Brussels Live · Kommissionens middagsbriefing 2026-11-09 Automatisk transskriberet og oversat fra den originale lyd. Fejl kan forekomme. Maskinoversættelse. Originalen er gældende. Uafhængig tjeneste, ikke tilknyttet Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen. Kilde: © Den Europæiske Union. AI-generated: Transcripts, translations and summaries on this site are generated automatically by AI: speech recognition (Soniox), machine translation and summaries (Mistral AI). Not edited by humans before publication. EU AI Act, Article 50. [12.13.20] Speaker 2 [EN] God eftermiddag. Nu er vi klar. Velkommen til vores middagsbriefing. Vi har et par meddelelser, vi gerne vil dele med jer, før vi giver jer ordet til jeres spørgsmål. Og lad mig begynde med præsident von der Leyen besøg i Sortehavsregionen, som begynder i dag. I år har vi været vidner til en alarmerende stigning i hybrid trusler, angreb, indtrængen på EU’s territorium og omkring halvdelen omkring halvdelen af disse har ramt Rumænien, Bulgarien og det bredere Sortehavsområde I år har vi været vidner til en alarmerende stigning i hybride trusler, angreb og indtrængen på EU's territorium, og omkring halvdelen af disse har ramt Rumænien, Bulgarien og det bredere Sortehavsregion. Og det er på denne baggrund, at præsident von der Leyen rejser til Rumænien og Bulgarien for at drøfte sikkerhedssituationen på stedet og, hvordan Europa kan styrke sin reaktion. I dag er præsidenten i Bukarest, hvor hun skal møde den rumænske præsident Nicușor Dan. De vil afholde en fælles pressekonference klokken 16.00 dansk tid. Præsident von der Leyen vil også møde premierminister Luca Nicolescu. I morgen rejser præsidenten til Varna i Bulgarien, hvor hun vil møde premierminister Humen Radev. Og hun vil afholde en fælles pressekonference klokken 11:00 om morgenen, Bruxelles-tid. Begge pressekonferencer kan du følge live på EBS Plus. Jeg vil også opfordre jer til at læse den erklæring, som formanden udsendte i morges forud for hendes besøg. Yderligere oplysninger om besøget findes i dagens Daily News. Nu til vores anden meddelelse. Det er den tid på året: den årlige fornyelse af mediaccrediteringer, som I alle er berørte af. Og fra i dag starter processen, hvor alle journalister, der er akkrediteret hos EU-institutionerne, vil modtager en individuel e-mail med alle de nødvendige oplysninger til at forny deres, jeres, akkreditering for 2027. Yderligere detaljer finder du også i dagens Daily News. Ansøgningsfristen – det er vigtigt – er udgangen af januar 2027. Så bedes venligst indsende jeres ansøgning om fornyelse i tide, så alt kan forløbe meget smidigt, og vi næsten ikke lægger mærke til, at vi fortsætter vores fælles arbejde. Og når vi taler om vores fælles arbejde, så lad mig også benytte lejligheden til netop at takke alle [12.16.22] Speaker 2 [EN] de akkrediterede journalister for jeres samarbejde gennem hele året, jeres arbejde som en essentiel del af, hvad vi laver her. Og vi glæder os også til at fortsætte vores udvekslinger i det kommende år. Og nu blot en sidste påmindelse. [12.16.42] Speaker 2 [FR] Og nu på fransk. I dag mødes finansministrene, Eurogruppen og EU's økonomi- og finansministre i Bruxelles som led i Eurogruppen og Rådet for økonomi og finansielle anliggender (Ecofin). I Eurogruppen er Kommissionen repræsenteret af kommissærerne Dombrowski og Albuquerque. Og diskussionerne fokuserer især på den makroøkonomiske og budgetmæssige situation i euroområdet, det digitale euro, banksektoren og udnævnelserne til Den Europæiske Centralbank. Ministrene vil også drøfte finansieringen af forsvaret og mulighederne for at styrke fælles offentlige indkøb. På ECOFIN-rådet vil kommissær Hoekstra slutte sig til sine kolleger Dombrowski og Albuquerque. Og på dagsordenen er der blandt andet tobaksskat, Stabilitets- og Vækstpagten, de økonomiske konsekvenser af krigen, som Rusland fører mod Ukraine, forenkling af EU-lovgivningen og gennemførelsen af Genopretnings- og Resiliensfaciliteten. Ministrene vil også tage status over G20-resultaterne og EU’s statistiske prioriteter. Kommissær Dombrowski deltager i pressekonferencerne efter de to møder, så to pressekonferencer i eftermiddag, én klokken 13.30 for Eurogruppen og omkring 6:45 til Økofin. Gem derfor venligst jeres spørgsmål om disse emner til disse pressekonferencer. Det var sådan set alt fra vores side. Vi kan gå videre til jeres spørgsmål. [12.18.37] Speaker 2 [EN] Ja, midt i. Undskyld. Ja. [12.18.45] Martina Sabler (Politico) [EN] Hej. Martina Sabler fra Politico. Jeg har et spørgsmål om Sortehavet. Specifikt om de aftaler, der i øjeblikket ligger på bordet for Sortehavet. Så sagde udenrigsminister Marco Rubio i sidste uge, at de diskuterede en form for aftale. Han brugte ordet „våbenhvile“, som blev fremlagt af Tyrkiet. Præsidentens udtalelse i morges nævnte også en våbenhvile, men højtstående repræsentant Kallas sagde i sidste uge den 21., at der var tale om en aftale om fri navigation. Ikke en våbenhvile. Så det er ikke helt det samme. Jeg ville gerne vide, hvad indholdet er af dette forslag til aftaler, hvad Tyrkiet har lagt på bordet, hvad Indien har lagt på bordet, og om EU er involveret i at forhandle disse aftaler. Tak. [12.19.33] Speaker 2 [EN] Tak. Nå, som [12.19.38] Speaker 2 [EN] Præsident von der Leyen nævnte også – og det sagde De meget præcist i Deres udtalelse i morges – at præsidenten også sagde, at friheden til at sejle i Sortehavet skal genoprettes og bevares. Dette var også en del af de drøftelser, som præsident von der Leyen havde i går. I en telefonsamtale med præsident Zelensky er dette en fundamental rute for at sikre sikkerhed, særligt fødevaresikkerhed, for EU og videre, og dermed betydningen af dette emne. Jeg kommer ikke ind på andre partners hensigter, men der er en fælles interesse i at håndtere eventuelle forstyrrelser af denne maritime rute, som er så vigtig for handelen og for den globale handel generelt. Ja, tak. [12.20.44] Pietro Bastamacchia (Rapporteur) [EN] Godmorgen, jeg er Pietro Bastamacchia fra ordføreren. Et spørgsmål om Sortehavet. Jeg ville spørge til, på hvilket tidspunkt drøftelserne om Black Sea maritime security hub er nået til, om dette vil være en del af de meddelelser, der kommer i dag i Rumænien, i Bulgarien, om der kommer nogen nyheder om dette. Jeg tror, det blev annonceret for længe siden. Så hvis der kommer nogen opdatering på det her, tak tak. [12.21.11] Speaker 2 [EN] Ja. Og uden at forudse eller forvente, hvad præsident von der Leyen vil diskutere med sine kolleger, både i Rumænien og Bulgarien, bør emnet Black Sea maritime hub være en del af drøftelserne. Og det er også en af grundene til, at det er nævnt i præsidentens udtalelse. I morges blev det nævnt for første gang i Sortehavsstrategien. Denne Sortehavs maritime knudepunkt. Og besøget i både Bulgarien og Rumænien vil give mulighed for at tage emnet op og diskutere det yderligere. Ja, tak. [12.22.01] Xenia Polska (Deutsche Welle) [EN] Mange tak for ordet. Xenia Polska, Deutsche Welle. Mit spørgsmål tager også udgangspunkt i det udsagn, som De allerede har nævnt, hr. formand for Kommissionen, at De i Deres udtalelse i morges sagde, at EU vil stå ved vores partnere i Abu Dhabi. Hvem vil repræsentere EU? Og vil denne repræsentant deltage i nogen sessioner eller konsultationer med den russiske delegation, der er til stede? Tak. [12.22.32] Speaker 2 [EN] Tak. Tak. Tak. Og igen, som også blev nævnt i formand von der Leyen kommunikation tidligere i morges, og bygget på de drøftelser, som fandt sted i Miami og senest i Bruxelles sidste uge og som især blev vært for af Europa-Kommissionen, kan jeg bekræfte, at EU vil deltage i møder i Abu Dhabi. Som er en del af de igangværende fredsbestræbelser sammen med andre partnere. Og disse bestræbelser på fred vil også blive drøftet på ledelsesniveau. Senere på ugen i Dublin i forbindelse med det uformelle Europæiske Råd og også ved et møde i Berlin Forum. Det vil være en lejlighed til at drøfte styrkelsen af Ukraine, herunder nogle finansieringsspørgsmål, samt de igangværende diplomatiske bestræbelser. Hvad angår det præcise format har vi på nuværende tidspunkt ingen yderligere information at give. [12.23.54] Nicolas Skrzynianski (RDI Naples) [FR] Hej. Nicolas Skrzynianski, RDI Napoli, Rumænien. Mit spørgsmål drejer sig om leverancer af flydende gas fra USA til Bulgarien eller til terminaler. Er disse leverancer ikke i fare? Vil EU tage nogen skridt i samråd med de amerikanske myndigheder? [12.24.18] Speaker 2 [FR] Tak. Det var sådan set det. Det her og det der er en del af at sikre navigationsfrihed, som... Sortehavet, og som jeg tidligere har sagt, er det afgørende, at dette tjener fødevaresikkerheden, men også energisikkerheden, og det er et godt eksempel. Det her er således en del af bestræbelserne på at sikre sikker navigation for netop at garantere fødevaresikkerhed og energisikkerhed. Jorge. [12.25.05] Speaker 1 [EN] Hej, Paula. Jeg forstår, at du ikke kan give detaljer om de specifikke formater i Abu Dhabi, men blot for at bekræfte, fordi du for et par uger siden fra talerstolen udtrykte en villighed til direkte at engagere dig med Rusland, hvis der er en mulighed. Står du stadig ved denne villighed til Abu Dhabi, og mener du, at EU's foreslåede sikkerhedsarkitektur, som Jared Kushner har foreslået, bør være på bordet i Abu Dhabi? Tak. [12.25.35] Speaker 2 [EN] Jorge, som også havde lejlighed til at nævne det i sidste uge og med henblik på Deres andet spørgsmål, hvad angår ethvert europæisk sikkerhedsrammeværk, så er det op til Den Europæiske Union at beslutte, fordi det er et spørgsmål, der falder inden for EU’s kompetence, og som vedrører EU’s sikkerhed. Derfor skal EU deltage i sådanne drøftelser. Og vi er da også åbne over for at føre drøftelser med de mest berørte parter. Og derfor vil vi også denne gang deltage i de møder, der afholdes i denne uge. Det præcise format er, som sagt, endnu ikke fastlagt. [12.26.25] Speaker 2 [FR] Ja, Stephan. [12.26.30] Speaker 1 [EN] Ja. Jeg mener, De ikke har besvaret spørgsmålet fra min kollega. Hvem vil deltage på Kommissionens vegne? Jeg tror, det er sandsynligt allerede kendt, hvem det bliver, da mødet er i overmorgen. Så, og for det andet, mener jeg, hvordan passer det ind i denne debat? Jeg mener, der er nogen kritik af denne uenige eller disharmoniske måde at forholde sig til Rusland på, især fra Italien, men også fra andre. Hvordan passer dette ind i denne diskussion? Og hvorfor er det egentlig Kommissionen, der står for det? Jeg mener, har Kommissionen en sikkerhedsrådgiver, eller hvem ville det i givet fald være? Hvorfor er det ikke Rådet, der står for det? Og hvis jeg ikke tager fejl, var det tidligere Rådet, der var repræsenteret af sin kabinetschef, men det har ikke været tilfældet for nylig. Hvad er årsagen til det? Tak tak. [12.27.19] Speaker 2 [EN] Tak, tak, Stephan. Og det er rigtigt, undskyld, jeg besvarede ikke det tidligere spørgsmål. Kommissionen vil således blive repræsenteret på niveau med sin nationale sikkerhedsrådgiver. Og Rådet vil også blive repræsenteret ved disse møder. Og vedrørende Deres første spørgsmål, har vi sagt det flere gange: Der foregår flere drøftelser om fred i Ukraine på forskellige niveauer og i forskellige formater. Og vi er fuldt ud enige i, at der skal være en enhedlig og sammenhængende besked. Og vi er forpligtet på det. Og det er netop også det budskab, der bliver sendt i de forskellige samtaler, der foregår. Jeg henviser også til de senere drøftelser på lederniveau ved Det uformelle Europæiske Råd i Dublin i sidste uge og senere i denne uge, hvor emnet igen vil blive taget op. Derefter på lederniveau, netop for at sikre, at vi taler ud fra samme side. Godt. Og vi fortsætter med et andet emne. Medmindre det er en anden vinkel, David. Fremad med det. [12.28.38] Speaker 1 [EN] Tak, tak, Paula. Det er et andet perspektiv, for vi stiller spørgsmålene, og De svarer på procedurspørgsmål. Undskyld, David Carreta, Radio Radicale. Men jeg ville gerne spørge dig til sagen. Hvad er det forenet og sammenhængende budskab, som Kommissionens nationale sikkerhedsrådgiver vil Afholde det i Abu Dhabi? Ikke kun om Ukraine, men også om Sikkerhedsarkitekturen i Europa, da dette emne kan diskuteres ved disse møder. Ud over det, De to sætninger, som du nævnte på fredag, tror jeg, fra Rådets konklusioner, hvad. Hvilket budskab vil De bringe til russerne, som er modparter i disse forhandlinger? [12.29.46] Speaker 2 [EN] Nå, et af Davids budskaber er netop dette: drøftelserne om det europæiske sikkerhedsramme bør finde sted, efter at konflikten er afsluttet. Det er et af budskaberne. Og vi er her for netop at præsentere EU’s holdning for at forsvare EU’s interesser i forhandlinger, som naturligvis også berører vores sikkerhed. Og I vil forstå, at jeg ikke vil gå yderligere ind i indholdet af diskussionen, så det er så meget, som jeg kan sige i dag. Og vi skifter emne. Undskyld. [12.30.30] Judith Hitchison (Anadolu Agency) [EN] Tak, Paula. Det er Judith Hitchison fra Anadolu Agency. Jeg har et spørgsmål om Gaza. De barske vinterforhold i Gaza har De formentlig også selv lagt mærke til. Og FN har advaret om, at familier og børn står over for ødelæggende forhold i provisoriske telte og med ringe beskyttelse. Den opfordrede presserende til at ophæve begrænsningerne for bistand. Den israelske regering svarede på sådanne krav på en noget hånlig måde og sagde, at den ikke kontrollerer vejrforholdene, men det er vel dokumenteret, at Tel Aviv fortsat begrænser hjælpen og faktisk genopbygningsforsøgene i Gaza-striben. I den forbindelse vil jeg gerne vide, hvad EU’s holdning er til den israelske regering i forhold til den udviklende situation i Gaza. Tak. [12.31.19] Speaker 2 [EN] Tak. Ava, vi vil gerne have en opdatering om den menneskelige situation i Gaza, som nu er alarmerende, også fordi oversvømmelserne rammer befolkningen der. Ava. [12.31.36] Speaker 4 [EN] God eftermiddag, jeg er. Tak for spørgsmålet. Ja, vi er klar over situationen i Gaza, og hvis man bor i et telt, der er fyldt med vand, bliver situationen naturligvis meget værre. Vi har allerede mange gange sagt her, at vi benytter enhver lejlighed og ethvert niveau til at understrege over for den israelske regering, at vi har brug for fuld adgang til Gaza for humanitær bistand. Sådan er situationen ikke. Det ændrer sig. Og ikke alle grænseovergange er åbne for humanitær hjælp. Det er åbenlyst, at denne situation gør det meget mere alvorligt, og folk i Gaza vil have brug for hjælp til det. Oversvømmelser. Vinterberedskab hænger sammen med disse kraftige oversvømmelser, og det handler ikke kun om oversvømmelserne, men dette kan endda gøre situationen endnu mere alvorlig, da familier, der lever under sådanne hårde forhold, kan blive udsat for flere sygdomme. Skadedyr kan forekomme oftere og så videre. Vi ved, at langt størstedelen af befolkningen i Gaza har brug for husly og også har brug for hjælp med ikke-fødevarer. Under kritiske forhold drejer det sig om omkring 60 procent af befolkningen. Lad mig understrege, at Den Europæiske Union er den største humanitære donor for det palestinske folk. Siden begyndelsen af krisen i oktober 2023 har vi allokeret midler mere end en halv milliard og næsten 700 millioner i humanitær bistand til palæstinenserne. Vi har organiseret næsten 90 humanitære luftbroer, der transporterede tonsvis. Tusindvis af tons hjælp til Gaza, herunder medicin, medicinsk udstyr og fødevarer. ly, sundhedsartikler, sanitet, alt hvad der er nødvendigt. Men som jeg sagde, har vi brug for fuld adgang til at kunne levere denne essentielle forsyning sammen med vores partnere. Så opfordrer vi igen til hurtig, sikker og uhindret adgang til Gaza for at kunne lindre befolkningens lidelse der. [12.34.30] Speaker 2 [EN] Tak. Andre spørgsmål til Ava? [12.34.39] Gaia Niemen (EU observer) [EN] Gaia Niemen, EU-observatør. Tak, Ava og Theresa. Jeg ville gerne spørge til det brev, der blev sendt i sidste uge fra nogle af parlamentets medlemmer til kommissær El Habib. At anmode Europa-Kommissionen om at mobilisere sin koordinationskapacitet for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og relevante partnere med henblik på at få evakueret indehavere af belgiske visum fra Gaza-striben ud af området. På grund af, som De sagde, den presserende situation og manglen på ly. Det betyder, at studerende med visum og også ægtefæller og børn, der venter på familiesammenføring og har visum til Belgien, stadig venter i månedsvis på svar på deres spørgsmål. Hvad har Europa-Kommissionens reaktion været? Tak. [12.35.28] Speaker 4 [EN] Mange tak. Her kan jeg være meget kort. Evakueringer er medlemsstaternes ansvar, og visum er også et spørgsmål for medlemsstaterne. Hvis vi foretager nogen evakueringer fra Gaza, drejer det sig om medicinske evakueringer. Vi har Medevac, og via Medevac evakuerer vi mennesker fra Gaza, men det drejer sig kun om personer i kritisk tilstand, som bliver evakueret til europæiske hospitaler. [12.35.58] Speaker 2 [EN] Tak. Ja. [12.36.04] Tetiana Vasotska (Ukraine) [EN] Tetiana Vasotska fra Ukraine. Mit spørgsmål drejer sig om Ukraine. I dag sagde præsident Zelenskyj, efter at have talt med præsident von der Leyen, at EU vil aktivere en særlig nødsituationsmekanisme for at hjælpe Ukraine, ukrainske byer og lokalsamfund, som i øjeblikket lider uden vand, uden elektricitet, uden opvarmning. Kan De fortælle mere om denne nødmekanisme, hvornår den vil blive aktiveret, og hvad den forventes at sende? giv Ukraine det, der er planen? Tak. [12.36.39] Speaker 2 [EN] Og Tetiana, du derovre, dette var emnet for diskussionen i går mellem præsident von der Leyen og præsidenten Zelensky. Den humanitære situation i Ukraine er alvorlig, og vi ser, at Rusland med vilje angriber den infrastruktur, som ukrainerne er afhængige af for at overleve vinteren. Og vores tilgang er meget, meget klar i vores beslutsomhed. Vi vil ikke lade Rusland fryse Ukraine til underkastelse. Derfor er vi fuldt mobiliserede for at hjælpe Ukraine med at opretholde essentielle tjenester, herunder elforsyning, opvarmning og vandforsyning. Det er i denne sammenhæng, at spørgsmålet er blevet rejst. Og også i denne sammenhæng tilbød præsident von der Leyen at hjælpe. Og i eftermiddag har de to hold fra vores side og fra den ukrainske side mødes for at få præcis klarhed over, hvad de umiddelbare behov er, hvor vi kan hjælpe, navnlig gennem EU’s fælles ramme for civilbeskyttelse (UCPM), og for at vurdere præcis, hvordan vi kan støtte de ukrainske borgere i denne meget vanskelige situation. Og derfra vil vi fortsætte med flere detaljer. [12.38.09] Speaker 3 [EN] Andre spørgsmål til Ava? [12.38.14] Speaker 2 [EN] Ikke? Andre emner? Philip? [12.38.21] Philippe Dossevine (Norwegian Media and I see your clima) [EN] Tak, Paola. Philippe Dossevine fra norske medier og jeg ser jeres klima. I dag har både Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur offentliggjort deres fremskridtsrapporter reduktion af emissioner. Jeg ved, at det her handler om COP, og spørgsmål om klimaet kan vedrøre COP-relaterede emner, men jeg mener, at det er Dem, der skal svare herpå. Fordi Kommissionens rapportoverskrift er et citat af klimakommissær Wubke Hoekstra, der siger, at Europa tager fat og ikke bremser op, men hvis vi ser på tallene, er reduktionen af udledningerne kun på 1. 6 procent fra 2024 til 2025, hvilket er langt, langt mindre end de 5 procent, der er nødvendige for, at EU kan nå sine 2030-mål. Så når vi ser på tallene, ser det ud til, at Europa faktisk bremser op. Hvad har De at sige til denne opfattelse? Og for det andet, hvad ser De i disse tal? Kommissionens arbejdsprogram for 2027 indeholder ikke mange stærke foranstaltninger, som kan siges at være rettet mod det, eller – mener jeg, kommentatorer kan påpege, at der ikke er tilstrækkelige foranstaltninger til at føre Europa hen imod det nødvendige 5 % årlige reduktion. Så vil Europa være i stand til at tage skridtet op, som De siger? [12.40.02] Speaker 2 [EN] Jeg noterer mig, hvordan I nævner, at kommentatorerne har taget notits af vores arbejdsprogram – det er meget godt, at kommentatorerne læser det. Med hensyn til den rapport, der blev offentliggjort i dag, mener jeg, at vi også her skal tage et skridt tilbage og se på det større billede og den længere tidshorisont. Vi er godt på vej. Samtidig er det helt klart, at vi skal skrue tempoet op, og i de næste to uger, som starter i dag i Antalya, får vi også mulighed for at gøre status over, hvor vi befinder os inden for Den Europæiske Union, og hvordan vi kan bevare klimaet. på globalt plan. Men vi har grund til at udarbejde disse regelmæssige rapporter – det er meget godt at gøre status og især når vi fører denne samtale, tror jeg, det var i sidste uge, hvor De henviste til en anden rapport om energilovgivning. Det er nyttigt, fordi det giver os et regelmæssigt overblik over, hvordan vores medlemsstater klarer sig, og hvor de især står over for udfordringer, og hvordan vi bedst kan hjælpe dem. Og her vil I se, at der er nævnt ni medlemsstater, der vil blive sendt et brev fra kommissær Hoekstra til disse medlemsstater, de vil have tre måneder til at svare os med deres korrigerende tiltag, og derefter vil vi inden for de næste fire måneder give dem feedback. Dette er således en meget nyttig metode, som vi har, og en nødvendig og essentiel metode til at holde et tæt opsyn med, hvad der foregår. Men overordnet set, når vi taler om fremskridt med hensyn til at reducere udledninger eller fremme vores mål for ren energi, synes jeg, at det altid er nyttigt at tage et skridt tilbage og se på det længere perspektiv og det større billede. I arbejdsprogrammet er det meget tydeligt, at vi har meget solid og robust lovgivning på plads både på energiområdet og på klimafronten for at nå klimaneutralitet med 90 procent inden 2040 og frem mod 2050. Og det er ikke noget, som arbejdsprogrammet indeholder eller ikke indeholder, især ikke for næste år, det kommer igen ikke til at ændre det store billede eller det lange spil, som vi har foran os. [12.42.44] Speaker 2 [EN] spiller en rolle i klimatiltag og den grønne omstilling. [12.42.49] Speaker 3 [EN] Det er således ret gode nyheder. Vi har allerede lovgivning på plads. Vi behøver endnu ikke at foreslå det. For at tackle de klimamæssige udfordringer, vi gennemlever, og faldet i udledningerne. Ja, Nicolas. [12.43.07] Nicolas Cormier (Rapporteur) [EN] Mange tak. Det er Nicolas Cormier, som er rapporterende. Det gælder også dette. Kan du fortælle os, hvad der sker, efter at du har givet feedback på handlingsplaner, der kan udformes på hvilken som helst måde? Forudsiger loven procedurer for overtrædelse, som Kommissionen nu har sagt, at den ønsker at intensivere? for at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen. Og det andet spørgsmål ville være: givet at vi i øjeblikket ser målrettede ændringer af centrale EU's klimaregler, tror De så, eller vurderer Kommissionen, at dette vil gøre det mindre sandsynligt at nå klimamålet for 2030, når der er behov for øget handling, men det forekommer som om den lovgivningsmæssige ramme bliver nedbrudt for vores øjne? Jeg kigger på forsinkelserne af MFAN-forordningen. Jeg kigger på målrettede ændringer af ETS. Og jeg kigger også på den blokerede energibeskatningsdirektiv, som var en nøgletiltag for at nå klimamålet i 2030. Tak. [12.44.04] Speaker 3 [EN] Først og fremmest påvirker ingen af de ændringer eller de foreslåede – altså de målrettede ændringer, som vi har foretaget i vores lovgivning, ambitionsniveauet eller formålet med den pågældende lovgivning. Det er svaret på Deres andet spørgsmål. Til det første spørgsmål om denne proces, så vil kommissær Hoekstra i dette tilfælde snart sende et brev til hver af disse ni medlemsstater, som alle blev nævnt i Daily News i dag, og dette brev vil informere medlemsstaterne om, at de er forpligtet til at indsende en korrigerende handlingsplan inden for tre måneder fra datoen for brevet. Og inden for fire måneder efter modtagelsen af disse planer vil vi udstede en udtalelse om robustheden af disse korrigerende handlingsplaner. De spurgte igen om overtrædelser – vores mål er aldrig at indlede overtrædelsesprocedurer. Vores tilgang er mere at sikre, at vores medlemsstater fuldt ud forstår og er i stand til at gennemføre, hvad der end skal gennemføres, men selvfølgelig er hele vores lovgivning – jeg mener, overtrædelsesprocessen er én af processerne, og principielt ja, men det er ikke det, vi vil lede med, og det indgår ikke som det første skridt i denne proces med de nationale korrektionsplaner. [12.45.32] Speaker 2 [EN] Nicolas, du har et opfølgende spørgsmål. [12.45.37] Speaker 1 [EN] Mange tak. Så blot for at klarlægge – er disse handlingsplaner tiltænkt som nye foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at lukke hullet, eller kommer de blot til at opremse eksisterende love? Og kommer det til at indgå i vurderingen, og vil det i givet fald påvirke jeres reaktion på disse handlingsplaner fremadrettet? Tak tak. [12.45.53] Speaker 3 [EN] Nå, det er egentlig, at der er en meget specifik grund, som er beskrevet i vores Daily News. Der er en grund til, at vi iværksætter denne handling sammen med disse ni medlemsstater, og det, vi har brug for fra dem, er en korrigerende plan for de foranstaltninger, de vil iværksætte for at komme ud af den situation, de befinder sig i. Og derefter vil vi undersøge og analysere og om fire måneder vil vi vende tilbage til dem. [12.46.25] Speaker 2 [EN] Ja, David. Til emnet. [12.46.30] Speaker 1 [EN] Ja, tak. Annika, du sagde, at alle ændringsforslag og lignende ikke har nogen indflydelse på ambitionsniveauet eller målet, som er fastsat i EU-lovgivningen. På samme tid gætter jeg på, at der er en effekt på reduktionen af emissioner. Fordi, mener jeg, at forsinkelserne har en indvirkning på det. Jeg vil derfor gerne vide, om De har et skøn over denne påvirkning af udledningerne reduktionen af emissioner år for år og i forhold til arbejdsprogrammet, måske ikke næste år, men senere, hvis det, der mangler i ændringsforslagene til lovgivningen, bliver dækket af andre indsatser, som De beder om at blive gennemført via lovgivning. Tak. [12.47.25] Speaker 3 [EN] Det er et meget godt spørgsmål, men igen når vi ser på udledningernes udvikling reduktionerne af emissioner skal ses i det større billede af den retning, vi er på vej mod. Og de ændringer, vi har foretaget, for eksempel én om CO2-udledninger fra biler og rapporteringen herom. Begrænset treårig fleksibilitet. Med hensyn til metan er der ligeledes en begrænset fleksibilitet på ét år. På længere sigt berører vi således ikke ambitionsniveauet. Vi rører hverken målet eller ånden i lovgivningen. Det, der er vigtigst for os, er snarere, at vi foretager disse præcise ændringer og tilføjelser, som er begrænset i omfang og i tid, netop fordi vi ønsker at bevare denne lovgivning, som er virkelig virkelig vigtig. CO₂-udledninger fra biler, metanudledninger osv. Så det skal ses lidt i perspektiv. Årlige emissioner er noget, vi gør, og vi har disse rapporter og er i tæt kontakt med vores medlemsstater, hvor vi opfordrer dem til at iværksætte de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Men på længere sigt i vores klimapolitik, når vi taler om 2040, 2050 osv., har disse fleksibiliteter, som ifølge vores vurderinger og analyser er meget begrænsede både i tid og omfang, ingen indvirkning på mængden af emissioner på lang sigt. [12.49.08] Speaker 2 [EN] Så vi fastholder vores mål med hensyn til drivhusgasser, hvad enten det drejer sig om 2030, 2040, som på sigt skal føre os til klimaneutralitet i 2050. Det er altså klart. Vi fastholder disse mål. Godt. Andre spørgsmål til Annika? Et andet spørgsmål, Philip. [12.49.35] Speaker 1 [EN] Må jeg lige følge op med, om De kan give os en meget kort oversigt over, hvilke foranstaltninger den nye politik vil få EU til at iværksætte for at nå 1, 6 årlige reduktioner, for eksempel fra 24 til 25 til 5 % i de kommende fem år. [12.49.56] Speaker 3 [EN] Jeg mener, at vi ville have brug for en dedikeret session til det, Philip. Det forstår De sikkert. Det er meget omfattende. Det er et meget kort spørgsmål med et meget omfattende svar. Men vi kan overveje at gøre noget dedikeret herom i lyset af emnets betydning. Godt. Andre spørgsmål til Annika? [12.50.21] Speaker 2 [EN] Lad os se, om Fatima Saduski? [12.50.26] Speaker 3 [EN] Hun. Hej. Hej. Ja. Fatima Saduski fra Montaigne News. Tak for, at I gav mig ordet. Jeg har et spørgsmål til Annika om gasforhandlingerne. Jeg undrer mig på, om vi kan få en opdatering om kommissionens overvågningsaktiviteter i forbindelse med gasforhandlingerne. Vi så, at gasniveauet faldt til 73 %, lige under 73 %, fra 74 % i sidste uge. Derfor spekulerede jeg på, om De havde en kommentar. Der er stadig også et stort gab mellem nogle medlemsstater, som har nået målet på over 80 %, og andre som Tyskland, som stadig ligger under 60 %. Har du nogen kommentarer til det? Nogle foranstaltninger? Ja. Kommentar til, hvordan sådanne forskelle, især hvad angår priser, kan overvindes. Tak. [12.51.27] Speaker 2 [EN] De har allerede givet et godt overblik over situationen i jeres spørgsmål. Som vi tidligere har sagt, ligger vi under det historiske gennemsnit, hvad angår gaslagre, men på samme tid oplever vores medlemsstater ingen forsyningssikkerhedsproblemer. Dette spørgsmål er foreløbig uafklaret. Det betyder ikke, at vi ikke følger situationen meget tæt. Det gør vi. Vores gas-koordinationsgruppe mødes regelmæssigt for at vurdere, hvor vores medlemsstater befinder sig. De nævnte også, at der er uoverensstemmelse mellem lagringsniveauerne mellem vores medlemsstater, og at dette skyldes de mange lovgivningsmæssige foranstaltninger, vi iværksatte i 2022 for at sikre stabilitet. på EU's gasmarked har vi foranstaltninger, som kan iværksættes, hvis situationen kræver det. Men foreløbig har vi ikke en situation, der ville udløse nogen af disse nødforanstaltninger osv. Vi har dem imidlertid på plads. Og vigtigt at pointere er, at der i modsætning til 2022 foreløbig ikke er noget udbudsmæssigt problem, men vi håber snart at kunne opdatere, når gas-koordinationsgruppen mødes næste gang. På baggrund af deres resultater. [12.52.47] Speaker 3 [EN] Tak. Ingen flere spørgsmål til Annika. Så kan vi skifte emne. David. [12.53.00] Speaker 1 [EN] Hej. David fra Argus Media. Jeg tror, det er til Matej og ikke Annika. Det drejer sig om sidste uge, ikke sidste uges – altså indsigelsen mod opdateringen af EU's liste over skibsgenbrug fra sidste uge. Jeg spurgte mig bare... Det er en indsigelse, men hvad sker der retsligt? Er Kommissionen forpligtet til at ændre noget i den liste, eller kan Kommissionen selv bestemme og fortsætte med at opdatere den europæiske liste over genbrugsanlæg? Tak. [12.53.41] Speaker 2 [EN] Det drejer sig om Annika. Faktisk mig. Det er et miljømæssigt foranstaltning. Annika. [12.53.54] Speaker 3 [EN] Ja. Som De ved, var der en offentlig høring om dette. Vi gennemgår nu resultaterne, og vi arbejder faktisk på den 16. opdatering af EU's liste over skibsgenbrydningsanlæg. Vi planlægger at vedtage den næste opdatering af denne liste inden udgangen af året. Det er den cliffhanger, du gerne ville have, ikke? Jeg ser, du rækker hånden op. Hvornår er det slutningen af året? Det er den 31. december. [12.54.31] Speaker 2 [EN] David, du har et opfølgende spørgsmål. [12.54.35] Speaker 1 [EN] Ikke om jul eller årets afslutning. Det handler blot om, hvad der faktisk sker, vel? Parlamentet sagde nej i udvalget, vel? Det er ret klart, hvad de har sagt, men jeg undrede mig blot teknisk over, hvilken form for gennemførelsesbeslutning dette er: Hvis Parlamentet siger nej, kan Kommissionen så fortsætte alligevel? Jeg mener, det drejede sig om to indiske strandanlæg og problemerne med strandinger og den deraf følgende forurening. Skal man starte forfra, eller kan man fortsætte alligevel? Tak. [12.55.10] Speaker 2 [EN] Vi har endnu ikke en dato for afstemningen om opdateringen. Så ville jeg gerne gennemgå processen, de specifikke trin og processen, og jeg ville foretrække at tjekke det og vende tilbage til Dem. [12.55.29] Speaker 3 [EN] Godt. Vi vender tilbage til det. David, andre spørgsmål til Annika? Vi havde allerede afsluttet. Lad os. Jeg ser. Ja, tak. [12.55.47] Speaker 2 [EN] Tamara Georgia. Jeg har to spørgsmål, hvis jeg må. For det første vil der næste uge være to begivenheder. Et udvidelsesforum og det andet – det andet ministermøde om sikkerhed og forbindelse. Som jeg har information om, er der ikke inviteret Georgisk Drøm til den første begivenhed, og hvad angår forbindelse er der færre invitationer end til de andre. lande. Kan De så bekræfte det og fortælle nogle flere detaljer? Det andet spørgsmål drejer sig om EU's sanktionskontor i Europa-Kommissionen. Så vil dette kontor også tage fat på dette emne gennem disse tredjelande – ikke-EU-lande? Jeg tænker for eksempel på Georgien og spørgsmål relateret til Georgien og kryptovaluta-platforme. Tak. [12.56.45] Speaker 3 [EN] Tak, Tamara. Så kommer svaret på dit andet spørgsmål fra Siobhan. Men dit første spørgsmål er til Guillaume. [12.56.54] Speaker 1 [EN] Det er rigtigt. Tak, Tamara, for spørgsmålet. Når det kommer til det, ville jeg faktisk henlede Deres opmærksomhed på udvidelsesrapporten, som vi offentliggjorde i sidste uge, og når vi i detaljer beskriver vores nuværende holdning og beskrivelse af situationen, også når det kommer til udvidelsesvejen med Georgien. Hvad angår dine specifikke spørgsmål om de forskellige møder, du nævner. Det er vigtigt at huske, at vi på vores side altid har været åbne og konstruktive over for dialog baseret på gensidig respekt for at finde en løsning på den nuværende krise. Men som du ved, vil engagementet med de georgiske myndigheder fortsat være reduceret. Indtil de facto myndighederne demonstrerer en resolut forpligtelse til at vende kursen på handlingen igen, som beskrevet i udvidelsesrapporten. Så når det kommer til mødet om udvidelsen, som finder sted næste uge, kan jeg bekræfte, at Georgien ikke var inviteret til dette møde, og når det kommer til det andet møde – ministermødet om forbindelser, som finder sted næste mandag. Som det har været tilfældet tidligere, besluttes Georgiens deltagelse i disse møder fortsat på et sag-for-sag grundlag under hensyntagen til EU’s interesser. Så når det kommer til dette specifikke møde, kan jeg bekræfte, at de georgiske myndigheder var inviteret, men på et lavere niveau. [12.58.29] Speaker 3 [EN] Lad mig lige se, inden jeg beder Siobhan om at slutte sig til os, om vi har andre spørgsmål til Guillaume i dag. Det tror jeg ikke er tilfældet. Så spørger vi Siobhan. For at besvare spørgsmålet om det nye EU-sanktionskontor. [12.58.59] Speaker 2 [EN] God eftermiddag allesammen. Hej, Tamara. Som vi sagde på fredag, har vi annonceret oprettelsen af et nyt EU-sanktioner-kontor inden for Kommissionen med den idé at samle ekspertise fra hele Kommissionen for at arbejde med hele livscyklussen for sanktioner. Så fra design, implementering, kontakt med omverdenen og modarbejdelse af omgåelse er jeg ikke sikker på, at jeg har hørt hele dit spørgsmål, men jeg tror, at det sandsynligvis opsummerer, hvad du spurgte om i forbindelse med kontakt med tredjelande. Det ville naturligvis også omfatte det. Og hvad angår krypto annoncerede vi også torsdag på mødet med de højtstående sanktionskoordinatorer, at vi ville oprette en uformel arbejdsgruppe til at arbejde med sanktioner mod krypto, fordi vi igen ser, at dette er et område, hvor omgåelse af sanktioner foregår meget hurtigt. Så idéen ville være at samle ekspertise fra Kommissionen og medlemsstaterne for at se på, hvordan vi bedre kan udforme, håndhæve og naturligvis tackle omgåelse ved hjælp af krypto. [13.00.05] Speaker 3 [EN] Tak. Andre spørgsmål. Til Siobhan i dag. Nej. Andre emner. Ja, tak. [13.00.17] Speaker 2 [EN] Enhver EU-observatør. Jeg har et spørgsmål om bombetruslerne på flere lufthavne i sidste uge. Herr formand, kommissær, undskyld, jeg kommer til at forvrænge Deres navn. Undskyld. De sagde på fredag, at sikkerhedseksperter fra medlemsstaterne vil mødes næste uge. Så det bliver i denne uge i Bruxelles for at gennemgå situationen. Jeg spekulerer på, om De har nogle detaljer om, hvornår de mødes, og hvilke forslag der vil blive forelagt. For det andet vil jeg gerne bede Dem om en kommentar til, at mange rapporter peger på, at russiske hackere står bag disse falsknerier. Hvad er Kommissionens svar? Tak. [13.00.53] Speaker 3 [EN] Dette bekræfter bredden og omfanget af Annikas