnu et problem, nej, vi kan ikke acceptere – og det siger landmændene, og det siger flertallet i Parlamentet – at udgifter til lønninger ikke bør reduceres eller udelukkes, når loftet anvendes. Og der er mange andre ting. Men det mest alvorlige er, at husdyrholdet er på jorden, at budgettet er faldende, det er mindre end i det foregående finansielle år, og alligevel bliver Kommissionen bedt om at overveje, om den, hvis Parlamentet, hvis landmændene ikke støtter dette budget, og vi ikke længere har en fælles landbrugspolitik, bør Kommissionen ændre sin holdning. Og måske om 20 år, når mit land, siden mit land blev medlem af EU, og landmændene i mit land vil have de samme subsidier som de andre landmænd. [21.09.19] Speaker 1 [IT] Tak, kære medlem. [21.09.21] Tiago Moreira de Sá (PfE) [IT] Undskyld, ærede medlem Moreira de Sá. [21.09.23] Tiago Moreira de Sá (PfE) [IT] Undskyld. [21.09.25] Tiago Moreira de Sá (PfE) [PT] Fru formand, da Robespierres hoved rullede for jer, havde vi Sanson, terroren var forbi. Robespierre var død. Men med ham døde ikke hans farligste arv, fristelsen ved tanken om, at vold er et legitimt redskab til politisk forandring. Robespierres guillotine er forsvundet fra pladserne, men ikke hans efterkommere, som stadig lader sig inspirere af ham. I dag er venstrefløjen arvtageren til tyrannen fra Paris, som forsøger at kapre noble og presserende sager som uddannelse og boliger, ikke for at finde løsninger, men for at sætte Europa i brand. Og det er derfor, at når de ikke kan tvinge stemmeurnerne til tavshed, så forsøger de at påtvinge deres vilje i tumulten ved stemmeurnerne, på gaderne. Det er op til os at trække en grænse. Der er dem, der foretrækker ild frem for dialog. Vi vil svare med styrken af vores love. Terroren fandt sin ende i en kurv med vin. Vi vil ikke tillade, at den genopstår i vores butiksvinduer og boder, på vores pladser og i vores institutioner. Tak. [21.10.23] Piotr Müller (ECR) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Müller. Undskyld. [21.10.29] Piotr Müller (ECR) [PL] Mine damer og herrer, i dag overdrager Europa endda sit eget køkken og badeværelse til Asien. I de senere år er andelen af europæiske fabrikker på vores marked for vaskemaskiner, køleskabe og opvaskemaskiner faldet fra 81 % til 71 %. På samme tid er mængden af asiatiske produkter blevet fordoblet. Fra 15 til 28 %. Dette er yderligere bevis på, hvordan vi opgiver endnu et område inden for industriel produktion i Europa. Og indsatsen drejer sig om omkring en million arbejdspladser på vores kontinent. Polen står til at tabe mest i den henseende, fordi 39 % af de store husholdningsapparater, der produceres i Den Europæiske Union, bliver fremstillet i vores land. Og vi i Europa taber ikke denne konkurrence til Asien, fordi vi har dårligere produkter, men fordi vi i Den Europæiske Union har dyrere energi, flere reguleringer og strengere krav, hvilket resulterer i lavere konkurrenceevne, samtidig med at produkter fra Asien ikke kontrolleres tilstrækkeligt. Mine damer og herrer, flere medlemsstater i Den Europæiske Union har opfordret til udarbejdelse af en særlig strategi for hårde hvidevare-sektoren. Vi må gøre dette, ellers vil denne sektor ende på samme måde som bilproduktionen i Europa. [21.11.37] Anthony Smith (The Left) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Smith. Undskyld. [21.11.42] Anthony Smith (The Left) [FR] Tak, tak, fruede formand. I flere måneder nu har unge generationer mobiliseret over hele vores kontinent, på trods af politirepression, for at kræve forbedringer af deres leve-, arbejds- og studiebetingelser. Og med rette, da fattigdoms- og arbejdsløshedsprocenterne når rekordniveauer, og studiepladser hurtigt forfalder. Unge mennesker bliver fattiggioret og udnyttet. Deres berettigede vrede må kunne finde politisk udtryk. Etablering af en autonomigaranti på niveau med fattigdomsgrænsen. Stigning i mindstelønnen og i lønnen for lærlinge og praktikanter. Frysning af priserne på basale varer og energi. Afskaffelsen af Parcoursup i Frankrig, især. Plan for modernisering og tilpasning af bygninger til klimaforandringer. Alle disse forslag findes i Jean-Luc Mélenchons præsidentprogram, L'Avenir en Commun, og vi forsvarer dem. Den professionelle sektor skal også genvinde en sammenhængende og effektiv struktur gennem oprettelsen af polytekniske centre og maritime gymnasier. Uden en uddannet og frigjort ungdom er national suverænitet simpelthen ikke mulig. Tak. [21.12.46] Romana Jerković (S&D) [IT] Tak, tak. Tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Jerković. Undskyld. [21.12.51] Romana Jerković (S&D) [EN] Tak, tak, hr. formand. Kære kolleger, vi taler ofte om børns fedme, som om det var et spørgsmål om personligt ansvar, men det er det ikke. Børn er ikke ansvarlige for det miljø, de vokser op i. Børn bestemmer ikke, hvilken mad der bliver reklameret for dem, hvad der bliver serveret i deres skoler, eller om deres familier har råd til sunde måltider. Disse er valg, der formes af politikker, fødevareindustrien, markederne og det samfund, vi skaber. Vi kan ikke forvente, at børn træffer sunde valg, hvis vi ikke giver dem et sundt alternativ. Derfor har vi brug for stærkere europæiske tiltag inden for forebyggelse, sundere skolemiljøer og beskyttelse mod skadelig markedsføring. Hvert barn fortjener chancen for at vokse op sundt, uanset familiens indkomst eller hvor de bor. Det handler ikke kun om sundhed; det handler om lighed og om Europas fremtid. Tak. [21.13.53] Speaker 4 [SK] Godt. [21.13.54] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Domotor. Undskyld. [21.14.01] Csaba Dömötör (PfE) [HU] I de seneste uger har flere delegationer besøgt Ungarn for at vurdere demokratiet, og de har konkluderet, at nu alt er fint, der er ikke noget at se her. Det sagde de på trods af, at en betydelig del af oppositionens folketingsmedlemmer er blevet frataget retten til at deltage i det politiske liv, ikke kan stille op til næste valg, og det rammer udelukkende oppositionen. De har desuden fjernet republikens præsident, forfatningsdommere og rigsadvokaten. Den største oppositions partis servere er blevet ulovligt beslaglagt. Ifølge de selvudnævnte fortalere for retsstaten er dette fuldstændig acceptabelt. Og hvorfor det? Fordi den nye regering gør alt det, som den foregående ikke var villig til at gøre. Grønt lys til krigsfinansiering, accelereret udvidelse, de lempede børnebeskyttelsesloven, afskaffede de beskyttede brændstofpriser og begyndte desuden at indskrænke familiesystemet. Det beviser kun én ting: at al denne chikane kun havde ét formål – at få en regering, der endelig ville nikke bifaldende. Nu, så er der en. Alt, vi beder om nu, er, at De venligst smider Deres hykleriske retsstatsrapporter i skraldespanden. Tak. [21.15.06] Speaker 1 [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Tinkinen. [21.15.16] Sebastian Tynkkynen (ECR) [FI] Herr formand. Velkommen til Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker i Europa. Her anvendes nu en ny model for migrationshåndtering. Vi taler om byrdefordeling. Herr formand, selvom De holder Deres egne grænser lukkede, har De i praksis to muligheder: Enten tager De del i byrden af den overfyldte migrationsbælte ved Europas grænser, eller også graver De Deres egen grav. Enten tager I migranter ind, eller også betaler I 20.000 euro per migrant til modtagerlandet. Nu er flere middelhavslande blevet udpeget af Europa-Kommissionen som lande under migrationspres, hvilket udløser solidaritetspligten for andre lande, hvilket betyder, at dørene eller pengekassen åbnes. Det her er et problem, som den europæiske migrationspolitik ikke løser; i stedet bliver det skubbet rundt i hele Europa. Kan dette parlament endelig tage fat på roden af problemet: lukke de ydre grænser og sende dem, der opholder sig ulovligt i EU, hjem? Tak. [21.16.20] Speaker 1 [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Oliveira. Undskyld. [21.16.27] João Oliveira (The Left) [PT] Tak, hr. formand. Kommissær, mange tak. Send Europakommissionen budskabet om, at det er nødvendigt at stoppe lukningen af Eco-fabrikken i Santa Maria da Feira i Portugal. Det er nødvendigt at forsvare arbejdspladserne for de 632 medarbejdere, der risikerer at blive fyret, og det er nødvendigt at forsvare dem industriel produktion. Den danske multinational Eco inden for fodtøjsektoren har været etableret i Portugal i 40 år og har nu – efter flere kollektive fyringer gennem tiden – meddelt sin hensigt om at lukke fabrikken i Portugal som led i en bredere omstrukturering, der involverer tusindvis af fyringer i forskellige lande og flytning af al produktion til Asien. Hvis denne bekræftes, vil 632 portugisiske arbejdere og deres familier fra den ene dag til den anden blive stående uden jobmuligheder og kastet ud i usikkerhed og ustabilitet. Vi skal sætte en stopper for den politik, der gør det muligt for multinationale selskaber at etablere sig, nyde godt af offentlig støtte og EU-midler og derefter trække sig, når de beslutter, at de ikke længere har de ønskede overskud. Denne politik gavner hverken industriel produktion eller arbejderes rettigheder. [21.17.41] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem López-Aguilar. [21.17.47] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [IT] Tak, tak, hr. formand. Kommissær McGrath, den kanariske ø El Hierro oplever en pludselig stigning i den atlantiske migrationsrute til Den Europæiske Union, som er den farligste. Og det er derfor, at EU’s solidaritetskoordinator, som er forudsat i migrations- og asylpagten, i lyset af El Hierro og det, der skete i Ceuta i Spanien under migratorisk pres, har erklæret behovet for den forpligtende solidaritet, der er forudsat i pagten, til omfordeling af mennesker, der er blevet reddet til søs. Derfor er det desto mere beklageligt, når vi beder EU om solidaritet, og det bliver nægtet af de autonome samfund, de spanske regioner, der styres af Partido Popular. Som om de forsøgte at gøre jern til et permanent midlertidigt fokuspunkt for udlændinge. Uden nogen form for solidaritet fra resten af Spanien er det svært at bede om det fra EU. Og alligevel er det en del af Pagt om migration og asyl. Derfor skal vi huske på, at solidaritet er en essentiel komponent, og det kræver støtte gennem finansielle bidrag eller omfordelinger for at opretholde grundlæggende rettigheder for mennesker, der er blevet reddet til søs. Og der er ingen mere uudholdelig hykleri end at beklage tabet af liv til søs, samtidig med at man afviser dem, der overlever, fordi de er blevet reddet til søs. [21.18.57] Juan Fernando López Aguilar (S&D) [IT] Tak. [21.18.58] Speaker 3 [ES] Og solidariteten bliver nægtet i sin omfordeling. Tak, hr. formand. [21.19.00] Julien Sanchez (PfE) [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Sánchez. Undskyld. [21.19.06] Julien Sanchez (PfE) [FR] Franskernes bekymringer om leveomkostninger og tilstanden på vores gymnasier er berettigede og kræver konkrete svar. Men lad os dog huske på, at det franske folk stemte på dem, der mishandler dem, dem, der ikke løser deres problemer, og dem, der driver leveomkostningerne op. For eksempel er vedligeholdelsen af gymnasier regionernes ansvar, som i Occitanien, hvor venstrefløjen har været ved magten i årtier, og hvis valgte repræsentanter nu skamfuldt marcherer i processionerne. Som i min egen by Nîmes, hvor de er ansvarlige for denne rekord. Mens den eneste måde at ændre dette på er ved at stemme, har den kommunistiske sekt i de seneste uger vist sit sande ansigt i Frankrig. Politisk udnyttelse, konstant kaosfremstilling, total ansvarsløshed, snak om legitimt vold, når fakta er alvorlige og uforsvarlige. Tusindvis af butikker vandaliseret, over en milliard euro i skader, et rådhus sat i brand. Og næsten 1.000 politifolk såret under den yderste venstres blik, antifascisternes latter og regeringens magtesløshed. Samtidig angriber de systematisk enhver, der ikke tænker som dem. Så snart du ikke er til højre for deres guru, er du fascist. De nægter folk retten til at ytre sig, vil endda lukke medierne – inkvisitionen er begyndt. Sådan ville Frankrig se ud, hvis de havde magten: sektarianisme, had, smålighed, vulgæritet, grimhed, heksejagt, vold. Den tavse majoritet ønsker ikke denne nye inkvisition. [21.20.16] Speaker 1 [IT] Tak, kære medlem. [21.20.16] Speaker 4 [FR] Lad os alle sige det sammen, inden det er for sent. [21.20.19] Speaker 1 [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Timgren. [21.20.21] Beatrice Timgren (ECR) [IT] Jeg spørger. [21.20.25] Beatrice Timgren (ECR) [SV] Tak. Her er vi igen. COP31. Nye løfter, men ærligt talt, har disse møder ført til nogen reduktion af emissionerne? Nej. Samtidig er Europa under pres fra høje energipriser og overregulering. Det betyder, at jobs flytter til udlandet, men det betyder også, at udledningerne flytter – for eksempel til lande som Kina. Og når vi taler om Kina, er Kina stadig klassificeret som et udviklingsland. Det betyder, at landet slet ikke har de samme forpligtelser. Jeg kan lide Europa. Og på samme tid skal de såkaldte rige lande tilsammen finansiere 300 milliarder dollars om året til klimafinansiering. Endnu et kæmpe møde, tusindvis af deltagere og milliardløfter. Er dette virkelig den bedste løsning? Nej, vi har brug for mere overkommelig energi, vi har brug for atomkraft, så vi kan få reduceret udledningerne på ægte vis, men også sikre vores konkurrenceevne. Tak. [21.21.37] Speaker 1 [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Mularczyk. Undskyld. [21.21.46] Arkadiusz Mularczyk (ECR) [PL] Kære damer og herrer, i lyset af det tragiske angreb i Kraków, hvor seks mennesker døde og 15 blev såret, vil jeg gerne takke to helte her i Europa-Parlamentet: de polske politibetjente Jakub Kulik og Artur Morański. Det var deres mod og engagement, der reddede mange uskyldige liv i Kraków. Men, mine damer og herrer, lige så vigtige er ordene og ansvaret for dem. Mange af jer, kolleger, mænd og kvinder fra hele Europa, har hørt i de globale medier, at gerningsmanden var en højreekstremist. I dag må vi klart fastslå: det var desinformation. Og kilden var den polske regeringsminister Marcin Kierwiński, som uden nogen form for beviser knyttede gerningsmanden til højrefløjen, og hans ord spredte sig øjeblikkeligt over hele verden. I mellemtiden tyder gerningsmandens sociale medieprofiler på holdninger, der er tættere på venstre side af dette lokale. Men den minister, der spreder desinformation, har endnu ikke trukket sine ord tilbage eller undskyldt. Derfor vil jeg sige det lige ud: Vi skal bekæmpe desinformation, men med dobbelt styrke skal vi bekæmpe den desinformation, der produceres af den ansvarsløse regering i mit land, Polen. Tak. [21.22.54] Speaker 1 [IT] Tak, tak, kære medlem. Undskyld, kære medlem Gonçalves. Undskyld. [21.23.02] Bruno Gonçalves (S&D) [EN] Først og fremmest tak, fru formand, for Deres venlighed. [21.23.05] Bruno Gonçalves (S&D) [PT] I dag tænder vi vores mobiltelefon og inden for ét sekund modtager vi I dag tænder vi vores telefoner, og inden for ét sekund modtager vi reklamer for online betting. De er på de sociale medier, via betalt indhold og influencere, på nyhedswebsteder og endda når vi ser en fodboldkamp. De tilbyder lette penge for at oprette en konto og placere det første væddemål med løfter om gevinster, som aldrig indfries. Men vi ved, at det ikke er sandt, og vi ved også, at afstanden mellem den indledende fristelse og afhængighed ikke er stor. Den digitale verden trækker i stigende grad mennesker ind i spil, især yngre mennesker, der er mere sårbare. Og det er kun, hvis vi taler om uregelmæssigt og ulovligt spil i Europa, at der i 2025 vil være mere end 90 milliarder euro i bruttoindtægt. Dette er ikke en individuel fejl; det er en politisk og reguleringsmæssig fejl. Det er institutionernes pligt at forhindre, at rovgriske praksisser når ind i vores liv gennem onlinekanaler. Som Henri Lacordère, fransk teolog fra det 19. århundrede, advarede i forholdet mellem den svage og den stærke, skal eliten være fri, og dens fravær undertrykker. Lad reguleringen af online spil komme. [21.24.10] Cristian Terheş (ECR) [IT] Tak, tak, ærede medlem. Undskyld, ærede medlem Tereš. [21.24.17] Cristian Terheş (ECR) [RO] Tak, tak, kære kommissær for Donau-deltaet, som er et UNESCO-verdensnaturarvsted. Det handler ikke kun om spektakulære landskaber, biodiversitet og turisme, men også om mennesker. Disse mennesker står over for risici, som droner udgør, hvilket har reduceret turismen og dermed en vigtig indtægtskilde for den lokale økonomi. Mange samfund er isolerede, infrastrukturen er ringe, og adgangen til medicinske ydelser, uddannelse og økonomiske muligheder er begrænset. Den lokale økonomi i Donaudeltaet er i tilbagegang, fiskere mister deres indkomstkilder, unge mennesker forlader området, og samfundene affolkes. EU diskuterer i stigende grad miljømæssige restriktioner og forbud uden nogen reel analyse af disse beslutnings konsekvenser for befolkningen. Beskyttelse af Donaudeltaet må ikke betyde, at de mennesker, der bor der, dømmes til fattigdom. Vi har brug for en balance mellem naturbeskyttelse og økonomisk udvikling gennem investeringer i infrastruktur, fiskeri, turisme og jobs. Donau-deltaet kan kun reddes, hvis deltaets befolkning forsvinder. Derfor opfordrer jeg EU til konkret at støtte Donaus delta gennem dedikeret finansiering, investeringer i infrastruktur og sikkerhed samt økonomisk udvikling. Naturen kan ikke reddes ved at opgive samfundene i Donaus delta, som har boet der og i generationer har beskyttet dette arv. Tak. [21.25.32] Antonella Sberna (ECR) [IT] Tak, tak, hr. medlem. Vi har afsluttet et minutters tale. Det næste møde afholdes i morgen, torsdag den 12. november 2026, klokken 09.00. Dagsordenen er blevet offentliggjort og er tilgængelig på Europa-Parlamentets hjemmeside. Mødet er hævet.