Brussels Live · Udvalgsmøde IMCO 2026-11-09 Automatisk transskriberet og oversat fra den originale lyd. Fejl kan forekomme. Maskinoversættelse. Originalen er gældende. Uafhængig tjeneste, ikke tilknyttet Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen. Kilde: © Den Europæiske Union. AI-generated: Transcripts, translations and summaries on this site are generated automatically by AI: speech recognition (Soniox), machine translation and summaries (Mistral AI). Not edited by humans before publication. EU AI Act, Article 50. [15.05.22] Speaker 2 [EN] Hej, hej allesammen. God eftermiddag. Vi begynder, fordi klokken er fem minutter over. Men for mig, fordi jeg er meget træt, taler jeg på rumænsk. Undskyld, for at blive lyttet til a. [15.05.43] Speaker 2 [RO] Har du modtaget dagsordenen? Jeg vil ikke læse det op igen. Hvis I er enige, kan vi gå direkte til dagsordenen. Desuden har medlemmerne fået besked om den tolketjeneste, vi benytter os af, og jeg takker tolkerne. Vi har tolkning til mange sprog. Jeg vil bede jer om at lytte. Hvis det er nemt for jer på jeres modersmål. Jeg minder jer om, at vores møde bliver transmitteret på internettet. Det er også tilgængeligt på tablet og bærbar computer. Afstemningssystemet vil være tilgængeligt i morgen. I dag vil der ikke blive afholdt afstemning, men afstemning vil kun være mulig i mødelokalet. Derfor skal du bruge dine afstemningskort. Jeg kan oplyse Dem, at vi allerede fra begyndelsen har nogle frister for ændringsforslag, nemlig har vi den 11. november som frist for CIPSACT-rapporten. Vil hr. Paulius Sodagar være så venlig at give sin mening til kende? [15.06.59] Speaker 2 [EN] Jeg ved ikke, om det er korrekt [15.07.00] Speaker 2 [RO] om det er tilfældet eller ej, og den 12. november har vi også en deadline for rapporten om multimodal booking og passagerbeskyttelse i jernbanetransport for en enkelt billet; udvalgsrapporteren er hr. Cosma, hr. Cosma Zlotovski fra ECR. Vi har første punkt på dagsordenen. Vi har formanden for arbejdsgruppen for gennemførelsen af Digital Markedsloven, hr. Andreas Schwab, som er med os. Og naturligvis har vi i dag bedt formanden for gruppen om at præsentere en rapport om mødet, der blev afholdt den 4. november i år, i højst fem minutter. [15.07.59] Speaker 1 [EN] Andreas, jeg beder dig. [15.08.01] Barry Andrews (Renew) [DE] Ja, tak tak, mange tak, fru formand. Jeg er også træt, derfor taler jeg på tysk. Men i sagen er jeg naturligvis også glad for at opsummere pointerne på engelsk. Hvis jeg har forstået Dem rigtigt, fru Formand, har jeg fem minutter, og da jeg i øjeblikket er det eneste medlem, der er til stede, tager jeg mig den frihed at gøre opmærksom på dette. Jeg er naturligvis glad for, at De, fru Formand, leder dette møde. Men også ved det seneste møde i arbejdsgruppen om Digital Markets Act, DMA-arbejdsgruppen, var antallet af deltagere ret lavt på trods af en meget interessant diskussion. Og derfor skal vi sammen, sikkert også med formanden og koordinatorerne, tænke over, hvordan vi kan fortsætte vores arbejde i arbejdsgrupperne. [15.08.58] Barry Andrews (Renew) [EN] Alligevel er jeg meget glad for at rapportere tilbage fra det møde, vi havde i sidste uge. Den seneste DMA-arbejdsgruppe fandt sted i onsdags. Det var fokuseret på en sammenligning af, hvordan EU og USA håndterer konkurrencen på digitale markeder. I en lignende retning, men med forskellige midler og redskaber, med særligt fokus på håndhævelse og på retsmidler. De to parter, altså USA og EU, fordi Europa-Kommissionen var til stede såvel som repræsentanter for de amerikanske statsadvokater, de to parter deler ét mål, og det er, at markederne skal forblive konkurrencedygtige, og brugerne skal have et reelt valg. Vi ved, at værktøjerne er forskellige. Europa kombinerer ex-ante-regulering gennem DMA med den traditionelle tilgang til konkurrencehåndhævelse. USA baserer sig hovedsageligt på at behandle sager enkeltvis gennem retssager inden for konkurrenceretten, som i stigende grad føres af domstole og statslige myndigheder. De statslige myndigheder, fordi de også har mange muligheder for at indlede sager, som tidligere også er blevet ført på føderalt niveau, men eftersom der i øjeblikket er en form for Trump-flaskehals på føderalt niveau, synes der at være mindre aktivitet der. Lad mig derfor komme lidt ind på detaljerne. Resultaterne ser også forskellige ud. I Europa er DMA blevet annonceret, og Kommissionen har begyndt at anvende dem. I juli blev det konstateret, at Google ikke overholder to regler. Googles søgemaskine favoriserer sine egne tjenester frem for dem fra konkurrenterne, hvilket har kostet dem 460 millioner euro. Udviklere fra Google Playbook blev forhindret i at guide brugerne mod bedre tilbud, hvilket kostede dem yderligere 400,30 millioner euro. Det giver i alt 809 millioner euro på én gang og den tredje DMA-bøde efter Apple og Meta. Og budskabet herfra syntes at være klart, og Kommissionen har også forsvaret det i arbejdsgruppen. DMA-reglerne for åbne markeder, også inden for det digitale område, er ikke blot eller blot en dekoration. I USA derimod skifter penge hænder gennem forlig. Forhandlet af en statsadvokat, 700 millioner dollars for prissætning og privatlivets fred i Google Play og for [15.11.21] Barry Andrews (Renew) [EN] om privatlivets fred, 1,3 milliarder dollars i ét tilfælde og 391 millioner i et andet. I kan se, at beløbet på den anden side af Atlanten er endnu højere, og USA's præsident siger overhovedet ikke noget om det. Måske kan Europa-Kommissionen også blive en smule mere modig. I mellemtiden er de store føderale sager om søgemaskiner og edtech stadig under behandling i retten i USA. Der afventes retsmidler og ankesager. Det endelige ord er derfor endnu ikke faldet. I den forbindelse havde vi fornøjelsen af at samle to repræsentanter for statsadvokater fra Generaldirektoratet for konkurrence og Generaldirektoratet for netværk og digitalt indhold samt fra Google, for at få lidt mere åben diskussion om et selskab, der var genstand for præsentationer både fra Europa-Kommissionen og statsadvokaterne fra Tennessee og Colorado. Og det, jeg kan sige til Dem, fru Formand, er, at håndhævelse foregår ikke isoleret. De erfaringer, vi har gjort os med amerikanske sager og med vores egne, bør vejlede os i, hvordan vi anvender DMA, og hvor det er nødvendigt, forbedre det. Og jeg vil blot gerne dele synspunktet med jer om, at også vores amerikanske statsadvokater var meget tydelige i, at de deler DMA’s grundlæggende logik, at de bakker op om de bøder, som Kommissionen har udstedt, og at de ikke deler opfattelsen af, at dette er en form for handelsinstrument. De interesserer sig – ligesom vi gør – for åbne markeder og fair konkurrence, og derfor vil arbejdsgruppen fortsat følge udviklingen på disse områder. Vi mener, at vi i dette tilfælde har et meget stærkt samarbejde med USA, snarere med de statslige anklagere end på føderalt niveau. Men som i al politik kan tingene hurtigt ændre sig. Før eller siden. Derfor er jeg blot taknemmelig for, at sekretariatet, fru formand, altid forbereder disse møder på en perfekt måde under hensyntagen til forslagene fra de kolleger, der deltager. Der er mange, der klager. Der er mange virksomheder, der gerne vil vise, at Kommissionen sommetider går for vidt. Vi er her for at holde Kommissionen ansvarlig for at sikre, at håndhævelsen af DMA gennemføres. [15.13.33] Barry Andrews (Renew) [EN] Yderligere. Og jeg mener, at vi bør fortsætte på den måde. Mange tak. Til dem, der har hjulpet, til dem, der har deltaget, og til Dem, fru Formand, for at have givet mig tid til at rapportere om det. [15.13.46] Speaker 2 [RO] Tak, tak, Andreas. Ja, jeg mener også, at denne arbejdsgruppe er vigtig, og at flere mennesker bør deltage og bidrage. De nødvendige konklusioner. Og selvfølgelig at dele dem med Europa-Kommissionen for at se, hvordan vi kan forbedre tingene. Det var også formålet med at oprette arbejdsgruppen. [15.14.07] Speaker 2 [EN] Tak. Tak, Sean. [15.14.10] Speaker 2 [RO] Det næste punkt på vores dagsorden i dag mener jeg er yderst vigtigt, og jeg håber, at det også vil blive fulgt online. SMV’er og EU’s SMV-test i praksis – effektivitet og mangler. Vi har en undersøgelse, og jeg vil gerne takke for udvekslingen af synspunkter og præsentationen af undersøgelsen. Til dem, der har påtaget sig ansvaret og er kommet hertil i dag og taler her foran hr. Timotei Iong, forskningsmedarbejder, er forsker tilknyttet Center for Empirisk Retsteori ved Universitetet i Leuven. Komiteet er også til stede gennem Digi Grow, jeg vil gerne begynde med en 10-minutters præsentation af undersøgelsen. Derefter vil udvalget have fem minutter til at fremsætte sin holdning, og derefter, naturligvis, kollegerne, hvis de ønsker at fremsætte deres egne synspunkter. Så jeg vil gerne takke forskeren og give ham ordet i ti minutter. [15.15.25] Speaker 1 [EN] Tak, hr. [15.15.27] Speaker 3 [EN] Kære ærede medlemmer, mit navn er Timothy Iong, ph.d. i økonomi, forskningsmedarbejder ved SEPS. I dag repræsenterer jeg mine kolleger og præsenterer denne undersøgelse om SMV'er og EU's SMV-test. [15.15.42] Speaker 1 [EN] I praksis – effektivitet og mangler. Næste. [15.15.49] Speaker 3 [EN] Nogle baggrundsoplysninger. SMV'er udgør mere end 99 % af virksomhederne i antallet i EU. Det er derfor rimeligt at tro eller antage, at størstedelen af lovgivningen vil påvirke SMV’er. Sandelig har SMV’er været i fokus i EU’s lovgivningsmæssige ramme. For blot at nævne nogle eksempler, Kommissionens kommunikation fra 2008 „Tænk småt først“ er et af de vejledende dokumenter. Inden for rammerne for bedre regulering har vi SME-filter, SME-test og SME-tjek. SME-filteret er et tidligt trin til at afgøre, om et lovgivningsforslag er relevant. for SMV'er. SME-testen er en vurdering af forslagets indvirkning på SMV'er. Og SME-tjekket er en skabelon til præsentation af SME-testen. Derudover findes der et netværk af SME-udsendinge, som omfatter nationale repræsentanter og nogle erhvervsforeninger, der vil blive konsulteret efter behov, især med hensyn til, hvorvidt et forslag er relevant for SMV'er. Og alligevel er der stemmer, der siger, at SMV'er bærer betydelige byrder, der kommer fra EU-lovgivning. Det centrale forskningsspørgsmål i denne undersøgelse er, hvorvidt rammerne for bedre regulering har formået at balancere god politik og reguleringsmæssige byrder for SMV'er. Næste dias, tak. Formålet med undersøgelsen. Vi har indsamlet konsekvensvurderingerne, der blev offentliggjort mellem 2020 og 2025 og så, hvordan de har taget hensyn til virkningerne på SMV’er, især når de havde en separat session eller bilag til SMV-testen. Vi vil specielt gerne se, om værktøjskassen for bedre regulering, der blev offentliggjort i november 2021, har gjort en forskel. Vi har desuden seks casestudier. De giver os mulighed for at gå mere i dybden med detaljerne. Lær de gode og ikke så gode praksisser og konsulter seks interviewpersoner for deres perspektiver og idéer. Til sidst opsummerer vi resultaterne i 10 anbefalingsidéer. Næste. Næste dias, tak. Metode. Vi gennemgår 224 konsekvensvurderinger og har identificeret 172 konsekvensvurderinger, der vedrører erhvervslivet eller SMV'er. Derefter udarbejdede en skabelon til dataindsamling og havde et forskerteam, der læste de 172 konsekvensvurderinger. Derudover brugte vi maskiner til at læse disse dokumenter og [15.18.55] Speaker 3 [EN] har fremlagt nogle statistikker. Vi har udvalgt seks sager, der dækker forskellige politikområder – fra kunstig intelligens til regler om forsinkede betalinger. Vi har også en caseskabelon, der sikrer, at alle sager er sammenlignelige. Derudover gennemførte vi seks interviews. Disse omfattede erhvervsforeninger og nationale repræsentanter tilknyttet SME-ambassadørerne. Så lad os først vise opdelingen af de 224 konsekvensvurderinger. Som tidligere nævnt er der 172 erhvervsrelaterede konsekvensvurderinger. Af disse 172 konsekvensvurderinger blev 55 offentliggjort før 2022. Dem kalder vi for undergruppen fra før 2021. Fordi udgaven af bedre reguleringsværktøjskassen fra 2021 blev offentliggjort i november 2021. Så vi er ret sikre på, at disse 55 konsekvensvurderinger ikke var påvirket af bedre reguleringsværktøjskassen fra 2021. Derefter adskiller vi 95 konsekvensvurderinger, der blev offentliggjort mellem september 2022 og december 2025. Vi kalder det undergruppen efter 2021. Da vi er ret sikre på, at disse var udkast med 2021-værktøjskassen til rådighed. Imellem disse har vi 22 konsekvensvurderinger, som vi kalder den blandede eller overgangsundergruppe. Det næste dias, tak. En første statistik over, hvor ofte SMV'er nævnes i disse konsekvensvurderinger. Fra dette skema kan vi se, at tendensen er stigende, hvilket betyder, at SMV'er i gennemsnit bliver nævnt oftere i konsekvensvurderingerne – fra 46 gange før 2021 til 106 gange efter 2021 pr. konsekvensvurdering. Næste dias, tak. Hvor i konsekvensvurderingerne bliver SMV'er nævnt? Vi deler én konsekvensvurdering op i 10 lige store dele. Og vi ser i gennemsnit, hvor mange gange SMV’er bliver nævnt på forskellige positioner i en konsekvensvurdering. Den blå linje repræsenterer resultaterne før 2021, og den grønne linje repræsenterer resultaterne efter 2021. Vi kan se, at overalt er gennemsnittet efter 2021 højere end gennemsnittet før 2021. Derudover kommer det første toppunkt for resultaterne efter 2021, som ligger mellem 20 og 30 procent, tidligere end resultaterne før 2021. Det betyder, at SME'er i gennemsnit typisk fremkommer tidligere i en konsekvensvurdering. [15.22.20] Speaker 3 [EN] Det sidste spring i resultatet efter 2021 er naturligvis en følge af, at SMV-testen blev præsenteret som et bilag. Således kan vi konkludere, at værktøjskassen for bedre regulering fra 2021 faktisk har påvirket, hvordan Kommissionen udarbejder sine konsekvensanalyser. Både SMV'er og Kommissionen bliver dermed mere opmærksomme på hensynene til SMV'er. Nu vil jeg vise jer nogle andre resultater, som måske ikke er lige så positive. Næste dias. Næste dias, tak. Vi har således fundet, at SMV’er bliver mindre nævnt i afsnittet om, hvorfor man bør handle. Det tyder på, at Kommissionen kan have svært ved at forbinde behovet for jeres indsats med SMV'er. Derudover nævnes SMV'er sjældent i afsnittet om overvågning og evaluering. Således ser vi, at kvantificering er på en stigende tendens. Men meget ofte differentierer omkostningsberegningen ikke mellem SMV'er og større virksomheder. SMVernes bidrag til offentlige høringer var begrænsede, men erhvervsforeninger svarede normalt. Men det, vi ikke kunne se, var, om disse svar var indflydelsesrige. Så nogle andre nyttige fund. SMV'er og innovation diskuteres ofte. 95 gange ud af 172. Nogle emner er blevet diskuteret mere end konkurrenceevnen for SMV'er. Men markedsadgang og overvågning af SMV'er diskuteres mindre. Næste dias, tak. Så vi har seks case-studier, men jeg vil ikke gå i detaljer. Jeg har kun udvalgt nogle af dem, altså nogle af resultaterne i præsentationen. Omkostninger kvantificeres ofte ikke i forhold til diskussionen om fordele. Det betyder, at vurderingen ikke kan sige, hvorvidt lovgivningen kan retfærdiggøre omkostningerne. I nogle forslag, såsom forordningen om generel produktsikkerhed, går andre principper forud for økonomiske hensyn. Derfor er pladsen til at tage hensyn til SMV’er ret begrænset. En mere generel iagttagelse er, at vurderingen ikke skelner mellem virksomhedernes økonomiske roller, og derfor er vurderingerne af SMVernes påvirkning for generelle til at kunne anvendes på de faktiske virksomheder. I andre tilfælde forbliver SMV-påvirkningen kvalitativ og påvirkede ikke i nævneværdig grad udformningen af politikmulighederne. Endelig i tilfældet med reglerne om forsinkede betalinger, selvom påvirkningen [15.25.24] Speaker 3 [EN] vurderingsrapporten modtages generelt positivt fra interessenter; erhvervsforeninger beder endda om, at forslaget trækkes tilbage. Derfor vil jeg opfordre jer til at læse sagerne, hvis I er interesserede i en af sagerne på listen. Næste dias, tak. Lad mig nu sammenfatte nogle af fundene, før jeg præsenterer jer for nogle anbefalinger. Først fik vi det indtryk, at SMV-testen er en formel øvelse med ringe indflydelse på valget af den foretrukne løsning. For det andet oplever vi sommetider, at SMV-testen og konkurrenceevnechecken overlapper, og der kan være en bedre måde at integrere eller adskille dem på. For det tredje er tilstanden for SMV’er ikke tilstrækkeligt forstået, og deres roller på markedet er ikke tilstrækkeligt differentieret. For det fjerde er den analytiske støtte til analysen af SMV'er ofte svag og uden beviser. Det giver indtryk af, at analysen af SMV'er er med til at retfærdiggøre Kommissionens valg. Femte angående interessentkonsultationer. Antallet af konsulterede SMV’er er normalt lille. Næste dias, tak. Undskyld, at jeg missede nummer seks her. Interessenthøringer er nogle gange ganske adskilt fra de øvrige vurderinger. Og bekymringer er ikke knyttet til de politiske muligheder. Syv, der mangler et overvågnings- og evalueringsrammeværk for SMV-ers påvirkning. Otte, RSB fungerer, men mangler et stærkere mandat til at forbedre kvaliteten af konsekvensvurderingerne. Ni, vi har konstateret, at overvejelser om SMV’er ofte bliver glemt under forhandlingerne mellem medlovgivere. Ti, vi har ikke fundet eksempler på, hvor konsekvensvurderingerne tager højde for de kumulative effekter af EU-lovgivning på SMV’er. Næste dias, tak. Nu præsenterer jeg nogle anbefalinger for jer. Først og fremmest bør princippet „Tænk småt først“ gennemføres fuldt ud. Det betyder, at lovgivningen bør udformes med henblik på små enheder. Omkostningsvurderingen er baseret på de små virksomheders kapaciteter. For det andet bør værktøjskassen til bedre regulering udformes, så den giver værktøjer til SMV'er, men uden at overbelaste analysen med endnu flere værktøjer. Virksomheder bør ikke kun differentieres ud fra deres størrelse, men også ud fra deres økonomiske roller. [15.28.19] Speaker 3 [EN] så analysen bedre kan undersøge de indirekte eller efterfølgende effekter langs en værdikæde. En konsekvensvurdering bør være gennemsigtig med de tilgængelige data og analytiske trin, som skal gøres tilgængelige til verificering og videre undersøgelser. For det femte bør offentlige høringer ud over svarene fra organisationer også søge en passende repræsentation af SMV'er. For det sjette bør konsekvensvurderingen vise, hvordan høringen af SMV’er eller SMV-testen påvirker de politiske muligheder og valg. For det syvende bør forslaget indføre specifikke overvågnings- og evalueringsforanstaltninger for SMV’er. For det institutionelle tilsyn med hensyn til SMV’er og deres indvirkning bør styrkes. RSB bør spille en større rolle og være mere uafhængig. Hensynet til SMV’er bør fastholdes gennem hele den lovgivningsmæssige proces. SMV-testen bør ikke ophøre med at være relevant på forslagsstadiet. Den bør også være relevant i forhandlingsfasen. For det tiende bør Kommissionen regelmæssigt gennemgå de akkumulerede byrder for SMV'er og yde mere støtte. Det var alt fra min præsentation. Mange tak. Tak, hr. formand. Og jeg byder enhver kommentar og spørgsmål velkommen. [15.29.56] Speaker 2 [RO] Mange tak. Selvom det var mere end 10 minutter, mener jeg, at undersøgelsen er meget vigtig. Og jeg håber, at vi kan få den til hele udvalget. Jeg er glad for, at Europa-Kommissionen vil tale efter præsentationen af undersøgelsen, for jeg sætter personligt stor pris på det resultat og de anbefalinger, som I har fremlagt, og jeg er meget nysgerrig på at høre, hvad Kommissionen har at sige om resultaterne af denne undersøgelse. Tak. Kommissionens repræsentant vil således have fem minutter. Kommissionen, fra Digi Grău, lad mig straks se navnet. Det er hr., fru, hr., fru, Marie-Hélène Pradin. Pradin. Undskyld. [15.30.50] Speaker 1 [FR] Tak, fruerstillinger. Tak og tak til de ærede medlemmer af Parlamentet. Først og fremmest vil jeg gerne takke Dem for at have bestilt denne undersøgelse. Jeg mener, at vi kun kan lykønske os med den opmærksomhed, der er blevet rettet mod SMV’er, og den måde, hvorpå de er blevet taget i betragtning i konsekvensvurderingen. Jeg vil holde mine bemærkninger forholdsvis generelle og gerne komme med et par punkter og gøre opmærksom på følgende. Først og fremmest mener jeg, at det er vigtigt at påpege, at i hvert fald vores SMV-enhed og det team, der er ansvarligt for SME-testmetoden var slet ikke involveret eller konsulteret i forbindelse med denne undersøgelse. Vi blev ikke spurgt, og vi havde ikke mulighed for at fremsætte vores synspunkter på dokumentet, og det er lidt beklageligt, fordi vi fra begyndelsen kunne have bidraget med vores ekspertise. For det andet mener jeg, at i lyset af den præsentation, der er blevet foretaget, kun kan konstatere den fremgang, der er sket siden 2021, siden Bedre reguleringsværktøjskassen fra 2021 blev indført. SMV'er nævnes hyppigere i konsekvensvurderingerne, kvantificeringen af omkostningerne er blevet forbedret, selvom den endnu ikke er optimal, og SMV-filteret er blevet anvendt på alle forslag siden 2022. Jeg mener, at tallene taler for sig selv: ud af 224 publicerede konsekvensvurderinger er andelen af dem, der inkluderer en SMV-test, steget fra 23 % til 93 % for initiativer, der er blevet udvalgt af filteret, og omtalen af SMV'er i konsekvensvurderingsrapporterne er også mere end fordoblet. Dette viser således en reel fremgang med systematisk at tage hensyn til forslagenes indvirkning på SMV'er i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning. Der er imidlertid stadig vanskeligheder, som består. Disse er blevet fremhævet i undersøgelsen. For at forbedre kvaliteten af disse konsekvensvurderinger, især, skal manglen på pålidelige data tackles ved blandt andet at undersøge en mere [15.33.06] Speaker 1 [FR] målrettede SMV'er, anvendelse af proxy-variable for kvalitative elementer, hvor direkte kvantificering ikke er mulig, og endelig mere gennemsigtig kommunikation om datamangler med forklaring på, hvorfor kvantificering ikke var mulig. For det tredje drejer det sig også om at fremhæve i præsentationen – mere end i undersøgelsen – at SMV blot er ét værktøj blandt mange andre. Det omhandler én dimension, SMV-dimensionen, på et meget specifikt stadium i den lovgivningsmæssige cyklus. Vi må ikke glemme, at dette allerede begynder før, helt fra begyndelsen af forslaget, for så snart en indsats annonceres, er der en offentlig høring, der foretages en konsekvensvurdering, der udarbejdes en retsakt, der føres forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet, og derefter kommer implementeringen. Vi forsøger derfor at gribe ind på alle stadier af denne proces. Og det er derfor, at der er en lang række værktøjer, som allerede er blevet nævnt i præsentationen: filteret, testen, SMV-checken, som også er forholdsvis ny. Og i dag er jeg glad for at kunne meddele, at vi ønsker at gå videre, og at der bør være et nyt værktøj til rådighed fra januar 2027. Det blev annonceret i strategien for det indre marked med henblik på at forbedre det indre marked. I januar 2027 bør vi udgive en samling af det, vi kalder SMV-venlige bestemmelser – gode praksisser, standardklausuler, som først vil blive stillet til rådighed for vores tjenester, men også for lovgivere til udarbejdelse af lovgivning. vil være mere gunstige fra starten for SMV'er. Det drejer sig om bestemmelser, der vil dække centrale elementer i forordningen om fornyet støtte til SMV'er på hvert trin, så at sige. Jeg ser, at der er kommet feedback, så jeg vil afslutte hurtigt. Vi har taget de ti anbefalinger godt til efterretning. Mange af dem er allerede blevet taget i betragtning siden 2025 og siden undersøgelsen. Jeg kan uddybe nærmere, hvis der er spørgsmål. [15.35.27] Speaker 1 [FR] Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på, at den forenkling, som Kommissionen også i øjeblikket arbejder på – og som er én af dens prioriteter – er lidt som det modsatte billede. Jeg vil nævne de 12 omnibuspakker, som Kommissionen allerede har fremlagt, og som vil medføre en række forbedringer for SMV’er og lette deres administrative byrde. Dette er blevet anslået til 22,3 milliarder euro om året. Hvoraf 7,7 milliarder euro udelukkende til SMV'er. Og I kender alle til det mål at reducere den administrative byrde for SMV'er med 35 % inden udgangen af denne mandatperiode. Så for at konkludere er vi tilfredse med undersøgelsen. Den viser de bestræbelser, undskyld, som allerede er blevet gjort. Måske blot en lille påmindelse om, at alle institutioner skal bevæge sig i samme retning for, at denne ændring kan blive reel. Det bedste eksempel er måske forordningen om emballage og emballageaffald. For nylig, hvilket kunne have været mere gunstigt for SMV'er, hvis det var blevet designet sådan lige fra starten. Jeg vil stoppe her. Vi regner derfor også med, at medlovgiveren tager denne stafet og forbedrer de lovgivningsmæssige bestemmelser for SMV'er. Tak. [15.37.06] Speaker 1 [RO] Mange tak, og nu, efter præsentationen af undersøgelsen og udvalgets holdning, hvis kollegaen fra Renew har et synspunkt, ville jeg også gerne komme til orde. Jeg inviterer dem til at stille spørgsmål eller anmode om præciseringer. Tak. [15.37.26] Speaker 1 [NL] Æh, jeg vil tale på nederlandsk. Tak tak, tak alligevel, og ja, jeg vil bestemt gerne sige noget i forbindelse med SMV'er, for, altså, da jeg begyndte min mandatperiode her i Parlamentet, var SMV'er og at forenkle forholdene for SMV'er højt på min dagsorden. Og også inden for Renew har vi fuldt ud omfavnet mottoet 'Tænk først på det lille'. Det er derfor meget vigtigt, at vi får denne præsentation. Tak også for den undersøgelse, der er blevet gennemført. Og tak for Kommissionens svar. Æh studiet, æh, viser naturligvis, at der stadig er meget at gøre. Æh, men jeg ser også Kommissionen, som faktisk påpeger, at siden 2021, og tallene fra studiet viser også, at vi har set fremskridt. Men det er ikke nok efter min mening. Princippet om at tænke på de små først bliver stadig ikke anvendt tilstrækkeligt, og det afspejles også i undersøgelsen. Og jeg mener, at betydningen af dette især ligger i, at iværksættere, især SMV'er, her bliver konfronteret med en ophobning af regler. Den kumulerede effekt af de forskellige regler, som vi vedtager her i dette hus, betyder således, at den lille iværksætter i sidste ende bestemt ikke har kapacitet til at gennemgå alle disse regler, se dem og forstå dem. Hvad kan vi ellers gøre ved denne ophobning af regler? Jeg ser, at udvalget allerede arbejder på samlægningslove, ved I. Altså det, vi kalder debatten om forenkling. Det er af stor betydning. Men vi kan, tror jeg, også tage yderligere skridt her. For resten er det naturligvis vigtigt, som også anbefales, at inddrage SMV'er på et tidligere tidspunkt. Og det er en skam, at undersøgelsen konstaterer, at dette endnu ikke sker tilstrækkeligt. Hvad angår konsekvenserne, altså omkostningerne for SMV'er og naturligvis også den måde, hvorpå SMV'er bliver taget i betragtning i reguleringerne. Og i den forbindelse er det også vigtigt, at vi inddrager SMV'er tidligere, således at vi – som det eksempel, der blev givet med Forordningen om emballage, ikke igen senere bliver nødt til at bakse tilbage. [15.39.48] Speaker 1 [NL] til rækkefølgen. Eh, fordi det betyder dobbelt så meget arbejde. Så uden at spilde alles tid og først at kaste SMV’er ud i en krise og i den stress, der nu bliver tilberedt i Bruxelles. Og det er unødvendigt. Eh, fordi jeg mener, det er vigtigt, at vi tager højde for det fra begyndelsen. Så jeg ville gerne høre, hvordan vi bedre kan inddrage SMV’er helt fra starten. Tak, hr. formand. Tak, tak, tak, tak, kommissær. [15.40.21] Speaker 1 [RO] og den fremragende forsker kan svare på spørgsmålet, for så vidt jeg har forstået det fra min kollega, så synes det, at SMV’er ikke er tilfredse med, hvad vi gør her sammen for at gøre livet lettere for dem. Hvem ønsker at åbne debatten, eller? Jeg mener, at forskning og studier, hvis man kan sige noget om det, der er blevet rejst som et spørgsmål. Hvordan kan vi fremskynde og opnå en bedre effekt, som i sidste ende påvirker forenkling og regulering, der har indflydelse på SMV'er? [15.41.06] Speaker 1 [EN] Æh, sådan som jeg ser det, eller ud fra undersøgelsens resultater, bør den lille-først-tanke gå fuldt ud, således at når Kommissionen udarbejder lovgivning, skal de først tænke på konsekvenserne for disse små enheder. For eksempel ved du, i nogle af de tilfælde eller i nogle af de konsekvensvurderinger, vi har undersøgt, er omkostningsberegningen ret generel og gælder for alle virksomheder i økonomien. Men faktisk ved du, størstedelen af byrden ville, ved du, ramme SMV’erne, og de er normalt dem, der mangler de økonomiske midler til at håndtere omkostningerne. Så jeg mener, der bør ske en ændring i den måde, hvorpå Kommissionen overvejer konsekvenserne for SMV’erne. Det vil sige, at vi bør forsøge at gennemføre den lille-først-tanke fuldt ud, og nogle gange er SMV’erne mere som… yderligere analyse, mere som… ved du, et tillæg til den primære analyse, som er… for mig er det præcis det modsatte af den lille-først-tanke. Tak. [15.42.27] Speaker 1 [RO] Tak. Kommissær, et svar? [15.42.33] Speaker 1 [FR] Tak, tak, tak, tak, tak, frue formand. Måske en lille påmindelse og en bemærkning om to hovedpunkter. Altså princippet om at tænke på de små først, altså ideen om at lovgivningen skal være anvendelig for SMV'er, altså jeg tror, jeg forklarede det i min tidligere tale. Vi forsøger virkelig at tage højde for det på alle stadier, altså. Først er der filteret. Så snart der er en idé til et forslag, så testen, altså, så SME-checken, som nu er et obligatorisk bilag til konsekvensvurderingen, der sendes ikke kun til Kommissionen, men også til Rådet og Parlamentet. Og snart håber vi, at der bliver udviklet – med andre ord levering af vores tjenester og standardpakken af bestemmelser for Kollegiet, som vil tage hensyn til SMV’er, der faktisk går ud over konsekvensvurderingen og SMI-testen, som vi har i konsekvensanalysen. Så vi forsøger at have dette omfattende pakke fra start til slut for SMV’er. Men måske ville jeg gerne komme med et andet punkt. Jeg nævnte dette i slutningen af min tale tidligere: forslaget er faktisk udarbejdet af Kommissionens tjenester, vedtaget af Kommissionens medlemmer, men derefter går det til Rådet og Parlamentet. Og der, hvis jeg må sige det, bliver der ofte fremsat ændringsforslag og væsentlige ændringsforslag. Jeg siger ikke, om de er berettigede eller ej, men meget ofte bliver de ikke tilstrækkeligt vurderet med hensyn til SMV'er. Det er noget, vi ved, er blevet anerkendt for nylig, og jeg mener, at ideen om at arbejde hen imod en metode til at vurdere disse konsekvenser på tværs af de tre institutioner ville være en god ting at implementere på en fuldt operationel måde. Selvfølgelig er det institutionernes kollegiale arbejde at diskutere Kommissionens forslag, fremsætte ændringsforslag og vedtage dem, men vi vil gerne være klar til også at vurdere de konsekvenser, som disse ændringsforslag kan have for SMV'er, og ikke kun inden forslaget. [15.44.47] Speaker 1 [FR] Tak. [15.44.50] Speaker 1 [RO] Mange tak. Jeg kommer også til at stille to spørgsmål. Et til... Dem, der udførte forskningen, dem, der gennemførte undersøgelsen. I jeres præsentation sagde I, at der først og fremmest er for lidt konsultation med SMV'er, når der udarbejdes en ny lovgivningsmæssig retsakt. Og I talte om forsinkede betalinger. Mit spørgsmål er nu – og måske vil Kommissionen svare på det – at SMV'er er utilfredse i meget høj grad i alle 27 medlemsstater med hensyn til funktionen direktivet om forsinkede betalinger, som har været gældende siden 2013 og ikke fungerer ordentligt, og vi har bedt – i hvert fald jeg personligt har bedt – om en forordning frem for en direktiv for at sikre ensartet anvendelse i alle 27 medlemsstater. For hvis betalingen forsinkes for en stor virksomhed, er konsekvensen mindre. Hvis betalingen forsinkes for en mindre virksomhed, er konsekvensen helt sikkert større. Hvad er Deres holdning til dette, og kan De forklare, hvad De mente med, at virksomheder bør differentieres ikke blot ud fra omsætning og antal ansatte, men også ud fra den indvirkning, de har på økonomien og det erhverv, de opererer i? Fordi jeg også forsøgte i mit eget land, Rumænien, da jeg var minister, at indføre beskatning baseret på CAEN-koder, eftersom profitraten og evnen til at kapitalisere varierer afhængigt af den sektor, man opererer i, inden for byggeri, tekstil, møbler og så videre. Jeg ved ikke, hvad du mente, men måske kan du forklare det. Og til Kommissionen vil jeg sige ligeud, at jeg ikke har mærket, at Small Business Act fungerer. Jeg har ikke mærket, at princippet om at ’tænke på de små først’ bliver anvendt, og derefter bliver det gennemført. Og jeg siger det selv som en SMV: Jeg ved ikke, hvordan I har tænkt jer det, øh, jeg ved ikke, hvordan I forstår det, og jeg ved ikke, hvem I har rådført jer med for at se, om de er tilfredse eller ej. Det er rigtigt, at I sagde, at vi selv kan lave ændringsforslag, men jeg ved, at jeg har været med som forhandlingsleder som ordfører. Kommissionen er der personligt og modsætter sig ofte, når vi ønsker at foretage en ændring [15.47.13] Speaker 1 [RO] en forandring, og du ved, hvor svært det er at få Rådet med på det, som også modsætter sig, når vi, Parlamentet, kommer med et forslag. Men mit spørgsmål er: Da I udarbejdede forordningen om emballage og affaldsforordningen, spørger jeg dig direkte, konsulterede I SMV'er? Jeg har afholdt adskillige møder med dem om disse to dokumenter, disse to forordninger, og det er ekstremt byrdefuldt for en SMV at anvende forordningen om emballage og affaldsforordningen, fordi jeg ikke ser, at der er nogen forskel mellem et stort selskab og et lille selskab her. De skal anvende de samme regler. Tak. [15.48.04] Speaker 1 [RO] Derfor anmoder jeg om et svar. [15.48.10] Speaker 2 [EN] Rigtig. Så kan jeg give et kort svar på formandens spørgsmål. Altså. Når vi ser på direktivet eller forordningen om forsinkede betalinger, er det en meget interessant sag, fordi Kommissionen i konsekvensvurderingerne sagde, at den generelle feedback fra interessenterne er positiv. Og det, de ønsker, er mere som en ensartet regel for alle sektorer i økonomien. De vil følge den samme regel, og SMV'er differentieres kun ud fra deres størrelse. Men det er faktisk, når vi ser på forskellige kommentarer og, ved du, meninger fra interessenter og organisationer, at... De sagde nej, faktisk ved du, at situationen med forsinkede betalinger varierer betydeligt på tværs af forskellige sektorer. Så der er ingen måde, hvorpå man kan have én enkelt regel, der kan hjælpe alle SMV’er i alle sektorer. Det er derfor, at vi finansierer i konsekvensvurderingerne, at SMV’er ofte ikke bliver differentieret ud fra deres økonomiske roller, hvilket er vigtigt, når vi forsøger at forstå den faktiske indvirkning på SMV’erne. Det er mit korte svar. Tak. [15.49.45] Speaker 1 [RO] Tak. Og nu udvalget? [15.49.52] Speaker 3 [FR] Tak for det, fru formand. De har måske stillet flere spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare de forskellige punkter. Med hensyn til Small Business Act blev den faktisk indført i 2009 og altså inden, vi havde oprettet alle de værktøjer, vi har skabt. Siden da har vi inden for bedre regulering, før SME-filteret, før SME-testen, før SME-checken, så det kan forklare, hvorfor SMV’er ikke var blevet tilstrækkeligt taget i betragtning. I er I er klar over, at vi for nylig i april vedtog en kommunikation med henblik på yderligere at forbedre forholdene, som fremhæver enkelhed fra starten af forslagene. Jeg vil også gerne minde jer om, hvad angår forenkling, at Kommissionen som nævnt i min indledning har opfordret til vedtagelsen af 12 pakkeforlig indtil videre, men kun tre er blevet vedtaget. Derfor har vi brug for tid til, at den lovgivningsmæssige proces kan nå sin afslutning, og til at forslagene kan implementeres, inden de konkret kan bære frugt. Vi kan beklage den tid, det tager, men det er den normale tidsramme for lovgivning. Med hensyn til forsinkelsen af betalingerne forstår jeg fuldt ud jeres frustration. Den deles desuden på komitéens niveau og i særdeleshed i min enhed. For tre år siden foreslog vi en forordning for at forbedre tingene. Parlamentet var meget støttende, men Rådet blokerede. Der var adskillige drøftelser; vi forsøgte at løfte situationen ud af dødvandet. Midt i denne blokering og uvirksomhed ved I, at Kommissionen valgte at trække forslaget tilbage fra arbejdsprogrammet, som blev vedtaget i sidste uge. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke ønsker at gøre noget for at forbedre tingene. Vi er i øjeblikket i gang med at overveje, hvad vi kan gøre for at gennemføre direktivet bedre. Nå, vi får se, hvordan tingene og drøftelserne kan udvikle sig bagefter. Med hensyn til at tage højde for heterogeniteten blandt SMV'er, for det er sandt, at vi taler om SMV'er, men de er [15.52.26] Speaker 3 [FR] er de af natur meget forskellige med hensyn til størrelse, branche og forskellen mellem mikrovirksomheder og SMV'er. Faktisk tager vi i vores SMV-test højde for differentiering både efter størrelse og branche, når et lovforslag anses for at være særligt relevant. Så det er noget, vi forsøger at afspejle så vidt muligt. Endelig vedrørende forordningen om emballage og emballageaffald, som vi ved, bliver kritiseret for at pålægge virksomhederne – og især SMV’er – yderligere administrative byrder. Men det er en kendsgerning, at vi ikke må glemme formålet med forordningen, som er at forbedre funktionen af det indre marked for emballage og skabe stordriftsfordele, hvilket i sidste ende betyder én fælles regelsæt. Ideen er stadig at støtte en cirkulær økonomi, der reducerer afhængigheden af råvarer og forbedrer forsyningssikkerheden. Forordningen indeholder således en tilpasningsperiode og undtagelser med forenklede krav, herunder for små virksomheder og mikrovirksomheder, som er fritaget for visse genbrugsmål. Vi har noteret os vanskelighederne ved gennemførelsen, hvilket er årsagen til, at Kommissionen sidste december foreslog en miljøomnibus, der havde til formål at suspendere pligten for EU-producenter til at udpege en autoriseret repræsentant, når de sælger direkte til brugere i andre medlemsstater. Dette skulle fjerne den betydelige byrde, der er forbundet med at udpege en sådan repræsentant, da udpegelsen af en repræsentant koster en hel del for den enkelte virksomhed. Forslaget ligger på bordet, så vidt jeg ved, og vi i Kommissionen er ivrige efter, at det bliver vedtaget så hurtigt som muligt. Der har været en del drøftelser og en blokade i Rådet, mener jeg, men drøftelserne er genoptaget, så vi kan håbe på en forbedring. [15.54.33] Speaker 3 [FR] tingene vil gå hurtigere, og De ved nok, at Kommissionen som led i cirkulærøkonomiloven forbereder en bredere og mere betydelig reform af de obligatoriske repræsentationssystemer. Denne reform vil fokusere på forenkling, harmonisering og digitalisering. Vi vil derfor forsøge at give en mere systematisk løsning på denne vanskelighed. Tak. [15.55.05] Speaker 1 [RO] Ja. Mange tak. Selvfølgelig kan ting altid gøres bedre, og jeg håber, at vi bevæger os i den retning, for som jeg sagde, er byrden – og forventningen – på SMV’er at regulere og forenkle tingene. Bestemt uden at deregulere, for det er godt at have en reguleret marked alligevel. Jeg vil gerne takke forskeren Timothy Young og repræsentanten for Udvalget om Digi Grău, og jeg håber, som De sagde, fru formand, at vi kan opnå bedre resultater. Jeg beklager, at udvalgets forslag blev trukket tilbage på grund af den blindgyde, som Rådet har skabt, men jeg håber, at vi stadig kan finde en løsning og komme videre. Jeg vil gerne minde jer om, at vi nu har en vigtig debat, jeg vil sige et meget vigtigt workshop, lovgivningsakten om digital fairness, om hvordan onlineforbrugere effektivt kan beskyttes, samtidig med at der sikres en sammenhængende interaktion med den eksisterende lovgivning. Vi har også og jeg vil gerne byde eksperterne velkommen her, herunder dem, der deltager online, tak for jeres deltagelse i dette workshop. Formålet med workshoppen er at udveksle synspunkter om, hvordan den fremtidige lovgivningsakt om digital fairness kan styrke beskyttelsen af onlineforbrugere, samtidig med at der sikres konsistens og sammenhæng med det eksisterende EU-acquis. Jeg vil også gerne fortælle jer, at dette workshop er organiseret af den tematiske afdeling for IMCO-udvalget; workshoppen er opdelt i to diskussionsgrupper. Det første rundbordsmøde, den første debat, handler om at genoverveje forbrugerbeskyttelse i den digitale tidsalder, og her har vi professor, doktor Emilia Miscenic, professor ved Juridisk Fakultet i Rijeka – hun er online, hvis hun er tilsluttet, efter 10 minutter. [15.57.17] Speaker 2 [RO] 16. [15.57.18] Speaker 1 [RO] Næste er professor doktor Peter Roth, professor i erhvervsret og informationsret ved universitetet i Oldenburg, med maksimalt 10 minutter, hvorefter jeg antager, at parlamentets medlemmer kan gribe ind. Jeg forstår, at professor Emilia Miscenic, professor ved Det juridiske fakultet i Rijeka, også er tilkoblet. Jeg indbyder Dem, professor. [15.57.41] Speaker 3 [EN] Mange tak, kan I høre mig? Ærede fru formand, kære medlemmer af udvalget, repræsentanter for Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, damer og herrer, det er en ære for mig at præsentere dette briefing, som IMCO-udvalget har anmodet om om de horisontale spørgsmål, der er relevante for den kommende lov om digital fairness. Titlen „Fra den gennemsnitlige til den sårbare forbruger i digitale miljøer“ fanger det centrale spørgsmål, som jeg ønsker at diskutere: om de nuværende benchmarks og definitioner i EU-forbrugerretten, såsom den gennemsnitlige og den sårbare forbruger, stadig er egnede til formålet i digitale miljøer. Næste dias, tak. Lad mig da først kort skitsere strukturen af præsentationen. Jeg vil begynde med et meget kort overblik over den politiske bane, der førte til Digital Fairness Act. Derefter vil jeg gå videre til præsentationens kerne, hvor jeg undersøger kriterierne, især i lyset af EU-Domstolens praksis, og i andet trin i konteksten af digitale miljøer, hvor vi vil diskutere nye fremvoksende begreber som digital sårbarhed og digital asymmetri. Til sidst vil jeg forsøge at komme med nogle anbefalinger og politiske muligheder vedrørende mulige opdateringer af kriterierne. Så som vi alle ved, opstod forslaget til Digital Fairness Act ikke ud af ingenting. I 2020 spurgte Kommissionen i den nye forbrugerdagsorden, hvorvidt der var behov for yderligere lovgivning for at sikre et tilsvarende niveau af forbrugerbeskyttelse ved online og offline transaktioner, og senere iværksatte Kommissionen den digitale fairness fitness check efterfulgt af en offentlig høring. Resultatet kom i oktober 2024, og derefter fulgte den offentlige høring om den fremtidige Digital Fairness Act i 2025. Som vi kan se på diaset, var de fleste repræsentanter forbrugere og de var enige i og støttede de nye regler om mørke mønstre, vanedannende design, personalisering, skadelig influencer-markedsføring osv. dog var størstedelen af respondenterne [16.00.15] Speaker 3 [EN] udtrykte sig ikke om de horisontale spørgsmål vedrørende de benchmark, som vi diskuterer i dag, så næste dias tak. Kort sagt om fitnesschecket, for vi kender stort set alle disse resultater, så på baggrund af disse fem undersøgte kriterier, som I kan se på diaset, blev direktivet om urimelige erhvervspraksisser, direktivet om forbrugerrettigheder og direktivet om urimelige kontraktvilkår stillet spørgsmålstegn ved, og det generelle fund var, at den nuværende EU-lovgivning på forbrugsretligt område er overordnet set effektiv, men dens effektivitet er begrænset på grund af et højt niveau af juridisk fragmentering. Kohærensen mellem direktiverne i sig selv er fin, men den eksterne kohærens, især med de centrale digitale retsakter som DSA, DMA, AI-loven osv., er problematisk. Effektiviteten lider under enorme overholdelsesomkostninger for virksomheder, når det kommer til virksomhedernes overholdelsesomkostninger, samt de online skader på forbrugere, som på det tidspunkt blev anslået til cirka 7,9 milliarder euro om året. Den overordnede diagnose er derfor meget klar: direktivernes mål forbliver højt relevante, men juridisk fragmentering, forbrugernes digitale sårbarhed og svag håndhævelse underminerer deres formål. Næste dias. Tak. Hr. formand, nu vender vi til briefingens kerne, hvor vi først skal skelne mellem forbrugerdefinitionen og benchmarket. Definitionen af forbrugeren anvendes til at fastlægge den personlige rækkevidde af den relevante retsakt, mens benchmarket anvendes som et fortolkningsredskab til at hjælpe os med at fastlægge beskyttelsesniveauet for forbrugeren. På den ene side har vi den juridiske definition af forbrugeren, som er fastlagt ud fra to kumulative kriterier – personlige og funktionelle kriterier. I de forskellige EU-forbrugerdirektiver er forbrugeren altid en fysisk person, der handler uden for erhvervsmæssig, erhvervsmæssig eller professionel aktivitet. Og når vi har defineret personen som forbruger, kan vi tale om benchmarket og om forbrugerens stilling i en bestemt retshandel. På diaset kan I se, at i løbet af 90'erne fastslog Domstolen [16.02.54] Speaker 3 [EN] Retssystemet har i dag fastsat en objektiv standard for den gennemsnitlige forbruger, som er rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig, og dette blev gjort ved at anvende doktrinen om den såkaldte homo economicus og informationsparadigmet, hvilket betyder, at forbrugeren betragtes som en person, der træffer rationelle og velinformerede beslutninger og valg på grundlag af tilgængelig og gennemsigtig information. Dette blev senere kodificeret i direktivet om uretmæssige erhvervspraksisser (UCPD) sammen med den supplerende standard for særligt sårbare forbrugere. I dag stiller vi spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse standarder, som blev fastlagt for længe siden, stadig svarer til forbrugernes behov i digitale miljøer, som er formet af algoritmer, personlige anbefalinger, datadrevet personalisering osv. Næste dias, tak. Herr formand, EU-Domstolens praksis lægger stor vægt på det objektive standard for den gennemsnitlige forbruger, og dette gælder også ved fortolkningen af andre EU-forbrugerdirektiver, såsom direktivet om urimelige kontraktvilkår, direktivet om forbrugerkreditter og direktivet om forbrugerrettigheder. Som nævnt kan niveauet for forbrugerbeskyttelse imidlertid variere afhængigt af sagens faktiske omstændigheder, og domstolspraksis har vist en vis grad af fleksibilitet ved at bøje eller justere denne standard. For eksempel kan I her se nogle uddrag fra forskellige sager i det berømte Oceano Groupo-sag, hvor der blev foretaget en fortolkning af urimelige kontraktvilkår, eller hvor der var en række sager vedrørende fortolkningen af urimelige kontraktvilkår i kredit- eller realkreditlån. Domstolen konkluderede, at den gennemsnitlige forbruger befinder sig i en svagere position over for erhvervsdrivende med hensyn til såvel forhandlingsmagt som niveauet for viden og tilgængelig information. Her kan vi for eksempel se den spanske sag Duarte Juero vedrørende manglende levering af varer, og Domstolen fandt, at forbrugeren, som ikke havde gjort brug af en af sine rettigheder i civilprocessen, var uvidende. [16.05.30] Speaker 3 [EN] at begrænse hendes rettigheder, så viste dette os grundlæggende, at benchmarket allerede er følsomt over for kontekst i praksis, og at der er mulighed for at kodificere denne praksis fra EU-Domstolen ved at bevare målsætningsstandarden, samtidig med at der inddrages omstændighederne, herunder de digitale, som kan gøre en gennemsnitlig forbruger til en svagere og endda sårbar part. Næste dias, tak. Hvilket bringer os til benchmarket for den sårbare forbruger, som i øjeblikket anerkendes i UCPD-forbrugerrettighedsdirektivet, AI-loven, UK-loven og anden lovgivning på en lignende, men inkonsistent måde, og som hovedsageligt fokuserer på personlige karakteristika, som du kan se på diaset, såsom mentale og fysiske evner, alder, godtroenhed, samtidig med at der er mindre fokus på eksterne faktorer, der kræver særlig opmærksomhed, især når vi taler om udfordringerne i digitale miljøer. Næste dias, tak. I denne henseende viser BUC-rapporten fra 2021, at digital sårbarhed og den dertil knyttede digitale asymmetri i B2C-forhold er forbundne begreber, og sårbarheden opstår direkte som følge af den strukturelle arkitektur på digitale markedspladser og de digitale teknikker, der anvendes her, samt uretfærdige manipulerende praksisser, som gør forbrugeren digitalt sårbar og ofte fører til transaktionsbeslutninger, der hverken er informerede eller rationelle. Asymmetrien i forholdet mellem virksomheder og forbrugere (B2C) i digitale miljøer vokser, og dette erkendes naturligvis også af EU-Domstolens praksis, som det fremgår af eksempler og uddrag fra dens domme, der anerkender disse teknikkeres indvirkning på forbrugernes onlinevalg. Her kan vi nævne flere sager, men på grund af tidsbegrænsningen vil jeg blot nævne den tidligere omtalte Compass Banka på det foregående dias, hvor det blev anerkendt, at gennemsnitsforbrugerens målestok ikke udelukker hensyntagen til [16.08.09] Speaker 3 [EN] øh betydningen af kognitive bias øh for den gennemsnitlige forbruger øh næste dias tak. Æh, så derfor anbefaler jeg i briefingen at opdatere både standarden for den gennemsnitlige og den sårbare forbruger ved at fastholde EU-Domstolens standard, men ved at tilføje kriterier, der vil afspejle udfordringerne i de digitale miljøer, og hvordan man gør dette ved at indføre nye begreber som digital sårbarhed og tilhørende digital asymmetri, da disse åbenlyst kan påvirke både gennemsnitlige og sårbare forbrugere i digitale miljøer. Næste dias, tak. Selvfølgelig vil reguleringsmåden afhænge af aktens form, og efter min mening er den oprindelige idé om at undgå juridisk fragmentering gennem en systematisk tilgang til opdatering af direktiverne blevet forladt, så uanset hvilken retning det går, skal lovgiveren være omhyggelig med at opnå ekstern sammenhæng med digitaliseringen, for vi ved alle, at det kan påvirke håndhævelsen. Næste dias, tak. Og her er de vigtigste konklusioner, som jeg allerede har nævnt. På grund af tidsbegrænsningen vil jeg ikke gentage dem. Tak for Deres opmærksomhed, og tak også for muligheden for, som sårbar forbruger, at få ordet online på grund af mine handicaprelaterede problemer. Mange tak for muligheden og opmærksomheden. [16.09.52] Speaker 1 [EN] Tak for det [16.09.53] Speaker 1 [RO] Mange tak, og jeg håber, De bliver hos os, for der vil komme indlæg fra kolleger, som De har observeret. Professor Emilia Mișenicis forskning har fokuseret på europæisk privatret, antidiskriminationsret og forbrugerrettigheder. Det er nu min fornøjelse at byde professor Peter Rot velkommen, professor i civil-, handels- og informationsret ved Universitetet i Oldenburg. Hans bidrag vil helt sikkert berige denne debat. Hans forskning fokuserer på digitaliseringens indvirkning på privatret, bæredygtighed og sikring af overholdelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. De har 10 minutter, professor. [16.10.42] Speaker 1 [EN] Mange tak, fru formand, ærede medlemmer, damer og herrer, min opgave er at se på nogle mere konkrete aspekter af Digital Fairness Act, og I ved formentlig alle, at udkastet til Digital Fairness Act eller udkastet er blevet lækket på det bedst mulige tidspunkt, som er efter, at vi har forberedt vores præsentationer, og jeg havde 10 minutter til at bladre igennem det. Jeg vil forsøge at relatere til det, jeg har set, og hvad jeg foreslår. Næste dias, tak. Så jeg behøver ikke at gentage alle DFA’s mål, jeg ville bare gerne nævne, at de fleste af dem – øget retssikkerhed, reduceret juridisk fragmentering, undgåelse af gnidninger, forenkling af det juridiske rammeværk – ville gavne alle: forbrugere såvel som erhvervsdrivende, der ville have en klarere ramme at forholde sig til, og selvfølgelig også det indre marked, og selvfølgelig bør alt dette ske på et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Næste dias, tak. Så det, jeg gerne vil gøre, er at se på tre praksisser: mørke mønstre, indflydelse, markedsførings- og personaliseringspraksisser og nogle praktikaliteter som bevisbyrden og præcision for små erhvervsdrivende, og jeg vil gennemgå dem ved at identificere huller i juridisk usikkerhed, potentielle gnidninger med anden lovgivning og derefter give nogle mulige løsninger. Næste dias, tak. Så lad os begynde med mørke mønstre. Vi har naturligvis nogle eksisterende lovgivninger, men de dækker kun visse aspekter. DSA dækker kun onlineplatforme, forbrugerrettighedsdirektivet dækker kun fjernsalg af finansielle tjenester, og AI-forordningen dækker kun mørke mønstre skabt af kunstig intelligens. Om UCPD dækker dem, eller i hvilken udstrækning, er ikke blot genstand for akademiske diskussioner, men fører allerede til modstridende retsafgørelser i retten. Og det samme gælder for databeskyttelseslovgivningen, GDPR, hvor mørke mønstre naturligvis kan påvirke frit og informeret samtykke, men i hvilken udstrækning de faktisk gør det, og hvad benchmarket er, diskuteres igen meget kontroversielt. [16.12.59] Speaker 1 [EN] øh, så næste dias tak. Alle føler et klart behov for at regulere mørke mønstre, især også svarene fra høringen og de mulige løsninger, og det er den, som jeg har set, at Kommissionen nu har valgt – et klart forbud i direktivet om uretfærdige handelsmetoder med en eksemplarisk liste over mørke mønstre for at konkretisere, hvad dette brede begreb egentlig betyder, og for at give vejledning til erhvervsdrivende, især om, hvad de må og ikke må gøre. nej, og for at give Kommissionen magt til yderligere at konkretisere de forskellige former og typer af dark patterns i delegeret lovgivning. Jeg vil gerne tilføje, at jeg endnu ikke har set et forsøg på at standardisere visse juridiske krav, hvor der ikke er behov for at give kreativitet til erhvervsdrivende. Mit første eksempel er cookie-bannere, hvor jeg ikke forstår, hvorfor alle skal have forskellige. Tak. Næste punkt — påvirkning af markedsføring, som endnu ikke er eksplicit dækket på EU-niveau, men selvfølgelig vil UCBD-direktivet kunne gælde for påvirkning af markedsføring, fordi påvirkning kan være eller kan være fra erhvervsdrivende. Spørgsmålet er imidlertid, under hvilke omstændigheder de er erhvervsdrivende, og UCBD-direktivet gælder, og hvad de præcis skal gøre for at angive, at de bruger kommerciel kommunikation. Her kan vi allerede se en stor juridisk fragmentering i EU og endda inden for medlemsstaterne — spansk lovgivning, der har implementeret direktivet om audiovisuelle mediettjenester, den tyske særlige regel i den tyske lov om uretmæssige erhvervspraksis, det mest omfattende system i Frankrig og divergerende national retspraksis. Næste dias, tak. Der er igen et tydeligt behov for regulering, og jeg har set, at der er et forslag herom, så vi har brug for en særlig bestemmelse, der præciserer, hvem der er erhvervsdrivende, og hvad der præcis skal oplyses. Jeg vil også argumentere for standardisering af oplysninger — hvad skal der siges, og... jeg har set, at der i forslaget [16.15.32] Speaker 1 [EN] Kommissionen kommer med to, øh, to begreber, der kan bruges – reklame og kommercielt samarbejde, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Derudover er der aspekter, især fra fransk lovgivning, der bør tages op, herunder særlig beskyttelse af mindreårige i forhold til påvirkninger og særlige områder, øh, hvor påvirkning er særligt risikofyldt – det kan dreje sig om sundhed, øh, finansielle tjenester, hvor det måske ikke er en god idé at have indflydelse på markedsføringen. Der kunne derfor være nogle forbud. Og der er nogle i forslaget. Øh, et andet aspekt, der er kommet frem, og som jeg også har set, er, at det bør være klart, at handlende, der bruger influencere til at markedsføre deres produkter, bør være ansvarlige for, hvad de gør. Det vil sige, at de, øh, bør have pligt til måske at oplære dem i, hvad de må og ikke må, og de bør være ansvarlige, hvis de ikke overholder reglerne. Personlig prissætning – et af mine yndlingsemner. Der findes en vis eksplicit lovgivning, men den betragtes normalt som utilstrækkelig, fordi der i direktivet om forbrugerrettigheder og direktivet om forbrugerkredit kun er informationspligter, som siger, at personlig prissætning anvendes, men ikke hvordan, så forbrugerne kan ikke rigtig forstå, hvad det betyder. Hvad angår direktivet om urimelige handelsmetoder, er der juridisk usikkerhed. Nogle har foreslået at behandle personalisering af priser som væsentlig information i forbindelse med vildledende undladelse, men det er aldrig blevet testet i retten, så vi ved det ikke. Der er bestemt huller, fordi direktivet om forbrugerkredit og direktivet om forbrugerrettigheder ikke dækker alt, og derfor er der behov for regulering. Mulige løsninger – næste dias, tak. Den mest radikale løsning ville naturligvis være et totalt forbud mod personlig prissætning, hvilket de fleste respondenter ville foretrække. En mindre radikal løsning ville være et opt-in-system eller et opt-out-system, hvor man kunne vælge ikke at blive underlagt personaliseringspraksisser. Mindst kunne man i det mindste [16.17.59] Speaker 1 [EN] og det er det, som jeg har set i forslaget, nemlig at man bør forbyde at anvende følsomme data til personalisering, og at man ikke bør målrette mindreårige med personaliseringspraksis. Og naturligvis bør man, hvis man gjorde det, justere de øvrige retsakter, forbrugerrettighedsdirektivet og CCD'en derefter. Personlig markedsføring – næste dias. Det samme problem gør sig naturligvis gældende, for der er nogle GDPR-regler og andre databeskyttelseslove i baggrunden, fordi personlig markedsføring indebærer, at nogen har erhvervet personoplysninger i første omgang, men det sker på et tidspunkt længe før markedsføringen, og alle ved, at ingen læser databeskyttelseserklæringerne alligevel, så det er ikke ... ikke særlig nyttigt. Ellers er det uklart, i hvilket omfang det kan være omfattet af UCBD’en igen, og der kan være aggressive praksisser i den forbindelse, men vi har ... det er aldrig blevet prøvet i retten endnu. Igen føler folk, at der er behov for regulering og mulige løsninger – næste dias er stort set de samme, når det kommer til personaliseret prissætning. Det kunne være et opt-in- eller et opt-out-system, eller i det mindste forbud mod anvendelse af følsomme data og forbud mod personlig markedsføring over for mindreårige. De to sidste punkter har jeg set i forslaget, det første desværre ikke – næste dias. Når det kommer til praktiske forhold, står og falder alt i dette sorte boks-område med bevisbyrden. Hvis man overlader det til forbrugerorganisationer eller individuelle forbrugere at bevise, at der er mørke mønstre i webdesignet, vil der ikke blive håndhævet noget privat, og man er hængt fast med offentlig håndhævelse, som måske virker i nogle medlemsstater, men ikke i andre. Den nuværende regel i artikel 12 i UCBD er klart utilstrækkelig af mange årsager, fordi den først og fremmest kun vedrører faktum og ikke webdesign, og den overlader anvendelsen af reglerne til domstolenes skøn. Derudover er der udviklet mange forskellige standarder i medlemsstaterne, og nogle er mere forbrugervenlige end andre. [16.20.25] Speaker 1 [EN] der er således helt sikkert behov for regulering, især også med henblik på et lige konkurrencevilkår i de forskellige medlemsstater. Næste dias, tak. Den løsning, som jeg umiddelbart finder mest overbevisende, er at følge modellen fra direktivet om produktansvar, som netop er blevet reformeret, og som omhandler præcis det samme problem med black box-udfordringen, når det kommer til smarte produkter osv. Der bør således være en ret til oplysning, hvor for eksempel et mørkt mønster eller prisdifferentiering gøres plausibelt af påstanden, så det fremstår, som om man for eksempel ser forskellige priser, og det ikke kan forklares – så det er ganske plausibelt, at der foregår noget i baggrunden. Og så sanktioner, hvis webdesignet ikke bliver oplyst af erhvervsdrivende. Der er også noget at sige om bevisbyrden: Hvor vidt skal man overbevise retten? Skal der være fuldt bevis, eller er det tilstrækkeligt med sandsynlighed for, at der er et mørkt mønster i baggrunden? Igen forskellige standarder i medlemsstaterne. Næste dias. Nu har vi lige diskuteret SMV’er, så jeg har noget om små erhvervsdrivende. Mange små erhvervsdrivende designer nemlig ikke selv deres hjemmesider, men køber dem som de er fra leverandører som Shopify og ved ikke nødvendigvis, hvad de foretager sig. De ville muligvis slet ikke vide, at der er et mørkt mønster i baggrunden eller en personaliseringspraksis. Spørgsmålet er så, om vi skal beskytte dem på en eller anden måde. En mulig løsning – og det har jeg set i forslaget – er en erstatningsmulighed mod den tredje part, som eventuelt har solgt dem eller designet deres hjemmeside, herunder et mørkt mønster eller en ulovlig personaliseringspraksis. Det er et system, vi kender fra direktivet om salg af varer og direktivet om digitale indhold og digitale tjenester, og det giver mening at få disse tredje parter med i systemet. Man kunne endda inddrage dem mere direkte, som i produktansvarsloven, som ansvarlige tredje parter for mørke mønstre fra starten. [16.22.47] Speaker 1 [EN] I kunne målrette dem direkte, I kunne tage problemet ved roden og ikke kun de mange udløbere, men det er ikke en del af forslaget. Ud over det kunne man forestille sig en vis lempelse af ansvaret under hensyntagen til, at UCBD er en objektiv retsakt, så det er nok med overtrædelsen, men ikke uagtsomhed, for at der skal være erstatningsansvar – men det er et politisk valg. Sidst lige et par ord om forenkling: klare forbud og klare standarder kunne også reducere forvirringen og kompleksiteten og dermed transaktionsomkostningerne, hvilket ville gøre livet lettere, og det kunne også skabe mere lige konkurrencevilkår mellem store og små handlende, fordi store handlende har råd til personaliseringspraksis, mens små handlende måske ikke kan det, og store handlende måske kan jo, de skaber mørke mønstre i deres webdesign, som småhandlere måske ikke er i stand til at håndtere, tak [16.24.03] Speaker 1 [RO] min præsentation, tak skal du have, hr. formand. Jeg har lige lyttet til professor Emilia, jeg håber, hun er med os, og hr. Peter Ruth. Nu, kære kolleger, ifølge princippet om „cash di“, hvis nogen ønsker at komme til orde, ok. [16.24.28] Speaker 1 [EN] Dora David: Tak, hr. formand, tusind tak for de omfattende oversigter. Det er meget nyttigt at se oversigten over problemerne og de mulige løsninger. Jeg har et spørgsmål om, hvordan vi kan sikre fremtidssikrede løsninger, for jeg mener, at vi allerede har fremtidssikrede løsninger – vi har principbaserede forbrugerlove. De nævnte UCPD i forbindelse med mørke mønstre, og jeg mener, at de klart dækker mørke mønstre, for som bekendt får mørke mønstre forbrugeren til at træffe en transaktionsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet, hvis de havde været klar over designet. Med udvidelsen af en sortliste, som synes at være den foreslåede løsning i DSA, hvordan sikrer vi så, at loven er fremtidssikret og ikke skal opdateres hvert andet minut? Jeg mener, at retningslinjer er mere fleksible i den henseende, og jeg vil sikre mig, at vi ikke fjerner fleksibiliteten i et principbaseret regime, som vi allerede har. Tak. [16.25.44] Speaker 1 [RO] mange tak, hr. Crystal [16.25.48] Speaker 1 [EN] mange tak først og fremmest tak for jeres præsentation i dag, det var ganske interessant og nyttigt. Det kommende arbejde med DFA, ja, først til spørgsmålet om gennemsnitlige versus sårbare forbrugere. Jeg tror ikke rigtig, at – som De også sagde, professor – jeg er ikke sikker på, at den måde at se på forbrugere på i dag gør den store forskel. Jeg ville ikke regne mig selv for at være en sårbar forbruger. Jeg er veluddannet og kan læse, skrive og forstå forskellige sprog osv. Men alligevel kommer jeg nogle gange i problemer, når jeg køber varer online og bliver snydt, som man siger. Så spørgsmålet er: Ærligt talt, måske burde vi droppe den opdeling i gennemsnitlige og sårbare forbrugere og i stedet bare tale om forbrugere og sikre, at vi er beskyttet uanset hvad. Det gælder for eksempel mørke mønstre, men det kan også være, om den her webshop rent faktisk er en dansk webshop. Jeg har lært at gennemskue de tricks nu, men alligevel kan jeg blive snydt her. Så jeg tror, jeg gerne ville svare på det, men jeg mener, at det i dag, når man er forbruger og køber digitalt online, ikke har den samme beskyttelse som i den fysiske verden. Hvis du køber en vare og den er i stykker, går du tidligere ned i butikken, taler med dem, og de forklarer dine rettigheder osv. Du havde en person, du kunne tale med. I dag kender du ikke nødvendigvis nogen at tale med. Du får ikke svar, eller hvis du får svar, kan det være genereret af en chatbot, som du ikke kan bruge til noget som helst, og du ved ikke, hvor du står, hvis du skal returnere varerne. Selvom vi også har god beskyttelse på det område. Så mit spørgsmål er: Skal vi overhovedet blive ved med at tale om gennemsnitlige og sårbare forbrugere, eller skal vi bare tale om forbrugere? Og til alle de gode forslag, tak. [16.28.13] Speaker 1 [EN] vi har lige hørt, øh, det andet, øh, oplæg om, øh, forbud og og personlig prissætning osv. osv. Her overvejer jeg også, øh, hvis vi sætter ting på en liste, øh, og og og forbud mod det, er der så ikke en risiko for, at butikkerne, øh, eller platformene, vil opfinde nye værktøjer, der gør det endnu sværere? Jeg har mine, jeg ved det ikke ærligt talt, jeg er virkelig i tvivl om, hvordan vi skal gøre dette. Jeg ønsker, at forbrugerne skal være bedre beskyttet, end de er, når de køber ting online, men jeg frygter også, at hvis vi er for præcise, vil det blive så bekvemt, at det også er noget, jeg er lidt bange for. Vi har set eksempler på det, at når vi kommer med en idé, finder de måder at gøre disse idéer så bekvemme på. Det er derfor, jeg tøver lidt med at forbyde ting konkret. Også i forbindelse med DSA, da vi talte om mørke mønstre, var det mere generelt, fordi det er svært at beskrive det på en måde, hvor vi kan dække alt, så det er bedre at have udtrykket med og derefter lade domstolene hjælpe os med at afgøre ved at træffe afgørelser i sagerne. Så jeg er i tvivl. Jeg ville gerne høre jeres synspunkter på, hvordan I ser på det, øh, men generelt mener jeg dog, at vi ikke beskytter forbrugerne nok, når de er online, og det er svært at finde den rette måde at gøre det på, den rette balance, hvor vi ikke ønsker at ødelægge det for dem, der er de gode, men vi ønsker at sikre os, at de dårlige bliver stoppet. Og så tacklede vi noget af det i DSA, men jeg mener generelt, at vi skal sikre os, at det er muligt at komme i kontakt med nogen i en butik, selvom det er online. Mange tak, mange tak, Crystal, øh, Renew, måske en kort bemærkning, tak for oplæggene. Jeg er nysgerrig efter svaret på spørgsmålet om, hvorfor ikke alle forbrugere og hvorfor der ikke gøres forskel. I oplægget stod der: "Tag ikke et skridt tilbage", men jeg mener, at netop nu er alle forbrugere i risiko, hvis man må kalde det dét. [16.30.45] Speaker 1 [EN] og på den anden side skal du naturligvis kontakte nogen inden for toldreguleringen med den ansvarlige person for at diskutere, hvilke vanskeligheder du ser nu i forbindelse med implementeringen Tak. [16.33.08] Speaker 1 [EN] any studies that you know of that transparency will actually support consumers uh uh and whether that's uh that's a good idea um once again I think if we if we don't uh take these steps right now we're making a historical mistake as uh as Europe uh both in uh failing to protect our consumers but also protecting our democracy so curious what will actually come out on Wednesday thank you very much mulțumesc [16.33.36] Speaker 1 [RO] și acum dacă doamna profesor Emilia Mișcenic este încă conectată o rog să dea răspuns și după aceea domnul profesor Peter Rut [16.33.51] Speaker 1 [EN] uh thank you very much um thank you for your questions uh which are uh not only interesting but they are really to the point I actually agree with the with your uh statements and um maybe this was misunderstood in the presentation because as I said in the briefing I I actually do recommend that this average consumer benchmark which needs to be updated and which was created by the court of justice uh needs to be updated in the sense of uh acknowledging that we are as you said and explain uh all vulnerable uh digitally uh but when it comes to vulnerability um and um I was of course thinking a lot about it reading a lot about it this distinction as you said between um vulnerable and average consumer which um exists in the from unfair commercial practices directive um I wrote about it years ago that we have to make this distinction between digital vulnerability and uh consumer vulnerability as um prescribed by the uh unfair commercial practices directive because um under commercial practices directives um consumer vulnerability is uh focused on these certain certain personal characteristics uh where we look as I said informative we look at the age and usually what is meant of course under consumer which are particularly vulnerable are children are elderly people and there are studies actually studies from the European Commission um years ago um um covering uh practices online and showing that um there is actually a distinction between average and and vulnerable consumer and that digital techniques unfair um commercial practices affect vulnerable consumer more than than average consumer although uh this is very very interesting discussion and we should really think about as you said whether we should change the legislation uh to to merge to merge it all on Thursday I don't know whether you have noticed there was a orcla case uh the the judgment came after our briefing uh where the court of justice uh which I said said um explained the benchmarks came up with the interpretation of the notion of the definition of the consumer and [16.36.34] Speaker 1 [EN] øh billedet var igen anderledes – det drejede sig om den gennemsnitlige forbruger, men derefter blev det fortolket, at denne gennemsnitlige forbruger også kan omfatte sårbare forbrugere som for eksempel børn, selvom det var en sag om design af vaskepulver, der kan vildlede med sin emballage. Ved analogi kan vi også anvende det på digitale sårbarheder og sige, at der er kategorier, som domstolen nævnte, hvor risikoen for forveksling i disse kategorier er forhøjet. Jeg er ikke sikker på, om jeg har formået at forklare det, men jeg mener, at vi grundlæggende er enige om disse punkter – som De sagde, er vi begge sårbare i det digitale rum og i visse tilfælde udsatte. Det afhænger naturligvis af den konkrete sag. Mange tak, mange tak. Nu hr. professor Rot... [16.39.14] Speaker 1 [EN] en nødløsning, hvor man ikke har specifikke regler – naturligvis har man brug for dem, men ellers mener jeg, at dette lagdelte løsning, hvor man har princippet, konkrete eksempler og endda en beskrivelse eller konkretisering af, hvad disse eksempler som for eksempel mørke mønstre er, er en realitet, plus den fleksibilitet, der følger med delegeret lovgivning på dette område, hvor udkastet indeholder artikel 103, er på nuværende tidspunkt det bedste, man kan gøre. Hvis man i stedet venter på, at domstolssystemet løser problemerne, kommer man til at vente meget længe, for jeg kommer fra Tyskland, og i hvert fald i Tyskland har vi en masse praksis, og hvis der overhovedet er nogen EU-rettens praksis i EU, så er det i Tyskland, fordi vi er et samfund, der gerne sagsøger hinanden, og alle ønsker at sagsøge alle. Men hvis vi ser på de andre medlemsstater, vil der være intet i de næste fem til ti år, og det kan ikke være vejen frem. Derfor mener jeg, at konkrete eksempler i lovgivningen plus en vis fleksibilitet med delegeret lovgivning, eller hvis der ikke er delegeret lovgivning, så i det mindste retningslinjer – retningslinjer, der ser fremad, ikke retningslinjer, der kun opsummerer, hvad der allerede er blevet afgjort af domstolene, for det ved vi allerede. Det er på nuværende tidspunkt det bedste, man kan gøre. Mulighed for at vælge ind eller ud – ja, jeg er helt enig. Jeg mener, at muligheden for at vælge ind er så meget mere effektiv end muligheden for at vælge ud, at den altid har været den foretrukne løsning for erhvervsdrivende, fordi de ved, at der ikke kommer til at ske noget. Det er et politisk spørgsmål. [16.41.19] Speaker 1 [RO] Mange tak til professor Emilia Misenici og professor Peter Rot samt til kollegerne, som med deres spørgsmål supplerede de oplysninger, som professorerne har givet os, og jeg håber, at udvalget også vil tage hensyn til de anbefalinger, som eksperterne kommer med. Mange tak. Vi går nu videre til det næste lige så interessante lovgivningsmæssige akt om digital fairness. Her har vi adjunkt ved Det Juridiske og Administrative Fakultet på Jagellonske Universitet i Kraków, hr. Palca – det andet navn er svært at udtale – De har op til 10 minutter til Deres præsentation, og vi takker Dem for at være her. [16.42.13] Speaker 1 [EN] Fru formand, ærede medlemmer af udvalget, damer og herrer, mange tak, det er en stor ære at være her sammen med jer. Næste dias, tak. I mit skriftlige bidrag blev jeg bedt om at besvare to spørgsmål: For det første, hvordan man kan forstå begrebet 'vanedannende design' i Digital Pejse-loven, og for det andet, hvilke reguleringsmuligheder der er på bordet. Og for det andet, hvilke fordele og ulemper der er ved at betragte Digital Pejse-loven som en forordning eller en direktiv, og hvis det drejer sig om en direktiv, hvilke argumenter der er for eller imod minimal eller maksimal harmonisering. Disse spørgsmål vil også strukturere min mundtlige præsentation i dag. Næste dias, tak. Vi har talt om 'vanedannende design' i EU's officielle dokumenter i mere end et halvt årti. Det blev fremhævet i Kommissionens fortolkende vejledning til UCPD fra 2021. Siden da har vi to bindende instrumenter: DSA, som kun nævner 'vanedannende design' i sine indledende betragtninger, men indeholder visse forpligtelser over for store onlineplatforme (VLOPs), som kan anvendes til at bekæmpe 'vanedannende design', samt AI-loven, hvis artikel 5 indeholder visse måder, hvorpå den kunne anvendes mod 'vanedannende design'. I den fortolkende vejledning nævnes det også. Der var naturligvis også i mellemtiden Europa-Parlamentets resolution fra 2023, som opfordrede Kommissionen til at gøre noget ved 'vanedannende design', og i september i år så vi forslaget til EU Kids Act, som omfattede regulering af 'vanedannende design'. I dag har vi set et lækket, endnu ikke officielt forslag til Digital Fairness Act. Næste dias, tak. I denne forstand skal man huske, at der allerede er bindende instrumenter på bordet, og DFA skal naturligvis være kompatibel med dem alle. Vi ønsker ikke, at dette på nogen måde skal være uforeneligt, men samtidig kan vi lære af begrænsningerne i de eksisterende dokumenter. I det lækket forslag har vi set, at idéen med DFA er at ophæve UCPD, så hvis det bliver vedtaget på den måde, det er foreslået, vil vi erstatte UCPD. [16.44.26] Speaker 1 [EN] vi har allerede DSA og AI-forordningen som bindende, og EU reducerer EU Kids Act, som bliver diskuteret i mellemtiden. Det næste dias, tak. Når vi diskuterer, hvis jeg måtte bede om det næste dias. Når vi diskuterer begrebet vanedannende design, hvad skal vi huske på, er det, at selve ordet 'vanedannende' fremkalder associationer til sundhed, usunde livsstil, voksne ting, der er vanedannende, som for eksempel alkohol, ligesom tobak og spil. Og i nogle situationer, når det kommer til specifikt overdreven brug, er disse associationer korrekte. Men man skal også huske, at ud fra et medicinsk og psykologisk perspektiv tæller ikke enhver adfærd, som man udfører mere end, man selv ønsker, eller mere end andre mener, man burde, som en afhængighed i psykiatrisk forstand. Adfærdsafhængigheder anerkendes meget sjældent i DSM-5, som er et af de to referencepunkter; kun spilleforstyrrelse betragtes som en afhængighed i psykiatrisk forstand. I ICD-11 er der også spilforstyrrelse, men alle de andre former for adfærd, som man udfører mere end, man ønsker, anerkendes endnu ikke af det medicinske fagmiljø. Selvfølgelig er der psykiatere, der har foreslået, at vi også anerkender socialemedieafhængighed, men der er visse kriterier, som skal være opfyldt, hvis dette skulle blive en diagnose, for at nogen kan betragtes som afhængig. Disse kriterier omfatter betydning, stemningsændring, tolerance, abstinens, konflikt og tilbagefald, ligesom ved mange andre former for afhængighed. Det næste dias, tak. På den måde er det, at visse forbrugere mener, at de selv er afhængige, eller at visse forbrugere mener, de har en form for problem, ikke nødvendigvis i overensstemmelse med, hvor mange der faktisk udviser symptomerne. Selv hvis man accepterede de kriterier, der i øjeblikket foreslås i litteraturen, har jeg citeret nogle undersøgelser i mit indlæg, som viser, at det drejer sig om omkring 10 % af befolkningen, der kan siges at opfylde disse kriterier, samtidig med at folk, der hævder at være afhængige i forskellige undersøgelser, som også er citeret, tallet er langt højere. [16.46.48] Speaker 1 [EN] vigtigt, fordi hvis det er sundheden, der fremstilles som den primære grund til at regulere afhængighedsskabende design, vil det også blive det primære område, hvor erhvervsdrivende vil forsvare sig ved at sige: se, ikke alle, der bruger vores tjeneste mere, end de ønsker, er egentlig afhængige – det hedder afhængighedsskabende design, og det vil være en af de mulige forsvarslinjer. Næste dias, tak. Selvfølgelig er lovgiveren i Unionen helt fri til at give begrebet afhængighedsskabende design en selvstændig betydning; vi kan definere det, Unionen kan definere det isoleret fra, hvordan psykiatere og psykologer tænker om afhængighed, og så står man over for spørgsmålet om, hvordan afhængighedsskabende design præcis bør defineres. Det, vi har set i forslaget – det lækede forslag fra DSA – er, at der er en liste over bestemte funktioner, der bør regnes som eksempler på, at en erhvervsdrivende bruger afhængighedsskabende design. Dette er imidlertid ikke den eneste mulighed; man kunne også forestille sig en generel klausul og en form for generelt forbud baseret på den generelle klausul. Men igen har alle disse løsninger fordele og ulemper. Det, jeg mener, man bør have in mente, er, at den egentlige årsag til, at udbyderne bruger disse funktioner, er forretningsmodellen, som er annoncedreven. Jo mere tid forbrugere tilbringer online, desto mere penge tjener udbyderne – som allerede er blevet nævnt af den ærede medlem i diskussionen om den foregående præsentation. Næste dias, tak. En anden ting, jeg gerne vil påpege, er, at problemet med afhængighedsskabende design ikke nødvendigvis skal løses i DSA på én horisontal måde mod alle mulige erhvervsdrivende. Man kunne forestille sig forskellige foranstaltninger, der spænder fra et totalt forbud til en form for risikostyring, som vi f.eks. har i DSA for vloggere, eller informationspligter, som er den mindst indgribende måde for erhvervsdrivende og muligvis mindst nyttige for forbrugere. Men man kunne forestille sig, at visse typer tjenester ville skulle overholde bestemte foranstaltninger, mens andre typer ville overholde andre. [16.49.04] Speaker 1 [EN] og andre kan vi forestille os en verden, hvor sociale medier har en anden regulering end for eksempel udbydere af videostreamingtjenester eller butikker osv. Så lige nu i det lækket udkast har vi denne ene generelle artikel rettet mod alle erhvervsdrivende, nemlig muligheden for at fravælge de funktioner, der er oplistet i forordningen, og som Kommissionen kan ændre. Men vi kan forestille os, at der her kunne være mere nuance. Næste dias, tak. I sidste ende vil det valg, der bliver truffet, blive dikteret af, hvad præcis det mål er, som DSA skal opnå — målet om bedre forbrugerbeskyttelse eller lettere overholdelse. Det er den slags mål, som alle kan være enige om, men det handler om spørgsmålet om, hvordan vi præcist operationaliserer bedre forbrugerbeskyttelse. Hvad præcist ønsker vi at opnå, hvilket vil diktere disse valg? Der er en mulighed for en verden, hvor vi kan forestille os, at der inden for visse typer tjenester eller for bestemte typer forbrugere slet ikke ønsker eksponering for vanedannende design — uanset hvad vi måtte vælge at definere det som. For nogle typer tjenester ønsker vi, at forbrugerne selv skal kunne slå det til og fra, men vi kan også forestille os, at der inden for visse typer tjenester eller bestemte typer forbrugere blot ønsker at informere dem, ligesom vi gør med cigaretter — de er virkelig skadelige, alle ved, at de er virkelig skadelige, men vi sætter advarslen, så de voksne kan træffe det valg. Næste dias, tak. Når det kommer til det andet spørgsmål om, hvorvidt det skal være en forordning eller en direktiv, har vi set, at forslaget er en forordning. Der er indlysende og velkendte grunde for os alle til, hvorfor forordningen giver størst ensartethed og størst retsikkerhed — i hvert fald på papiret, som vi mener at have set i løbet af de seneste fem år, hvor næsten alle retsakter har været i form af en forordning. Der er dog visse problemer med de forskellige nationale versioner af forordningen, når de skal anvendes i praksis. Det ene er at oversætte forordningen korrekt — hvilket vores oversættelsesteam gør enestående godt — men derefter skal disse forordninger anvendes af juristerne i [16.51.19] Speaker 1 [EN] medlemsstat, der har været uddannet i en bestemt medlemsstat, og nogle gange har disse begreber blot forskellig betydning, selvom de er korrekt oversat. Der kan stadig være uventede afvigelser. Lovgivere i den nationale kontekst fungerer også som en slags andet lag, der muligvis kan kontrollere dette. Samtidig ville en direktiv passe forbrugeren perfekt, og det ville være en løst problem – næste dias, tak. Og spørgsmålet om, hvorvidt det skal være maksimum eller minimum, vi har det været længe siden, vi gjorde det med minimums-harmonisering inden for forbrugerret. Der er alle de kendte årsager til, at vi ikke bør gøre det. Men jeg vil venligt gøre opmærksom på, at når det kommer til vanedannende design, så er de primære gerningsmænd ikke europæiske virksomheder. De kommer fra USA, de kommer fra Kina. Så spørgsmålet om, hvorvidt afvejningen mellem et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og let overholdelse er den samme, tror jeg, står åbent på bordet. Hvorvidt vi ønsker at gøre det billigere for Meta eller for Bidens at overholde vores love, det er jeg ikke sikker på, at der er et indlysende svar på. Desuden er det muligt, at vi slet ikke ved, hvad den bedste måde at tackle vanedannende design på, og der er en vis gevinst at hente, når medlemsstaterne kan eksperimentere. I kender alle, mine damer og herrer, bedre end mig, hvor svært det er at lovgive i Den Europæiske Union, hvor lang tid det tager for en lov at blive vedtaget, hvor lang tid det tager for en lov at blive reformeret. Så måske, hvis der er en medlemsstat, der kan mobilisere politisk vilje derhjemme til at vedtage en lovgivning – uanset om den er håndhævelig eller ej, er det et andet spørgsmål – men det kunne være en udforskende tilgang, hvor vi på en måde kan lade andre aktører komme med løsninger, fordi det kan være, at vi i dag ikke kender den bedste. Kommissionen lader døren stå åben gennem [16.53.27] Speaker 1 [RO] Mulțumesc foarte mult și acum am plăcerea să îi invit pe șefa de unitate de la Digi Just doamna Maria Mio a Canel Canelopulu [16.53.40] Speaker 1 [EN] It's correctly that is excellent okay thank you very much chair thank you honorable members and also a big thank you from the side of the commission to the experts who intervened in today's workshop indeed you touched upon some of the key aspects that we have been examining in preparation of our proposals for additional fairness act that the commission is expected to examine on the 11th of November so in a couple of days time today's workshop for us is very timely not only for us as commission but also for the co-legislators it will it can inform the interinstitutional process that still lies ahead of us and help us arrive collectively hopefully to a very solid legal text that makes rules clear simpler and more effectively enforceable in practice this has been a key consideration for us I'm sure you will all understand that a that we are not able to comment in detail today on the upcoming proposals I would like however to reiterate three key elements also in reaction to the presentations that we heard today first of all to remind everyone that the digital fairness act is the result of a very long journey which which started already in 2024 with the publication of the findings of our digital fairness fitness check of horizontal consumer protection rules we have since consulted very broadly to prepare the impact assessment for the DFA we had a call for evidence and a public consultation that received over 7,000 responses we had several surveys with targeted service with consumers businesses civil society we of course liaised with academia looked into behavioral research had a youth dialogue and implementation dialogue on simplification all this is to say of course that we have to take into account of into account various elements when formulating our proposals we paid particular attention as was signaled today also to recent case law by the court of justice and I would like to thank again the European Parliament and the IMCO committee for keeping the topic of digital fairness very high up on the agenda throughout you will not be surprised [16.56.04] Speaker 1 [EN] to see that the resolutions the debates that this committee has had have informed the proposals that the commission will be examining on on Wednesday secondly in terms of content indeed we have touched upon and assessed the full range of issues that have been highlighted today in line with the mandate that was given to Commissioner McGrath together with Vice President Virkunen to combat unethical techniques online such as dark patterns marketing by social media influencers the addictive design of digital products and online profiling when consumer vulnerabilities are exploited for commercial purposes we also looked in indeed at some horizontal questions such as the benchmarks of average and vulnerable consumer when calibrating our proposals our objective has been to stay targeted and proportionate in our intervention to provide a meaningful digital update to EU consumer production rules that already apply horizontally to all business to consumer practices to all companies that are active in the single market and work as a safety net on issues such as pricing advertising selling contracting and other commercial practices we tried to reconcile indeed and this was a topic that was highlighted I think in couple of interventions what currently works really well with our horizontal consumer protection rules which is this flexible principle based nature of the rules reconcile that with the clarifications that we think are necessary to make these rules implementable and enforceable in the complex digital environment we have also given thought to how we can integrate elements in the proposals to make these rules future proof and able to be updated to keep pace with technological developments final points we have recent listened very carefully to the strong cause for ensuring coherence and complementarity between the digital fairness act and the existing digital rulebook which we are actively implementing and enforcing in practice I'm sure you have seen the latest the latest announcements on the implementation of the DSA the DFA will not affect the [16.58.26] Speaker 1 [EN] current relationship between horizontal consumer protection rules and sectoral legislation our intention is not to duplicate rules such as the DSA the audio visual media services directive and the AI act but to update indeed the baseline horizontal protections in a targeted manner that keeps them fully coherent and complementary with the digital rulebook our proposals on the DFA should of course also be read in conjunction with the upcoming EU kids with a recent proposal of for an EU kids act there the commission put forward very concrete rules for the protection of children who are indeed particularly vulnerable as online consumers for example on key aspects such as addictive design on the commission side we will continue to work very closely digi just and our colleagues in digi connect as we have done for the preparation of the proposals also throughout the negotiation process to make sure that the legal text develop in a manner that is both clear mutually reinforcing and coherent thank you very much [16.59.39] Speaker 1 [RO] Mulțumesc foarte mult iată avem și poziția comisiei vreau să vă informez că serviciul. De cercetare a Parlamentului European a făcut un briefing foarte interesant și vi l recomand legat de ceea ce se va întâmpla peste câteva zile și acum întrebări din partea colegilor la. Te rog din partea SND [17.00.06] Speaker 1 [EN] Thank you chair and thank you to to the experts for this very interesting presentations thank you Mithos we have been working for the last two years and it's not a surprise that from the SND IMCO we have been calling for an ambitious and strong legislation that will imply a DFA that would tackle the vulnerabilities that exploit consumers online especially those of children the leak that we have seen now it's too early to to make an assessment from my side but obviously we consider there's an opportunity to finally address what the existing legislation has not sufficiently tackled addictive design dark patterns manipulative advertising and unfair personalization but I want to make three points first we need to move from consumer responsibility to corporate responsibility and from my point of view it's not enough to allow users to switch off addictive features with this opt out why should the burden fall on the consumers again rather than on the companies that deliberately designed this mechanism safety and fairness must be by default not an option so this is to the commission secondly obviously we consider that children must be at the center of the legislation and we need to ensure the DFA and Kids Act work together without loopholes and gaps in protection we will make sure from this parliament that this is the case and finally we must address economic manipulation especially also with addictive sorry dynamic pricing and ensure strong European enforcement transparency is not enough rights without enforcement are simply promises so let me conclude with one message Europe should not accept a digital economy where profits depend on exploitation on exploiting people's vulnerability thank you so much thank you very much now EPP Dora thank you thank you for the presentations as well Note that consumers don't read regulations they feel them or they don't so once I've had a chance to digest the leak I haven't had the chance either yet I will read the DFA with one question in mind [17.02.29] Speaker 1 [EN] vil det overhovedet ændre, hvad folk oplever online? Målet er naturligvis bedre forbrugerbeskyttelse, men jeg er bekymret for, at flere regler ikke nødvendigvis vil føre til dette resultat. For at sikre, at vi maksimerer chancerne for bedre forbrugerbeskyttelse, skal DFA’en være meget præcis. Kommissionens egen fitness check har identificeret, hvor de nuværende regler svigter, og det er her, DFA’en bør handle – ikke på, hvad Digital Services Act, AI Act eller direktivet om urimelige erhvervspraksisser allerede dækker. Overlappende forpligtelser beskytter ikke forbrugerne, de skaber blot juridisk usikkerhed. Jeg frygter, at kompleksiteten er kontraproduktiv og fører til højere overholdelsesprocenter, hvilket i bund og grund er, hvor vi står nu, fordi forbrugerne ikke forstår deres rettigheder, og virksomhederne ikke forstår deres forpligtelser. Og som professoren sagde, træder DFA’en ind på et overfyldt felt, så jeg ved ikke, hvordan forbrugere og virksomheder skal forstå, hvilke regler der gælder for dem, når vi allerede har disse forpligtelser – især hvis de nu også skal forholde sig til et yderligere sæt regler for at få det fulde overblik. For det andet skal reglerne være de samme overalt. Jeg synes, det er velkommen, at Kommissionen foreslår en forordning, men den må ikke efterlade plads til afvigende nationale regler, for vi ser, at det er en anden kilde til juridisk usikkerhed. En forbruger i Budapest fortjener den samme beskyttelse som en forbruger i Amsterdam, og en virksomhed bør stå over for ét sæt regler, ikke 27. Kommissionen har forpligtet sig til at forenkle forbrugerbeskyttelsesoplysningskravene, og det ville jeg gerne se, at dette forpligtende løfte kommer til udtryk i teksten – og ikke nye rapporteringsforpligtelser. Jeg har et spørgsmål til Kommissionen: For hver ny forpligtelse i DFA’en – vil De vise os, hvilken kløft den lukker, og hvorfor den eksisterende lovgivning endnu ikke dækker det? Og til sidst, som min kollega allerede har nævnt, er det essentielt, at vi sikrer, at DFA’en og Kids Act’en arbejder sammen. Jeg finder det en smule forvirrende, at nogle dele af DFA’en berører [17.04.45] Speaker 1 [EN] specifikt om mindreårige, og jeg synes, ville det ikke være mere fornuftigt at beholde det i Kids Act, som kommer til at handle om børn tak, tak mange tak nu, Renew. Ja, hvad angår spørgsmålet om, vel, psykologi eller måske er det neurologi, ved jeg ikke, jeg talte med en neurolog, som også gav en masse information om, hvad der sker i hjernen hos unge mennesker med al den sociale medieaktivitet, men blot af nysgerrighed, vi ser en masse negativ negativ rammesætning på de sociale medier, fordi folk gerne klikker på en eller anden form for negativ ramme. Er det noget, der med reklame og salg af produkter bør tages højde for, eller bør vi rammesætte det på en anden måde? Er der nogen psykologisk synsvinkel, der måske kan give et svar på det? Tak, Crystal. Tak mange tak først og fremmest for snart at præsentere forslaget til Digital Fairness Act. Jeg synes virkelig, vi har brug for det, for vi har stadig nogle huller, vi skal dække. Jeg synes også, vi har lært en hel del siden for eksempel DSA, og én af tingene er for eksempel det med vanedannende design. Jeg mener, tingene udvikler sig ret hurtigt i det digitale miljø, og her synes jeg virkelig, det giver mening at se på, hvad vi kan gøre for at sikre, at forbrugerne er bedre beskyttede. Efter min mening giver det virkelig mening at gøre mere, men selvfølgelig også være opmærksomme på ikke at have dobbelt lovgivning. Men jeg håber, at Kommissionen tager hånd om det, det er jo alligevel jeres opgave. Men én ting, som Laura også sagde, jeg synes virkelig, det er ekstremt vigtigt at huske i dette miljø i dag, når man er online, kan de fleste af os blive snydt, vi er på en måde sårbare, alle sammen, så vi er nødt til at gøre noget for at vende bevisbyrden eller noget, der virkelig kan hjælpe forbrugerne. Jeg synes ikke, folk føler sig tilstrækkeligt beskyttede i dag, og håber, vi kan bruge DFA og Kids Act til at dække disse huller, altså for at dække dem, ikke for at skjule dem. Tak mange tak for det, jeg glæder mig rigtig meget. [17.07.18] Speaker 1 [EN] vil vi fortsætte med dette punkt næste måned. [17.07.22] Speaker 1 [RO] Tak. Hvis der ikke kommer flere indlæg, vil jeg gerne stille Kommissionen ét spørgsmål: Er I allerede klar til at iværksætte det om få dage? Har I drøftet det med alle relevante interessenter? Hvad er medlemsstaternes holdning? Hvad siger medlemsstaterne? Fordi professoren her fortalte os, at det er vanskeligt, da jurister i de 27 medlemsstater vil fortolke det forskelligt, og igen vil vi få fragmentering, og igen vil vi ikke få beskyttelse. Har I et svar fra medlemsstaterne? Kan I fortælle os, hvad deres holdning er? Tak. [17.07.59] Speaker 1 [EN] mange tak, hr. formand, og tak til de ærede medlemmer. Jeg kan indlede med at bekræfte, hvad jeg også sagde i min tidligere indlæg, at vi er meget opmærksomme på samspillet mellem vores horisontale forbrugerbeskyttelsesregler, som det kommende forslag til Digital Fairness Act hører under, og den sektorbestemte lovgivning om digitale tjenester. Vi har taget stor hensyn til at undgå dobbeltregulering. Vores udgangspunkt har således været resultaterne af vores digital fairness fitness check, men også den store mængde input, vi har modtaget gennem en meget bred konsultationsproces, som jeg forsøgte at fremhæve. Med de forslag, som I vil se i den ledsagende konsekvensvurdering, præciserer vi nemlig, hvordan vi har forsøgt først og fremmest at identificere og klarlægge hullerne og de områder, hvor der er juridisk usikkerhed, og hvordan vi har tilpasset den foretrukne politiske reaktion til hver af disse. Når det kommer til drøftelserne med interessenter, akademia og medlemsstaterne, har dette været noget, vi har lagt særlig vægt på i hele processen med at udforme Digital Fairness Act. Ud over de konsultationsaktiviteter, som jeg har opremset, har vi naturligvis – ligesom vi gjorde med parlamentet – deltaget i næsten hvert eneste IMCO-udvalgsmøde de seneste to år for at give opdateringer om forberedelsen af Digital Fairness Act. Det samme har vi gjort for de relevante Rådsarbejdsgrupper, og vi har modtaget adskillige svar fra medlemsstaterne på konsultationsprocessen såvel som inputs i de seneste dage. Vi har således forsøgt at tage alt i betragtning og tilpasse forslagene på en afbalanceret måde, der tager højde for de forskellige synspunkter. Mange tak, hr. professor. Mange tak for kommentarerne og spørgsmålene. Til det spørgsmål, der specifikt blev rettet til mig, om negativ rammesætning, mener jeg, at dette tydeligt er et politisk og reguleringsmæssigt problem, der skal tackles. Vi har således empiriske undersøgelser, der tyder på, at negativt indhold – giftigt indhold, indhold, der giver anledning til [17.10.32] Speaker 1 [EN] negative følelser fører til, at der bruges mere tid online, hvilket øger engagementet, og det passer meget godt ind i forretningsmodellen for mange af de sociale medieplatforme, når disse bliver de vigtigste værktøjer, hvorigennem forbrugere får nyheder og information om verden. Nu begynder dette at blive meget problematisk. Spørgsmålet er imidlertid, om dette problem bør tackles gennem forbrugerret eller på grundlag af en EU-handling baseret på artikel 114. Jeg mener, at svaret på det ikke er indlysende. Jeg mener, at der er argumenter for og imod. Jeg kan forestille mig en verden, hvor det er medlemsstaterne, der begynder at tænke over dette problem og regulere det på den ene eller anden måde, og når der er bevis for, at det forvrænger den indre marked, gør vi noget ved det. Men som vi ved, lever vi ikke i den verden. Jeg mener, det er et vanskeligt spørgsmål. Udover det… udover det er jeg enig i alt, hvad der er blevet sagt, så jeg mener, at vi er ved at runde af. Jeg vil ikke tage mere af jeres tid. Mange tak. Tak skal du have. [17.11.41] Speaker 1 [RO] Mange tak. Og til professorerne og repræsentanten for udvalget, tillad mig venligst at oplyse jer om, at alle PowerPoint-præsentationerne og informationen vil blive offentliggjort online på vores udvalgs hjemmeside, så I kan studere dem mere detaljeret her. De blev præsenteret inden for tidsfristen. Mange tak, og vi fortsætter. Det sidste punkt på dagsordenen i dag er – vedrørende kvinder, det sidste punkt: kvinder som forbrugere – bekæmpelse af kønsstereotyper og urimelige erhvervspraksisser. Jeg minder jer om, at vi havde Ligestillingsuge i Parlamentet, og vi var glade for at inkludere et punkt i vores program: kvinder som forbrugere – bekæmpelse af kønsstereotyper og urimelige erhvervspraksisser. Til at begynde med en to minutters videohilsen fra præsident Roberta Metsola, som vil give en god indledning til vores diskussion i dag. Jeg vil gerne byde vores talere her velkommen og takke dem for deres deltagelse. Jeg beklager, at trods vores bestræbelser på at sikre repræsentation fra erhvervslivet, var det desværre ikke muligt at få nogen til at acceptere vores invitation. Jeg betragter mig selv som en del af erhvervslivet, og derfor har jeg arbejdet omfattende inden for dette område, og jeg vil bestemt opfordre mine kolleger til, efter at vi har drøftet sagen, at dele deres synspunkter. Lad os nu lytte til vores præsident, Roberta Metsola. [17.13.40] Speaker 1 [EN] Europa rykker frem, når mennesker beslutter sig for at træde frem og påtage sig lederskab. Det ser jeg i aktion hver dag. Jeg har mødt utrolige kvindelige ledere i hele vores samfund og på tværs af vores kontinent, som baner nye veje, bygger succesfulde historier og forandrer vores samfund. Men disse modige kvinder bliver stadig alt for ofte holdt tilbage af pres, som de fleste ledere sjældent oplever – fra lønforskelle og usynligt arbejde til forældede stereotyper og online chikane. I dette hus tager vi skridt til at knuse disse glastage og gøre vejen til lederskab mere tilgængelig, herunder ved at sikre pladser i bestyrelserne og udligne løn- og pensionsforskelle. Parlamentet kan også være stolt af vores valgreform om stemmeret via fuldmagt, så ingen medlemmer bliver tvunget til at vælge mellem vigtige demokratiske forpligtelser og at stifte familie. Vi vil fortsætte med at presse på for ratifikation fra alle medlemsstater og nationale parlamenter, så ingen kvinde bliver efterladt. Men at åbne dørene til toppen er kun en del af opgaven. Vi skal gøre mere for at hjælpe kvinder til at lykkes fra dag ét. Lederskab formes gennem barndommen, uddannelse og karriere. Det kræver stærke rollemodeller og støtte-systemer. Derfor skal dette hus fortsætte med at bygge en mere lige og repræsentativ demokrati, der gør lederskab til en reel mulighed for kvinder inden for alle områder – fra STEM til sport. Vejen dertil kræver politisk vilje og vedvarende handling. Det er det, ligestillingsugen handler om. Tak til min kollega, næstformand Antonella Zberna og formand Lina Gálvez Muñoz, og tak til jer alle, som utrætteligt arbejder for ligestilling hver uge, hver måned og hver dag. Fortsæt det gode arbejde, for når kvinder rejser sig, rejser hele Europa sig med dem. [17.15.43] Speaker 1 [RO] Vi skal anvende dette smukke budskab, tak tak, Roberta, selv om De ikke er her lige nu. Vi har tre talere, og nu kommer indlægget fra vicedirektøren for Direktoratet for Ligestilling og Ikke-diskrimination i Digi Just, fru Pinuccia Contino. De har syv minutter, tak. [17.16.20] Speaker 1 [EN] Mange tak, ærede formand og udvalgsmedlemmer, det er en fornøjelse at komme tilbage til dette fornemme udvalg efter at have været ansvarlig for produktsikkerhed og ligestilling i Digi Just. Lad mig først minde om de grundlæggende principper: Forbrugerbeskyttelsen i EU er forankret i artikel 169 i traktaten og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne beskyttelse bygger på den forudsætning, at forbrugerne er i en svagere position i forhold til sælgere eller leverandører, idet de generelt har mindre information, mindre økonomisk magt og mindre erfaring end sælgere eller leverandører. Forbrugerretten har derfor til formål at kompensere for denne strukturelle ubalance. Eksempelvis beskytter direktivet om urimelige handelsmetoder forbrugerne mod urimelige handelsmetoder, herunder vildledende handlinger og undladelser samt aggressive metoder. Kønsrelateret reklame, såsom reklame, der udnytter usikkerheder vedrørende udseende, kropsbillede, aldring eller moderskab, kan falde ind under direktivet om urimelige handelsmetoder, hvis den er urimelig på nogen måde, hvilket fører til, at forbrugerne i dette konkrete tilfælde kvinder træffer en transaktionsbeslutning, de ellers ikke ville have truffet. Direktivet om urimelige handelsmetoder giver også et højere beskyttelsesniveau for en tydeligt identificerbar gruppe af forbrugere, der er særligt sårbare over for en handelsmetode eller det underliggende produkt på grund af mental eller fysisk svaghed, alder eller godtroenhed, når erhvervsdrivende med rimelighed kunne forudse denne sårbarhed. I sådanne tilfælde vurderes metoden ud fra gennemsnitsmedlemmet af gruppen. Køn er imidlertid ikke en af de anførte sårbarhedsgrunde i direktivet om urimelige handelsmetoder. Det betyder dog ikke, at direktivet om urimelige handelsmetoder ikke kræver en konkret vurdering af den pågældende metode under hensyntagen til de omstændigheder, der omgiver den specifikke metode eller kontrakt. Dette gør direktivet til et fleksibelt redskab til at håndtere forskellige typer metoder og kontrakter. For eksempel en højere pris for et produkt, der markedsføres til kvinder. [17.18.54] Speaker 1 [EN] than for a comparable product marketed to men the so-called pink tax is not automatically an infringement of the UCPD the UCPD does not establish general prohibition on price differences between consumers or product variants it may nevertheless apply where for example the trader misleads consumers about the price or its calculation omits material information or uses an aggressive practice as many of you know and we have just heard all the discussions the commission will propose the DFA in a couple of days the DFA aims is to strengthen consumer protection online and we have seen how much the DFA is conceived to protect the interests of all consumers men or women in all their diversity its rules are intended to address practices that can harm consumers generally while taking account also of vulnerable consumers for sure certain forms of influencer marketing or personalized advertising or pricing might disproportionately affect women for example influencers promoting beauty anti-aging or weight loss products makes exploit gender specific insecurities relating to appearance and body image while failing to make sufficiently clear the commercial nature of their endorsements the DFA could strengthen protection in this area including by requiring sale and disclosures to ensure that consumers are made aware of the commercial nature of such content the work on the DFA also looked at addressing unfair personalized advertising practices for example for instance where traders use consumers personal data including sensitive information revealing health conditions or other characteristics protected under the GPDR the GDPR to target them with advertising that exploits their vulnerabilities and here we know how certain health conditions only affect women as we have stressed in the gender equality strategy minors are particularly vulnerable to influencer marketing often perceiving influencers as their friends influencers sometimes exploit minor's trust for example by blurring the commercial [17.21.20] Speaker 1 [EN] purposes of their activities or exploiting gender stereotypes and gender specific vulnerabilities pushing minor to buy products or otherwise distorting their transactional decisions there is also evidence that girls can be particularly affected online also specifically with respect to video games because even though loot boxes and problem gambling was shown in a 2020 study to be stronger among among girls than boys although boys were considerably more likely to engage with loot boxes in the first place the DFA work has looked specifically into this matter and more broadly into the matter of spending maximizing practices if we look at financial services now there is of course a big risk of algorithmic biases traditional credit scoring models for instance often fail to account for women's different career partners patterns including breaks for caregiving to children or older parents when AI systems are trained on historical data reflecting decades of gender inequality they can perpetuate and scale these biases the revised consumer credit directive which will come into application on 20th November 26 strengthens protection against discriminatory automated decision making looking forward implementation will be key to ensure that algorithms are regularly tested for gender bias and deliver fair outcomes the gender equality strategy also explicitly covers the angle of women as consumers i can go deeper into this because i see that my seven minutes are almost there and i really hope that we can continue working together with all of you to address gender equality issues in the field of consumer rights [17.23.21] Speaker 1 [RO] Mulțumesc foarte mult da de decenii este inegalitate să sperăm că ajungem să trăim și noi egalitatea de de șanse acuma am să invit pentru patru minute pe doamna Mary Collins secretar general pentru lobby european al femeilor please [17.23.46] Speaker 1 [EN] Thank you very much Madam Chair and thank you to the MCO committee it's um very honored to be here on behalf of the European Women's Lobby and I think your this is very timely event as um the cost of living is soaring and we can hear out cry and in the streets I just want to first of all reiterate that women are more than 50% of the population they are not a vulnerable group they are not a footnote they're not a minority but however there are many different characteristics that impact their spending power one of them being that there is still a persistent gender pay up between 11 and 12% for decades and that has lifelong consequences because it leads to a gap in lifelong earnings and pension gap and it means poverty in older age so this obviously has a huge impact on the capacity of women in terms of their spending power also we should not overlook the entrenched gender stereotypes that impact on consumer and commercial practices there are gender biases that are ingrained so I wanted to quickly if I may in my four minutes look at the so-called pink tax which we can also call a sexist tax secondly menstrual products and thirdly the commodification of women's bodies so it was pointed out that this so-called pink tax is what we would call a sexist tax it shows that products that are aimed at women that target women are much more expensive even if the equivalent exists for male consumers so for example um healthcare and particularly products like the deodorant which is far more expensive when targeted woman but the studies show and there are not that many studies to be honest show that um even impacts on toys children's toys children's clothes the different color of products as well so we can see that gender stereotypes are ingrained and some studies show that actually it is against um gender equality laws as well in different countries so we would like to see MCO and FAM do a joint um own initiative report to really trace the differentiation of prices um with between women [17.26.13] Speaker 1 [EN] and men in throughout the European Union quickly move on to menstrual products and it's more about a tampon tax it's often referred to as a tampon tax but it's more about that it's about inclusion it's part of the union of equality and it's access to women's sexual and reproductive health and rights throughout Europe today girls still drop out of school while they have their periods homeless women lack access to sanitary facilities and it's difficult to manage in terms of their dignity and their safety so we would again like to see more studies done in relation to this there are some good practices in different parts of throughout the European Union these need to be scaled up because this is a really you know very important issue for girls in terms of VAT just to say that the revision of the VAT directive gave the possibility of to member states to actually be more flexible in terms of classifying sanitary products from being luxury items to ordinary items however today there are only three countries in Europe um Malta Cyprus and Ireland where there's a zero VAT on sanitary products thirdly I want to the commodification of women's bodies so women are not for sale and this includes prostitution pornography as well as accelerating exploitive digital exploitation think it was spoken about a little bit earlier they aim to hurt alienate violate women and girls bodies minds and fundamental rights so it's an issue of violence against women and needs to be addressed as such however what we do see is that the so-called mainstream media and advertising they also use the sexualization of women's bodies to lure um customers and clients into practices and consumer practices so these need to be um called out for what it is it's exploitation of women so the DSA covers some issues for example big platforms uh such as porn um porn pornhub but it doesn't go far enough so we really need to have a we need really need to call out against the um sexualization of women through media through [17.28.34] Speaker 1 [EN] advertising which have an impact in terms of consumer preferences and choices I'll leave it at that thank you very much [17.28.43] Speaker 1 [RO] Mulțumesc foarte mult și mulțumesc și pentru că ați fost și la celelalte prezentări apreciez foarte mult că ați fost aici în sală așa cum apreciez că domnul profesor stă acum să asculte și problema noastră a femeilor acum pentru patru minute am s o rog pe doamna Silvia Maurer director advocacy beuc patru minute să din perspectiva beuc acum [17.29.11] Speaker 1 [EN] Good afternoon uh Madam Chair honorable members thank you very much for inviting the European Consumers Organization B to this workshop so that we can also maybe share a little bit of the research of our member organizations because indeed uh I think that um very often uh women do uh continue to face practices that undermine their ability to participate in markets on equal terms with men um we have heard about the so-called pink tax and that is something that our members have also uh confirmed uh and it's not only anecdotal so our Slovak member SOS has for example analyzed 200 products that were sold by online retailers and they found that around 10% of those products were more expensive in their pink version and according to their research the most significant differences appeared in health supplements footwear and sporting goods but also our UK member which found out that one of the latest trends is to relabel uh uh products for uh menopa with menopause and to make price premiums even though there's very often no added value of these products compared to other ones um I will try um not to be too repetitive because a lot of points that have already been made I would also have raised the exact same issues um on the pricing what is maybe also interesting is that uh sometimes it's like very obvious what was referred to by the pink tax meaning it is almost the same product it's just that the price is higher when it's packaged differently or the color is different but there is also more subtle uh misleading uh where women are paying more because that can be that for example the quantity is lower and the price is the same so that's an indirect way on how to mislead about the pricing um and uh we have already also heard about uh the issue about um algorithms uh that they uh increasingly determine which products we see which advertisements reach us and uh sometimes even different prices that we pay and that there uh these systems rely very often on biased data uh or reinforce existing stereotypes so that's why discrimination can [17.31.23] Speaker 1 [EN] forekommer også på et niveau, der er meget usynligt for forbrugerne, og som er meget vanskeligt at udfordre. Jeg tror, I vil være enige i, at vi bør rette meget stor opmærksomhed mod influencer-marketing, fordi kvinder og piger blandt andet er blandt de primære målgrupper. Unge kvinder opfordres således til at stræbe efter urealistiske skønhedsidealer gennem uendelige produktanbefalinger, og de bliver meget ofte også presset til overdreven forbrug, for eksempel af hurtig mode. Det mener jeg også, at vi bør knytte til jeres tidligere workshop om Digital Fairness Act, for naturligvis skal vi også drøfte løsninger på, hvad vi kan gøre, eftersom mange af disse praksisser er meget subtile, og markedet har i for lang tid været for ureguleret. Det refererer også til det, som Gigi Koutsaftis påpegede tidligere, nemlig at pink tax måske er en uretfærdig kommerciel praksis, men det er ikke så klart i loven, at man kan handle på alt der. Med Digital Fairness Act mener jeg faktisk, at vi her har en mulighed for at forbedre lovgivningen. Men måske skal vi også på EU-niveau se lidt på, hvordan vi bedre kan strategisk koordinere for eksempel implementeringen af forbrugerdagsordenen sammen med strategien for ligestilling. Måske kan vi udvikle nogle idéer her. Jeg vil også sige, at der, hvor der er meget praktisk lovgivning, som vi faktisk har brug for, skal vi se, om der er specifikke krav, vi skal stille til for eksempel den generelle produkt sikkerhedsforordning. Tidligere var der for eksempel en opfattelse af, at tekniske standarder for sikkerhedstesting sjældent tog højde for kvinders kroppe, og det var parlamentet, der havde tilføjet dette til teksten, som til sidst blev vedtaget. Det er netop sådan en tankegang, vi ofte skal anvende, når vi leder efter muligheder for forbedringer. Jeg vil gerne slutte her. Jeg tror også, at et sidste kommentar er, at nogle af disse praksisser [17.33.30] Speaker 1 [EN] måske har vi brug for gode værktøjer til europæisk håndhævelse, hvor vi har sager af fælles interesse, og hvis vi ønsker at fremme dagsordenen om retfærdighed i forhold til kvinder, er der måske også nogle projekter og fælles håndhævelsesaktioner, som vi kan arbejde på sammen, samt beviser, men også erfaringer med, hvilke praksisser der faktisk ikke er tilladt på markedet, tak [17.33.56] Speaker 1 [RO] Mange tak, før jeg giver ordet videre til mine kolleger, beklager jeg, at der er gjort forsøg, og at repræsentanter for erhvervslivet er blevet inviteret, men desværre har de ikke accepteret vores invitation. Jeg håber, at de næste gang vil kunne deltage. Jeg vil blot gerne gøre jer opmærksom på, at der er gjort forsøg, vi har inviteret dem, og de kom ikke til denne debat, som jeg mener er vigtig. Som nogen sagde her, kvinder er ikke fej. Vi udgør over 51 % kvinder, og jeg mener, at enhver lovgivning bør vurderes ud fra dens indvirkning på kvinder. Dora IPP [17.34.46] Speaker 1 [EN] Ja tak, tak for at komme i dag og tak for præsentationerne. Ja, som De og også vores kollega netop har understreget, udgør kvinder mere end 50 % af befolkningen, så vi er nødt til at øge bevidstheden om konsekvenserne af uretfærdige erhvervspraksisser, eller hvordan uretfærdige erhvervspraksisser påvirker dem. Jeg er også lidt skuffet over den lave fremmødegrad i dag. Jeg vil gerne spørge Dem om den såkaldte pink tax. Fordi jeg har kigget mig omkring og ikke kunne finde nogen nylige undersøgelser om det, så jeg ville være interesseret i, om De har data om, hvor udbredt det er, og hvor stort et problem det er, eller hvor udbredt problemet er, og hvordan De foreslår at tackle det. Jeg mener, vi har sagt, og jeg mener også, at der er tilfælde, hvor den eksisterende lovgivning dækker dette som vildledende praksis, så jeg vender tilbage til håndhævelse og prioriteringer af håndhævelse. Og her er mit centrale spørgsmål, hvordan sikrer vi, at Kommissionen og de nationale håndhævelsesmyndigheder faktisk handler, og hvordan kan vi øge bevidstheden om, at de bør handle i disse situationer med uretfærdige praksisser. Og så endnu et spørgsmål til det, jeg ved, at Kommissionen har gennemført digital fitness fairness check og er kommet frem til et tal på 7,9 milliarder euro i årlige tab for forbrugere på grund af manglerne i den eksisterende nøgle... og de bryder dette tal ned efter alder, men ikke efter køn. Så jeg undrer mig over, om Kommissionen planlægger at indsamle data om sådan en opdeling. [17.36.39] Speaker 1 [RO] Mange tak, Georgia fra S&D. Tak skal du have. [17.36.46] Speaker 1 [IT] Herr Formand, tak for denne meget vigtige debat, tak til alle gæsterne, som har givet os nogle meget interessante indsigter, for digitaliseringen har bestemt åbnet nye muligheder, men også givet anledning til mange kritiske spørgsmål, som vi forsøger at tage fat på, særligt med hensyn til uretfærdige erhvervspraksisser og former for forbrugermanipulation. I den forstand repræsenterer initiativet om Digital Fairness Act en meget vigtig mulighed, som vi ikke må lade glide os af hænde, således at kønsaspektet også kan integreres i de nye regler og i vurderingen af deres indvirkning. Vi tænker naturligvis på algoritmer, der kan forstærke de urealistiske skønhedsidealer, de målrettede annoncer, der hovedsageligt udnytter usikkerheder knyttet til krop, alder, eller de markedsføringsstrategier, der reproducerer eller yderligere forstærker de kønsstereotyper, som vi desværre kender alt for godt. Disse praksisser påvirker ikke blot forbrugernes valg; de kan have meget konkrete konsekvenser for økonomisk selvstændighed, velbefindende og frem for alt kvinders frihed til at vælge. Vi står ikke over for isolerede tilfælde af diskrimination; det drejer sig ikke om isolerede episoder, det ved vi godt: kønsstereotyper og fordomme er virkelig indlejret i algoritmiske systemer og forretningsmodeller. De reproducerer og forstærker uligheder, der allerede eksisterer, og det ser vi ske løbende. Det er klart, at dette ikke er en ny bekymring. Jeg husker en undersøgelse fra 2023 fra Europa-Parlamentet, som blev bestilt af FEM-udvalget om konsekvenserne af kønsforskellen i forbrugernes beskyttelsesdata. Undersøgelsen viser, hvordan manglen på disaggregerede data også har en indvirkning på kvinder som forbrugere på det digitale marked. Derfor mener jeg, at det er absolut nødvendigt, at kønsaspektet ikke blot forbliver et generelt princip, men bliver [17.39.16] Speaker 1 [IT] er der egentlig et konkret kriterium i den europæiske lovgivning om forbrugerbeskyttelse allerede i GDPR? Men jeg undrer mig, hvilke kriterier der i det hele taget defineres stadig mere detaljeret? Tak. [17.39.41] Speaker 1 [RO] Mange tak. Og nu vil jeg gerne have svar fra jer alle tre. Men inden det vil jeg gerne sige jer, at ja, I har ret i, at I sagde, at kosmetik til kvinder er dyrere, men det samme gælder undertøj. Jeg er den, der står for indkøbene i familien, og det ved jeg, og jeg synes ikke, det er normalt. Men endnu værre er det, at kvinder, som har lavere løn end mænd, skal betale mere for at købe kosmetik eller andre produkter. Det, der imidlertid er meget alvorligt, er det, I sagde i jeres præsentation, nemlig at unge piger bliver vildledt, især unge piger, til at se pæne ud. Jeg har set så mange tilfælde, hvor der er falsk information, fake news, hvor de bliver sendt til forskellige klinikker og simpelthen lemlæstes. Derfor skal vi virkelig være meget forsigtige her. Tak, og jeg forventer et svar og konklusioner fra hver af jer. [17.40.47] Speaker 1 [EN] Mange tak, øh, for denne, øh, virkelig vigtige debat og for alle de punkter, der er blevet rejst. Øh, som vi ved, når vi kommer til ligestilling mellem kønnene, er der desværre ingen lette, øh, løsninger, fordi kønsulighederne er så forankrede i alle aspekter af livet. Så bestemt er det min, øh, opfattelse, at Kommissionen kun kan være enig i alle de punkter, der er blevet rejst. Og måske ville jeg her, øh, først og fremmest, øh, øh, opfordre til, at vi i fremtiden håber på at indsamle flere data. Vi har, øh, vores, øh, agentur, der arbejder meget med dette, øh, på dette område, og vi kan bestemt også bringe kvinder som forbrugere i spil for EGE, øh, et aspekt der måske ikke nødvendigvis har været det mest, øh, behandlede, fordi der naturligvis er så meget at gøre på den front med at bekæmpe vold mod kvinder. Der er så meget at gøre på den front med at forstå bedre alle hullerne, alle kønsulighederne, lønkløften, arbejdsmarkedskløften, pensionskløften, og, øh, og naturligvis er der også meget at gøre for at bekæmpe de stereotyper, der desværre ikke bare kan ændres ved lov. Så de kræver virkelig en meget, øh, alsidig og kompleks indsats, som Kommissionen har taget fat på i alle sine strategier for ligestilling og især i den seneste, som Kommissionen vedtog den 5. marts 2026, og som dækker indtil 2030, hvor alle de problemer, der er blevet rejst i dag, bliver taget op og er genstand for mange, mange forskellige handlinger, initiativer, øh, nogle gange er det undersøgelser, nogle gange er det lovmæssige foranstaltninger, nogle gange er det initiativer eller finansiering. Så, øh, det jeg kan forsikre dette, øh, ærede, øh, udvalg og medlemmer om er, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at bruge alle de redskaber, vi har til rådighed, til at forbedre situationen. Men vi har bestemt også brug for jer og jeres arbejde, jeres passion og, øh, engagement i dette. Mange tak. [17.43.31] Speaker 1 [RO] Jeg vil gerne understrege, at hele vores debat blev transmitteret online, øh, og der var helt sikkert mange flere, der var forbundet online. Øh, men jeg mener, at kvaliteten af præsentationerne og kvaliteten af spørgsmålene var, øh, af høj standard, og jeg vil gerne takke dem, der holdt præsentationerne, mine kolleger, som stillede spørgsmål, og dem, der lyttede med online, fordi det er vigtigt at diskutere åbent, ærligt og uden forbehold for at finde løsninger. Øh, jeg indbyder nu repræsentanten for lobbyorganisationen og derefter BEUC til at tale, hver i to minutter. [17.44.14] Speaker 1 [EN] Mange tak og mange tak for jeres spørgsmål, kommentarer og feedback. Øh, så var det første spørgsmål, hvor stort problemet er, når det kommer til den såkaldte pink tax. Det er formentlig enormt. Øh, problemet er, at vi ikke har omfattende undersøgelser, men hvor der er foretaget undersøgelser, kan vi se, at det er meget højt. Og nogle gange skelnes der mellem varekurven, altså den slags almindelige varekurv, som alle bruger, og tjenester. Så når du for eksempel, der blev foretaget en undersøgelse i Tyskland i 2017, altså det er nogle år tilbage, så var prisforskellene ikke enorme, når det kom til varekurven. Så nogle af de produkter, der for eksempel ville være rettet mod kvinder, var ikke massive. Men imidlertid, når det kom til tjenester og især frisører, renseri, skræddersyning, kosmetik osv., var der en 37 % forskel. Så det er enormt. Så vi kan kun forestille os, at det var kæmpestort. Det er det. Så vi har virkelig brug for data, og jeg slutter mig fuldt ud til Kommissionen, når den siger, at vi i Den Europæiske Union er meget heldige at have Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, som indsamler data og på årsbasis præsenterer ligestillingsindekset, der viser, hvor vi står. Faktisk bliver den 26. udgave lanceret i slutningen af denne måned. Så vi er meget heldige at have det. Og ja, det er noget, som instituttet kan gøre, nemlig indsamle data, så vi tydeligt kan se prisforskellene, for der er absolut ingen objektiv begrundelse for dem. Derfor kalder vi det også en sexistisk skat. Hvad kan ellers gøres? Øh, så skal erhvervslivet komme med på banen. Det er absolut nødvendigt. Og også når det kommer til kvinders repræsentation i sektoren. Vi ved, at kvinders repræsentation stadig er meget lav i mange sektorer. Vi har direktivet om kvinder i bestyrelser, men vi ønsker at se det gå meget længere og have ligestilling i bestyrelserne. For og ligestilling betyder 50/50-repræsentation for virkelig at stræbe efter det. [17.46.34] Speaker 1 [EN] fordi vi mener, at det er en måde at løse nogle af disse, øh, problemer på og samtidig få et anderledes perspektiv – især når det kommer til brugen af kvinders og pigers kroppe. Øh, at vi virkelig har brug for en helt anden tilgang til det her. Og som Kommissionen siger, har vi mange værktøjer, som vi skal sikre taler sammen. Så, altså, du ved det, Digital Services Act, DSA’en, AI-loven, altså, strategien for ligestilling mellem kønnene, altså, de skal alle sammen tale sammen, for der er, altså, ikke én løsning. Det er en del af et globalt sæt standarder i vores samfund og især kønsstereotyper, og man skulle tro, at vi i 2026 havde overvundet det. Men nej, det har vi ikke. Det er stadig meget, meget indgroet. Jeg vil også gerne sige noget om finansiering. Vi har virkelig brug for finansiering. Vi har brug for ressourcer, fordi vi skal tackle det på alle niveauer. Og jeg vil bare gerne understrege, at for den næste flerårige finansielle ramme foreslår Rådet at reducere instrumentet Agora EU, som er et instrument, der dækker grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene, ligestilling for alle, medier og kultur. Alle de aktører, der spiller en rolle i det, har virkelig en vigtig funktion i at bringe disse spørgsmål i forgrunden og faktisk være i stand til at løse dem. Det fond foreslås at blive skåret med 30 %, 3.0, hvilket er det største snit i hele EU’s budget. Derfor vil jeg gerne appellere til jer her i dag om virkelig at sikre, at det ikke sker. Og at vende tilbage til, hvad Kommissionen har foreslået, og, altså, gå videre end det. For det er afgørende. Det handler også om demokrati. Og især om den langsigtede budget. Vi ser frem mod de næste syv år. Selvom situationen i dag kan føles en smule dyster, håber vi på, at vi om syv år har en mere positiv og mere håbefuld verden. Tak. [17.48.46] Speaker 1 [RO] Mange tak. Og jeg mener, at for at eliminere stereotyper, skal vi også tage fat på uddannelse. Fra skolen, i familierne, fra det tidspunkt, hvor børnene er meget små – i børnehaven, er bilen kun for drenge, for pigerne er det noget andet, den farve er for drenge, den anden er for piger. Så disse ting skal tackles på græsrodsniveau og gennem uddannelse, ikke kun når vi er voksne. Og ikke kun gennem love. Uddannelse har derfor en meget vigtig rolle. Nu beder jeg repræsentanten for BEUC om at tage ordet. [17.49.21] Speaker 1 [EN] Tak. Jeg synes faktisk, at vi muligvis har brug for mere indsamling af beviser, og at vi også skal forbinde meget forskellige områder, hvor vi gerne vil lede efter beviserne. Fordi jeg synes, at problemet her i princippet til en vis grad er systemisk, fordi kvinder bliver fortalt – gennem reklamer – at de ikke er gode nok endnu. Og at det næste køb vil bringe dem meget tættere på det ideale. Og det skaber en konstant cyklus af utilfredshed, som igen driver forbruget. Ikke fordi forbrugerne har brug for et produkt, men fordi de er blevet overbevist om, at de skal rette noget ved sig selv. Og jeg synes desværre, at der konstant kommer nye former for, hvordan denne følelse udnyttes til marketingteknikker og nye salgskanaler og så videre. Det er altså lidt en selvforstærkende cyklus: hver gang du opdager noget, dukker der finere teknikker op til, hvordan du fortsætter salgsteknikkerne over for kvinderne. I værste fald, fordi vi som tidligere hørt, tjener kvinder gennemsnitligt mindre og betaler mere. De bliver altså straffet dobbelt for at være forbrugere på et fælles marked. Og det kræver faktisk vores opmærksomhed. Jeg vil gerne tilslutte mig nogle af de forslag, der er blevet fremlagt for vejen fremad, og vi vil også gerne fortsætte diskussionen om data. Det er rigtigt, at vi ikke har så mange, men jeg kan stille én eller to forbrugerspørgeskemaer fra vores medlemmer til rådighed, hvis de måtte have interesse for dem. [17.50.53] Speaker 1 [RO] Mange tak. Tak for svarene. Tak for spørgsmålene. Tak til sekretariatet, som hjalp mig. Tak til tolkerne, for uden dem, hvordan skulle vi så have klaret det? Det er rigtig godt. Vi har 24 sprog. Officielle sprog. I dag er næsten alle boder fyldt. Tak. Og jeg håber, vi ikke stopper her. Jeg vil drøfte det i IMCO-udvalget for at fortsætte og måske bringe den del med her, som vi ikke havde i dag, nemlig industriens repræsentanter til at deltage i drøftelserne. Selvfølgelig er det meget vigtigt ikke blot at regulere, men også at gennemføre. For vi kan godt have et rigtig godt dokument, men anvende det dårligt. Og for at anvende det godt, mener jeg, at alle interessenter skal involveres og rapportere problemer. Vi skal uddanne forbrugerne til at klage, når deres rettigheder bliver krænket, og især kvinder, for kvinder er, lad os sige, mere tilbageholdende med at gøre oprør, når deres rettigheder bliver krænket. Det skal vi arbejde meget med. Personligt arbejder jeg i mit land, I bør vide, at jeg leder en kvindeforening, som har været aktiv i 30 år, og jeg samarbejder rigtig godt med dem, og denne uddannelse har vist sig at give dem mod til at værdsætte deres kvaliteter og ikke lade sig manipulere af al den falske information. Mange tak, og lad os mødes en anden gang. Tak. [17.52.43] Speaker 1 [EN] Mange tak. Tillykke. [17.53.04] Speaker 1 [EN] Mange tak. [17.53.28] Speaker 1 [EN] Tak. Jeg har ét. Tak. Tak. [17.54.07] Speaker 1 [EN] I morgen. I morgen. I morgen. Ja. Tak. [17.54.23] Speaker 1 [IT] God aften. God aften. Ja, ja, men