Brussels Live · Udvalgsmøde ECON 2026-11-10 Automatisk transskriberet og oversat fra den originale lyd. Fejl kan forekomme. Maskinoversættelse. Originalen er gældende. Uafhængig tjeneste, ikke tilknyttet Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen. Kilde: © Den Europæiske Union. AI-generated: Transcripts, translations and summaries on this site are generated automatically by AI: speech recognition (Soniox), machine translation and summaries (Mistral AI). Not edited by humans before publication. EU AI Act, Article 50. [15.01.20] Speaker 1 [PT] Mine damer og herrer, jeg vil fortsætte. [15.01.22] Speaker 1 [DE] Når det er for sent, ender det i kassen. [15.01.23] Speaker 2 [DE] Ja, ja, selvfølgelig. [15.08.43] Speaker 3 [EN] Så god eftermiddag allesammen. Vi starter dagens møde med at vedtage dagsordenen. Hvis der ingen indvendinger, er dagsordenen vedtaget. I dag vil der være tolkebistand på 12 sprog. Nu vil vi gå videre til godkendelsen af referatet fra møderne den 10. og 28. september 2026. Hvis der ikke er nogen indsigelser, er referatet fra møderne godkendt. Nu rapport om igangværende mellem-institutionelt forhandlinger og pakken om den fælles valuta. Det var det fastlagte trilogmøde. Der blev gennemgået reguleringen om oprettelsen af den digitale euro, leveringen af digitale euro-tjenester af betalingstjenesteudbydere, der er omfattet af medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen. Og lovligt betalingsmiddel for euro-sedler og -mønter. Denne trilog blev afholdt den 5. november i Rådet. Forhandlingerne fortsatte på forskellige politiske punkter, og som følge af udvekslingerne blev nogle emner henvist til det tekniske niveau, begrænsede punkter i reguleringen af lovligt betalingsmiddel for kontanter og mønter samt de relevante bestemmelser om distributionen af digital euro, mens andre ikke blev afsluttet eller slet ikke drøftet på grund af tidsmangel. Kommissionen blev bedt om teknisk bistand for yderligere at fremme forhandlingerne, især med hensyn til udpegede betalingstjenesteudbydere og sanktioner. Det næste trilogmøde er planlagt til den 18. november i Europa-Parlamentet. Og det er en perfekt overgang, fordi jeg gerne vil byde velkommen til Økonomiudvalget hr. Piero Cipollone, medlem af ECB’s direktion, der vil orientere os om de seneste udviklinger vedrørende det digitale euro. ECB fortsætter arbejdet med sit pilotprojekt om digital euro, som skal indledes i anden halvdel af året. ECB, der vil opdatere os om de seneste udviklinger vedrørende det digitale euro. ECB fortsætter arbejdet med sit pilotprojekt for det digitale euro, som skal igangsættes i anden halvdel af 2027, samtidig med at man involverer branchen for at være klar til en potentiel første udstedelse af det digitale euro i 2029. ECB har lanceret en række opslag til udtryk for interesse fra industrien med dette formål. Med hensyn til lovgivningsprocessen fortsætter de interinstitutionelle forhandlinger med Rådet, som De ved. Og i dag, hr. Cipollane vil opdatere os om ECB's fortsatte arbejde med [15.11.21] Speaker 3 [EN] det digitale euros projekt, navnlig pilotprojektet, der bygger på den udveksling, vi havde med ham i denne komité i juni. Så jeg giver ordet til hr. Cipollane i fem minutter eller lidt længere, hvis det er nødvendigt, og derefter vil der være en spørgerunde med medlemmet af Økonomiudvalget. Velkommen igen, Piero. [15.11.45] Speaker 4 [EN] Kære formand, kære medlemmer af Udvalget for økonomi og monetære anliggender, det er en fornøjelse at være tilbage her for første gang siden Parlamentet vedtog sin holdning til pakken om den fælles valuta, og jeg sætter stor pris på den brede opbakning, som den modtog under plenarmødet den 9. juli. Dette giver en stærk demokratisk opbakning til den digitale euro. Lad mig også takke Dem for det betydelige arbejde og den konstruktive dialog, som har gjort denne fremgang mulig. En hurtig afslutning på de igangværende trilogforhandlinger ville bane vejen for vedtagelsen af pakken om den fælles valuta inden udgangen af året, som forudset i vejledningen Ét Europa, ét marked. Det giver os den retlige sikkerhed, der er nødvendig for at færdiggøre vores forberedelser til den digitale euro. Det ville også give markedet sikkerhed om den planlagte dato for en eventuel første udstedelse, som først kan fastsættes, efter at forordningen er vedtaget. En forsinkelse i vedtagelsen kan i stedet udskyde indførelsen af den digitale euro, yderligere forstærke Europas afhængighed af udenlandske udbydere og gøre det vanskeligere for europæiske virksomheder at innovere og konkurrere. Europas resultater inden for betalingsinnovation rækker ud over fremskridtene med det digitale euro, i september lancerede vi Pontes, som forbinder markedets platforme med distribuerede hovedbogsteknologier med eurosystemets Target-tjenester. Lanceringen blev bredt velkommen af markedet, hvor 18 markedsdeltagere og DLT-operatører var ombord på dagen, og mange andre forbereder sig på det. Pontes gør afviklingen af tokeniserede transaktioner i centralbankpenge til en operationel realitet og udgør en stor milepæl i udviklingen af digitale europæiske kapitalmarkeder. Den 2. november gennemførte den udstedelsen af den første digitalt indfødte benchmark-obligation fra ESM på 1 milliard, hvilket faciliterede skiftet i europæisk tokeniseret finansiering fra eksperimenter til anvendelse. Selvom jeg gerne vil svare på spørgsmål om Pontes, vil jeg gerne fokusere mine bemærkninger i dag på det digitale euro og kontanter. Vi arbejder videre med forberedelserne til pilotprojektet for den digitale euro. [15.14.35] Speaker 4 [EN] Det vil teste de digitale euros tekniske funktionaliteter, driftsmæssige processer og brugeroplevelse ved hjælp af en betaversion, som ikke har status som lovligt betalingsmiddel. Fra anden halvdel af 2027 vil pilotprojektet involvere Eurosystemets personale, deltagende betalingstjenesteudbydere og udvalgte erhvervsdrivende, der tilbyder hverdagsydelser, for eksempel i kantinen på ACB og deltagende nationale centralbanker. Vi har set en stor markedsmæssig interesse for pilotprojektet og i juli. Vi har annonceret de 36 betalingstjenesteydere, der er udvalgt til at deltage i pilotprojektet ud af mere end 50 ansøgere. De omfatter både banker og ikke-bankudbydere og dækker et bredt udvalg af forretningsmodeller, størrelser og geografiske placeringer. Vi arbejder tæt sammen med de deltagende PSP for at høre deres synspunkter og drage nytte af deres erfaringer. I september åbnede vi en yderligere ansøgningsrunde for online- og mobilhandlere, der ønsker at deltage i pilotprojektet for at teste fjernbetalinger. Det endelige udvalg af handlende vil blive annonceret begyndelsen af næste år. Dette samarbejde med markedsaktøren er afgørende. Den digitale euro skal fungere på et teknisk niveau, men også i hverdagen for forbrugere, erhvervsdrivende og betalingsinstitutters tjenesteudbydere. Kigger vi længere frem, planlægger vi lanceringen af det digitale euro. På vores side planlægger vi at sikre, at alle relevante brugsscenarier for det digitale euro er teknisk tilgængelige fra første udstedelse. På samme tid viste tilbagemeldinger fra markedets deltagere, at en gradvis udrulning ville støtte en glat og vellykket første udstedelse ved at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Vi er glade for, at kommissionens brev har til formål at give retslig sikkerhed for, at en sådan faseoprullning på markedet er gennemførlig. I forberedelserne til den første udstedelse arbejder vi også tæt sammen med markedet om innovationsplatformen for den digitale euro. I september lancerede vi et nyt opslag til udtryk for interesse, der inviterer private virksomheder og organisationer til at undersøge, hvordan den digitale euro kan fremme markedsinnovation. Den næste bølge af aktiviteter omfatter test af betingede betalinger og udforskning af anvendelsen af [15.17.25] Speaker 4 [EN] den kunstige intelligens i betalinger vil løbe fra januar til juni 2027. Innovation omfatter også pengesedler. I juli inviterede vi europæere til at dele deres synspunkter om 10 udvalgte designforslag til de nye eurosedler, som er baseret på temaerne europæisk kultur, floder og fugle. Undersøgelserne modtog næsten 10 millioner svar. Med den høje deltagelse på tværs af alle eurolande og aldersgrupper viser dette, hvor dybt europæerne bekymrer sig om deres penge. Undersøgelsens resultater vil informere ECB's bestyrelses beslutning om det endelige designkoncept, som forventes omkring udgangen af ​​dette år. På det tidspunkt vil vi offentliggøre resultaterne af undersøgelsen. For det første forventes det, at den nye serie sedler vil blive sat i omløb i begyndelsen af 2030'erne. Men kontanter skal også forblive bredt tilgængelige og praktisk accepteret. Vi støtter derfor stærke lovgivningsmæssige bestemmelser om obligatorisk accept af kontanter, adgang til kontanter i hele euroområdet og. Modstandsdygtigheden i kontantinfrastrukturen. Lad mig konkludere. I dagens usikre geopolitiske miljø er rettidig fremgang med det digitale euro afgørende for at styrke Europas autonomi inden for betalinger. Vi gør vores del ved at arbejde videre med den tekniske forberedelse, men for at færdiggøre designet og regelsættet for den digitale euro og i sidste ende for at udstede den digitale euro, er det nødvendigt at vedtage den lovgivningsmæssige ramme. Om to måneder markerer vi 25-årsdagen for, at eurosedler og -mønter blev sat i omløb. Selvom kontanter stadig bruges meget i butikkerne, vokser digitale betalinger. Derfor håber jeg, at vi på det tidspunkt vil have en stærk juridisk ramme på plads – en ramme, der både sikrer accept af kontanter og giver europæerne en digital form for kontanter ved siden af. Tak, hr. formand. [15.19.53] Speaker 1 [EN] Tak skal du have. [15.19.53] Speaker 2 [EN] Mange tak. [15.19.54] Speaker 2 [SL] Slovensk for spørgsmålet, tre minutter til svaret, og jeg starter med EPP og hr. Avtjas. [15.20.02] Speaker 1 [SL] Tak. Kære kolleger, jeg vil tale på græsk. [15.20.10] Speaker 1 [EL] fordi De er meget erfaren, ønsker jeg fire hurtige svar, så den europæiske borger kan blive informeret. For det første, hvordan vil De blokere skatteunddragelse? Gennem den digitale euro. For det andet, hvor meget vil gebyrerne for handlende blive reduceret? For det tredje, hvad vil hævegrænsen være? Og for det fjerde, hvordan vil processen for at overføre kontanter til den digitale euro se ud? Fire afgørende spørgsmål til borgerne. Hvis euroen ikke når frem til den almindelige borger, så er vi i problemer. [15.20.57] Speaker 4 [EN] Så jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået spørgsmålet fuldt ud, men lad mig forsøge at svare. Hvad angår skatteunddragelse, så er vi ikke en skattemyndighed, som De forestiller Dem. Det, vi gør her, er at stille et betalingsmiddel til rådighed for. mennesker. Så jeg. Jeg har svært ved at forbinde dette spørgsmål med skatteunddragelse. Med hensyn til omkostningerne ved Hvis jeg forstår det rigtigt, spørger De om, hvilken indvirkning det digitale euro vil have på erhvervsdrivende. Det drejer sig om kompensationsmodellen. Det ligger i Deres egne hænder. Jeg forstår, at der på nuværende tidspunkt er to forslag, der kan supplere hinanden. Et forslag er at fastsætte en øvre grænse på europæisk niveau, som er en slags gennemsnit af, hvad folk betaler i øjeblikket. Det betyder, at dette især vil begunstige små handlende, som er dem, der i øjeblikket betaler de højeste priser. Og det er ét forslag. Sammen med dette forslag er der også forslaget om den „værdiløse løsning“, hvilket betyder, at selv for dem, der allerede betaler under loftet, vil der blive truffet foranstaltninger for at sikre, at deres pris ikke stiger. Nu hvordan dette teknisk skal gennemføres, er ikke klart, men det er ikke op til os at beslutte. Dette er blevet drøftet af Kolleger senere. Som vi altid siger, står vi klar til at yde teknisk bistand, hvis det er nødvendigt, når som helst det er nødvendigt. Sådan forholder situationen sig. Det, vi med sikkerhed kan sige, er, at med det nuværende forslag forventer vi, at Især de små handlende vil. Betale mindre. Men denne lavere betaling bliver ikke betalt af andre mennesker, andet end fordi det, vi forsøger at gøre med det digitale euro, er, at vi ikke vil opkræve gebyrer for systemet, hvilket er en En vigtig omkostningskomponent i selve systemet. Ved at fjerne gebyrerne for ordningen, kunne denne besparelse fordeles. i forsyningskæden. Dermed kan handlende drage fordel heraf, men også banker og betalingstjenesteudbydere kan have gavn af det. Undskyld, jeg har mistet dit sidste spørgsmål. Det ved jeg ikke. [15.23.47] Speaker 2 [EN] Det var 14 minutter, forstår jeg. [15.23.49] Speaker 4 [EN] Åh, om det gamle. [15.23.50] Speaker 2 [EN] Jeg tror, det var 14 minutter, ja. [15.23.55] Speaker 1 [EL] Hævningsgrænser? For at forhindre, at penge forlader bankerne. [15.23.58] Speaker 3 [EL] For det tredje processen med at overføre likvide aktiver til digital form. [15.24.02] Speaker 1 [EL] Hvis nogen har 30.000 euro på en konto, hvor meget vil de så overføre til den digitale tegnebog? Hvad bliver den grænse? [15.24.08] Speaker 3 [EL] Bankerne frygter, at der vil være et stort kapitaludtræk til den digitale euro. Hvordan skal dette forhindres? Men først til skatteunddragelse – du har skuffet mig. Bare så du ved det. Vedrørende det første spørgsmål om skatteunddragelse lod De os vente. Og det er jeg meget ked af. De må handle. [15.24.35] Speaker 4 [EN] Lad mig vende tilbage til dette spørgsmål. Nu forstår jeg det bedre. Jeg forstår ikke, hvorfor du mener, at den digitale euro vil øge skatteunddragelsen. Det ser jeg ikke. Det vil være en transaktion, der — i det væsentlige vil blive gennemført. Gennem det nuværende system. Derfor forstår jeg ikke, hvordan dette skulle øge skatteunddragelsen. Der kan være tilfælde, hvor der for peer-to-peer-transaktioner ville det vil have — jeg håber. Jeg forestiller mig, at der vil være en grænse for den enkelte transaktion for offline-løsningen. Og dette skal under alle omstændigheder på handelsniveauet registreres i kassen. Så jeg forstår ikke, hvordan det her skulle øge skatteunddragelse. Det forstår jeg virkelig ikke. Faktisk bliver vi beskyldt for at gøre det her for at fjerne, ved du, for at... Undgå skatteunddragelse. Så det forstår jeg ikke. Når det kommer til besiddelsesgrænserne, kender du vel processen, ikke? Der vil blive et forslag fra ECB, hvis den nuværende lovgivning bliver godkendt, fordi jeg stadig venter på det. Hvis den nuværende lovgivning bliver godkendt, vil ECB fremsætte et forslag i overensstemmelse hermed. Eller i samråd med Kommissionen. Dette vil gå til Rådet, og Rådet kan godkende eller ikke godkende dette beløb. Dette er loftet. Det maksimale beløb. Inden for dette loft er ECB frit til at fastsætte grænserne for indholdet. Afhængigt af, hvor meget. Og dette gælder for beholdningerne. Men der er ingen begrænsninger for transaktionerne. Så du kan bruge så mange penge, du vil, via det digitale euro. Der er ingen — I hvert fald i det nuværende lovgivningsforslag er der ingen grænse for det beløb, der kan bruges via det digitale euro. Loftet henviser til det beløb, du kan have på din tegnebog. Nu, om folk vil overføre deres indskud fra bankkontoen til det digitale euro, som vi stiller til rådighed for dette udvalg – for et år siden fremlagde vi en detaljeret undersøgelse, der viser, at dette ikke er en reel bekymring. I måske husker I, at vi har givet jer en undersøgelse, hvor vi simulerede effekten på banksektoren af mulige begrænsninger for indestående beløb, der starter fra 500 euro og op til [15.27.31] Speaker 4 [EN] 3.000 med færre end to mulige scenarier. Det ene scenarie er business as usual, og det andet er, du ved, en kritisk krisesituation, så alle mennesker bruger — flytter så mange penge som muligt over i den digitale euro. Sågar i dette ekstreme scenarie viser den tilgængelige simulering, som vi har stillet dette udvalg til rådighed, at der ikke vil være nogen indvirkning på den finansielle stabilitet. kun 13 banker ville ramme likviditetstækning, som er regulatoriske likviditetskrav. Og størrelsen af aktiverne, der forvaltes af disse 13 banker, er næsten nul. Tre procent af de samlede aktiver i euroområdet. Og vi taler om dette ekstreme scenarie. Så jeg — jeg mener bare, at jeg kan gentage, hvad vi viste i undersøgelsen, nemlig at vi ikke ser nogen grund til bekymring for den finansielle stabilitet. [15.28.44] Speaker 2 [EN] Tak. Nu giver jeg ordet til S&D's Nikos Papamareou. [15.28.49] Speaker 4 [EN] Tak, hr. formand. Tak, hr. Cipollane, tak endnu engang tak for, at De er her. Der har været en vanskelig proces, og jeg vil blot fremhæve ét element af disse vanskeligheder. Debatten har alt for ofte været formet af de etablerede kommercielle instrumenter fra de store banker og de større medlemsstater. De ejer de største aktier i deres nationale kortordninger og ønsker naturligvis at beskytte dem. Stemmen har været høj. Stemmen fra købmændene og borgerne har ikke været det, i det mindste ikke i alle små lande. I Grækenland har vi IRIS, som er et system til øjeblikkelige betalinger, og folk er glade for det, men vi har ingen national kortordning, og det gælder også for mange andre lande. Det samme gør sig gældende for de fleste eurolande. Til kortbetalinger bruger vi Visa eller MasterCard. Så digital euro er for os ikke blot en god tilføjelse. Det er den første europæiske betalingsmulighed, som vores borgere og erhvervsdrivende kan bruge til daglige indkøb, og det er, hvad suverænitet betyder. Men det kommer kun til at fungere, hvis det er et reelt alternativ. Hvis det digitale euro koster det samme i Athen eller Tallinn som de internationale systemer, har ingen købmand nogen grund til at vælge det. Og bankerne har ingen grund til at tilbyde det. Vi ville have gjort alt dette arbejde for at skabe et instrument, der ikke ændrer noget dér, hvor det betyder allermest. Så det handler ikke om store versus små lande. Det er et simpelt spørgsmål. Er dette projekt ikke designet til at beskytte etablerede kommercielle interesser og give hver borger i euroområdet et europæisk valg? Og jeg ville gerne høre igen, hvad De sagde for lidt siden. ECB støtter således idéen om, at de gebyrer, der skal støttes offentligt, skal indregnes i reduktionen af de over gennemsnittet resultater til en retfærdig fordeling mellem betalingsudbydere og alle handlende, herunder små handlende. I modsætning til kun loftet. Så er De enige i gennemsnittet, men vi har også ordningens gebyr, som var en ganske stærk holdning fra SND. Tak. Fra begyndelsen — Tak først og fremmest for dette spørgsmål. Jeg mener, fra begyndelsen har det ikke været nogen hemmelighed, vel? [15.30.44] Speaker 4 [EN] Vi har sagt, at vi ikke — ECB kommer ikke til at dække en vigtig del af de omkostninger, som i det nuværende system bæres af erhvervsdrivende, og vil kompensere ordningen. Og det er ikke et marginalt punkt. Det er ikke marginalt — Lad mig være lidt mere eksplicit på det punkt. Vi taler helt og aldeles om enorme tal. Men når I taler om købmænd, der driver deres forretning med tre, fire procent med en margin på tre til fire procent, hvis man fratrækker blot nogle få basispoint fra denne det er en kæmpe effekt. Så det er ikke — Hvis du er en lille erhvervsdrivende og lever af, altså, måske tre, fire procent, som du tager for dit produkt — det overskud, du har på din vare. Hvis du kan reducere med et hvilket som helst lille beløb, uanset hvor lille det er, er det en stor forbedring. Så fra begyndelsen har vi sagt, at vi fjerner en stor del af omkostningerne, nemlig ordningens gebyr og procesgebyret. Og derefter — det er vores rolle, ikke sandt? At designe et system, der giver en vis besparelse for systemet. Nu hvordan disse besparelser skal fordeles langs kæden, er det ikke op til os at beslutte. Vi har sagt det til lovgiverne: kom nu, drenge, fordel disse besparelser. så alle har noget at vinde på, for for at udvikle et system, har vi brug for en incitamentsstruktur, som alle kan deltage i. En retfærdig fordeling af dette system og disse besparelser ville være det ideelle at gøre. Så loftet er beregnet til at beskytte den lille købmand, fordi I på dette tidspunkt pålægger handelsmanden skal acceptere den digitale euro, det er rimeligt, at I beskytter dem mod en eventuel stigning i prisen. Derfor har vi anbefalet en retfærdig fordeling af disse besparelser, så alle aktører har en tilskyndelse til at deltage. Og det har været filosofien lige fra begyndelsen. Og jeg håber, dette vil blive reflekteret i den endelige lovgivning. [15.33.23] Speaker 2 [EN] Tak til ECR Marlena Malag. [15.33.27] Speaker 1 [PL] Tak, hr. formand. Jeg har et spørgsmål vedrørende tvungen accept. digital euro. Tror ECB egentlig på, at dette digitale euro-produkt er attraktivt? Eller tror den snarere ikke på det og ser dens udbredte anvendelse som afhængig af tvungen accept? gennem sælgerne? Hvis den digitale euro tilbød reel værdi, ville der ikke være behov for at presse sælgere til at acceptere det. Det ville jo medføre ekstra omkostninger for dem. Acceptance af den digitale euro bør være helt frivillig. Og hvordan ser De på dette spørgsmål? Skal det fælles valuta-pakke pålægge en sådan forpligtelse, eller er det ikke nødvendigt? Mange tak. [15.34.22] Speaker 4 [EN] Lad mig derfor tage – dette er et vigtigt spørgsmål og måske ofte overset. Lad mig derfor tage – tage mig lidt tid til at forklare det. Så fra begyndelsen har vi spurgt os selv, hvorfor vi gør det her? Vi gør det, fordi vi ønsker at give noget, der minder meget om kontanter. Det kan bruges til de anvendelsesmuligheder, hvor kontanter ikke kan bruges. Vi taler om en stor del af vores udgifter. En tredjedel af vores udgifter er online. Det betyder, at borgerne ikke har friheden til at bruge deres penge kontant til at betale for vigtige anvendelser. Vores ansvar som centralbank er at stille betalingsmidler til rådighed for folk. Derfor skal vi supplere kontanter med en løsning, der gør det muligt for dem at betale med deres penge. Så er den digitale euro en onlineversion af kontanterne. Og kontanter har vi — det diskuterer De også — er lovligt betalingsmiddel. Lovligt betalingsmiddel. Alle lande har et lovligt betalingsmiddel. Derfor er den digitale euro en online version af kontanter. Og da den digitale euro er en digital version af kontanter, skal den også arve denne status som lovligt betalingsmiddel. Men det er ikke — det er ikke noget mærkeligt. Dette er suverænens penge. Og per definition er suverænens penge i stand til at frigøre dig fra forpligtelser. Dette er altså ikke en kommerciel — Dette er ikke et kommercielt produkt. Det handler om muligheden for, at folk kan bevare friheden til at betale med pengene fra deres suveræn. Nu, det forhold, at dette muligvis kan medføre en lille omkostning for erhvervsdrivende, kan det. Men selv hvis vi ser på virkeligheden, bakker købmænd, store som små, fra alle hjørner af Europa op om denne idé. Det betyder, at de besparelser, de kan gøre ved at acceptere det digitale euro, er langt større end de små omkostninger ved adoption, som de kommer til at pådrage sig. Jeg mener, at hvis den digitale euro var en trussel mod de små handlendes rentabilitet, ville vi have hørt det fra dem. Men vi har hørt det modsatte. Hver gang vi mødes, siger de til os: ‚Gør det hurtigt. Gør det hurtigt. For det er afgørende for os at spare penge og få gennemsigtighed i de gebyrer, som de andre spillere tager på bordet.‘ [15.37.42] Speaker 4 [EN] Tak. [15.37.44] Speaker 2 [EN] Tak. Ludovic Todor fra Renew. [15.37.48] Speaker 4 [EN] Tak for det og tak for denne interessante diskussion. Jeg er egentlig ikke bange for købmændene, for de burde have gavn af den digitale euro. Mit spørgsmål drejer sig om to andre ting, som virkelig er vigtige. En ting er offentlig accept, og her skal du have en form for brugeroplevelse, der er sammenlignelig med andre løsninger. Og hvis banksektoren ikke støtter projektet tilstrækkeligt, så kan de jo sikre, at brugeroplevelsen med elektroniske penge bliver lidt anderledes end brugeroplevelsen med den digitale euro. Kan De kommentere på det? Og det andet er relateret til den debat, vi havde i Europa-Parlamentet om, hvorvidt vi skal indføre den digitale euroen eller at støtte private løsninger. Så mit spørgsmål til Dem er: Hvordan ser De på det lige nu? Er der en mulighed for at have et komplementært system, hvor der er en slags digital euro-rygrad og private løsninger på den? Eller vil banksektoren forsøge at komme med sin egen løsning på dette problem? [15.39.09] Speaker 3 [EN] Tak. Det er to spørgsmål, men på en måde peger de på det samme problem. Nu afhænger den offentlige accept bestemt af brugeroplevelsen. Derfor arbejder vi hårdt på at designe en brugeroplevelse, der er i topklasse. Som I kan forestille jer, afholder vi fokusgrupper. Men når vi gør det, ønsker vi ikke at udelukke nogen. Vi er ikke en kommerciel — vi er ikke et kommercielt produkt. Så inklusion er for os en meget, meget vigtig — meget, meget vigtig egenskab. Derfor forsøger vi at indarbejde denne funktion i forretningsordenen, så der sikres nem adgang, nem anvendelighed — nem forståelse... Vi forsøger at indarbejde den i i forretningsorden og for at give en fysisk repræsentation af det udvikler vi vores egen app, som ville indlejre alle disse funktioner. Og derfor har vi været med til at gøre distributionen af appen obligatorisk. Nu fortsætter diskussionen — jeg mener — altså for at sikre, at alle bliver inkluderet. Nogle opfordrer til at distribuere den digitale euro og ikke at stoppe projektet. Vi skal arbejde med incitamenterne. Så vi har fra starten af arbejdet sammen med den private sektor for at forsøge at skabe et produkt, der ville motivere dem til at distribuere det. Vi har allerede talt om kompensationsmodellen, men der er mere end det. Vi sagde til den private løsning — den private løsning, som i øjeblikket anvendes i Europa, er begrænset. Den er begrænset på nationalt niveau eller i anvendelsestilfælde. Så for at de kan give fuld dækning i hele euroområdet og for alle anvendelsesmuligheder, er det normalt nødvendigt at kombinere dækningen af nationale løsninger med det internationale kortsystem. Men hver gang klienten bruger den internationale kortordning, mister de gebyrer og data. Så hvis de i stedet for det internationale kortsystem kunne dække med det digitale euro, ville det forbedre deres økonomiske resultat. Og vi mener, det er et effektivt incitament til, at de ikke skjuler den digitale euro for meget. På samme tid — På samme tid. Muligheden for dækning med det digitale euro og det forhold, at den private ordning kan genbruge vores [15.42.18] Speaker 3 [EN] modtagernetværk De burde fremme deres evne til at udvide deres rækkevidde ud over den nuværende, som de har. Lad mig give et eksempel, så alle kan forstå det. I dag, hvis en privat løsning ønsker at udvide til et marked, der ikke er dækket, skal denne private løsning overtale købmand efter købmand til at anvende den standard, som denne private løsning anvender. Og det er meget omkostningstungt og tidskrævende. Med den digitale euro vil acceptancenetværket allerede være der, fordi vi tidligere har talt om det. Lovligt betalingsmiddel. Den private sektor kan dermed allerede udnytte det eksisterende accepteringsnetværk, som er til stede. på grund af den digitale euro forventer jeg, at der vil være en kombination af løsninger. Det digitale euro kunne give — ville give et rygradssystem, og privatsektoren ville med sikkerhed kunne udvikle nye løsninger på det og. At levere deres tjenester. Det er imidlertid særligt vigtigt, fordi i den tid, vi lever i vi ved, at en vis grad af robusthed og redundans i systemet er essentiel, fordi alt kan ske. Så hvis vi har forskellige måder at lade vores borgere betale på uanset mulige uheldige nedbrud, mener jeg, at det er særligt klogt med hensyn til den tid, vi lever i. [15.44.11] Speaker 1 [EN] Tak for det grønne Damian Bazleger. [15.44.15] Speaker 2 [EN] Ja. Det er dejligt at se dig her igen. Som du ved, er vi midt i forhandlingerne om det digitale euro, og nogle fra forhandlingsteamet er her. Jeg vil gerne spørge til sanktionerne. Du kalder det digitale euro flere gange for suveræn kontanter. Jeg forstår, at vi for nylig har set Europa-Kommissionen understrege, at ifølge direktivet om betalingskonti fratager sanktioner fra tredjelande ikke borgere retten til en grundlæggende bankkonto. Dette gælder allerede for erhvervskonti. Men vi har alligevel hørt fra ICC-dommere og måske nogle andre, at de har problemer med at få adgang til selv grundlæggende banktjenester. Hvilket de har — som de er berettiget til ifølge vores regler. Så hvis De mener, at det digitale euro skal være en suveræn kontantform, burde det så ikke gøres helt klart, at for eksempel mennesker, der ikke er banket af nogen som helst årsager – hvilket kan være uretfærdigt – i det mindste bør det digitale euro være fuldt ud og i alle sine revisioner bevaret? Det er det første spørgsmål. Og det andet spørgsmål: burde vi ikke også anvende det digitale euro med et potentielt specifikt regime for disse mennesker, som kan aktiveres på flere måder, for at give institutioner og fysiske og juridiske personer, der er omfattet af disse sanktioner, til potentielt at have højere grænser for indeståender og transaktioner osv. Det er ét spørgsmål. Og da det var nemt, stiller jeg dig lige et andet: Det drejer sig om adgangen til mobile enheder. Jeg mener, at der i teksten står, at mobiltelefonudbydere grundlæggende set bør indgå aftaler med kommercielle banker, når det drejer sig om digital euro-apps på deres telefoner og deres funktionalitet. Det gælder ikke for dem, der falder ind under DMA, hvor der skal leveres fuld funktionalitet, men det gælder også for mobiltelefonudbydere eller producenter, der ikke falder ind under DMA. Jeg spurgte mig bare, om De har nogen synspunkter på, hvorvidt dette potentielt også bør være gratis i stedet for [15.46.15] Speaker 2 [EN] genstand for forhandling. Tak. [15.46.19] Speaker 3 [EN] Så — jeg prøver at finde et enkelt svar på jeres første meget lange og komplicerede spørgsmål. Lad mig derfor trække lidt tilbage og se på det her igen. Fra begyndelsen har jeg allerede sagt, at vi har designet den digitale euro til at være så inkluderende som muligt. Og til at kunne bruges af alle. Så for at kunne gennemføre dette har vi bygget en infrastruktur, som ikke afhænger af nogen andre end os selv. Af europæerne. Jeg mener, at dette er en tilstrækkelig grundlag at bygge på. Nogle løsninger kan muligvis findes på det tekniske niveau for at sikre, at ingen bliver udelukket fra grundlæggende ydelser som betalinger. Så dette er mit svar på jeres første spørgsmål og på jeres andet spørgsmål, som for os er ganske indlysende hvis alle udbydere omfattes af artikel 33, ville det være det bedste. Hvis vi kan — hvis vi kan gennemføre det på en direkte måde, ville det være den mest direkte måde at implementere denne løsning på, og det ville være den bedste fremgangsmåde. [15.47.54] Speaker 1 [EN] Tak. Jeg giver ordet til Pasquale Tredico fra venstrefløjen. [15.47.58] Pasquale Tridico (The Left) [EN] Tak. Tak til Dem, hr. Cipollone. Tak skal du også, Damian, for du lige har stillet et spørgsmål, som jeg selv ville have stillet, men jeg vil gerne gå lidt dybere ind i det. til dette spørgsmål, hr. Cipollone. Fordi der er i øjeblikket et meget følsomt emne i Italien, og udover perspektivet om at løse det via den digitale euro ville jeg gerne have et svar fra Dem, hvis det er muligt. Jeg hentyder til de sanktioner, som Banca Etica bliver pålagt af USA, som i det væsentlige gør det… Ikke at tillade en forening ved navn Autistici Immaginari at få deres tjenester og deres penge med den betingelse, at Banca Etica yder tjenester til Autistici Immaginari, hvilket faktisk 130.000 kunder i Banca Etica ville basically blive straffet. Det er et spørgsmål, der også vedrører læger fra. Cuba arbejder i en region, som De kender rigtig godt – Calabrien, som i det væsentlige får de samme sanktioner, fordi de faktisk arbejder der. Denne situation er i det væsentlige uholdbar lige nu. Jeg undrer mig på, om ECB forsøger at rette op på eller skabe en paraply for de institutioner, som ud over disse foreninger faktisk råder over cubanske læger eller Autistici Immaginari, som har tusinder og atter tusinder af klienter, der også risikerer, at deres tjenester bliver sanktioneret af USA. Sanktioner, som naturligvis ikke anerkendes. [15.49.46] Speaker 3 [EN] Nu. Dette er et meget kompliceret spørgsmål af én fundamental grund. Kilden til dette problem har at gøre med, at dollaren er den dominerende valuta i verden. Bankerne vil altså, selvom I løser det enkelte problem: Selv at modtage en betaling fra en bank, der har været underlagt sanktioner, kan udgøre en risiko for modtagerbankerne, fordi amerikanerne kan forhindre jer i at få adgang til dollaren system. Så hvis du foretager en transaktion i dollar og driver forretning med en, der er blevet sanktioneret, kan du blive underlagt sanktioner. Det er en ensidig beslutning fra USA’s side. Der er ikke så meget ECB kan gøre ved det. Det, ECB gør på dette generelle område, er at styrke euroens internationale rolle. Når vi taler om euroens internationale rolle, har vi også talt om det. Så det her er — vi skal forstå spillet. Så det kan du ikke – hvis du er bange for at blive sanktioneret for at drive forretning med nogen, der allerede er blevet sanktioneret, betyder det, at du ikke finansierer dig selv i dollar, og det er en kæmpe risiko. Så folk vil ikke gå ind i det. Der er ikke så meget, du kan gøre, medmindre du ved, at du langsomt bevæger dig ind i et miljø, hvor du kan drive forretning og. Du ved, du finansierer din klient, selvom de, du ved, fordi de ikke længere har brug for dollars, fordi de laver andre ting. Hvad angår det specifikke spørgsmål om, hvad den digitale euro kan gøre på dette område. Ud fra det punkt, du nævner, mener jeg, at infrastrukturen for den digitale euro, infrastrukturen for den digitale euro er uafhængig. Det afhænger af os og ECB. Således kan vi tillade enhver at foretage transaktioner. Pointen er — I euro-digitaløkosystemet skal I finde en enhed, der ikke behøver at finansiere sig i dollars. For det kan denne enhed så levere tjenester. Og især gennem offline-løsningen vil folk kunne betale, fordi offline-løsningen ikke er som at veksle kontanter. Derfor svarede jeg også tidligere, at indstillingen er på plads. Vi skal finde en finjusteret løsning, som ville give os mulighed for at levere specifik [15.52.54] Speaker 3 [EN] sag og. For konkurrencen er, som den er. Derfor må jeg gentage, at den tekniske infrastruktur er på plads, og at den i et vist omfang ville give os mulighed for at overvinde dette problem. Men der er ingen, så vidt jeg kan forstå, og jeg har tænkt over det i et stykke tid, jeg kunne ikke finde nogen overordnet løsning. Vi skal derfor se på de konkrete tilfælde og se, om vi kan gennemføre dem. noget på det konkrete niveau. Fordelen er igen, at infrastrukturen er i høj grad afhængig af ECB og derfor kan vi tillade alle at foretage transaktioner. Problemet er på lokalt niveau, på banksniveau. Så skal du finde en enhed, der ikke er bundet af behovet for at finansiere sig i dollar. Hvis du finder et netværk af sådanne enheder, ville vi have overvundet problemet. [15.54.11] Speaker 1 [EN] Tak. Jeg giver ordet til Regina Duarte fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP). [15.54.16] Regina Doherty (PPE) [EN] Tak, tak, hr. formand. Og hr. Cipollone, mange tak for det velkomme. Det er en meget interessant samtale, og De har med rette påpeget, at udmøntningen af det digitale euro åbenlyst er et nøgleforpligtende element for alle medlovgivere inden for rammerne af Ét Europa, Ét marked. Og nu ser vi, at planen er at nå til enighed ved den åbne ubegrænsede trilog den 18. november. Derfor er jeg virkelig sikker på, at alle vil være konstruktive, fleksible og naturligvis engagere sig meget meningsfyldt, fordi vi ved, hvor strategisk vigtigt dette projekt er. Hvis der kommer yderligere forsinkelser, vil det naturligvis få betydning for den første udstedelse fra ECB. Og ud fra vores synspunkt er leveringen af dette projekt noget, som vi alle sammen selvfølgelig bør betragte som en prioritet. Så jeg har to spørgsmål til det. For det første, hvis forhandlingerne trækker ud, hvilken indvirkning mener De så, at dette vil have på lanceringen af den digitale euro, og hvilken effekt forventer De, at dette vil have på Europas strategiske autonomi? For det andet, mere kortfattet, vil jeg spørge til diskussionen om omkostningerne med erhvervsdrivende inden for den overordnede grænse. Hvad er ECB's holdning til, hvorvidt der stadig bør være plads til forhandling inden for den overordnede grænse, og tror De, at det vil påvirke projektets succes i sidste ende? Tak. [15.55.30] Speaker 3 [EN] Så øh. Fra begyndelsen har vi sagt øh. Vi har brug for mere eller mindre to og et halvt år til at... Iværksætte det digitale euro fra det tidspunkt, hvor lovgivningen træder i kraft. Når jeg siger, at lovgivningen træder i kraft, mener jeg, når den er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. I den officielle tidende. Hvorfor er vi så formelle, hvis De ikke ønsker det? Jeg vil bare give jer et eksempel. Jeg skal give folkene, der udvikler softwaren, en instruktion om, hvor mange konti folk må have. Det her kan godt se ud som en trivial sag, men de skal skrive koden på en sådan måde, at den ville... Tilbyd det specifikke anmodning, som er i lovgivningen. Nu er dette et ekstremt eksempel, men der er mange mange dimensioner som dette. Så den endelige færdiggørelse af koden vil kræve, at der foreligger lovgivning. Men tænk på forretningsordenen. Forretningsordenen er spillereglerne. Hvordan behandles betalinger. Det skal forklares trin for trin. Så vi har altid sagt, at der er brug for disse to og et halvt år, fordi derefter skal hele ordningen rulles ud, så der skal gå to og et halvt år fra det øjeblik, hvor I har lovgivningen på plads. Det er åbenlyst, at hvis vi udskyder slutspillet, vil det tidspunkt, hvor vi kan rulle det digitale euro ud, blive udskudt. Så skaden ville blive, at vi… Vi kan ikke håndtere det presserende problem, vi har med hensyn til strategisk autonomi, og tiden er ved at løbe ud. Jeg mener, at hvis vi ikke handler, bliver tingene værre. For vi ved, at ikke-europæiske spillere vinder markedsandele i Europa. Jo desto længere vi udsætter det, desto værre bliver situationen, og desto mere indgroet bliver vores afhængighed. Derfor har vi allerede fra begyndelsen været fortalere for at handle hurtigt. Så internt i ECB presser vi os virkelig, virkelig for at udnytte den tekniske tid så meget som muligt for at kunne levere og for at. Lad os få det digitale euro udrullet så hurtigt som muligt. Med hensyn til loftet mener jeg, det her er virkelig virkelig... Det er lidt let at tale om det, fordi, som De ved, jeg er en centralbank. En centralbank? Udsteder en centralbank det? Det er et finanspolitisk beslutning, hvis De ønsker det. [15.58.38] Speaker 3 [EN] Det er sådan, du fordeler ressourcerne på tværs af dit valgkreds og blandt borgerne. Så vi mener, at vi fjerner mange omkostninger fra systemet og dermed giver systemet nok besparelser til at motivere alle til at deltage. Så min anbefaling til alle er: vær ikke grådige. Forstå, at alle har brug for en eller anden form for incitament til at deltage. Fordi hvis vi gennemfører dette, vil alle have gavn af det. Ikke blot vil de helt sikkert have fordel af det fra et finansielt synspunkt, men også som borgere og hvad angår vores egen frihed og evne til at mestre vores eget livsforløb. [15.59.31] Speaker 1 [EN] Mange tak, og du har helt ret. Tiden løber os igen af huse. Derfor har vi brug for, at Rådet er åbent for at forhandle, og jeg giver ordet til Matias Ecke. [15.59.42] Matthias Ecke (S&D) [DE] Tak, fruerstillids, fru Madam Chair. Hr. Cipollone, lad mig stille Dem et spørgsmål. Det handler om forpligtelsen til at vedtage det og mulige undtagelser herfra. Vi ønsker alle, at den digitale euro bliver en succesfuld model, en succesfuld digital centralbankvaluta og et offentligt betalingsmiddel. Det mener jeg er yderst vigtigt. Men det må naturligvis heller ikke føre til absurde situationer. Og det er derfor, at Europa-Parlamentet faktisk har fastlagt undtagelser, der går endnu længere end Kommissionens forslag, for små og mikrovirksomheder og private transaktioner. Jeg vil sige, at det bestemt ikke ville være til gavn for accepten af det digitale euro, hvis politiet skulle storme en skole loppemarked, fordi der ikke bliver accepteret digitale euro der. Men på den anden side, og det er lidt min bekymring i forhandlingerne, må undtagelsen ikke gå for vidt. Hvor vil I sige, at grænsen går, for hvornår det digitale euro stadig faktisk har status som lovligt betalingsmiddel, at det stadig er et lovligt betalingsmiddel? Hvor går grænsen for de undtagelser, som medlovgivere nu fastsætter, hvor vi risikerer at miste status som digitalt betalingsmiddel, som lovligt betalingsmiddel? [16.00.57] Speaker 3 [EN] Tak tak for dette spørgsmål. Jeg mener, at vores oprindelige forslag var rimeligt. Vi sagde, at hvis du er en erhvervsdrivende, allerede accepterer du nogle digitale betalinger kan I tilføje det digitale euro. Det forekommer mig, og det var stort set også vores oprindelige forslag, at det er rimeligt. Men igen, mener jeg, at jeg kan gentage det, fordi det er simpelt og ikke tilfører store omkostninger. For at hvis I allerede, ved I, allerede har jeres. Deres backend, der er forbundet med frontenden, hvor I modtager digitale betalinger, kommer ikke til at tilføje mange omkostninger. Faktisk vurderer vi, at 80 % af de maskiner, der skal modtage digitale betalinger, kan opdateres via software til at modtage det digitale euro. Så marginalomkostningerne er meget små. Så vi mente allerede fra begyndelsen, at det her kunne være en rimelig løsning. [16.02.15] Speaker 1 [EN] Tak til ESN. Hr. Droze. [16.02.18] Speaker 4 [EN] Ja. [16.02.18] Speaker 2 [EN] Tak, hr. formand. Jeg taler tysk. Hr. Cipollone [16.02.21] Speaker 2 [DE] Mange tak for Deres rapport. Europeere elsker virkelig deres penge. Jeg er én af dem. Selvfølgelig ville jeg allerhelst have den tyske mark tilbage igen. Det kan de godt lide, men ud over disse diskussionsrunder og sandsynligvis uden for deres ECB-hovedkvarter er der faktisk betydelige forbehold i samfundet over for den digitale euro. Og jeg tror, at du kommer til at skulle gøre en masse arbejde med det her. Mit spørgsmål er, at som du ved, har fru Lagarde effektivt annonceret sin tidlige fratræden fra sit mandat. Hun har gjort det digitale euro til en af sine prioriteringer. Ordlydelsen tyder på, at det digitale euro ville være en af hendes prioriteter. Er der nu nogen konsekvenser for digital euro-projektet? Jeg mener, er der nogen forsinkelser? Og giver ændringen i ledelsen i ECB ikke anledning til uafhængigt at genoverveje omkostningsrisici og fordele ved den digitale euro, før der indgås yderligere betydelige økonomiske og organisatoriske forpligtelser? Vil det ikke være fornuftigt at afslutte de parlamentariske forhandlinger og derefter lade den nye ECB-ledelse beslutte om de næste skridt? Og et konkret spørgsmål: hvad ville der ske, hvis en stor medlemsstat, lad os sige Tyskland i 2029, blev ledet af andre politiske kræfter og ønskede at trække sig ud af projektet? Hvad ville konsekvensen så være af det? Det er det, jeg gerne vil vide. Tak. [16.03.50] Speaker 3 [EN] Lad mig derfor svare på vegne af den afdeling, der har med ECB at gøre. ECB's governance er således robust. Beslutningen indtil videre om udviklingen af den digitale euro er blevet støttet af Styrelsesrådet. som består af alle guvernører for centralbankerne i euroområdet samt de seks medlemmer af styrelsen. Nu Den udøvende ordre. Undskyld. Indtil videre har beslutningen været enstemmig i alle henseender, og alle medlemmer af Styrelsesrådet støtter denne proces. Ud fra hvad jeg hører forventer jeg ikke nogen ændring i retningen. Fordi de to navne, der er blevet fremført som kandidater til præsidentposten, som I ved, har offentligt støttet den digitale euro og var en del af bestyrelsen indtil for få år siden. Så forventer jeg, at de vil fortsætte med at støtte det. Derudover også. Rådet, det vil sige medlemsstaterne, blev sidste år den 18. december enige om enstemmigt at støtte deres forslag. Så hører jeg også en stærk støtte fra medlemsstaterne. Og parlamentet har også stemt med stor flertal for det forslag, som De har nået frem til teksten for, som De har nået frem til. Så vidt ser jeg en stærk demokratisk opbakning til den digitale euro. Men for fremtiden kan jeg sige, at I ved, der er intet sværere end at lave forudsigelser. Så lad mig ikke gå ind i dette vanskelige emne. Grøn. [16.06.03] Speaker 1 [EN] Tak til EPP. Ludek Nidamäe. [16.06.06] Luděk Niedermayer (PPE) [EN] Mange tak. Det er godt at have Dem her. Jeg har to simple spørgsmål. Hvert af dem er lidt forskelligt. Det første drejer sig om... Det digitale euro til detailhandel. Hvordan det ville kunne hjælpe med problemet med amerikanske sanktioner mod Den Internationale Straffedomstol. I er klar over, at der er en diskussion om det. Men hvis De kan opsummere, hvordan vi ville have gavn af det. Og for det andet, ved du, at Europa-Parlamentet ofte har opfordret til en fuldgyldig digital euro. Jeg er glad for, at De i september indledte projektet Pontes, hvis jeg ikke tager fejl. Har De nogle første ting, som De har lært i de første måneder af driften? [16.06.52] Speaker 3 [EN] Tak tak for dette spørgsmål. Med hensyn til sanktionerne kan jeg gentage, hvad jeg sagde til hr. Trivigo på begge linjer. Vi bygger en platform, der udelukkende afhænger af os. Så Dette er i sig selv blot et ekstra lag, der øger vores strategiske autonomi. Med hensyn til, hvordan dette kan hjælpe, hvordan den digitale euros infrastruktur kan hjælpe, kan det gavne os. Så længe vi finder inden for PSP, der distribuerer det digitale euro, et netværk, der. Er modstandsdygtige over for sanktionerne fra USA. Fordi de ikke behøver at finansiere sig i amerikanske dollars. Det egentlige problem er, at vores banksektor, ved du, skal finansiere i dollar for mange aktiviteter. Og derfor kan folk, der driver normal bankforretning, være bekymrede over ikke at have adgang til amerikanske dollars. Så længe vi kan finde et sæt PSP, der kun varetager distributionen af den digitale euro og ikke har behov for at blive finansieret i dollars, mener jeg, at vi kan konstruere noget, der vil være uafhængigt af de specifikke sanktioner fra USA. Derfor skal vi forblive fleksible og have plads til at tackle sagerne enkeltvis. Alt i alt har det faktisk været en stor succes. Den 21. lancerede vi den digitale euro. Så hvad har vi lært, hr. Pontes. Hr. Pontes. Hvad har vi lært af hr. Pontes. I vedste godt, at der har været denne vigtige første transaktion på én milliard euro, som blev udstedt af ESM. Det vigtigste, vil jeg sige, det mest alvorlige punkt, som vi har lært, er det faktum, at vi kan opbygge en forenet, en forenet ramme. Vi kan bygge en integreret platform i Europa, men vi vil ikke opnå en fuld integration af vores kapitalmarked, især inden for tokenisering, medmindre vi gør noget på lovgivningsniveau. Vi kan se, hvad der sker: I mangel af en europæisk regulering for digitale aktiver udvikler medlemsstaterne allerede deres egne løsninger. Egen lovgivning, egne nationale regler, som måske ikke er forenelige europæisk regulering. Så kunne vi befinde os i en situation, hvor vi ville kunne udforme én [16.10.05] Speaker 3 [EN] et integreret finansiel marked, men på lovgivningsniveau reproducerer den fragmentering, som vi har i dag. Det ville være en skam, fordi det ville være et mistet mulighed. Derfor mener jeg, at vi seriøst må begynde at tænke over, hvordan vi undgår denne fragmentering. på nationalt niveau. Den anden ting, vi har lært, er, at efterspørgslen efter tokenisering er stor, og at vi kan forvente det. Vi ser således en form for sneboldeffekt. Og mange mennesker kommer til os og siger og spørger, hvordan kan vi importere og og og. Brug denne teknologi. Bare for at give jer et eksempel: Frankrig overvejer at tokenisere alle handelsgældsbreve og distribuere dem via DLT. Vi taler om et marked på 300 milliarder euro om året. Det er ikke nogen lille bedrift. Andre institutioner overvejer også at anvende den digitale euro. Undskyld, detailhandelsløsningen. For os. For eksempel var jeg i Bangkok til det årlige møde, og mange internationale overstatslige institutioner kom til mig for at forstå, hvordan de kan bruge denne løsning til at levere kontantdelen af deres transaktioner med tokeniserede aktiver. [16.11.32] Speaker 1 [EN] Tak. Alt er fint. Ja, Eveline Ragner. Mange tak for alle jeres svar og for at I er her. Hr. Cipollone, et meget simpelt spørgsmål, men jeg tror, det er svært at håndtere i den virkelige verden. Der er tonsvis af desinformation og misinformation, og det hjælper naturligvis meget, når De netop nu er her og meget tålmodigt besvarer alle disse spørgsmål. Men netoppen er, at denne desinformation netop har til formål at sprede løgne om det digitale euro og dets konsekvenser, og der er en masse absurditet forbundet med det. Her? Tager De nogle af dem op og mener blot, at det nogle gange kan lyde latterligt med sådanne argumenter som: „Okay, det digitale euro vil skabe et gebyr til at betale Kommissionen og finansiere det“, og alle disse ting, som naturligvis ikke har noget med virkeligheden at gøre. Er der noget, som du tager til dig, selvom det er meget absurd, selvom det er fuldstændig forkert, for at stå imod de løgne, som er så fremherskende i den digitale verden? [16.12.47] Speaker 3 [EN] Nå, som I kan forestille jer, står vi konstant over for denne form for problem. Og vi forsøger at svare, for vi er en institution. Og vi har et institutionssprog, som I kan forestille jer. Så vi giver information. Og vi forsøger at gøre det så enkelt som muligt for at distribuere disse oplysninger så bredt som muligt. Så vores, du ved det, hjemmesiden forsøger vi at være på de sociale medier. Men indtil videre har vi en stor hindring. Vi kan ikke føre en proaktiv kommunikation om hvorfor. Fordi vi ikke kan være forud for os selv. Hvordan kan vi kommunikere om et produkt eller en løsning, som ikke eksisterer? Derfor er det så vigtigt, at I når til enighed. Fordi I kommer til at føde dette barn. Så vil vi være i stand til at få det til at vokse hurtigt og robust. Men vi kan ikke give dem det her. Det er op til jer. Derfor kan jeg ikke gå rundt og rose det digitale euro, for det digitale euro eksisterer ikke. Så kunne I jo med rette spørge mig, hvorfor jeg promoverer noget, der ikke eksisterer, og hvorfor jeg ikke er blevet autoriseret til det. At udstede. Derfor er det vigtigt. Det er naturligvis vores plan at gennemføre en storstilet kampagne. Men vi kan først rulle denne kampagne ud, når vi har legitimering fra kollegiets leder, for tak Gud hjælpe os lever vi i en demokrati, og dér hvor retsstaten gælder. I know, de styrer vores adfærd. Så hjælp os venligst med at, ved du, at bekæmpe det her altså. Falske nyheder ville jeg sige. Der er mange aktører, som vi vil se, og som vi ser hver dag. Må jeg lige have endnu et sekund? [16.15.18] Speaker 1 [EN] Nej. [16.15.19] Speaker 3 [EN] Selvfølgelig. I ved tre. For fire år siden, da vi begyndte at tale om strategisk autonomi for Europa uafhængigt af resten af verden, så det ud til, at vi var udsat for mange eksterne trusler. Det forekom en esoterisk diskussion. Fire år senere oplever vi det på egen krop hver dag. Ikke kun hvad angår betalinger. Så det er på tide, at vi vågner op og forsøger at bygge noget, der virker. Vi vågner om morgenen og bliver en smule beroliget af tanken om, at vi i hvert fald delvist er herre over vores eget liv. [16.16.11] Speaker 1 [EN] Tak. Er der nogen, der ønsker ordet? Nej. Tak tak, tak, kære Piero Cipollone. Det kan være, at næste gang, du kommer i udvalget, vil vi have en aftale. [16.16.23] Speaker 3 [EN] Absolut. [16.16.24] Speaker 1 [EN] Om det digitale euro. [16.16.25] Speaker 3 [EN] Jeg vil hente en champagne. [16.16.27] Speaker 1 [EN] Det håber jeg. I hvert fald champagne. Tusind tak for jeres tid og tak for udvekslingen med jer. [16.20.10] Speaker 1 [EN] Okay. Så. nu kan vi gå videre til punkt 6 på dagsordenen om konkurrenceevnen i banksektoren, som beskrevet i Europa-Parlamentets eget initiativsrapport. Formålet med dette initiativrapporter er at præsentere Europa-Parlamentets holdning til forskellige spørgsmål inden bankpakken i 2027. Så den kan blive behandlet af Europa-Kommissionen. Der er blevet indgivet mere end 500 ændringsforslag. Jeg vil give ordet ikke til ordføreren, men til Marco Sverber, som vil tale på vegne af ordføreren Isabelle Benjumea. [16.20.58] Isabel Benjumea Benjumea (PPE) [EN] Mange tak, hr. formand. Jeg vil læse fru Benjumeas budskab, for hun kan desværre ikke være her sammen med os i dag. Så jeg begynder at citere. I de seneste år er den europæiske konkurrenceevne blevet undermineret af en stadigt stigende bureaukratisk og reguleringsmæssig byrde. Vores banksektor lider. Konsekvenserne. Det europæiske regelsæt, der regulerer EU-banker, overstiger nu 95.000 sider. I dag har vi mere robuste banker, men vi har også banker, som er i en konkurrencefordelagtig position sammenlignet med banker i andre jurisdiktioner. De fortsætter med at operere på et fragmenteret marked med nationale barrierer, overdrevent komplekse regler og høje omkostninger til overholdelse. Alt dette begrænser deres evne til at investere, vokse og finansiere vores økonomi. Og det påvirker os alle. Derfor er det en presserende prioritet at gennemgå dette lovgivningsmæssige rammeværk. Der er blevet indgivet 552 ændringsforslag til udkastet til rapporten. Som Europa-Parlamentets rapporter arbejder hun sammen med de øvrige politiske grupper for at udarbejde en ambitiøs tekst. med omkring fem prioriteter. For det første at gennemføre bankunionen og fjerne de resterende barrierer på det indre marked. For det andet at gøre konkurrenceevnen til et sekundært mål for de europæiske tilsynsmyndigheder. For det tredje at reducere dobbeltarbejde og unødvendige reguleringsbyrder. For det fjerde at lette bankkonsolidering. Og for det femte at fremme brugen af teknologier som kunstig intelligens og tokenisering. Hun er overbevist om, at de med bidragene fra de skyggerapporterende kan nå frem til enighed om en ambitiøs rapport. Det vil gøre det muligt for Europa-Parlamentet at deltage i debatten om det store reguleringspakke, som Kommissionen planlægger at fremlægge i 2027, med en stærk og sammenhængende holdning. Europa har brug for banker, der kan konkurrere og investere. Banker, der finansierer væksten i vores virksomheder og støtter iværksættere. Vi har en mulighed for at give dem en ramme, der gør det muligt for dem at gøre det. Derfor skal vi handle med ambition. Det er, hvad jeg har at sige på vegne af Isabelle. [16.23.13] Speaker 1 [EN] Mange tak. Jeg giver ordet til skyggen og vi starter med SND og Ronas Fernandez. [16.23.20] Jonás Fernández (S&D) [EN] Tak, hr. formand. Jeg vil tale på spansk. [16.23.25] Jonás Fernández (S&D) [ES] Først og fremmest vil jeg gerne takke Isabelle Benjumea og hele hendes team og sende en stor kram til hendes APA, som har været ude for en lille ulykke, der ser ud til at kunne få nogle følger; lad os håbe, det bliver løst hurtigt. Under alle omstændigheder vil jeg først og fremmest gerne takke Benjumea for udkastet til rapporten og arbejdet i de seneste uger, hvor vi kort sagt har forsøgt at finde fællesnævnere, hvilket blandt andet skyldes det store antal ændringsforslag, som vi alle har indgivet. SANDIs holdning i denne sag er ganske klar. Og vi kan opsummere det på følgende måde: Vi håber, at denne initiativbeslutning vil bidrage til at sikre, at Kommissionens lovgivningsforslag næste år medvirker til at mindske fragmenteringen af det indre marked, især inden for Unionen. Bankvæsen, fordi fragmenteringen gemmer på alvorlige konkurrenceevneproblemer, som vi i nogle tilfælde finder i vores banksektor. Denne fragmentering rammer først og fremmest konsolideringen af Bankunionen. Vi står over for betydelige nationale barrierer, der forhindrer os i at udnytte effektiviteten i bankunionen. Likviditets- eller kapitalforvaltningen kan ikke håndteres effektivt på tværs af hele Bankunionen. Denne fragmentering forklarer også en del af de ekstra buffere, som de nationale tilsynsførende på kort sigt pålægger for at beskytte sig mod risici i andre jurisdiktioner, også inden for Bankunionen. og alle er underlagt SSM. Og disse fragmenteringsproblemer, som jeg sagde, medfører stigende omkostninger, tab af muligheder og, som jeg sagde, tab af effektivitet i konsolideringen af det indre marked. Disse fragmenteringsproblemer påvirker også kapitalkravene; for eksempel søgte Parlamentet på det tidspunkt at anvende udstrømningen på konsolideret niveau alene, men i det omfang, vi har en fragmenteret marked, vi endte med at anvende outputstrømmen på begge niveauer, og når vi taler om kompleksiteten af tilsynsrammen [16.25.42] Jonás Fernández (S&D) [ES] selvfølgelig står vi over for en kompleks ramme, fordi vi atter engang har et fragmenteringsproblem. Derfor skal vi konsolidere bankunionen, vi skal liberalisere eller lette brugen af kapital- og likviditetsfritagelser, vi skal gennemgå nogle af de buffere, der pålægges som følge af fragmentering, og for at løse alt dette er et europæisk indlånsgarantisystem afgørende. Det er ikke det eneste instrument; vi har også brug for andre former for sikkerhedsforanstaltninger, men en fremtidig EDIS eller en fremtidig europæisk indlånsramme er central. Og én sidste besked: konkurrenceevnen i den europæiske banksektor løses ikke ved at revidere de forsigtighedsmæssige behandlinger. Denne modstandsdygtighed i den nuværende europæiske banksektor er resultatet af en meget betydelig tilsynsmæssig indsats, og tak takket være denne indsats er finansieringsomkostningerne for eksempel for bankinstitutioner betydeligt lavere end i et miljø, hvor de tilsynsmæssige rammer var lempet. Vi mener derfor, at bankernes konkurrenceevne afhænger af konsolideringen af det indre marked og ikke af en revision af de tilsynsmæssige rammer, som bidrager væsentligt til denne konkurrenceevne. Tak. [16.26.57] Speaker 1 [EN] Tak. For PFI, Tomás Cubín. [16.27.00] Tomáš Kubín (PfE) [EN] Tak, tak, fru Hr. Formand. Jeg vil tale på tjekkisk. [16.27.06] Tomáš Kubín (PfE) [CS] Ligesom mine forgængere vil jeg også gerne takke ordføreren og hendes team, fordi det arbejde, de har udført, givet det store antal ændringsforslag og de meget forskellige holdninger til de enkelte emner, der er behandlet i rapporten, virkelig ikke at udarbejde en fælles parlamentarisk holdning, og hele forhandlingsteamet ledet af ordføreren har arbejdet på dette i en måned nu, og jeg mener, at vi er ikke langt fra en tekst, som vi alle vil kunne støtte. Men jeg vil også gerne takke de andre ordførere i skyggen, for kommunikationen og arbejdet med denne tekst er virkelig konstruktivt, og jeg må sige, at det glæder mig personligt. Sidste uge havde vi et møde med skyggerapporterne, hvorefter der var et møde på teknisk niveau, hvor vores assistenter virkelig gjorde en stor indsats. Og jeg må personligt sige, at jeg er meget tilfreds. Sidste uge havde vi et møde med skyggemøderapporterne, efterfulgt af forhandlinger på teknisk niveau, hvor vores medarbejdere virkelig gjorde et stort stykke arbejde. På mange punkter er vi stort set enige: Vi ønsker ikke dobbeltregulering af bankerne, vi ønsker at forenkle komplicerede processer, men det må ikke ske på bekostning af modstandsdygtighed og finansiel stabilitet – ikke blot for Den Europæiske Union som helhed, men også for samtlige medlemsstater. Dette er også relateret til et andet punkt, som i vid udstrækning bliver drøftet i forbindelse med det kommende bankpakke, hvis vi må kalde det det, nemlig den effektive allokering af kapital og likviditet i grænseoverskridende bankgrupper. Vi forstår, at for de store banker ville deres drøm gå i opfyldelse, hvis det, vi kunne kalde opløsningen af kapitalen inden for hele koncernen, blev gennemført, i stedet for at skulle tage ordentlig hensyn til de enkelte tilknytninger i hvert land. Men vi skal også være opmærksomme på konsekvenserne for værtslandene, hvor disse store udenlandske banker opererer gennem deres den såkaldte afgrænsning af kapital og likviditet har helt rationelle årsager og formål, hvis formål ikke er andet end den finansielle stabilitet i det pågældende land. De rapporter, vi diskuterer, derfor, sammen med andre kolleger, søger vi afbalancerede formuleringer, som ikke blot skal fremhæve fordelene ved frigivelsen af kapital og likviditet, som allerede er blevet nævnt her, men også de potentielle risici. Sidst, men ikke mindst, er det afgørende for os, at der i det kommende bankpakke er tilstrækkeligt [16.29.42] Tomáš Kubín (PfE) [CS] de specifikke forhold for lande uden for euroområdet og dermed også uden for bankunionen er blevet taget i betragtning. Disse lande står over for forskellige risici og har andre beføjelser end eurolandene. Vi værdsætter også, at ordføreren i sin redegørelse berører dette spørgsmål, om end kort, og vi håber, at disse omtaler vil blive i teksten fremover. Så endnu engang tak, og som jeg siger, tror jeg, at vi snart vil kunne blive enige om den endelige tekst. [16.30.18] Speaker 1 [EN] Tak for ACR, Giovanni Corsetto. [16.30.21] Giovanni Crosetto (ECR) [IT] Tak, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr, hr Vi hilser ændringer velkommen, der har til formål at styrke behovet for europæiske investeringer, og vi skal derfor være ambitiøse, når vi tackler de strukturelle begrænsninger, der hæmmer konkurrenceevnen. Men jeg vil gerne være tydelig: Det handler ikke om deregulering eller svækkelse af de forsigtighedsmæssige krav. Finansiel stabilitet skal fortsat være grundlaget for vores banksystem. Men det må ikke hindre os i at forbedre det regulerende rammeværk ved at fjerne uberettigede begrænsninger og gøre det mere effektivt til at støtte den reelle økonomi. I dette lys støtter vi de ændringsforslag, der kræver en reguleringsramme, der er mere proportional med den faktiske risiko. Forenklingen skal gøre det muligt at overvinde overlap i reguleringen og indføre målrettede foranstaltninger, hvor de eksisterende krav ikke er berettigede ud fra de underliggende risici. Det betyder også at sikre, at gennemførelsen af Basel 3 ikke skaber konkurrenceulemper for europæiske banker. Med hensyn til suveræne eksponeringer forbliver vi fast mod indførelsen af nye begrænsninger, herunder nye risikovægte. Diversifikationen skal være markedsdrevet og ikke pålagt gennem regulerende indgreb. Ligesom bør enhver eventuel revision af den risikovægtede behandling af suveræne eksponeringer ikke blive en betingelse for at gennemføre bankunionen. Som også for nylig blevet anført af Den Europæiske Centralbank. Disse er forskellige mål, og gennemførelsen af bankunionen skal fortsat være en prioritet. Vi støtter også et kalibreret regime for små og ikke-komplekse institutioner, der gør det muligt for banker, der individuelt klassificeres som sådanne, at drage nytte af proportionale krav. Berettigelsen bør vurderes på grundlag af størrelsen på forretningsmodellen, kompleksiteten og risikoprofilen for hver institution, uanset dens juridiske eller organisatoriske form. [16.32.53] Giovanni Crosetto (ECR) [IT] Som blandt andet fremhævet af Europa-Kommissionen i sin rapport af 17. juli. Vi hilser også velkommen forslagene om at styrke bankernes evne til at finansiere SMV'er og familier samt forslagene om et tilsynsmæssigt rammeværk, der bedre afspejler den faktiske risikoprofil for sikrede lån og realkreditlån. Vi vil specielt gerne undersøge en forsigtig tilgang, der i højere grad tager hensyn til indkomststabiliteten og låntageres tilbagebetalingsevne. Vi mener også, at det er passende at fremme en mere ensartet og homogen præventiv behandling af forsikringsgrupper, da dette yderligere kunne lette konsolideringsoperationer, der hjælper med at kanalisere opsparinger til produktive investeringer. I overensstemmelse med målsætningerne for opsparings- og investeringsunionen. Tak, hr. formand. [16.33.49] Speaker 1 [EN] Tak for ordet, nu taler jeg fra talerstolen. [16.33.53] Speaker 3 [EN] Ja. Tak, tak, hr tak, hr formanden, og jeg vil også gerne takke ordføreren for de konstruktive drøftelser, vi har haft indtil videre. For os er et sikkert og stabilt banksystem absolut afgørende. På samme tid skal vi tackle fragmenteringen af vores bankmarked, fremme større integration og sikre, at konkurrencedygtige europæiske banker effektivt kan finansiere vores økonomi. Hvor regler og bestemmelser kan forenkles uden at gå på kompromis med finansiel stabilitet, bør de forenkles, og Renew står klar til at arbejde konstruktivt hen imod et banksystem, der ikke blot er sikkert, men også robust og desuden mere integreret og konkurrencedygtigt. Mange tak. [16.34.35] Speaker 1 [EN] Tak. For venstrefløjen. [16.34.39] Speaker 3 [FR] Tak, tak Sarah Mo. [16.34.41] Speaker 2 [EN] Tak for, fru Formand. Jeg vil også gerne takke rapporteren for hendes konstruktive tilgang. Desværre er vi ikke enige i hovedpræmissen i kommissionens og rapportens. Bankerne opnår enorme overskud, og der er ingen problemer med bankernes konkurrenceevne. Så Kommissionens egentlige bekymring ligger i bankernes evne til at finansiere den reale økonomi. Men selv nu kunne bankerne finansiere flere vitale investeringer, men de fokuserer på de mere profitable områder. Man kan ikke skubbe på et reb – jo mere bankreguleringen bliver lempet, desto mere sikkert er det, at pengene vil strømme til spekulation i stedet for den reelle økonomi. Det er et reelt problem for Europa, at risikofinansieringen af scale-ups er betydeligt højere i USA. Forskellen ligger imidlertid ikke i bankerne, men i resten af det finansielle marked. Kort sagt bør vores ændringsforslag ikke sløre tilsynsmyndighedernes mandat. Historien viser, at stærke tilsynsmæssige sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige, og at de derefter forbedrer stabiliteten og til sidst konkurrenceevnen. Selvfølgelig, når der er overlappende krav eller unødvendige byrder, er der plads til at genoverveje og forenkle. Det samlede niveau af krævede kapitalbuffere bør dog ikke reduceres. Mens vi fokuserer for snævert på visse aspekter, der er blevet rejst af banksektoren, går forslaget glip af en mulighed for at tackle de problemer, der ligger forude. Der er flere risici på horisonten. AI-finansiering, geopolitik, klima og natur. Mange af de tilsynsmæssige risici er fortsat ubehandlede i den nuværende ramme på grund af manglende adgang til passende data eller manglende passende behandling af dem. Og for at tackle disse problemer ville der være behov for EU-regulering, der forbedrer de robuste tilsynsregler og anerkender betydningen og de forskellige aspekter af den mangfoldige banksektor. Bedre måder at identificere, måle og håndtere geopolitiske, klimamæssige og naturrelaterede risici bør være en prioritet i øjeblikket og ikke en kortsigtet fokusering på et internationalt kapløb mod bunden. [16.37.10] Speaker 2 [EN] Tak skal du have. [16.37.12] Speaker 1 [EN] Tak. Tak til jer alle. Jeg kan give ordet tilbage til ordføreren. Afstemningen er derfor blevet udskudt for at indhente oplysninger i eftermiddag. Med hensyn til ikonen er mødet den 1. december. Tak til jer alle. Vi ved det. [16.38.13] Speaker 1 [EN] Godt. Vi går nu videre til behandlingen af ændringsforslagene til Udvalget for ikonkomiteens årsrapport om ECB. Præsentationen af udvalgsformandens udkast til rapporten i Økonomi- og Valutautvalget den 3. november har allerede ført til en meget omfattende debat om centralbankens styring og uafhængighed, pengepolitikken, det digitale euro og andre emner. Der er blevet indgivet næsten 300 ændringsforslag. Vi vil nu lytte til gruppens synspunkter på disse ændringsforslag, og jeg vil først give ordet til ordføreren, hr. Aftias. [16.38.59] Georgios Aftias (PPE) [EN] Kære kolleger, jeg vil tale på græsk [16.39.03] Georgios Aftias (PPE) [EL] Først og fremmest vil jeg gerne takke alle mine kolleger, fru formand, for deres interesse i dette spørgsmål om Den Europæiske Bank. Jeg håber også på et konstruktivt samarbejde om årsrapporten for 2026 og håber, at den vil danne grundlag for den for 2027. Kære kolleger, jeg vil gentage, hvad jeg sagde fra begyndelsen: som de gamle grækere plejede at sige, *„hekaston“*. I vil bedømme enheden før eksistensen, og det endelige resultat bliver enigheden, og det bliver alles arbejde, ikke én persons. Vores samfund har brug for, at vi er forenet og beslutsomme. Derfor har jeg, da jeg gennemgår alle disse ændringsforslag, identificeret tematiske akser, og jeg mener akser af interesse. det er ikke en fælles interesse for Europa; energikrisen er ikke en interesse for hele Europa; den digitale euro er ikke en interesse for hele Europa; pengepolitik — disse elementer skelner ikke mellem venstre, højre, centrum, liberale eller noget som helst andet. Alle husstande, alle virksomheder — hr. formand — bliver ramt. Eventuelle forskelle, der måtte eksistere, tror jeg, fru formand, og jeg takker Dem varmt, fordi Deres velvillige holdning har hjulpet os meget, og det tror jeg, vi kan blive enige om, for problemerne i Europa er fælles; jeg vil også gerne påpege, at Jeg vil gerne understrege dette: Den Europæiske Centralbank bør først og fremmest være en social institution. den skal støtte samfundene, den skal støtte erhvervslivet, den skal støtte det fælles bedste interesserne for samfundene og frem for alt dens uafhængighed, fordi en uafhængig Europæisk Centralbank betyder større tillid hos den europæiske borger. desuden jo, jo mere pålidelige vi er i vores forslag, jo mere sociale og objektive vi er, desto bedre vil vi tjene den europæiske borger, og jeg takker Dem varmt og ser frem til Deres bemærkninger [16.41.33] Georgios Aftias (PPE) [EN] Tak. På vegne af Matthias Ecker giver jeg ordet til Jonas Fernandes. [16.41.39] Speaker 3 [EN] Tak. Tak, hr. formand. Vores ordfører Matthias Ecker kan ikke deltage i dette første udspil, men han har bedt mig om at læse et notat op. Derfor vil jeg læse den op. I har fremlagt en kortfattet og fokuseret rapport, som giver et godt grundlag for vores arbejde. Der er en masse i det, som vi som SND kan støtte. Tillykke og tak til rapportøren. Det er klart med ECB’s uafhængighed, og det er ganske rigtigt på et tidspunkt, hvor centralbankers uafhængighed for åbenlyst bliver sat spørgsmålstegn ved andre steder. Europa må være tydelig: vi står ved Den Europæiske Centralbank. Vi hilser rapportens holdning til den digitale euro velkommen. Det er et klart og ambitiøst engagement. Samtidig giver en kort rapport mulighed for yderligere at udvikle nogle punkter, og det ser vi som en mulighed. Først mandatet. Traktaten centraliserer ECB med to lovfæstede mål: at opretholde prisstabilitet og at støtte Unionens generelle økonomiske politikker. Begge udgør en integreret del af dets mandat, og vi ønsker at se mere gennemsigtighed om, hvordan dette andet mål afspejles i ECB’s beslutninger. For det andet den nuværende inflationsperiode. Vi står over for et nyt energikrisestød, der i høj grad skyldes importeret fossil energi. En stram pengepolitisk indstramning kan belaste investeringer og beskæftigelse uden at tackle de grundlæggende årsager til prisstigningerne. Vi hilser derfor ECB’s globale tilgang velkommen. Vi noterer, at de langsigtede inflationsforventninger forbliver nogenlunde forankrede. Og vi opfordrer ECB til at tage hensyn til effekten på investeringer og beskæftigelse, når de overvejer yderligere renteforhøjelser. For det tredje interaktionen mellem penge- og finanspolitik. Vi ser dem som komplementære. Investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet styrker vores modstandsdygtighed over for fremtidige energichok. Og vi vil gerne hilse velkommen, at ECB holder nøje øje med, hvordan finansieringsvilkårene påvirker det. SND har fremsat en række ændringsforslag. Vores hensigt er at supplere jeres udkast, især ved at inddrage nogle af de seneste udviklinger, som euroområdet aktuelt står overfor. [16.44.10] Speaker 3 [EN] Dette inkluderer for eksempel den stigende betydning af kunstig intelligens både for økonomien og for cybersikkerhed i banksektoren. Den hurtige vækst i stablecoins og de risici, de kan udgøre for monetær suverænitet. Endnu engang tak skal I have mange tak, hr. formand. Tak for dit arbejde med denne rapport og for dine indledende bemærkninger hidtil. Vi er overbeviste om, at vi sammen kan finde gode kompromiser og gøre denne rapport til en stærk og afbalanceret udtalelse om parlamentets holdning til ECB. På vegne af Matthias Ecker og SND-gruppen ser jeg frem til vores samarbejde i de kommende uger. Mange tak. [16.44.52] Speaker 2 [EN] For PFI, fru Pokorná, Germanová. Tak for ordet. Jeg vil fortsætte på tjekkisk. [16.45.04] Speaker 2 [CS] Udkastet til rapporten giver en samlet afbalanceret vurdering af Den Europæiske Centralbanks aktiviteter. Vi hilser vægtningen af prisstabilitet og ECB’s ansvar for at forklare sine beslutninger for Europa-Parlamentet og offentligheden. Med vores ændringsforslag søger vi en mere grundig vurdering af udviklingen i købekraften. Selv om inflationen er ved at falde, kan husholdningerne stadig mærke effekterne af tidligere prisstigninger. Vi ønsker derfor, at rapporten vurderer, hvorvidt lønninger, pensioner og afkast på opsparinger har holdt trit med prisstigningerne siden 2021. Vi hilser også forslaget om at vurdere fejlene i prognoserne velkommen og ønsker, at ECB forklarer, hvordan disse fejl har påvirket tidspunktet for dens beslutninger. Omkostningerne og risiciene forbundet med obligationskøb fortjener ligeledes samme opmærksomhed. For os er paragraf 6 meget vigtig, da en forsigtig budgetpolitik fra medlemsstaternes side kan bidrage til prisstabilitet og give regeringerne mulighed for at hjælpe husholdningerne under en krise. I afsnit 7 støtter vi omtalen af købekraft og foreslår at fjerne det specifikke krav til ECB om at rapportere om udgifter til fødevarer, energi og bolig efter indkomstgrupper. Den årlige rapport kan vurdere de bredere konsekvenser af inflation, mens beslutninger om støtte til husholdninger forbliver hos de valgte regeringer. Med hensyn til det digitale euro opfordrer paragraf 12 til hurtig indgåelse af enighed. I paragrafferne 12a og 13 understreges det, at brugen af det digitale euro bør være frivillig, og at folk fortsat skal have adgang til kontanter og muligheden for at betale med dem, herunder i tyndt befolkede områder. Vi hilser disse garantier velkommen. Inden rapporten udpeger den digitale euro som nødvendig, bør den vurdere, hvilke fordele den tilbyder i forhold til eksisterende betalingsmuligheder, og hvordan dens foreslåede form ville beskytte borgeres finansielle privatliv og opretholde bankernes evne til at yde kredit. Og endelig vil jeg gerne takke ordføreren og mine skyggeordførere for deres samarbejde og ser frem til dets fortsættelse. [16.47.18] Speaker 1 [EN] Mange tak. På vegne af Gilles Boyer giver jeg ordet til Ludovic Tordor fra Renew. [16.47.25] Ľudovít Ódor (Renew) [EN] Mange tak. Jeg vil også læse de punkter, som Gilles gerne ville gøre gældende for dette dokument, men desværre kan han ikke være her lige nu. Først og fremmest vil jeg gerne takke rapportøren for kvaliteten af udkastet til rapporten samt alle mine kolleger for de konstruktive udvekslinger, vi har haft på baggrund af vores respektive ændringsforslag. Jeg mener, at mange af os deler de vurderinger, der er fremlagt i udkastet til betænkningen. Vores union står over for en række chok, herunder den igangværende krise i Mellemøsten, hvis konsekvenser rammer hårdt både husholdninger og virksomheder. Hovedsageligt gennem stigende omkostninger og vedvarende usikkerhed udsætter vores afhængighed af importerede fossile brændstoffer i denne sammenhæng vores økonomi for eksterne chok. Det er præcis derfor, at Renew gerne vil have, at rapporten eksplicit anerkender dekarboniseringsomstillingens rolle i at reducere denne sårbarhed og bidrage til mere stabile energiomkostninger. At gennemføre denne omstilling kræver dybere og bedre integrerede kapitalmarkeder, derfor skal gennemførelsen af spare- og investeringsunionen fortsat være en prioritet – både for at mobilisere den nødvendige finansiering til omstillingen og for at styrke vores økonomiske modstandsdygtighed. Vi vil fortsat gøre dette til en prioritet i vores forhandlinger. Vores ændringsforslag understreger også behovet for at give større konsolideret opmærksomhed på de bredere dimensioner af ECB's mandat ud over dets primære mål om at opretholde prisstabilitet. ECB har gentagne gange anerkendt vigtigheden af at støtte unionens generelle økonomiske politikker. På samme tid vil jeg gerne understrege, at pengepolitikken skal føres med fuld respekt for ECB's uafhængighed, herunder dens frihed til at vælge de instrumenter, som den finder passende. ECB's uafhængighed skal da også forstås i sin fulde bredde, og de ukonventionelle pengepolitiske instrumenter skal fortsat være en del af dens tilgængelige værktøjskasse. Til sidst vil jeg endnu engang gerne takke ordføreren for dette arbejde. Jeg står fortsat fuldt ud til at fortsætte vores konstruktive udvekslinger. [16.49.57] Ľudovít Ódor (Renew) [EN] Vores prioritet må forblive klar: at sikre prisstabilitet og at sikre sundheden i vores finansielle system, da begge dele er afgørende grundpiller for Den Europæiske Unions langsigtede velstand og strategiske autonomi. Dette er på vegne af Gilles Boyer. [16.50.15] Speaker 1 [EN] Mange tak. Jeg giver ordet til Rasmus Andreessen fra De Grønne. [16.50.20] Rasmus Andresen (Verts/ALE) [EN] Mange tak. Og også fra vores side tak til ordføreren for udkastet til rapporten og til det første møde. Vi har allerede haft mødet om ECB-rapporten og de forskellige ændringsforslag. Jeg tror, at rapporten i år kommer til at. blive forhandlet på et interessant tidspunkt på grund af de ændringer, vi kommer til at se i toppen af ECB, men også om nogle af de andre poster, som ECB nu skal besætte, eller medlemsstaterne og parlamentet skal er nødt til at reflektere over det. Og jeg mener, at rapporten ikke handler om det, men jeg mener alligevel, at den giver os mulighed for at reflektere over nogle af de seneste udviklinger inden for pengepolitik og centralbankvirksomhed. Og det er også en del af de ændringer, der var, eller er en del af de ændringer, som vi har fremlagt. Først og fremmest med hensyn til prisstabilitet, ønsker jeg at. Jeg vil gerne nævne, at det især gælder kollegerne her, som er bekymrede for spørgsmålet om prisstabilitet, og det gælder også mig. også. Jeg mener, at det bliver stadig vigtigere også at inddrage sekundære mål, og især vores afhængighed af fossile brændsler og energipolitikken, som rækker langt ud over pengepolitikken, men som dog har en klar effekt her, og derfor har vi også fremsat nogle ændringsforslag vedrørende klimafaktoren og klimarisici. For det andet ville vi gerne se, at der bliver indarbejdet yderligere overvejelser om spørgsmålet om koordinering af penge- og finanspolitik, og for det tredje, som et vigtigt er også en prioritet for os den fordelingsmæssige effekt af pengepolitiske operationer, for eksempel på boligmarkedet, og rollen som institutionelle investorer og ejendomsmarkedet, hvilket er noget, hvor vi har fremsat ændringsforslag, og hvor jeg mener, at dette årets rapport bør komme videre og bør ikke holde sig til nogle af de rapporter, vi har stemt om, men bør reflektere yderligere og udvikle vores holdning, når det kommer til disse aspekter. Jeg glæder mig til de næste skridt. At se de kompromiser, som rapporteren nu skal udarbejde, og jeg glæder mig også til at finde gode og stabile kompromiser. Tak. Mange tak. [16.52.49] Speaker 1 [EN] Mange tak. Jeg giver ordet tilbage til ordføreren. [16.52.54] Speaker 4 [EL] Tak tak. Alle de forslag, der blev hørt, vil blive inkluderet i denne endelige tekst, som jeg tror vil være vejledningen for '27. Mange tak. [16.53.09] Speaker 1 [EN] Tak. Afstemningen i revisionsudvalget er planlagt til den 14. januar. Tak til jer alle. Afstemningen finder sted klokken 17.00 om syv minutter. [17.01.39] Speaker 2 [EN] Okay, kolleger, I kan vende tilbage til jeres pladser, så vi kan gå videre til afstemningen. [17.01.51] Speaker 2 [FR] Jeg starter med en prøveafstemning. Ja. [17.01.55] Speaker 2 [EN] Godt, vi fortsætter. En prøveafstemning. [17.02.05] Speaker 3 [EN] Hej. Will. Går videre til en testafstemning. [17.02.19] Speaker 2 [EN] Jeg venter på jer. Jeg venter på jer. Derfor åbner jeg afstemningen for en prøveafstemning. Afstemningen er åbnet. [17.02.32] Speaker 4 [EN] Ja, ja, lad os blive ved det. [17.02.43] Speaker 3 [EN] En prøveafstemning, kolleger. Shh. Okay, jeg lukker afstemningen. Okay, alt fungerer som det skal. Okay, vi ved det. Lad os vende tilbage til dagsordenen. Punkt 8, ændring af direktivet om styrkelse af rammerne for erhvervspensionsordninger. Vi. Jeg vil begynde med at vise N fra kompromis A, hvem der er for, og hvem der er imod. hvem der afstår, forslag B blev vedtaget, hvem er for, hvem er imod, hvem der afstår, forslag C blev vedtaget, hvem er for, hvem er imod, hvem der afstår, vedtaget Nå, nu er der tre medlemmer af EPP. Det kan vi ikke... De skal tage deres kort tilbage. [17.03.51] Speaker 5 [EN] Ja, ja. [17.04.18] Speaker 3 [EN] Okay, vi begynder forfra endnu en gang. Kompromis C, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Kompromis D er vedtaget, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Kompromis E er vedtaget, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Kompromis F er vedtaget, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader at stemme? Kompromis G er vedtaget, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader at stemme? Kompromis H er vedtaget, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader at stemme? Vedtaget kompromis A, undskyld, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader at stemme? Vedtaget og. Så har vi et problem her, undskyld. Vi har tre medlemmer af EPP. [17.05.15] Speaker 4 [EN] For mange. [17.05.16] Speaker 3 [EN] For mange. Faktisk, [17.05.20] Speaker 2 [EN] Så de er nødt til at trække deres kort tilbage. [17.05.22] Speaker 3 [EN] Så tre medlemmer skal fjerne deres kort. [17.05.28] Speaker 2 [EN] Det er i orden. [17.05.28] Speaker 3 [EN] Det er fint, tak. Så, kære venner, kan vi gå videre til den endelige afstemning, og jeg indleder afstemningen ved navneopråb. Afstemningen er åben. Afstemningen er afsluttet. Den er vedtaget. Tillykke til rapporterne, mener jeg Buzzliger, med 33 stemmer for. Ingen indvendinger. Nu. Vi stemmer om mandatet ved appel. Afstemningen er åben. [17.06.08] Speaker 5 [EN] Mindst 31 medlemmer. [17.06.11] Speaker 3 [EN] Afstemningen. Lukket. Og mandatet er vedtaget. Tillykke til rapporterne. Nu. Vi går nu videre til dagsordenspunkt 9, afstemningen om udkastet til betænkning om gennemførelsen af omvendt momspligt. Og inden afstemningen giver jeg ordet til ordføreren, hr. Pierre Pompi. I ét minut. Ordet er dit. [17.06.50] Speaker 5 [FR] Meget godt. Så vil jeg udtrykke mig på fransk. Jeg ville bare udtrykke én stor beklagelse, for jeg mener, at dette er et simpelt emne. Som du ved, drejer det sig om momssvindel, så jeg mener, at dette er et emne, der burde samle os. Det er ikke et spørgsmål om venstre eller højre eller noget i den retning. Og egentlig beklager jeg, at vi ikke blot kom med en enkel tekst. Nå, det er vel en del af spillet. Så det her er blot forstillinger. Det drejer sig stadig om C. Det er stadig det organ, hvor Sani Terre er imod min gruppe. Og således er jeg her og beklager, at vi ikke prioriterede folks interesser. Det er det hele. [17.07.54] Speaker 3 [EN] Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Tak. Kompromisalternativ A, hvem er for? Hvem er imod? Hvem afstår? Vedtaget. Vi går direkte videre til kompromisalternativ B, hvem er for? Hvem er imod? Hvem afstår? Vedtaget. Vi går videre til kompromisalternativ C, hvem er for? Hvem er imod? Hvem afstår? Vedtaget. Kompromisalternativ D, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Vedtaget. Kompromisalternativ E, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Vedtaget. Kompromisalternativ F, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Vedtaget. Kompromisalternativ G, hvem er for? Hvem er imod? Hvem undlader? Vedtaget. Og vi går videre til den endelige afstemning ved navneopråb. Jeg åbner afstemningen. Og jeg lukker afstemningen. Det er vedtaget. Tak tak til jer alle. Det næste møde i anden udvalg finder sted den 13. november og 1. december 2026 i Bruxelles. [17.13.18] Speaker 3 [EN] Det tror jeg ikke på. [17.18.30] Speaker 1 [EN] Jeg ville egentlig gerne sige, [17.18.49] Speaker 1 [EN] Okay, udvalgsmødet i panelet for Europa-Parlamentet.